Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været.”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag.Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus.Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur.I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej.I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger.Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.
"Vølven taler stadig, Nornerne spinder stadig, Freja har stadig visioner. De taler gennem os, igennem ordene, tankerne, handlingerne, dansen og kærligheden. Hvis vi tillader det! Denne bog er en bro til denne tilladelse. Et pas, der giver adgang til den nordiske mytologis helende verden. For at kunne begå os i den verden, må vi kunne tale det sprog, man taler der. Denne bog er en rejsefører ud i dette land, en introduktion til et glemt sprog."Lars Muhl, forfatter, mystiker og musikerI begyndelsen var den Store Moder …I ’Nordisk Gudindekraft’ genopstår de nordiske gudinder gennem smukke, livsbekræftende og sensuelle genfortællinger af myter fra fordums tid, hvor Norden overgik fra vanetro til asatro. Vanetroen lod kønnenes ligeværdighed og sameksistens med naturen spille en melodi, hvis brusende toner du inviteres til at høre. Islandske Hanna Snorradóttir fortæller levende med dybde, passion og glimt i øjet om de nordiske gudinders forankring i naturens årscyklus, krydret med hendes farverige rejser ind i den nordiske visdomstradition i Island, Danmark og Tyskland.Myterne er levende! Genfortællingerne bygger både på de skrevne kilder og forfatterens intuitive fortolkning af myterne. Fortællingerne kaster nyt lys på vores forståelse af såvel vores eget som samfundets liv – også i en moderne kontekst. Du inviteres hermed til at smage på den nærende mytesuppe fra det nordiske univers, brygget til at opnå kraft, visdom og indsigt."En åben og fordomsfri måde til selvindsigt. Jeg tør godt kalde den en visdomsbog.”Ingelise Hallengren, Nyt Aspekt "Alle, der er opvokset i Norden, burde læse denne fine diamant af en bog."Sofia Manning, forfatter og coach ”Denne bog giver adgang til den dybe spirituelle indsigt og de vidtrækkende feminine perspektiver der i dén grad savnes i den kollektive dna på (også) disse breddegrader.”Kirsten Stendevad, Forfatter og grundlægger af Illumina International Leadership Academy”En bog jeg varmt vil anbefale.”Gudrun Victoria Gotved, gode og vølve i Asatrossamfundet”Det vidunderlige ved denne bog er, at den vender verden på hovedet. Den ser nemlig på ase-troen med Gudindens og det kvindeliges blik.”Birgitte Baadegaard, diversitetsrådgiver, forfatter til ‘ManiFEST for kvinder’, feminin ledelse
Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.
"Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:Kan man kende og genkende kærlighed?Kan kærlighed være pligt?Hvem er min næste?Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?Hvad er tillid?Hvad er håb?Hvad er tilgivelse?Hvad er udødelighed?Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.
Denne bog giver dig et indblik i filosofi i hobbithøjde. Ringenes Herre og filosofien forklarer filosofiske begreber og overvejelser med udgangspunkt i den populære kultserie fra J.R.R. Tolkien.Den episke fantasyfortælling fascinerer med sin kamp mellem det gode og det onde har fascineret læsere i mere end et halvt århundrede. Men bøgerne har mange flere dybder. Ringenes Herre og filosofien graver dybt ned i Tolkiens univers, giver stof til eftertanke for selv de største fans, og forbinder fantasy-verdenen med filosofien.Tolkien selv så ikke kun sine bøger som spændende underholdning; tværtimod håbede han, at de ville »anspore til god moral i denne virkelige verden«. Hvad er så god moral, og hvordan skal vi kunne lære den af en fantasyhistorie? Det giver en række filosoffer og akademikere deres bud på i bogen her, hvor de undersøger de dybereliggende problemstillinger, som bog-serien behandler: Er det muligt at bruge magt over andre til noget godt?Bør vi lære at se døden som en gave? Truer vores teknologiske fremskridt det, der gør os til mennesker? Kan ting gøre os lykkelige? Er det moralsk forkert at opgive håbet?Tænd op i hobbitpiben, spænd sværdbæltet, spis en bid lembas og gør dig klar til en episk rejse. Med denne bog som guide vil du blive ført dybt ind i både Midgård og menneskesindet.
Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske
En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.
Martinus afholdt i vinterhalvåret 1955/56 en kursusrække på 15 foredrag i København. Foredragene er blevet overført til bogform og indeholder 76 af Martinus' 100 symboler. Bogen er på 464 sider og har følgende 15 kapiteloverskrifter: 1. Kapitel Vejen til selvoplevelse af livets mening 2. Kapitel Frigørelse og suverænitet 3. Kapitel Hvad er det, vi bliver vidne til i form af verdensaltet? 4. Kapitel Det treenige princip, det levende væsen 5. Kapitel Væsenernes udødelighed 6. Kapitel Den evige livsoplevelsesstruktur 7. Kapitel Menneskets to sindelag. Livsovertroen og dødstalentet 8. Kapitel Evas skabelse – syndefaldet og polprincippet 9. Kapitel Ånd og legeme. Solsystemet og atomsystemet 10. Kapitel Vegetarisk og animalsk føde 11. Kapitel Bønnens mysterium 12. Kapitel Bønnens mysterium, materialisationer og syner 13. Kapitel Gennem de åndelige verdener 14. Kapitel Jordens millionårige udviklingsepoker 15. Kapitel Hvad verdensaltet fortalte
Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv - om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder.
Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.
Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.
Pema Chödröns bog At leve smukt handler om, hvordan vi kan manøvrere i tilværelsen, når jorden ryster under os. Pema Chödrön redegør for, hvordan det er muligt at leve smukt med glæde og omsorg for andre, selv når vi står over for uvished og forandring. Hemmeligheden er, at jorden grundlæggende altid ryster under os. Ved at organisere bogen omkring den buddhistiske praksis – kaldet de tre løfter – udpeger forfatteren vejen til en dyb sundhed, vi kan hvile i, uanset hvad der sker i vores tilværelse af opbrud og tab. De tre løfter er: 1) ikke at volde andre eller sig selv ondt gennem tanke eller handling, 2) at holde vores hjerte og sind åbent over for andre levende væsner, 3) at udvikle en anskuelse, der gør det muligt for os at opfatte alt, hvad der sker i vores tilværelse som udtryk for en klarheds energi, der er befordrende for vores videre færd mod overblik, indsigt og medfølelse.
Denne bog er til dig, som gerne vil lærer at kommunikere med den åndelige verden; dine engle, åndelige vejledere, opstegende mestre og afdøde. Du vil lærer at kunne kommunikere med den åndelige verden, som hele tiden vejleder og passer på dig i dit liv her på Jorden. Åndelig kommunikation er meget mere en clairvoyance… i virkeligheden er vi udstyret med 4 spirituelle evner: • Clairvoyance – Klarsyn • Claircognizance – Klarviden • Clairsentience – Klarføling • Clairaudiance – Klarhørsel Denne bog lærer dig lette metoder til at gøre åndelig kommunikation en del af din hverdag. Du lærer: • Hvordan du bruger hver af de 4 spirituelle evner. • Hvordan du genkender åndelig vejledning fra ikke-åndelig vejledning • Hvordan du finder frem til, hvilken måde som et lettest for dig at kommunikere med det åndelige. • En masse forskellige metoder og redskaber inden for hver af de forskellige 4 spirituelle evner. • At have det sjovt og hygge dig med den åndelige verden.
Forfatteren Philip Yancey undersøger nåden på et tilgængeligt niveau. Blandt andet genfortæller han Babettes gæstebud. Hvis nåde er Guds kærlighed til dem, der ikke fortjener den, spørger han, hvordan ser den så ud i praksis i en verden, som kender meget mere til råhed og utilgivelighed end til barmhjertighed?Nåden undskylder ikke synd, siger Yancey, men den værdsætter synderen. Sand nåde er chokerende, skandaløs. Den ryster vores skik og brug ved at blive ved med at komme tæt på syndere og berøre dem med barmhjertighed og håb. Den tilgiver en utro ægtefælle, racisten og børnemishandleren. Den elsker AIDS-ramte i dag lige så meget som skatteopkræveren på Jesu tid.
En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab.
Søren Kierkegaard Forskningscenteret har under Niels Jørgen Cappelørn hen over en længere årrække afsluttet en ny videnskabelig, tekstkritisk udgave af Kierkegaards samlede skrifter i 28 bind. I 15 bind udsendes disse hen over fire år i en billigudgave. Disse bliver i nyt udstyr med nyskrevne kommentarer til det brede marked. Arbejdet forestås af Niels Jørgen CappelørnGenudgivelsen indledes af de første to delbind: GJENTAGELSEN/FRYGT OG BÆVEN samt PHILOSOPHISKE SMULER/BEGREBET ANGEST/FORORD.
Redigeret af Anne-Marie S. ChristensenEtiske overvejelser gennemsyrer det menneskelige liv. Vi har en opfattelse af, hvad der er vigtigt og rigtigt i livet, og vi noterer os, eller raser over, hvis vi eller andre handler mere egoistisk eller snæversynet, end vi havde forventet. Men vi kan også blive i tvivl om, hvad der er etisk rigtigt, både personligt og i forhold til familie, studier, arbejde og samfundsspørgsmål. Dermed opstår et behov for at træde et skridt tilbage og reflektere over vores etiske grundantagelser.Den filosofiske etik bidrager til denne refleksion ved at være en nuanceret og systematisk undersøgelse af etikken. Den hjælper os til at få et større overblik over, hvilke etiske antagelser og principper vi finder rigtige - og ikke mindst hvorfor.Dette er en tematisk opbygget grundbog i nutidig, filosofisk etik. Første del præsenterer nøglepositioner inden for den normative etik. Anden del undersøger en lang række praktisk etiske områder som bioetik, miljøetik og krigens etik, mens sidste del giver en oversigt over metaetikken, som er den filosofiske etiks teoretiske del. Hver artikel følges af forslg til yderligere læsning samt arbejdsspørgsmål.Bogen er skrevet af landets førende forskere i etik og er uomgængelig læsning for enhver, der er interesseret i at vide, hvor den filosofiske etik befinder sig lige nu.
Den 'frygt og bæven', Kierkegaard her analyserer, relaterer sig til hhv. kong Agamemnon og GTs Abraham, der hver blev sat i den klemme at skulle ofre sit eget barn. For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: 'Gives der en teleologisk suspension af det etiske?', dvs. kan man henholde sig til et højere formål - krigslykke eller tro - for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?
Denne bibel indeholder hele den autoriserede bibeltekst og er desuden forsynet med knap 96 siders bibelkundskab med gennemgang af bibelske skrifter, deres baggrund og aktualitet. Bogens faktasider gør den meget velegnet til nye bibellæsere samt læsere, der interesserer sig for Bibelens historie. På faktasiderne er der bl.a. information om sammensætningen af Bibelen, Bibelens forskellige bøger, højtider, hverdagen på Bibelens tid, tips til bibellæsning og meget mere. Et rigtig godt udgangspunkt til forståelse af Bibelen og dens verden.
Hvad betyder det at være buddhistisk inspireret? Der er en kolossal interesse for at finde inspiration i buddhismen i behandling af stress og depression. Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem ’mindfulness’. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed for at genvinde en hvile og harmoni og kalder det ’at gå i retreat’. Klinisk psykologi har brug for den inspiration, der er i buddhismen og dens spiritualitet. Mange psykologer er da også begyndt at bringe behandlingsmetoder ind i det terapeutiske rum med en henvisning til, at de er ’buddhistisk inspireret’. Bl.a. har den såkaldte ’tredje bølge’ inden for kognitiv behandling hentet metoder ind som ’mindfulness-based stress reduction’ (MBSR), ’acceptance and commitment based therapy’ (ACT) og ’compassionate mind training’ (CMT) Der er meget forførelse i disse nye metoder, og bogen redegør for det spirituelle og faglige grundlag for disse i den vestlige psykologis møde med buddhismen. Forfatteren Peter Elsass er professor dr.med. i klinisk psykologi på Københavns Universitet. Han har suppleret sin faglige interesse med at gå personligt ind i buddhismen for at kunne forstå den og være loyal overfor den. Med bogen følger en dvd, der skildrer forfatterens mange rejser i Tibet og Nordindien sammen med en tibetansk Lama, Karma Lhundup. Igennem en årrække har de opsøgt spirituelle mestre og fået dem til at forklare buddhismen og deres syn på vestlig psykologi for kameraet. På den måde får Østen høj prioritet, og bogen og filmen viser, at buddhistisk psykologi går begge veje, både mod øst og mod vest.
For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.
Du er min ø i havet er moderne, keltisk inspirerede tidebønner fra Englands hellige ø Lindisfarne. I en tid, der er præget af stress og jag, er de livsnære bønner en hjælp til mennesker, der mærker behovet for et regelmæssigt bønsliv.Bønnebogen kan bruges både af enkeltpersoner og i fællesskab: Hjemme, på arbejdspladsen, på rejser, i smågrupper og i større sammenhænge.Forfatteren Ray Simpson er præst med baggrund i Den Anglikanske Kirke. Han er leder af det økumeniske Aidan- og Hilda-fællesskab på Lindisfarne og har skrevet en række bøger om keltisk spiritualitet.
Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.
Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.
”Tillykke med konfirmationen, og velkommen i de voksnes rækker!” sagde onklen. Men fik han det vigtigste med? Det, der virkelig har betydning?Håb er en overset superkraft er en gavebog til konfirmanden.Den består af 12 personlige taler til det unge menneske på vej ud i livet. Det er taler om tro og håb, om kærlighedens oprindelse og livets små undere. Alle taler tager afsæt i et bibelvers og slutter af med gode råd: Tal med andre om det, du fortryder. Vær generøs. Find det, der fascinerer dig, og holdt fast i det. Skab frirum i din hverdag. Læs i Bibelen.De 12 medvirkende talere er: Christian Hjortkjær, Rakel Haslund-Gjerrild, Thure Lindhardt, Sørine Gotfredsen, Bodil Jørgensen, Josefine Frej Mikuta, Peder Frederik Jensen, Anne Sophia Hermansen, Sigurd Barrett, Brian Holm, Katrine Muff og Ida Auken.Talerne er samlet og skrevet af journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl.
Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.
”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar. Man ved aldrig, hvor teksten lander; man ved ikke, hvordan læserens liv ser ud, når teksten bliver læst. Netop dér udfordres jeg mest, netop dér finder jeg min opgave særligt betydningsfuld: At mødes i tilværelsens mørke, og hvis det er muligt: sætte ord på det svære og sammen tro på, at det vil lysne. Engang imellem tænker jeg, at det er håbet, der er min arbejdsgiver, og lyset, jeg er ansvarlig overfor.”Tomas Sjödin har en enestående evne til at sætte tankevækkende ord på de helt nære ting i livet. Teksterne i denne bog kredser især omkring, hvordan vi kan møde tilværelsen i håbet om, at vi er omgivet af gode kræfter, tanker og fællesskaber. Sjödin sætter fokus på, hvor meget vi mennesker betyder for hinanden, og at vi selv kan blive bærere af lys og håb og muligheder for andre.
Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.