Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien.Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.
Det er igen blevet populært at holde ferie på badehoteller. Danskerne tager ud på hotellerne for at forkæle sig selv med god mad, ture i naturen og badning i havet.Samtidig nyder gæsterne at træde ind i et stykke kulturhistorie, der rækker små hundrede år tilbage i tiden.Ikke mindst TV2’s serie ”Badehotellet” har sat fokus på badehotellernes historie ogvækket interessen for landets badehoteller.Den nye bog ”Vi har det så dejligt! Badehotellerne, gæsterne og postkortene, som de sendte” af Lene Nørgaard Munch fortsætter, der hvor tv-serien slutter. Den uddyber livet på de enkelte hoteller og pensionater, den fanger sladderhistorierne i korridorerne, den hvisker om tragiske mord, og den vender postkortene og læser op om kærlighedsaffærer, der aldrig burde have fundet sted. Den er ikke kun en historisk beretning om en tidsperiode, den er også en fortælling om mennesker, og det liv de levede, når de var hjemmefra og formerne var en anelse løsere.
I over 40 år var Aage Frandsen den magtfulde grå eminence i SF. Han var SFs sjæl, og styrede tropperne, når der var politisk oprørte vande. Aage Frandsen holdt sig lidt i baggrunden, mens Gert Petersen, Holger K. Nielsen, Villy Søvndal, Anette Vilhelmsen og Pia Olsen Dyhr var SFs ansigt udadtil. Nu fortæller Aage Frandsen SFs dramatiske og spændende historie, og giver for første gang et unikt indblik i arbejdet i maskinrummet i Socialistisk Folkeparti. I hele sit liv afskyede Aage Frandsen kommunismen, og gik efter at give SF den størst mulige demokratiske indflydelse. Han fortæller om kampe, sejre og svære stunder for partiet. En væsentlig del af bogen er helliget SFs tumultariske vej til regeringsmagten under Villy Søvndal, den efterfølgende nedsmeltning og kampen for igen at finde tilbage til det gamle SF.
En hyldest til Kongerigets brune værtshuse"Bodegabibel" med røverhistorier og fotos fra 120 af de vildeste værtshuse i hele Kongeriget – fra Tønder til Thorshavn – samlet i en stor, dekorativ coffee table book.Værtshuse i Danmark, Færøerne og Grønland bliver i KONGERIGETS STAMSTEDER portrætteret af en række fotografer og skribenter, der har en tilknytning til de forskellige områder bogen skåler sig igennem. Det er på den måde lokalhistorie fortalt af lokale.Bogens indhold er skabt af Cathrine Ertmann, Astrid Dalum, Karina Lodberg, Thomas Lund Hansen, Tobias Nicolai, Iben Gad, Signe Bøtzau Paulsen, Adam Bouttai, Line Svindt, chris1million, Tanja Brinks Toubro, Andreas Beck, Oliver Bodh Larsen, Valdemar Ren, Lasse Bak Mejlvang, Rólant Waag Dam, Tróndur Dalsgarð, Julia Aka Wille og Nina Sikkersoq.KONGERIGETS STAMSTEDER er efterfølgeren til STAMSTEDER (der skildrer samtlige værtshuse i København og på Frederiksberg), der også er udgivet af Salvador Books.
Introducing 'London: A Guide for Curious Wanderers', a captivating exploration of the city's hidden gems and iconic landmarks. This book is the work of renowned author Jack Chesher, who has masterfully woven together history, culture, and personal anecdotes. Published in 2023, this guide is more than just a travel book; it's a journey through the heart of one of the world's most vibrant cities. Whether you're a seasoned traveler or a first-time visitor, this book offers a fresh perspective on London. From its historic sites to its bustling markets, Chesher's guide invites you to experience the city in a way you've never done before. Published by QUARTO, 'London: A Guide for Curious Wanderers' is a must-have for anyone with a spirit of adventure and a love for London.
Flyvningen er det 20. århundredes store eventyr, og Danmark har spillet en rolle i det. Ikke siden 30’erne er der kommet et samlet værk om dansk flyvning, hvilket ’Danmarks flyvehistorie’ retter op på i et gennemillustreret og lækkert trebindsværk. Danmarks flyvehistorie – De små fly er bind to.Ole Steen Hansen kender personligt de små flys Danmark og tegner et levende billede af piloterne og den passion, der driver dem. Mange af bogens flotte fotos er taget af forfatteren selv, når han har hængt ud ad åbne vinduer i små fly og fotograferet dem, der fløj tæt ved siden af.Historisk berettes om de små flys mangeartede anvendelse inden for fritidsflyvning, taxaflyvning, ambulanceflyvning, fotoflyvning og svæveflyvning mm. Og forfatteren tager os med på dramatisk forbryderjagt i åben dobbeltdækker, kighosteflyvninger med syge børn, dramatisk landbrugsflyvning en halv meter over kornet med 160km/t, kvindernes verdensmesterskab i svæveflyvning over den jyske hede, og omkring Roskilde-gruppen, der i hjemmebyggede fly med røg efter sig tegnede et hjerte på himlen over København for at hylde sundhedspersonalet under Coronakrisen. Bogen fortæller også om den vigtige danske flyproduktion omkring Anden Verdenskrig, om luftfotografering fra ballon over Tivoli i 1800-tallet og meget mere.Ole Steen Hansen (f. 1957) er forfatter, oversætter, fotograf, pilot og luftfartsjournalist. På baggrund af sit mangeårige virke blev han i 2019 tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Ole Steen Hansen har i mange år arbejdet med at fremme kendskabet til dansk flyvnings historie, når han i ord og billeder har skabt levende fortællinger med mennesket i centrum.
Hvem er historiens allermest provokerende boyfriend? Er Sting en lidt creepy fyr? Er alle børn højreorienterede royalister? Hvem er det, der skriger på Edvard Munchs maleri? Hvorfor skal man aldrig stole på en smilende hippie? Hvor er alle gudinderne blevet af? Var Einstein virkelig hjernen bag relativitetsteorien? Hvad skete der egentlig lige for Britney Spears? Hvad har kristendommens grundlæggere til fælles med en flok 13-årige drenge? Hvordan hænger homoseksuelle ænder sammen med Ikea? Hvorfor var det, hele verden blev så splitterravende tossede på Yoko Ono? Og hvor passer Elvis ind i alt det her? Find alle svarene i I’m every woman, hvor Liv Strömquist retter sin skarpladte satirepen mod mænd, kvinder og børn, og de forestillinger og fordomme der underkaster os alle. Mød skurke såvel som heltinder. Mød dig selv. Liv Strömquist har tidligere udgivet den prisvindende Kundskabens frugt som begejstrede både anmeldere og læsere verden
I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.
Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.
En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi
Europa, 1929 og ti år frem: Mens de glade 20’ere går på hæld, og verden er på vej mod en ny krig, har tidens store kulturpersonligheder tilsyneladende andet at tænke på. Jean-Paul Sartre sidder på en café og venter utålmodigt på sin date Simone de Beauvoir. Marlene Dietrich flygter fra et kærlighedsløst ægteskab ind i Berlins natteliv. Far og søn, Thomas og Klaus, lægger arm med hinanden om, hvorvidt det er comme il faut at udleve homoseksualitet i familien Mann. Og Vladimir Nabokov placerer kærlighedsfuldt en sommerfugl for fodenden af sin Veras seng.Ingen af dem aner, at deres bøger snart brændes, og deres kunst vil blive kaldt degenereret.I ''Kærlighed i hadets tid'' folder Florian Illies nogle af tidens største, og skøreste, kærlighedshistorier ud på en mørk baggrund af Europas gryende fascisme. Han tager læseren på en fængslende rejse tilbage i tiden, i intimsfæren af et afgørende årti i Europas historie - som har flere lighedspunkter med vores tid, end vi måske ønsker os.Om forfatteren: Florian Illies (f. 1971) studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit, forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet 'Monopol'. I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes '1913. Århundredets sommer', som lå over 70 uger på Spiegels bestsellerlisten og er udkommet på 28 sprog.
Egetræet er det nationaltræ, vi måske burde have haft. I dag er egetræet overhalet af den ranke, kultiverede bøg som nationalt symbol, men det er stadig den gamle krogede eg, der rager højest op i vores kultur- og naturhistorie.Vi har altid brugt egetræ, og gennem tiderne har vi tillagt det store stærke træ en mytisk kraft, der fylder godt i kunst, litteratur, natursyn og folkesjæl. Eg er et skattet materiale i mange fine håndværkstraditioner, og det er i århundreder blevet brugt til bl.a. skibsbyggeri, kirkeinventar og smukke danske møbelklassikere. Bogen falder i to dele. Første del omhandler den levende eg, som den er blevet opfattet gennem tiden, hvordan den vokser og dyrkes, og hvordan den optræder i litteratur, kunst og gamle myter. Anden del beskriver det ædle materiale og dermed egetræets brug i bygningskulturen i form af tagværker og bindingsværk, og i billedskærerarbejder, møbelsnedkeri m.m. ULLA LUNN (f. 1954) er arkitekt og har gennem mange år arbejdet med bevaring og formidling. Hun har tidligere skrevet bogen Stedet fortæller om Dansk Vestindien (2016).
Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderensmere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individueltanliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund,blandt andet helgenerne. Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning iDanmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det erkun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået atblive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgenerer de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener. Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har bådenutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finderstadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgenertaler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark.talaf de danske helgener, der bat udøve,ende, ke med hård hånd. I flere kirkefindes der inskriptioner, hvor det hedder "m dem, Alligevel er der også i dagens Danmark mange synlige sporefter helgenerne og en religiøs praksis, som nutidens protestantisme og ateismefor længst har nedskrevet og forsøgt at dekonstruere. I de fleste aviser er deren rubrik med dagens navn (en helgen!), ligesom vore højtider refererer tildem: Helligtrekongers aften, Mortens aften, Valborgsaften, Mikkelsdag.M.fl. I det hele taget: Byerne oggaderne, vi gerne vil besøge, har næsten alle forbindelse til dem: Mariager,Maribo, Viborg, Nikolaj Plads, Sankt Mogensgade osv. Reformationen hældte dem ud af kirkerne, med ikke med hårdhånd. Den dag i dag findes i flere kirker inskriptioner, hvor der står”Helgener skal æres, men ikke tilbedes.” Erling Agergaards forfatterskab omfatter en række bøger omkirkehistoriske og ikonografiske emner. Bogen er rigt illustreret.
Danmarkshistorier der i tekst og fotos har særligt fokus på børn og deres livsvilkår op igennem 1900-tallet, fortalt veloplagt og mundret af forfatteren til "Der var så dejligt ude på landet" og "Husmødre" - Helle Juhl. Grundig research kombineret med en let og underholdende tilgang til stoffet gør det til en ren fornøjelse af læse om vores tid, hvad enten det nu er egen barndom, ens forældres eller bedsteforældres barndom, der beskrives. Varieret fotoudvalg understøtter historiefortællingen på bedste vis.
I tredje og sidste bind af pragtværket om Danmarks flyvehistorie fortæller Ole Steen Hansen den spændende historie om dansk militær flyvning. Den spænder fra den allerførste militære flyvning herhjemme – med en ballon, der desværre endte i Øresund – til et kig ind i fremtiden, da den nye F-35 lander på Flyvestation Skrydstrup.Forfatter-fotografen har talt med en lang række mennesker, der gennem årene har fløjet i Flyvevåbnet samt Hærens og Flådens flyvetjenester, herunder vores første kvindelige militære piloter og radiooperatører.Vi kommer med på højdramatiske redningsaktioner i helikopter, flyver – helt bogstaveligt – højere, end vingerne bærer, med to gange lydens hastighed i Flyvestation Aalborgs Starfightere og kommer tæt på, når ulykken rammer. En tredjedel af Flyvevåbnets kampfly havarerede i løbet af Den Kolde Krig.Bogen indledes med den voldsomme beretning om evakueringen fra Kabul i 2021. Ole Steen Hansen (f. 1957) er forfatter, oversætter, fotograf, pilot og luftfartsjournalist. På baggrund af sit mangeårige virke blev han i 2019 tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Ole Steen Hansen har i mange år arbejdet med at fremme kendskabet til dansk flyvnings historie, når han i ord og billeder har skabt levende fortællinger med mennesket i centrum
Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. Caliban & heksen er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.
"Vigtig og velfortalt danmarkshistorie" 5 hjerter, PolitikenUnderdanmark - livet på samfundets bund er en noget anden danmarkshistorie end den gængse, for det er ikke konger, adelige eller andre personer fra Overdanmark, der er det centrale. Det er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser - tiggere, fattiglemmer, prostituerede, natmænd, bødler, rakkere, fæstebønder, landarbejdere, husmænd, tyende på land og i by og de første industriarbejdere. Nok havde de forskellige livsbetingelser, men de var fælles om at kæmpe en daglig kamp for at overleve. Fokus i beretningen om Underdanmark er lagt på tiden fra omkring 1600 frem til Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933. ”Underdanskerne” præsenteres i fire hovedkapitler: De elendige, De udstødte, De tjenende og De arbejdende, og tager udgangspunkt i de mange personberetninger fra samfundets nederste klasser. Blandt de mange ellers anonyme og miserable skæbner findes dog også fynboen Hans Christian, der siden blev en verdensberømt eventyrdigter. Underdanmark præsenterer et Danmark, der ikke længere findes, men giver den moderne velfærdsdansker indsigt i, hvor fysisk og psykisk belastet tilværelsen var for en stor del af den danske befolkning for ikke mere end 100 år siden.
This new edition of the wildly popular cocktail book features revised and updated texts and a bold new cover. Sixty of the world's coolest and most influential women are the inspiration for this refreshing and fun collection of drink recipes that are sure to bring extra zest to your cocktail shaker. Free the Tipple pays tribute to a brilliant range of diverse women from the 20th century to today who have made waves in entertainment, the arts, politics, fashion, literature, sports, and science, including Frida Kahlo, Rihanna, Serena Williams, Virginia Woolf, Yoko Ono, Zaha Hadid, Marlene Dietrich, Zadie Smith, and more. Each double-page spread features a recipe crafted to reflect its namesake's personality, style, or legacy. This ranges from The Gloria Steinem, which uses a complex liquor with a radical twist, to The Beyoncé, made, of course, with lemonade. The cocktails are simple to make, kitchen-tested, and incorporate easy-to find ingredients. Snappy, informative biographies, illustrated with vibrant portraits, offer revealing insights into the women's lives. This highly original guide to delicious beverages is a perfect gift for those in your life who encourage and inspire you.
Udvidet og gennemrevideret udgave af anmelderrost biografi om Marie Grubbe kaster helt nyt lys over hendes utrolige liv.Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne.Dan H. Andersens biografi om Marie Grubbe er også en fortælling om Danmark for 350 år siden, fra hoffet i København til færgehuset på Falster, hvor Marie Grubbe endte sine dage. Biografien udkom første gang i 2006 og fik stor ros af anmelderne. Denne udgave er udvidet og gennemrevideret, og Dan H. Andersen har fundet oplysninger i arkiverne, som kaster et helt nyt lys over Marie Grubbes liv.
De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieffroy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.
Forbundne arters manifest er en hyldest til hundene og til den fælles historie, som mennesker og hunde har. Igennem en udforskning af fællesskabet mellem vores arter bliver det tydeligt, hvordan gensidighed, kærlighed og ansvar er størrelser, der binder os tæt til vores pjuskede ledsagere og makkere. Forbundethed er et gennemgående tema i Donna Haraways forfatterskab, og i denne tekst udfoldes det til fulde gennem analysen af de blomstrende relationer mellemforbundne arter. ”Forbundne arters manifest er et personligt dokument, en videnskabelig ekspedition ind i for mange delvist ukendte territorier, en politisk håbshandling i en verden på kanten af global krig, og et arbejde der i princippet er i bestandig fremgang. Jeg tilbyder hundegennemtyggede rekvisitter og halvt afrettede argumenter for at videreudvikle nogle fortællinger, jeg holder rigtig meget af, som akademiker og som en person i min tid og på mit sted. Denne historie handler hovedsageligt om hunde. Som brændende engageret i disse fortællinger, håber jeg at føre mine læsere ind i kennelen på livstid. (…) Færdighederne og aktørerne i hundeverdenerne, både menneskelige og ikke-menneskelige, burde være et vigtigt anliggende for teknovidenskabelige studier. Det ligger mig endnu mere på sinde, at mine læsere ved, hvorfor jeg betragter det at skrive om hunde som en gren af feministisk teori, eller omvendt.” Forbundne arters manifest er en hjertelig og sjov gentænkning af Haraways tidligere arbejde, der tegner nye retninger i forfatterskabet.
For 500 år siden blev den storslåede aztekiske hovedstad, Tenochtitlan, erobret af spanske conquistadorer og deres indianske allierede. Snart efter lå dette drømmesyn af en by i ruiner. I dag ligger Tenochtitlan begravet under Mexico City – som en by under byen og et stærkt vidnesbyrd om Mexicos fascinerende historie.Overalt i det centrale og sydlige Mexico findes ruinbyer, tempelpyramider og paladser med vægmalerier og rige grave fra en lang række af de højt udviklede kulturer, der tilsammen udgjorde den mesoamerikanske civilisation.I Landet under landet rejser vi til syv af de mest berømte og storslåede af disse ruinbyer, herunder Teotihuacan og Palenque. Undervejs fortælles ikke blot historien om fortidens byliv, religionsdyrkelse, krige og vidtstrakte handelsnetværk, men også om nutidens Mexico og mødet med den fascinerende mexicanske geografi og natur krydret med oplevelser fra mange års forskning og feltarbejde.500 års spansk kolonisering har udryddet store dele af den mesoamerikanske kulturtradition, men den findes endnu – hvis man ved, hvor man skal kigge. Bogen fortæller om en stærk indiansk kultur i Mexico og viser, at disse nutidige folks verdensopfattelse og sprog kan være en vej til bedre at forstå den præcolumbianske fortid.
Selvom det næsten er tyve år siden, Uropatruljen blev nedlagt, husker mange den stadig som den mest kontroversielle enhed i det københavnske politivæsen nogensinde. Den autonome patrulje var omgærdet af mystik, og kun urobetjentene selv vidste, hvordan de arbejdede.I Uro’erne kommer! har en række tidligere urobetjente valgt at sætte en stopper for hemmelighedskræmmeriet. De fortæller historien om Københavns Uropatrulje, deres opgaver, de farverige miljøer, de arbejdede i, og ikke mindst om deres deltagelse i de voldsomme konfrontationer på Christiania og med de autonome og bz’erne på Nørrebro.Fortalt af Tom Guldbæk Olsen med indspark fra de tidligere urobetjente Stig Pedersen, Johnny Majgren, Claus Hjelm Olsen, Jan Rasmussen, Henrik Blandebjerg, Lars Lundberg, Henning Jessen, Ole Bertelsen, Preben Jørgensen og Per Jørgensen.
★★★★★ Jyllands-Posten- En inciterende skildringEn klassisk og en moderne skildring af cykelsportens overmenneskelige strabadser. Man tøver ikke med at kalde udgivelsen en klassiker på sit felt. Mikael JalvingForrygende læsning, WEEKENDAVISEN- Londres’ reportager – en af de centrale sokler i Tour de France-mytologien –er nu udkommet i dansk oversættelse. Og det er forrygende læsning. Aske MunckEt absolut must, INFORMATION- Reportagerne i Le Petit Parisien satte nye standarder for genren, akkurat som 1924-udgaven er skelsættende i tourhistorien. Tonny VormTour de France. 1924. 5.425 km. Frankrig rundt på støvede landeveje, bjergstier, drabelige nedkørsler og endeløse strækninger i hede, sne, regn og blæst. Fordelt på 15 vanvittige etaper. Hele turen dækket af én mand for dagbladet Le Petit Parisien i 12 nu legendariske reportager.For første gang samlet og udgivet på dansk.Albert Londres fulgte i kølvandet på "Landevejens galejslaver" i en sky af alkohol, kokain, søvnløshed, umenneskelige lidelser og rigide løbsregler, der tvang rytterne ud på det muliges overdrev. Den berømte betegnelse "Landevejens galejslaver" er født og en af urteksterne om Tour de France ser dagens lys.
Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.
Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv handler om sommerarkitekturens historie fra Frederik 2.s lille lystslot Lundehave ved Kronborg til årtusindskiftets primitive overnatningssteder i naturen. Udviklingen afspejler forskellige perioders og samfundsgruppers forestillinger om "det gode liv". Bogen undersøger deres baggrund og formidling i debatter, bøger og tidsskrifter. Den uddyber den historiske udvikling i forskellige dele af landet og dokumenterer de mange typer af bygninger og bebyggelser - fra landsteder, sommervillaer og typehuse til feriebyer, kolonihaver og campingpladser. I sommerlandet findes væsentlig kulturarv.Den øgede fritid har skabt nye bebyggelser og landskaber. Her er der historisk og nutidigt opstået anderledes livsformer med friere kropskultur i mere naturlige omgivelser. Som en form for nære utopier er der muligheder for at nærme sig det gode liv, om ikke hele livet, så dog i ”den frie tid” om sommeren. Sommerlivet kan føre til gentagelse af hverdagen, men det kan også opleves som frirum for sociale, arkitektoniske og indretningsmæssige eksperimenter, som kan pege frem mod mere uformelle livsformer og en lettere og lysere boligkultur og større bæredygtighed.Margrethe Floryan skriver om 1700-tallets forfinede salonkultur på Sophienholm og andre landsteder og Peter Thule Kristensen om borgerskabets både rekreative og sundhedsorienterede ferieformer i Cottageparken ved Klampenborg fra midten af 1800-tallet. Nan Dahlkild uddyber den fortsatte udvikling af borgerskabets landliggerkultur med store farverige sommervillaer og hoteller omkring 1900, der blev efterfulgt af demokratisering af friluftslivet i form af kolonihaver, vandrebevægelse og Dansk Folkeferies feriebyer. Vibeke Andersson Møller fokuserer på modernismens feriehuse. Efter 2. Verdenskrig har sommerlandet fået sine egne typefritidshuse og sommerlige parcelhuskvarterer, som beskrives af Jørgen Hegner Christiansen og Nan Dahlkild.Flemming Skude formidler årtusindskiftets arkitektoniske eksperimenter.Bogen og udstillingen Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv er realiseret med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalBergiafondenKøbenhavns UniversitetRealdaniaTømmerhandler Johannes Fogs FondAage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Normalt er det den store historie, som bliver fortalt af eksperter, når vi fortæller danmarkshistorie: konger, krige, politikere og de store begivenheder. Det så vi i 2017, da der blev fortalt danmarkshistorie på DR og alle mulige andre steder.Men danmarkshistorie er også hverdagen og helt almindelige mennesker, som slås med helt almindelige ting. Og det er de store begivenheder oplevet i det helt små. Alle de små tildragelser og forandringer, som tilsammen bliver til den store historie, som vi bare ikke altid lægger mærke til.I Danskernes danmarkshistorie, er det netop disse historier, som bliver fortalt: Danskere i alle aldre og fra hele landet har i løbet af 2017 indsendt deres personlige beretninger om stort og småt fra de seneste ca. 75 år.Med blik for de store og små hverdagsdramaer har Julia Lahme i denne anderledes danmarkshistorie klippet i erindringerne og sat dem sammen til sit eget bud på et danmarksbillede. Det er en bog fyldt med hjerteblod, spændende erindringsglimt og rørende beretninger. Den viser, hvor meget verden har forandret sig på meget kort tid – men også hvor ens vores grundlæggende livsforhold er på tværs af tid og rum.
Hvor kommer drømmen om den eneste ene fra, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater? Det er de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker sætter sig for at finde svar på i denne bog. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på håbet om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske. Bogen er en kærlighedserklæring til håbet, til romantiske følelser, til fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.