National selvstændighed og uafhængighed, postkolonialisme

Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag?GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige.GENFORENINGEN 1920 - DA DANMARK BLEV SAMLET følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk.Bogen er i stort format og rigt illustreret.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

**BESTSELLERROMAN****SOLGT I MERE END 400.000 EKSEMPLARER I FRANKRIG****VINDER AF GONCOURT-UNGDOMSPRISEN 2017 ****VINDER AF AVISEN LE MONDES LITTERATURPRIS 2017 **Fra sin plads på færgens dæk ser Naïma Algeriets kyst nærme sig. Bag sig har hun et Paris, der er rystet af terrorangreb, foran sig et land, som indtil nu kun har været et ubetydeligt baggrundstæppe i hendes liv.Naïmas farfar Ali var olivenbonde i Algeriet og måtte flygte ud af landet ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962. Sådan gik det for mange algeriere, der havde samarbejdet med kolonimagten. I Frankrig blev de sat i lejre, inden de blev sluset videre til de nybyggede sociale boligområder og de dårligste jobs. Her voksede Naïmas far Hamid op, dybt splittet mellem sin gamle og nye kultur. For Naïma er alt dette fortid, men hvordan skal man forstå sin egen historie, når ingenting er blevet fortalt.Alice Zeniter har med Kunsten at miste skrevet en kraftfuld og modig fortælling, som er mere aktuel end nogensinde, om en familie, der er fanget af sin fortid. Men også om friheden til at være sig selv, på trods af personlige og sociale barrierer.Alice Zeniter (f. 1986) er forfatter, dramaturg og teaterinstruktør, uddannet fra eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Hun voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Kun 16 år gammel debuterede hun som forfatter. Siden da har hun skrevet yderligere fire romaner, der alle er prisbelønnede. Kunsten at miste markerede Zeniters helt store gennembrud i Frankrig. Den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, fik stor kritikerros og vandt bl.a. Goncourt-ungdomsprisen og avisen Le Mondes litteraturpris 2017.

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark. I forhold til både EU og andre har aktuelle forestillinger om, hvordan klimaforandringerne åbner Arktis for mineraludvinding og handel, givet Grønland nye kort på hånden.Denne bog analyserer disse forandringer i national identitetsdiskurs og praktisk udenrigspolitik ved hjælp af fem greb: Gennem diskursanalyser identificeres de centrale begreber, der organiserer dansk og grønlandsk identitet. Politiske debatter læses som identitetsforhandlinger. Den praktisk-diplomatiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser afdækkes gennem kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU. Juridiske tekster betragtes som det ‘fastfrosne’ resultat af retoriske og praktiske suverænitetsspil. Endelig udvikler bogen scenarier for fremtiden og udpeger på den baggrund, hvordan rigsfællesskabets overlevelseschance kan bedres, hvis det tænkes som en ‘stadigt løsere union’. Én måde, hvorpå Danmark kan gøre det billede mere overbevisende, er at sætte sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste: Danmark må aktivt understøtte arbejdet med at sprede Grønlands afhængighed ud – som det er sket i forholdet til EU. Kun ved at gøre Rigsfællesskabet overflødigt, kan det reddes.Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Fra 1998 til 2002 arbejdede han i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning fokuserer aktuelt på postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighedsbegreber i Arktis, samt på sikkerhedsliggørelse af muslimer.

En bog om Danmark som slavenation og koloniherre i Caribien. 2017 markerer 100-året for Danmarks salg af kolonierne Skt. Croix, Skt. Jan og Skt. Thomas til USA. Denne bog fortæller hisstorien om de knap 250 års dansk kolonihistorie, der gik forud for salget, og ser på US Virgin Islands i dag. Forfatterne diskuterer emner som magt og modstand, slaveri og abolitionisme,racisme og repræsentation. Og de ser på sprogbrugen før og nu (f.eks. ord som 'sort', 'neger' og 'slave'), på undskyldningsdebatten samt på synet på og brugen af historien om Dansk Vestindien – på begge sider af Atlanten.Bogen henvender sig til historieundervisningen på stx, hf og VUC, men kan læses af alle med interesse for Danmarks og Caribiens historie. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden www.his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. På hjemmesiden findes også sider om historisk metode og kildekritik.Rikke Halberg er cand.mag i historie og engelsk. Hun er museumsinspektør ved Arbejdermuseet og har tidligere undervist ved Christianshavn Gymnasium. Bertha Rex Coley er cand.mag. i historie og engelsk. Hun underviser ved Gefion Gymnasium.

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Da den var på sit højeste i 1949, talte den 200.000 medlemmer fordelt på 400 lokalforeninger over hele Danmark. I anledning af 100-året for Genforeningen og Grænseforeningens oprettelse fortælles for første gang den samlede historie om danskernes forhold til grænsespørgsmålet og til mindretallet i Sydslesvig. Det er historien om foreningsdanmarks storhedstid. Om en sag, der var en livssag for danskerne, men som i dag klares via statsstøtten til Sydslesvig. Grænseforeningen kan på sin hundredeårs fødselsdag se tilbage på veludført arbejde. Foreningen fortsætter indsatsen – nu ud fra tanken om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan hjælpe danskerne i mødet med andre kulturer. Axel Johnsen (f.1970) er ph.d. i historie og afdelingschef i Museum Sønderjylland. Tidligere museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot og stipendiat ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Forfatter af en lang række artikler og bøger om grænselandet – særlig om de folkelige grænselandsbevægelser i Danmark.

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrigesammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by somDamaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligtdør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensensig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuldbeslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakreni Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, førden syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakrener et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørededog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft,og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter FørsteVerdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til atekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.

**Shortlisted for the Baillie Gifford Prize 2024**A story of staggering scope and drama, Revolusi is the masterful and definitive account of the epic revolution that sparked the decolonisation of the modern world.'Astounding . . . history at its best' Yuval Noah Harari'Utterly compelling . . . masterful' Financial Times'Superb' GuardianOn a sunny Friday morning in August 1945, a handful of tired people raised a homemade cotton flag and on behalf of 68 million compatriots announced the birth of a new nation: Indonesia.Four million civilians had died during the Japanese wartime occupation that ousted its Dutch colonial regime. Another 200,000 people would lose their lives in the astonishingly brutal conflict that ensued - as the Dutch used savage violence to reassert their control, and as Britain and America became embroiled in pacifying Indonesia's guerrilla war of resistance: the 'Revolusi'. It was not until December 1949 that the newly created United Nations finally brought the conflict an end - and with it, 350 years of colonial rule - setting a precedent that would reshape the world.Drawing on hundreds of interviews and eye-witness testimonies, David Van Reybrouck turns this vast and complex story into an utterly gripping narrative that is alive with human detail at every turn. A landmark publication, Revolusi shows Indonesia's struggle for independence to be one of the defining dramas of the twentieth century.'A magnificent fusion of oral history, sparkling analysis, and historical wisdom. Revolusi has it all: a masterpiece' Sebastain Mallaby'A magisterial and gripping account of events of urgent importance to us now' Jason Burke'A wonderful book' Peter Frankopan'Masterly' J M Coetzee**Shortlisted for the Cundill Prize**

Det faktum, at de herskende idéer vedrørende vildnis er den herskende klasses idéer, er lige så lidt grund til ikke at beskæftige sig med begrebet, som det samme faktum gør sig gældende vedrørende demokrati eller frihed eller retfærdighed for den sags skyld. Selvfølgelig kan vi have en marxistisk teori om vildnis: Hvis marxismen er almægtig, fordi den er sand, så bør den også kunne indeholde denne del af verden. Kan der også være en kosmopolitisk teori vedrørende vildnis? Kan der være en vildnis-dyrkelse for fattige? Kan vi forestille os et sted, hvor vildnis og retfærdighed mødes? Er det muligt at redde en vildnis-politik og -æstetik fra de forgangene århundreders eller måske endda årtusinders klassekamp? Jeg mener, vi kan svare ja til alle ovenstående spørgsmål.

Critical Geography examines the power structures, inequality, and the dominant ideologies that shape physical space. By critically analyzing these forces, the publication stimulates conversations about social justice, environmental sustainability, and transformative change. The artistic practices featured in the book shed light on systemic oppression, violence, and pressing environmental issues, and encompass a wide range of image-based practices that make inequality visible in both colonial and postcolonial contexts, including mapping, social media, and technology. FOTOFEST is a Houston-based contemporary arts organization co-founded by photojournalists Frederick Baldwin and Wendy Watriss. The use of photography or related media to examine social, cultural, and political histories as well as contemporary life is central to FotoFest's mission. In addition to year-round programming, FotoFest organizes a city-wide biennial project that includes large-scale central exhibitions, curated lectures, performances, a symposium, and a film program.

Chancen für die gewaltlose Vereinigung geteilter Nationen bestehen, wenn alle Beteiligten sie wollen: diejenigen, die von der Teilung bislang profitierten, ebenso wie alle von ihr Betroffenen, zumeist die Leidtragenden. Kurz gesagt, es muss zu einem Nutzenwandel der Teilung kommen. Nach 20 Jahren Entspannungs- und Ostpolitik gab es 1990 eine Situation, die ein vereintes, in Europa integriertes, Deutschland als besser für Frieden und Stabilität erscheinen ließ als dessen Teilung, welche ihren Nutzen verloren hatte. Deutschlands Normalisierungsprozess stößt in China, auf Taiwan und Zypern sowie in Korea auf großes Interesse. Seine Relevanz wird jedoch unterschiedlich eingeschätzt: als ein in Teilen anzustrebendes Modell oder aber als Tragödie. Nordkorea möchte eine solche Entwicklung auf jeden Fall vermeiden, Taiwan strebt ein gutnachbarschaftliches Verhältnis zur Volksrepublik China an, aber keine Wiedervereinigung. Die Republik Zypern wünscht sich eine Vereinigung wie in Deutschland. Die Türkische Republik Nordzypern möchte durch Normalisierung Anerkennung erreichen und eine möglichst lockere Konföderation. Nach wie vor ist der Entspannungs- und Vereinigungsprozess Deutschlands in diesen Ländern ein genau studierter Untersuchungsgegenstand, allerdings mit sehr selektiver Wahrnehmung. Zukünftige Entwicklungen zwischen der Volksrepublik China und Taiwan sowie auf der koreanischen Halbinsel werden auch direkte Auswirkungen auf Deutschland haben.

Mandates and Missteps is the first comprehensive history of Australian government scholarships to the Pacific, from the first scheme in 1948 to the Australia Awards of 2018. The study of scholarships provides a window into foreign and education policy making, across decades, and the impact such policies have had on individuals and communities. This work demonstrates the broad role these scholarships have played in bilateral relationships between Australia and Pacific Island territories and countries. The famed Colombo Plan is here put in its proper context within international aid and international education history. Australian scholarship programs, it is argued, ultimately reflect Australia, and its perception of itself as a nation in the Pacific, more than the needs of Pacific Island nations. Mandates and Missteps traces Australia's role as both a coloniser in TPNG and a participant in the process of decolonisation across the Pacific. This study will be of interest to students and scholars of international development, international education and foreign policy --

Denne bog handler om konsekvenserne af tvivlsomme anbringelser af grønlandske børn, som stod på i tiden op til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979. Det grønlandske fænomen gavebørn – en slags midlertidig adoption uden myndigheders indblanding – blev gennem tre årtier “koloniseret” af danske gæstearbejdere i Grønland, og stribevis af grønlandske børn blev sendt i pleje i danske familier, ofte uden deres forældres formelle samtykke.I dag er gavebørnene voksne – og flere er mærket af traumatiske opvækstvilkår. I Danmark var de eksotiske indslag. I Grønland var de paria, fordi de ikke talte deres eget sprog. Deres liv har været splittede – i umulig Atlant-spagat.I bogen står syv gavebørn frem og fortæller deres historie.Atlant-spagat(i) er en udgivelse med to tekstspor og kan læses på både dansk og grønlandsk.---Atuagaq una meeqqanut kalaallinut, 1979-imi Hjemmestyreqalernissap tungaanut apeqqusernartumik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarsimasunut tunngavoq. Kalaallit Nunaanni arsigisaqartarneq – oqartussat avaqqullugit meerarsianngorallartitsinermik oqaatigineqarsinnaasoq – ukiut 30-it sinnerlugit danskinit Kalaallit Nunaannut suliartorlutik tikittartunit “qallunaanngorsarneqarsimavoq”, tassanilu meerarpassuit kalaallit ilaqutariinnut danskinut meerarsianngortinneqartarsimapput – amerlanertigut angoqqaajusut allakkatigut akuersissutiginngisaannik.Meeqqat taakku ullumikkut inersimasuupput – arlallillu inuunerminni misigisapilutik maanna kingunerlutsitsissutigivaat. Danmarkimi nutaarsiaallutik alutorsaataasimapput. Kalaallit Nunaanni ajattugaapput, kalaallisut oqaatsitik tammarnikuugamikkit. Inuunerat marlunnik avinneqarnikuuvoq – Atlantikulu qulaallugu allaassimasaraat – Atlant-spagaterlutik.Atuakkami arsigisaasimasut arfineq marluk sassarput, inuunertillu oqaluttuaralugu.

Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands. Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.

Inuuteq Storch har de seneste år markeret sig som en lysende stjerne på den internationale fotoscene. Ikke mindst med hans udtagelse som repræsentant for Danmark til Venedig Biennalen, 2024. Storchs personlige, rørende og til tider syrede billeder dokumenterer den hverdag der eksisterer omkring ham og de mennesker der bevæger sig i den. Uanset om det er i New York, som i hans fotobog Flesh eller i hans hjemby Sisimiut, der er omdrejningspunktet for hans bog Keepers of the Ocean. En rød tråd i Storchs arbejde er hans ophav. Han arbejder for at skabe fortællinger fra et grønlandsk perspektiv og dermed bidrage til en større international forståelse for både fortidens og nutidens Grønland. Necromancer handler netop om det grønlandske samfund under corona-pandemien. Her giver Storch sit blik på de følgevirkninger og effekter en pandemi har på et samfund som det grønlandske. Billederne er ikke klassisk dokumentariske (og ikke nødvendigvis kun fra Grønland), men nærmere arbitrære nedslag i følelser og stemninger, der med en fortættethed og melankoli i høj grad synes forbundet med det spirituelle. Under bogens tilblivelse voksede Storchs interesse for åndemanere –deraf også titlen Necromancer (åndemaner) – og forbindelsen mellem den fysiske og de åndelige verdener. Samtidig tager billederne udgangspunkt i det post-apokalyptiske aspekt af en verdensomspændende pandemi, de uoverskuelige personlige konsekvenser heraf, samt følelsen af at være helt alene i verden. Bogen har – som alt Storchs arbejde – en klar poetisk åre, der inviterer læseren til at leve sig ind i Storchs rastløshed eller skabe egne fortolkninger ud fra billederne. Bogen cementerer Storch som en af sin generations vigtigste stemmer inden for kunstfotografiet og åbner op for en verden af mystik, relationer, isolation, savn, kærlighed og kompleksitet. Storchs unikke blik på sig selv og sine omgivelser gør bogen til en væsentlig fysisk manifestering af hans virke og skal medvirke til at sprede kendskabet om både Storch og den grønlandske kultur – set med grønlandske øjne.

Die vorliegende Studie stellt einen Versuch dar, Diskurse und Gedächtnismodi herauszuarbeiten, die der neueren Diskussion zur Kolonisation zugrunde liegen. Die Studie beantwortet die Frage, wie Kolonialismus in zeitgenössischen Erzählungen zur Kolonialzeit erinnert wird, d.h. in welchen Begriffen Literatur Bezug auf den Kolonialismus nimmt und zu welchem Zweck. Aus dem komparatistischen Vergleich geht hervor, dass die meisten Narrative, ob afrikanische oder europäische, zwar einen postkolonialen Blick auf die koloniale Vergangenheit (ent)werfen, der diskursive Standpunkt der Erzählungen aber weitgehend von dem historisch-kulturellen Gefüge abhängt, aus dem die Texte und deren Autor:innen stammen, wobei einzelne Texte sich über dieses gedächtniskulturelle Paradigma hinwegsetzen.The study represents an attempt to work out the discourses and modes of remembrance that underlie the recent discussion on colonization. It deals with the question of how colonialism is remembered in contemporary narratives of the colonial era, i.e. in what terms literature refers to colonialism and for what purpose. The comparative analysis of selected african and european postcolonial narratives shows that while most of them design a postcolonial view of the colonial past, the discursive point of view of those narratives is largely dependent on the cultural-historical structure from which the texts emerged and that informed their authors, though single narratives, especially autobiographical texts by European contemporary witnesses, defy the postcolonial paradigm.

These Letters End in Tears er en hjerteskærende historie om forbudt kærlighed mellem en kristen pige med et oprørsk hjerte, og en muslimsk pige, der lever et dobbeltliv. Historien finder sted i Cameroun, hvor det er strafbart ved lov at være homoseksuel.Bessem bemærker Fatima for første gang på fodboldbanen - muskuløs og koncentreret, hun er den eneste kvinde, på banen og hun virker fuldstændig tryg. Da Fatima jagter en vildfaren bold i hendes retning, fryser Bessem, fascineret af den atletiske piges charme og skønhed. Et legende blink fra Fatima, og Bessem ved, at hendes liv aldrig bliver det samme.I Cameroun, er oddsene mod Bessem og Fatima fra starten. Og da Fatimas ældre bror, som er udøvende muslim, opdager deres affære, griber han ind ved at overfalde dem fysisk, udenfor den eneste bar, der tolererer homoseksuelle, i byen, for derefter at aflevere dem begge på politistationen. Efter at have tilbragt dage i fængsel forsvinder Fatima sporløst, og Bessem står alene tilbage med kun vage rygter om, hvor hun er. Er Fatima blevet idømt en fængselsstraf? Er hun blevet forvist fra sit samfund eller giftet bort, som nogle har foreslået? Eller noget endnu mere uhyggeligt?Tretten år senere, Bessem er nu universitetsprofessor, der fører et relativt stille liv, hvor hun lejlighedsvis og i det skjulte dater andre kvinder. Hun har dog aldrig glemt Fatima. Efter at have set en fælles ven - den sidste person, der måske har set Fatima - begiver Bessem sig ud på en snoet søgen efter sin tabte kærlighed.

The cautious expansion of freedoms in the sign of de-Stalinization is remembered in Poland as the "October Thaw of 1956". The renowned historian Jerzy Kochanowski presents an innovative view of this era. He vividly describes the contemporary facts of life as hooliganism and prostitution, work and unemployment, money and corruption, the concept of deliberate motherhood and dreams of having one's own car. The term "revolution" in the title of the book is to be taken literally, because the emotions that gripped Polish society at the time manifested themselves in a variety of ways on the streets. When the "Polish October Revolution" was over, the country was irreversibly changed.

This volume comprises a series of lectures delivered by the author on the topic of colonial administration in the Far East. Drawing on his extensive knowledge of the region, Ireland provides insightful analyses of the different approaches to governance adopted by the colonial powers in the various territories under their control. Readers interested in colonial history, political theory, or comparative government will find this book a valuable resource.This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it.This work is in the "public domain in the United States of America, and possibly other nations. Within the United States, you may freely copy and distribute this work, as no entity (individual or corporate) has a copyright on the body of the work.Scholars believe, and we concur, that this work is important enough to be preserved, reproduced, and made generally available to the public. We appreciate your support of the preservation process, and thank you for being an important part of keeping this knowledge alive and relevant.

Famine in Cork City sheds light on the horrific physical conditions of the inmates in one such workhouse, Cork Workhouse (now St Finbarr's Hospital), and explores the tragic effects of the famine as they unfolded in the city.

Brought to you by Penguin.THE INSTANT SUNDAY TIMES BESTSELLEREmpireland examined imperialism's lasting impact on BritainEmpireworld traces the legacies of British empire across the globe.2.6 billion people are inhabitants of former British colonies. The empire's influence upon the quarter of the planet it occupied, and its gravitational influence upon the world outside it, has been profound: from the spread of Christianity by missionaries to nearly 1 in 3 driving on the left side of the road, and even shaping the origins of international law. Yet Britain's idea of its imperial history and the world's experience of it are two very different things. ­­In Empireworld, award-winning author and journalist, Sathnam Sanghera extends his examination of British imperial legacies beyond Britain. Travelling the globe to trace its international legacies - from Barbados and Mauritius to India and Nigeria and beyond - Sanghera demonstrates just how deeply British imperialism is baked into our world.And why it's time Britain was finally honest with itself about empire.'A wonderful book' Rory Stewart'Nuanced and deeply researched' Financial Times'Not just a welcome corrective but a book for our times' Peter Frankopan(c)2024 Sathnam Sanghera (P)2024 Penguin Audio

Au départ, l'ancien président Donald Trump a tenté de promouvoir le principe "All Lives Matter" et de rassembler le pays, mais n'a pas eu cet honneur. En fait, ce sont les démocrates qui ont été les premiers partisans du All Lives Matter . Mais en ce qui concerne Trump, les médias ont continué à le vilipender pour sa position All Lives Matter, même après qu'il ait publiquement désavoué l'alt-right et David Duke à de nombreuses reprises. Mais comme ils se sont laissés aller dans un terrier de lapin, pensant que tout le monde oublierait qu'ils prônaient le séparatisme et l'ouverture des frontières, les démocrates doivent désormais gérer ces deux visions sans s'aliéner leurs politiques base. Il est important de noter qu'un pays divisé n'est pas viable dans un pays capitaliste où les gens doivent rivaliser les uns avec les autres pour les emplois et les ressources. Être divisé selon des critères raciaux ne fait qu'alimenter le feu. Les deux ne se mélangent pas. C'est "La nouvelle normalité que notre volonté d'aller à l'extrême nous a apporté. Le pays doit maintenant y faire face. Il n'y a pas de retour en arrière à une époque où les interactions négatives et positives n'attiraient pas la connotation raciste extrême qu'elles ont aujourd'hui. . On peut croire que lorsqu'ils sortent et que leur journée est gênée par quelqu'un qui ne représente pas leur origine raciale et culturelle, tous - de droite ou de gauche - se demanderont si la race a joué ou non un rôle dans cette situation. Voici la leçon. Ne sabotez jamais votre opposition politique en détruisant le pays, tout cela dans le seul but de pointer du doigt les responsables. Parce que, si vous arrivez au pouvoir, vous vous retrouverez avec la tâche impossible d'essayer de convaincre le public que vous ne défendez pas vraiment les politiques destructrices que vous avez propagées juste avant votre ascension. Aujourd'hui, les démocrates portent le sac du séparatisme racial, de l'ouverture des frontières et de la criminalisation de l'opposition politique, essayant de trouver un moyen de revenir sur tout cela. Mais c'est triste à dire, qu'ils soient désormais coincés avec ça. L'extrême gauche a fustigé les idées de toutes les vies comptent et de sécurisation des frontières lorsque Trump était au pouvoir, et maintenant qu'ils sont au pouvoir, ils se retrouvent avec ces idées bizarres, que leurs partisans attendent désormais d'eux. défendre. Sans oublier que les démocrates sont maintenant pro-guerre, ce qui est un autre terrier dans lequel ils sont tombés à cause du syndrome de dérangement de Trump, croyant que Trump était pro-russe/pro-négociation et parce qu'ils ne soutiennent pas Trump, alors ils doivent chercher à être anti-russes et anti-négociations pour se distancier de Trump.

"Over the course of the nineteenth century, European states worked together to install a new order of collective security, legitimising the repression of piracy. Menacing Tides demonstrates how this European cooperation against shared threats remade the Mediterranean and unleashed a new form of collaborative imperialism"--

Imperial Island shows how empire and its ever-present aftermath have divided and defined Britain over the last seventy years.'An eye-opening study of the empire within' SHASHI THAROOR'Clear, bold, refreshing' LUCY WORSLEYAfter the Second World War, Britain's overseas empire disintegrated. But the effects of empire lived on, shaping its population and politics and dominating its relationship with the world ever since. Drawing on a mass of new research, from personal letters to pop culture, Imperial Island tells this dramatic story of imperial demise and its potent legacy, from the Suez Crisis to the Falklands War, from the invasion of Iraq to Brexit. It is a story of immigration and social unrest, multiculturalism and extremism, and a nation continuously wrestling with its past.'Incisive, important and incredibly timely . . . for anyone wanting to understand how Britain became the nation it is today ' CAROLINE ELKINS'Marvellous . . . A thought-provoking delight that absolutely everyone should read' STEPHEN BUSH'Absorbing . . . dexterously handled and carefully sourced' Financial Times'Masterful, ingeniously written. You won't look at Britain in the same way ever again' OWEN JONES

In the early twenty-first century, the concept of citizenship is more contested than ever. As refugees set out to cross the Mediterranean, European nation-states refer to »cultural integrity« and »immigrant inassimilability,« revealing citizenship to be much more than a legal concept. The contributors to this volume take an interdisciplinary approach to considering how cultures of citizenship are being envisioned and interrogated in literary and cultural (con)texts. Through this framework, they attend to the tension between the citizen and its spectral others - a tension determined by how a country defines difference at a given moment.