Flåden og søkrigsførelse

During World War II, Port Chicago was a segregated naval munitions base on the outer shores of San Francisco Bay. Black seamen were required to load ammunition onto ships bound for the South Pacific under the watch of their white officers—an incredibly dangerous and physically challenging task. On July 17, 1944, an explosion rocked the base, killing 320 men—202 of whom were black ammunition loaders. In the ensuing weeks, white officers were given leave time and commended for heroic efforts, whereas 328 of the surviving black enlistees were sent to load ammunition on another ship. When they refused, fifty men were singled out and charged—and convicted—of mutiny. It was the largest mutiny trial in U.S. naval history. First published in 1989, The Port Chicago Mutiny is a thorough and riveting work of civil rights literature, and with a new preface and epilogue by the author emphasize the event¿s relevance today.

Blending high-seas adventure and first-rate research, The Last Shot is naval history of the very first order, offering a riveting account of the last Southern military force to lay down its arms in June 1865. Following orders received the previous autumn, the Confederate raider Shenandoah fell upon a fleet of whalers out of New England working the waters near Alaska's Little Diomede Island. More than two dozen ships went down in a frenzy of destruction that occurred three months after the South's official surrender. In breathtaking detail, author Lynn Schooler re-creates one of the most astonishing events in American military history—a final act of war that brought about the near-demise of the New England whaling industry and effectively ended America's growing hegemony over worldwide shipping for the next eighty years.

Where the Fleet Begins -A History of the David Taylor Research Center chronicles the first hundred years (1898-1998) of the Center which provides research and testing in the development and design of the U.S. Navy fleet of warships and submarines. Today, the Center continues to design ships and test models using precisely built towing tanks and computer simulation. The book describes the research, people and institutional culture which have brought, during periods of war and of peace, cutting-edge science and technology to the Navy's fleet. The book, with over 100 illustrations, was originally published by the Naval Historical Center, Department of the Navy.

This compelling, personal account of the war beneath the sea interweaves the story of the author and the crew of his boat, the USS "Trigger," which lost most of its crew, with the equally thrilling tales of other battle-hardened submarines and the brave men who fought in them.

This gripping fictional account of a war between the U.S. and Japan by a leading naval authority, originally published 16 years before the surprise attack on Pearl Harbor, foretold events that actually came to pass.

On the eve of World War II, the Squalus, America's prized submarine, plunged to the bottom of the North Atlantic. Thirty-three members survived, largely because of the efforts of U.S. Navy officer Charles Swede Momsen. In this thrilling true account, Maas vividly recreates the adventure, which will be aired as an NBC-TV movie in April 2001.

Frequently reissued with the same ISBN but with slightly differing bibliographical details.

A masterpiece of World War II heroism, this book catches the spirit and tone of an incredible fighting ship, the USS Aaron Ward, a destroyer-turned-minelayer on the radar picket lines in the Pacific.

A monumental retelling of world history through the lens of the sea-revealing in breathtaking depth how people first came into contact with one another by ocean and river, lake and stream, and how goods, languages, religions, and entire cultures spread across and along the world's waterways, bringing together civilizations and defining what makes us most human. The Sea and Civilization is a mesmerizing, rhapsodic narrative of maritime enterprise, from the origins of long-distance migration to the great seafaring cultures of antiquity; from Song Dynasty human-powered paddle-boats to aircraft carriers and container ships. Lincoln Paine takes the reader on an intellectual adventure casting the world in a new light, in which the sea reigns supreme. Above all, Paine makes clear how the rise and fall of civilizations can be linked to the sea. An accomplishment of both great sweep and illuminating detail, The Sea and Civilization is a stunning work of history.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig begyndte udviklingen af den danske flådes MTB-våben. I sjette bind af sine erindringer fortæller Kaj Nolsøe Bang om den første famlende start, om fællesøvelser med englænderne i Nordsøen og om sin tid som chef for en af flådens første motortorpedobåde."Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.

I tiden efter Anden Verdenskrig og den tyske besættelse skulle den danske flåde på mange måder genopbygges. I fjerde bind af sine erindringer fortæller Kaj Nolsøe Bang om sin tid som kaptajnløjtnant i marinen og tager os med hele kompasset rundt, når turen går både til Grønland, Færøerne og New Orleans på forskellige militære opgaver."Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.

I begyndelsen af 1930’erne stak Kaj Nolsøe Bang, der på det tidspunkt stadig var ganske ung, til søs. I første bind af sine erindringer fortæller han om den unge sømands tilværelse og arbejdsvilkår fra den første drengetid og frem til skibsførereksamen. Vi kommer både med ombord i ØK’s skibe til Østen og på de sejlførende skibe i grønlandsfarten."Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.

Medens krænkelseskulturen er ved at tage livet af vores grundlovssikrede ytringsfrihed, og alt for mange griber til offerkortet, har Frederikshavner forfatteren Kurt Lundholm vovet at udgive sin tredje bog om øgenavne. Den første bog om dette emne var Øgenavne i Søværnet, der var en succes inden for forsvaret, den anden bog der hed Skagens Øgenavne, var trods forfatterens skepsis, en bragende lokal succes med mange solgte bøger til læsere med tilknytning til Skagens området samt de mange turister der hvert år besøger Skagen. Bogen ramte en nostalgisk trend, hvor læserne ønskede mere af det samme, hvorfor jeg på gentagne opfordringer valgte at skrive en mere omfattende udgave med titlen Skawbo Øgenavne. Da forfatteren i efterkrigsårene voksede op i Skagen havde stort set alle et øge-kæle eller tilnavn, og da han efter skibsføreruddannelse blev shanghajet til Søværnet, var det samme tilfældet her. Og da særlig, de festlige historier bag disse navne, altid har fascineret ham, blev de ubevist også nævnt i de andre bøger han udgav- ligesom han fandt, at der i den omfattende litteratur, der er udgivet om Skagen, stort set ikke fandtes en bog eller artikel uden at øge-kæle eller tilnavne var nævnt.Derfor valgte han i 2016 at påbegynde de nævnte bøger, hvor alle personer i bøgerne eksisterer eller har eksisteret, men forfatteren har af respekt for personerne og lovgivningen i disse nøgleromaner og opslagsværk, valgt kun omtale øge, kæle eller tilnavnet, titlerne og historierne bag navnet, -enkelte steder krydret med egne oplevelser, historier fra udgivne bøger og genfortalte historier. Få steder er døbte navne dog nævnt, efter tilladelse, eller fordi de er nævnt i allerede udgivet litteratur.Disse øge-, kæle-, og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Skagen-særlig på havnen var, og stadig er, udpræget.

Denne nøgleroman er den tredje og sidste i trilogien, som omhandler morsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenestesteder, med fortrinsvis opdigtede personnavne, inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne. Hvorfor også officererne i søværnet fik bedømmelse i humoristisk sans.Romanerne omhandler mange farverige personligheder i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper, som i dag, i vores å så politisk korrekte samfund, desværre ikke findes mere.Der er, for at sætte romanen i den rette tidsperiode, nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.Romanerne omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det ofte skete senere, at nogle chefer fulgte admiralens vise og blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd og fællestillidsmænd, fordi de ikke havde samme solide baggrund i arbejdsret og overenskomstaftaler som tillidsmændene og tillidskvinderne havde, og hvor forsvarsledelsen, når noget blev ubekvemt, valgte at være politisk korrekte og glemte deres militære ledelsespligt, nemlig at bakke op om personellet i felten og på skibene. De havde allerede som unge officerer lært at ydeevne ikke nødvendigvis er vejen til topjob. Det er vigtigere, at lefle for de rigtige personer og have et godt forhold til chefen også i fritiden.Så var det nemmere at vaske hænder og følge admiralens vise:” Da mine egne tanker var så få og små så endte jeg med kors og bånd og stjerne på”.De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød ad små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe, Forsvarskommandoen og i ministeriet, og undgik herved behændigt, at komme ud på det dybe vand.Her gik de dagligt op og ned ad de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imens de nynnede: ”Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå, I får stribevis af kors og bånd og stjerne på”.De resterende officerer, der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i hyre, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske var, hvis de skvattede på det nybonede gulv.Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt, hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at: ”Most – if not all - of the Navy’s work goes on unseen.”Det er måske godt det samme, for ikke alle de rævekager nogle guldkysede officerer der var medlem af foreningen til ros og berømmelse gik og lavede i nulenergihuset, tålte dagens lys.Forfatteren har dog fortrinsvis i denne serie valgt at fortælle om de morsomme historier, der gik som vandrehistorier eller kabysrygter, og som selvfølgelig ikke blev omtalt i forsvarsmedierne og da slet ikke i Hjemmeværnsbladet, der i øvrigt gik under øgenavnet Pravda.Derfor skal bogens titel med henvisning til admiralens vise også tages med et glimt i øjet når der bliver skrevet: “Stick close to your desks and never go to sea. And you may be the rulers of the Queen’s Navy.”

Denne nøgle roman er den anden bog i en serie ,som omhandle rmorsomme historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2005. I den første bog ”SØRIDDERNE” fulgte vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i Søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge som Danmark.Denne roman,der dækker perioden i søværnet fra 1966 til 1979, har fået titlen Cirkus Marinen. Et udtryk, der i søværnet ofte blev brugt af stampersonel og værnepligtige når myndighederne - særlig personelmyndighederne kvajede sig.Romanerne er opbygget omkring kendte skibe og tjenesteder, med fortrinsvis opdigtede navne,inspireret af aktuelle hændelser og genfortalte historier fra handelsflåden,søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne.Romanerne omhandler mange farverige personer. Person typer, som i dag, i vores politisk korrekte samfund desværre ikke findes mere.Der er, for at sætte i romanen i den rette tidsperiode nævnt en række faktiske begivenheder og personer. Personerne er nævnt bag i bogen.For god ordens skyld skal nævnes, at såfremt læseren finder ligheder mellem personer, der ikke er nævnt under listen over faktiske personer, og nulevende og afdøde personer, må dette alene tilskrives læserens fantasi, idet alle disse personer er frit opfundne.Romanerne omhandler også en periode i søværnet,hvor chefer var chefer, og ikke som de senere,da 1968 oprøret slog rigtigt igennem, ofte blev ført som dukker i et dukketeater af talsmænd,fællestillidsmænd og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.Derfor valgte de af bekvemmelighedsgrunde at følge admiralens vise:” Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på”.De af dem som kunne holde kæft og holde egne tanker indenbords, flød af små kanaler, med hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i NATO stabe,forsvarskommandoen og i ministeriet.Her gik de dagligt op og ned af de bonede gulve med en vigtig sag i hånden, alt imedens de nynnede:”Hold dig i enhver henseende fra det dybe vand.Stå aldrig til søs – lad de andre stå I får stribevis af kors og bånd og stjerne på”.De resterende officerer,der blev kaldt småsvinene, valgte at være rygraden i søværnet og stod til søs, ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i løn, idet de som sad ved kagefadet i land, altid sørgede for sig selv først. Så kunne det sejlende folk få smulerne, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end på de bonede gulve, hvor det værste der kunne ske, var, hvis de skvattede på det ny bonede gulv.Der er skrevet utallige bøger om marinens heltegerninger og søslag og om hvor dygtige officererne i søværnet er og var, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Ikke desto mindre er det korrekt hvad Churchill sagde i 1942, nemlig at:”Most –if not all- of theNavy’s work goes on unseen”. Det er kanske godt det samme.Forfatteren i denne serie har dog valgt at komme tæt på nogle af disse usete og ufortalte ting i orlogslivet herunder de morsomme historier man sjældent omtalte officielt i søværnet, men som gik som vandrehistorier eller kabysrygter. Det kan falde nogle af de mere sarte officerer for brystet -særligt dem som fik under norm i bedømmelsen i humoristisk sans,men det er gjort af kærlighed til søværnet og marinehjemmeværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte til søs og i land. En tid, som selv om karrieren tog en anden retning end planlagt, han aldrig har fortrudt.Onde tunger kan med rette hævde, at forfatteren selv tog noget af admiralens vise til sig, nemlig:”Med strømmen flød jeg stolt min vej for den der flyder, ja, han drukner ej!”

Romanen har til formål, at belyse hvor galt det kan gå med massive forureninger af vores kyster, når politikere og myndigheder, trods gentagne advarsler og rapporter, vælger som Nelson ved slaget på reden, at sætte kikkerten for det blinde øje, og samtidig ikke forstår Murphy' s lov nr. 7 der siger:" Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige".Politikerne har i 14 år undladt at bygge nye miljøskibe og sikre besætningerne på de gamle miljøskibe og marinehjemmeværnets fartøjer. Det til trods for at risikoen for en stor ødelægende olieforurening er stigende, idet tankskibstrafikken er stigende, antallet af olieoverførsler på Skagen Red er stigende, der er flere og flere skibe der ikke følger IMO's krav om at tage lods, og sidst men ikke mindst, er der et stigende antal fulde østeuropæiske navigatører der sejler på grund eller kolliderer med andre skibe. Politikerne valgte når de blev presset af medierne, at iværksætte endnu en undersøgelse, og håbede at hvis uheldet var ude, at satse på at svenskerne med deres nye miljøskibe igen klarede oprensningen for dem, og det i en situation, hvor svenskerne agter at skære ned på miljøbeskyttelse i deres kystvagt.Til sidst måtte en Socialdemokratisk ledet regerings forsvarsminister tage et fyord i sin mund, nemlig udlicitering. Det ville være en vind vind situation, idet politikerne, så når uheldet med manglende oprensning af et større olieudslip, kunne skyde skylden på det firma der vandt udliciteringen, og igen vaske hænder. En udlicitering som forsvaret vandt, hvorfor der nu efter 16 års nølen, endelig påbegyndes tegning af nye skibe, der vil være operative i 2020.Se anmeldelser på :www.brunlynget.dk