Specifikke områders historie

Dråby og omegn, bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m. Bind 2 handler især om ejendomshistorien med udgangspunkt i gårdene. Hertil hører bl.a. oplysninger om de enkelte ejendomme og deres beboere. Der er endvidere kapitler om landbrugsdrift, fiskeri, drukneulykker, jagt og skadedyr, skovdrift, mad og drikke, byggeri, veje og trafik samt forsyning med vand, elektricitet og telefon.

På øen St. Croix i byen Christiansted stod der i foråret 2012 et skilt skrevet på dansk: ”Vi har generobret øerne.” Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved første øjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi – rejsebureauet – har generobret et vigtigt turistmål. Men dette vi peger også tilbage på en anden historie, nemlig historien om slaveriet på de vestindiske øer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien. Langtidseffekterne af mere end hundrede års europæisk kolonitid viser sig også den dag i dag på Jomfruøerne. Øerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrøbelig økonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhændelse af øerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter. Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket på vidt forskellige måder i Danmark og på Jomfruøerne. Den sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifølge Astrid Nonbo Andersen længe abonneret på forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en særlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene. Bogen er et vigtigt indlæg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie – en forståelse der også trækker tråde til Danmarks nutidige rolle i Rigsfælleskabet med Grønland og Færøerne.

Det er Christian IV´s storhedstid. Udadtil er det en turbulent periode, hvor Danmark mere eller mindre uafbrudt ligger i krig med Sverige og kejseren i Tyskland. Samtidig er Christian IV den store byggemester, som iværksætter Københavns arkitektoniske opblomstring, som Jørgen Dane inddrages i. Tvillingerne Jørgen og Christian Dane er forskellige som nat og dag. Hvor Christian uddanner sig til officer og vier sit liv til kongelig tro tjeneste, er Jørgen drømmeren og perfektionisten, der får stigende anerkendelse som arkitekt og kunstner. Hvor Christian tidligt gifter sig og stifter familie, er Jørgen omgivet af kvinder uden at kunne finde den rette, der kan fastholde ham ud over øjeblikkets lyst. Christians familie bliver Jørgens holdepunkt og grund til at fastholde Daneborg som bolig - særligt niecen Rose bliver hans øjesten, da hun fra en tidlig alder viser kunstneriske evner. Da Jørgen får til opgave at portrættere Kirsten Munk for Christian IV, bliver han alvorligt udfordret. Enestunderne med Kirsten Munk fører dog hurtigt til mere og andet end kunst.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde .Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor 4 eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk i verden. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA .Carsten Olsen har som fotograf været på flere besøg i Tjernobyl, og resultatet kan ses i denne fotobog om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl-zonen. Fotobogen er en fortælling om den stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl-zonen og byen Pripjat, som i dag står forladt som en spøgelsesby. Billederne i bogen viser, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige, man forestiller sig. I de forgangne 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er der udenfor. Billederne viser også, hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver står stadigvæk fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. Alle fotos i bogen er taget i spærrezonen omkring Tjernobyl- atomkraftværket. Spærrezonen har været et lukket og forbudt område siden katastrofen i 1986.

“Germanere” kaldte romerne dem for to tusind år siden. Selv kaldte de sig andre ting: saksere, kimbrere, goter, langobarder, vandaler, batavier, frisere og markomanner. Langt senere er ordet “germansk” blevet brugt til at betegne en række beslægtede sprog, hvoraf dansk er et – hver eneste danske, svenske eller norske sætning rummer en række ord af “germansk” oprindelse, hvoraf flere genfindes på engelsk og tysk. Hvilken historie ligger der bag? Hvem var egentlig oldtidens germanere, og hvorfor er de siden blevet hentet frem af glemslen og støvet af for at spille en rolle i nationalistisk propaganda, især under nazismen? Mærkeligt nok er det svært at finde klare svar på så enkle spørgsmål. Germanernes historie og efterliv hænger sammen med hele den nordiske og nordeuropæiske historie siden oldtiden og handler om tanker og forestillinger, der har spillet en stor rolle og stadig er farligt ladet. Tore Janson undersøger sprogenes historie og historierne om de mennesker, der har talt og skrevet dem. Det er en farverig, detaljeret og omskiftelig historie, der endnu ikke er afsluttet – også selvom der ikke længere findes germanere.

Despite repeated warnings from the White House, Russia's invasion of Ukraine in February 2022 shocked the world. Why did Putin start the war-and why has it unfolded in previously unimaginable ways? Ukrainians have resisted a superior military; the West has united, while Russia grows increasingly isolated.Serhii Plokhy, a leading historian of Ukraine and the Cold War, offers a definitive account of this conflict, its origins, course, and the already apparent and possible future consequences. Though the current war began eight years before the all-out assault-on February 27, 2014, when Russian armed forces seized the building of the Crimean parliament-the roots of this conflict can be traced back even earlier, to post-Soviet tensions and imperial collapse in the nineteenth and twentieth centuries. Providing a broad historical context and an examination of Ukraine and Russia's ideas and cultures, as well as domestic and international politics, Plokhy reveals that while this new Cold War was not inevitable, it was predictable.Ukraine, Plokhy argues, has remained central to Russia's idea of itself even as Ukrainians have followed a radically different path. In a new international environment defined by the proliferation of nuclear weapons, the disintegration of the post-Cold War international order, and a resurgence of populist nationalism, Ukraine is now more than ever the most volatile fault line between authoritarianism and democratic Europe.

Rane og kongedatteren Gunhild har rejst frem og tilbage i tiden for at genskabe danmarkshistorien, men da Gunhild ikke vil tilbage til sin uvisse skæbne som forældreløs i middelalderen, ringer alarmklokkerne endnu en gang. I et desperat forsøg på at forhindre historien i at gentage sig, tager Rane og Gunhild et lille spring frem i tiden, men møder hurtigt overvældende konsekvenser.En skoletur til M/S Museet for Søfart i Helsingør afslører, at noget er helt galt, for historien bag et gammelt skibsvrag fra 1600-tallet ved navn Elefanten, er pludselig udvisket og glemt. Meget mod deres vilje er Rane og Gunhild nødt til at rejse tilbage til en tid med enorme sejlskibe og årelange dødsensfarlige sørejser syd om Afrika for at nå til Indien og den danske handelsby Trankebar. De vover mere end livet i jagten på hemmeligheden bag skibet Elefanten.De opdager dog også, at der gemmer sig mere end mørke under dækket på de gamle sejlskibe i kolonialiseringens tidsalder. Enhver handel har sin pris. En pris, der regnes i menneskeliv. Og samtidig er en gammel kraft på vej til at bryde sine lænker og udfordre historien, som vi kender den.

"Frederik IX" er en rejse gennem den danske Kong Frederik den 9.’s liv. I kronologisk rækkefølge fortæller forfatter Ernst Mentze om Frederiks liv fra hans barndom og skoleår frem til hans sidste leveår. Herimellem beskrives de store begivenheder i hans liv og regeringstid, om tiden som marineofficer, om brylluppet og ægteskabet med dronning Ingrid, tronskiftet i 1947 og ikke mindst om tiden under besættelsen. Det er en bog om et ekstraordinært og fascinerende liv i en periode af danmarkshistorien præget af store politiske og samfundsmæssige forandringer. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErnst Mentze (1896 - 1983) var en dansk journalist, redaktør, maler og forfatter. Han var ansat som redaktør på søndagstillægget til Berlingske Tidende og arbejdede meget med kunst- og kulturstoffet. Mentze havde en stor interesse for det danske monarki og kongehus og var redaktør og forfatter til en lang række bøger om emnet. Med hans interesse for kunst bidrog han også med flere kunstnerbiografier om blandt andet P.S. Krøyer, Johannes Larsen og Bornholmermalerne. I 1958 modtog han Carlsberg-fondets rejselegat for skribenter.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

DANISH HISTORY - AS IT HAS NEVER BEEN TOLD BEFORE14 true tales from the people who tend to one of the world's most famous castles. 14 dramatised tales of destiny from the last 600 years of Danish History. In total: 28 tales of Kronborg Castle - the home of Shakespeare's mad king Hamlet and a UNESCO World Heritage Site.It's possible to buy postcards, bookmarks, posters etc. that match this title. Go here: www.getajourpublishing.dk. The title is also available in Danish: Kronborg bag facaden.

Bind 3 handler især om de forskellige slags håndværk samt handelen i byen i tidens løb. Der er desuden kapitler om ejendele/indbo, husflid, turisme, pengeinstitutter, politik, beskatning, skolevæsen, folkekarakter, personnavne, kulturliv, fritid, personligheder, sundhedsvæsen, fattigvæsen, udvandringer, forbrydelser samt oprør og krig.

En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten. Herefter følger anden del af hendes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johannes spændende og fremmedartede oplevelser.

I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Siden 1387 har Færøerne været en del af det danske rige. Tilknytningen til Danmark har vekslet i styrke, men da det danske rige igennem 1800-tallet blev stærkt reduceret, blev det vigtigt for Danmark at fremstå som et samlet rige. I modsætning til den tidligere danske konglomeratstats ofte uformelleog løse relationer skulle riget derfor knyttes tættere sammen, hvilket affødte diskussioner om Færøernes stilling i riget, som kan spores helt op til vor tid. I Danmark og Færøerne tegner forfatteren et portræt af de dansk-færøske relationer de seneste ca. 150 år. Med tre nedslag i debatterne, i 1850’erne, 1940’erne og det seneste tiår, beskriver forfatteren de forandringer, relationerne har gennemløbet. Fra diskussionen omkring Færøernes indtræden i den danske Rigsdag i 1850’erne og frem til i dag, hvor politikerne nok hylder det særlige færøske fællesskab, mens de to befolkninger ikke kender noget særligt til hinanden, og der i høj grad mangler en fælles referenceramme.Det er sandsynligvis for sent at forsøge at skabe et egentligt fællesskab mellem de to lande, men at øge kendskabet til og opmærksomheden på Færøerne må være afgørende, hvis vi stadig skal kunne berettige rigsfællesskabets eksistens. Det er bogens håb at være med til at kaste et nyt og mere tidssvarende lys over og bidrage til en bredere forståelse af den dansk-færøske relations historie og udvikling.Tina Adele Hoff er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet

I 1900 ankom en gruppe på 38 personer til missionsstationen Friedrichsthal ved Kap Farvel. De havde forladt deres vante områder i Østgrønland og ønskede nu at slå sig ned på vestkysten. Med sig bragte de beretninger om livet i Sydøstgrønland og om dramatiske begivenheder og forhold, der gjorde det vanskeligt fortsat at opretholde livet under trygge og sikre rammer. Gennem hele 1800-tallet havde folk fra Sydøstgrønland slået sig ned i Kap Farvelområdet. De handlede med den Kongelige Grønlandske Handel og blev kristnet af de tyske missionærer fra Brødremenigheden i Friedrichsthal. I 1900 fandt den sidste indvandring sted. De sidste familier havde forladt bopladserne på den sydøstgrønlandske kyst, og området mellem Kap Farvel og Ammassalik lå mennesketomt hen. Der findes overleverede beretninger fra de sidste indvandrere, men derudover har de østgrønlandske indvandrere ikke selv efterladt sig skriftligt kildemateriale. Med aktstykker, indberetninger og breve fra mission og handel er det dog muligt at stykke et klart billede sammen af samtidens østgrønlandske indvandring, og hvilke årsager der lå bag, samt af det samfund, som i Kap Farvel-området opstod i kølvandet på indvandringen. Kulturmødet mellem østgrønlandske indvandrere, herrnhutiske missionærer og danske handelsmænd udgør den væsentligste faktor for 1800-tallets historie for Kap Farvel-områdets befolkning. Rejsen til landets ende præsenterer kulturmødet og de samfundsmæssige forandringer, som det førte med sig for områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned i Kap Farvel-området. Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut, Grønland; historiker og ph.d. i eskimologi. 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og repatrieringsprogrammet Utimut. Fra 2001 ansat som projektforsker ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.

I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.

I Fra vild til verdensborger belyser en række grønlandske og danske forskere aspekter af grønlandsk identitet fra kolonitiden frem til i dag. Den oprindelige inuitbefolknings selvopfattelse må dog forblive et mysterium, da den opløstes i slutningen af det 16. århundrede ved mødet med europæerne i deres søgen efter Nordvestpassagen. Siden da og langt op i det 20. århundrede var grønlændernes egen identitetsopfattelse så domineret af de danske koloniherrers, at flere af dem accepterede kolonimagtens kategorisering som deres egen. I den europæiske opfattelse blev inuitter oprindeligt opfattet som vilde, senere som naturfolk og senere som primitive.Men med 60'ernes bevidstgørelse af mange såkaldte fjerdeverdensfolk voksede også en ny grønlandsk selvbevidsthed frem. Den nye grønlandske selvbevidsthed gjorde op med den eksterne definition af grønlandsk identitet og førte i 1979 til Hjemmestyret, der i 2009 blev afløst af Selvstyret. I perioden frem til Selvstyret og i tiden efter har grønlænderne i stigende grad udviklet grønlandskhed som en lokal variant af den globaliserede mainstream-identitet, der præger verden efter it-revolutionen.

Dove Bugt-regionen mellem 75°45' og 77°00' nord i den store nationalpark på Grønlands nordøstkyst er et enestående smukt skærgårdsområde. Et område, der er prydet med et utal af øer og skær. Store og små. De fleste navnløse. Det hele omkranset af et virvar af sunde og fjorde, hvor myriader af isfjelde i alle tænkelige størrelser og former – drevet af havstrømme og vinde - umærkeligt stille føres hen til det sted, hvor de til sidst bliver ét med havet. Bogen har fået titlen DOVE BUGT, da det er denne store bugt, der danner den centrale del i et område, der spænder fra Haystack fjeldet i syd til Germania Land i nord og fra Indlandsisen i vest til Store Koldewey øen i øst. Et område, der måler omkring 150 km x 100 km - eller samlet mere end 15.000 km2. Det er den sjette bog i serien ”På opdagelse i Nordøstgrønland”.Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 45 år. I 2021 blev han valgt som den første og hidtil eneste ikke-britiske formand for den engelske Arctic Club. Description in English available at: https://www.xsirius.dk/en.

”Velkommen til Kos, den ægæiske perle, hvor historien er lige så farverig som en regnbue og øens puls slår som en energisk Zorba-dans. Vi befinder os sydøst for det græske fastland, indrammet af Dodekanesiske Øer og omgivet af et krystalklart hav, der inviterer dig til at svømme med delfiner og danse med havfruer. Kos er øen, hvor det er som at træde ind i et skønt teaterstykke, hvor naturen er scenograf, og historien er stjernespiller.”Kos er meget mere end en ferieø. Overalt på den skønne ø mærker man historiens vingesus og den græske mytologis indflydelse på kulturen. Bogen beskriver den vidunderlige natur, øens traditionelle køkken og alt det, der gør Kos til en helt særlig del af Det Græske Øhav. Bogen er både en rejseguide og en hyldest til den smukke ø.Stig Ulrichsen er forfatter, foredragsholder og koncertarrangør. Siden sin barndom i Solrød har han udgivet en lang række bøger om bl.a. Elvis Presley, den græske ø Kos og en citatbog om kærlighed med illustrationer af H.C. Andersen.

Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling. Med forord af Gry Jexen.Om forfatteren:Annabelle Hirsch, født i 1986, er forfatter og kulturjournalist med tyske og franske rødder. Hun har læst kunsthistorie, dramatik og filosofi i München og Paris. Hirsch arbejder som freelancer for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og for adskillige magasiner. Derudover skriver hun noveller og oversætter fransk litteratur. Hun bor mellem Rom og Berlin.

I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede. Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen. ”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster. I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Copra-stien, Jættens Bold og ”den rustne ubåd”. Tilflugtsborge, hilse-sten og “Knajla Bajla”. Hvor finder man sådanne underlige og fascinerende steder og ting på Bornholm. Øen med sin særegne historie, folkesagn og myter. Denne bog har 100 gode forslag.Bogen fortæller om både kendte og ukendte seværdigheder på Bornholm og Christiansø. Alle kender Hammershus, men vidste du, at det i virkeligheden var ”de underjordiske”, som byggede borgen – og himmelsengen, som stod i kongeværelset?Der er også historier om vulgære og mærkelige stednavne, og om bornholmske personligheder, som stod bag nogle bemærkelsesværdige gerninger i øens historie. Bogen fortæller om særlige planter, fugle, moser, klipper og grotter. Samt historiske bygninger og borganlæg, gådefulde helleristninger og minder fra øens kultur og industrihistorie.Bogens 100 historier er ledsaget af foto, så læserne bedre kan forestille sig det omtalte sted. Det kan være rundkirken, ruinen, bautastenene, eller stedet bag sagnet og myten. Der er også landkort i bogen, så man kan finde vej til stedet, hvor begivenheden er sket.

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Grønlandsk versionDa FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

”Hvem er russerne?” giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.”Hvem er russerne?” forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

I denne bog kan du læse om esterne, letterne og litauerne, der ligesom os danskere bor i små lande ved Østersøen.Du kan læse om de mange kontaktflader, der er mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Andre fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at opnå selvstændighed i 80'erne og 90'erne.Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kurs mod katastrofer?” (1993), ”Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen” (1990), ”Orwells håb og frygt” (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsminister- i krig og fred" (2017) .