Humanistisk filosofi

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

Hvor er Gud, når det gælder?Gud og det onde tager fat i et af troens største paradokser: lidelsens problem. For hvis der findes en god Gud, som har al magt, hvorfor griber han så ikke ind og sætter en stopper for alt det onde?Letkøbte svar gives ikke. I stedet skimter forfatteren håb og trøst i Bibelens forskellige tekster om emnet. Ved at lade forargelsen og protesten komme til orde – og ved at lade den stå uforklaret – kan tilliden til Gud bygges op på ny.Et realistisk og nuanceret møde med lidelsens problem.En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.

Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning af partiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Med grusom ironi spidder hun de demokratiske samfunds kerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på det nationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sin opmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespids analyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendes samtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke blot er historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politisk parti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget alle mennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraften alvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød ud flygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejke som 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.

';It is only ideas gained from walking thathave any worth.'Nietzsche In A Philosophy of Walking, a bestsellerin France, leading thinker FredericGros charts the many different wayswe get from A to B the pilgrimage,the promenade, the protest march, thenature rambleand reveals what theysay about us. Gros draws attention to otherthinkers who also saw walking assomething central to their practice.On his travels he ponders Thoreau's eagerseclusion in Walden Woods; the reasonRimbaud walked in a fury, while Nervalrambled to cure his melancholy. Heshows us how Rousseau walked in orderto think, while Nietzsche wanderedthe mountainside to write. In contrast,Kant marched through his hometownevery day, exactly at the same hour, toescape the compulsion of thought.Brilliant and erudite, A Philosophyof Walking is an entertaining andinsightful manifesto for putting onefoot in front of the other.

Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

At tænke med agential realisme introducerer til fysiker og feministisk tænker Karen Barads arbejde. Agential realisme bearbejder forståelser af tid, rum, materialitet, kausalitet, agens, forskel, subjektivitet og objektivitet. Dette bringer Barad frem til en teoretisering af, hvordan verden og viden materialiseres, forvikles og forbindes. Barads transdisciplinære projekt er udviklet gennem en original samtænkning af kvantefysik, med poststrukturalistisk, feministisk, queerteoretisk og postkolonial tænkning samt feministiske teknologi- og videnskabsstudier.Agential realisme kan hjælpe med at åbne blikket for, hvad agentialiteter i forskningspraksisser og empiriske genstandsfelter kan være. Agential realisme er samtidig et bud på, hvordan man kan undersøge forskelsproduktion og hvordan man kan praktisere videnskab etisk forpligtet og responseabelt - et bidrag til videnskabsfilosofisk tænkning om vidensproduktionens forhold til etik, politik og retfærdighed.Hvor agential realisme også er et bidrag til naturvidenskaben, er nærværende bog først og fremmest et bidrag til human- og samfundsvidenskaben, samt til de, som arbejder henover vante skel mellem natur- og kulturvidenskaberne.Bogen rummer to dele. Første del giver indblik i agential realistisk tænkning og begreber. Anden del demonstrerer, hvordan man kan sætte analysearbejde i gang. Omdrejningspunktet er statuen Freedom, som Danmark i 2017 modtog som gave fra det tidligere Dansk Vestindien i forbindelse med 100-års markeringen af salget til USA. Med dette omdrejningspunkt trækkes der på postkolonial tænkning og forskning om koloniale relationer konkret. Dermed er bogen også et specifikt eksempel på at tænke med agential realisme.

An urgent and passionate plea for a new and ecologically sustainable vision of the good life.

Professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz skriver i sin nye bog ’Menneskene og alt andet’ om præcis alt det … fra antikken til i dag! Hvordan står mennesket i verden – i sit forhold til naturen, i forholdet til de andre og i forhold til sig selv. Der er tre momenter: 1) Mennesket som artsvæsen, 2) menneskenes individuering og så 3) det hele spændt ud mellem natur og historie. Schanz behandler de store temaer på en eksistentielt vedkommende måde og i et sprog, der kan tilgås af andre end blot fagfilosoffer.

From the outside, logotherapy and Red Bull seem to have little in common. Yet both worlds are based on the same principles: freedom, self-responsibility, and an unwavering creative drive. Volker Viechtbauer, long-time confidant of Dietrich Mateschitz, shows us how Frankl's humanism aligns with the Red Bull founder's philosophy of life. With this, he not only provides insight into the culture of Red Bull, but also highlights how Frankl laid the foundation for purpose- and talent-oriented entrepreneurship and a modern working world defined by self-responsibility.

”Vi skal holde op med at tro, at bevidstheden er det, der adskiller os mennesker fra vores omgivelser. Det er tværtimod noget, der forbinder os med dem.” Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed. Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted. Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget? En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens »tænkende« arme, forbi basilikummens »lidelser« og helt ned til atomernes forunderlige verden.

Chiltern Publishing creates the most beautiful editions of the World's finest literature. Your favourite classic titles in a way you have never seen them before; the tactile layers, golden edges, fine details and beautiful colours of these remarkable covers make these titles feel extra special and will look striking on any shelf.

Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød er Donatella Di Cesare seneste bog, og er en kort og koncis intellektuel vejviser til Corona-pandemien. Den udgør et af de første væsentlige bidrag til den filosofiske litteratur om pandemien, og er en bearbejdning af en række centrale temaer inden for politisk filosofi, herunder undtagelsestilstand, livets sårbarhed, grænseregimet, teknokrati, ekspertvælde, konspirationsteorier, demokrati, isolation og vejrtrækning.Donatella di Cesare (f. 1956) er en af Italiens mest fremtrædende og nulevende filosoffer. Hun er forfatter til en række bøger om forholdet mellem filosofi og politik, herunder Heidegger og jøderne: de »sorte hæfter« (2014) samt Tortur (2016). Senest har hun i den italienske presse kritiseret Giorgio Agambens kommentarer om Corona-virussens farlighed og hans sammenligning af vaccinepas med de nazistiske jødestjerner; en parallel som også har været genstand for omfattende kritik i Danmark.

Det varme klima fordrede samtalen hos de gamle grækere, og deres snak i gader og taverner kom til at ændre vores tænkemåder. I Danmark sidder vi i vores varme stuer, men nu bringer to studiekammerater Michael Christiansen og Ditlev Tamm i bogform den levende samtale til læserne mod nord. Ikke om de gamle grækere, men om hverdagens kristne synder, der ligger i os alle. Samtaler var for grækerne selve livets ånde. Det skal de også være for de moderne danskere.

Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå. Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.

Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

Dette essay blev skrevet i efteråret 1915 i Wien et år efter Den Store Krigs udbrud. Anledningen var et nationalistisk prydbind med korte bidrag fra mere end ethundrede forfattere, kunstnere, videnskabsfolk, politikere og soldater, for at samle penge ind til de tyske biblioteker. Spadsereturen, der udgør essayets ramme, foregik i Dolomitterne, og de to samtalepartnere er formentlig Rainer Maria Rilke og Lou Andreas-Salomé. Freud udgav tre år senere hovedværket Trauer und Melancholie, hvori hans psykoanalytiske teori om sorg udfoldes. Træsnittet på smudsomslaget forestiller en »Melancholicus«, og er et ofte brugt kalendermotiv fra omtrent 1480.

Den kristne mystik er Aksel Haanings anmelderroste og eminente indføring i middelalderens tankeverden med fyldige kapitler om bl.a. Augustin, Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi og Meister Eckhart. Bogen belyser som Haanings forfatterskab i øvrigt menneskets aktuelle og kriseombruste forhold til naturen. Her foreligger den i en ny, gennemrevideret og smukt indbundet udgave, der kan læses af enhver også uden forkundskaber indenfor feltet.

Kære Mille – Et brev om livet er en sjov, kærlig og letlæselig filosofibog fuld af inspirerende tanker om livet og dets mange veje og vildveje. Den er skrevet af Thomas Telving, og er en fars overvejelser om hvordan han får sin teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse.Hvordan får jeg min teenagedatter til at gå til livet med appetit og glæde fremfor med bekymring og ængstelse? Hvordan får jeg hende til at tænke over, hvordan man skaber et liv med mening? Kan jeg gøre noget for at undgå, at hun havner i nogle af de alvorlige livskriser, der rammer mange unge i dag?De spørgsmål stillede den danske filosof og forfatter, Thomas Telving, sig selv, da hans datter fyldte 15. Svaret blev at skrive Kære Mille. En sjov, kærlig og optimistisk bog om etik og filosofi. Skrevet til ét menneske, men relevant for alle, der ønsker sig et godt, frit og meningsfyldt liv.

"Today's tech has overtaken religion as the chief shaper of 21st-century human lives and communities. In this book, Greg M. Epstein, the influential humanist chaplain at Harvard and MIT, explores what it means to be a critical thinker about this new faith, taking readers on a journey towards reasserting our common humanity"--