Jura og samfund: retssociologi

Eheschließung, Scheidung, Zugang zu Vermögen während und nach der Ehe, all dies war über die Jahrhunderte durch kirchliche und zivile Ordnungen strukturiert. Recht nahm damit sehr direkt Einfluss auf die persönliche Lebenspraxis. Insbesondere das 19. Jahrhundert war von zunehmender Rechtsvereinheitlichung gekennzeichnet, jedoch bestanden vor allem in größeren territorialen Zusammenhängen partikulare Rechte weiter fort. Dies konnte Möglichkeitsräume eröffnen genauso wie einen Wechsel zwischen Rechtsräumen durch Migration. Differente Zugehörigkeiten konnten umgekehrt heiratswillige Paare vor große Herausforderungen stellen. Ziel des Heftes ist es, an den Schnittstellen zwischen verschiedenen Rechtslogiken nach Handlungsräumen von Männern und Frauen und nach den damit verbundenen Geschlechternormen zu fragen. Marriage, divorce, access to property during and after marriage, all this was structured over the centuries by ecclesiastical and civil provisions. Law thus had a very direct influence on personal life. The nineteenth century in particular was characterized by increasing legal unification, but particular rights continued to exist in larger territorial contexts. This legal heterogeneity as well as migration between different jurisdictional spaces could open up new possibilities to act. Conversely, different affiliations in regard to confession or ethnicity could pose great challenges for couples willing to marry. The aim of this issue is to ask at the interfaces between different legal logics about the spheres of action of men and women and the associated gender norms.

As the political landscape of Europe transforms, so too does the field of minority issues. New areas of focus encompass topics as varied as populism and media representation, anthropological insights and intersectional feminist considerations, education in human rights and participatory mechanisms, and the changing categories and roles of minority communities as important actors in a variety of forums. Volume 2 of Minority Issues in Europe reflects a growing range of disciplinary approaches to the field, and a fresh outlook on the issues facing Europe¿s diverse communities. Bringing together research from experienced experts and young researchers, this book aims to equip students with critical and considered insights to some of the most pressing questions in minority studies today.

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver. Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.