Filosofi: epistemologi og vidensteori

Phänomenologie des Geistes af Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) er et af filosofiens uomgængelige hovedværker, og det er nu oversat for første gang i sin helhed til dansk. Med sit opgør med romantikkens opfattelse af subjektet og troen på en forskelsløs absolut, hinsidig væren positionerede værket, som oprindelig udkom i 1807, straks Hegel som en af oplysningstidens mest indflydelsesrige tænkere. Claus Bratt Østergaard har forestået den danske oversættelse og har tillige skrevet forord.

Et filosofisk hovedværk i det 20. århundrede. Om kernen i det at eksistere, hvor det vigtigste element er tiden. Om hvordan der i vores oplevelse af tiden er indbygget en fremtidighed, dvs. hvert nu peger mod sin egen fremtid

Ny udgave af 1. del af 'Perceptionens fænomenologi' med Merleau-Pontys egen vigtige indledning om, hvad fænomenologi egentlig er - en skærpet synsvinkel på væsentlige fænomener som fx sansning og krop. Den fra Descartes kendte prioritering af (fornuftens/sjælens) tænkning - 'cogito ergo sum' - vendes her på hovedet, idet M-P peger på kroppen og dens sansninger og ageren som jegets sande kerne: det er kroppen, der tænker.

Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft, ikke mindst til at bryde igennem Dsecartes' metodiske tvivl - 'de omnibus dubitantum est' - og godtgøre, at såvel jeget i det daglige liv som Gud i det Høje eksisterer. Via 'cogito ergo sum' - jeg tænker, altså er jeg - får fornuften atter mæle, også til at tro på sine egne sanser og på Gud. Seks dage med dyb meditation skal der til.

Da Immanuel Kant (1724-1804) i 1781 udsendte sin store kritik af den rene fornuft, var der længe ret stille omkring hans ellers ambitiøse projekt, hvorfor han gav sig til at gennemskrive og formidle substansen i sin erkendelseskritik på ny - og det blev til Prolegomena, der af samme grund ofte regnes for en populær udgave af ´Kritikken´."Som tekst er Prolegomena så åben, at den ikke på nogen måde lukker for indblik i den fordybelse og udvidelse af Kants filosofiske register, som efterhånden fandt sted, men snarere skærper appetitten og sensibiliteten for de kraftige landskaber, som kommer til syne i afhandlingerne om kunst og religion." skrev Viggo Rossvær i den norske avis Morgenbladet.

Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.

Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Ensomheden siger os noget vigtigt om os selv og vores plads i verden. Denne bog behandler både den dårlige og den gode ensomhed. Den dårlige har store konsekvenser for mange menneskers livskvalitet og sundhed, den gode ensomhed har vi måske for lidt af? Supermans tilflugtssted hedder ‘Ensomhedens fæstning’, og det er det eneste sted, hvor han virkelig kan være sig selv, uden at forstille sig. Også vi, som ikke er superhelte, har brug for sådan et sted.Ensomhedens filosofi giver en bred indføring i hvad ensomhed er, hvem der rammes af ensomhed, hvorfor ensomhedsfølelsen opstår, vedvarer og forsvinder, og hvordan man kan forholde sig til ensomheden som individ og som samfund. Er der træk ved vores moderne samfund, som skaber ensomhed?

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hvad vil tænkning sige? består af en række forelæsninger, som var de første Heidegger holdt efter krigen. De udkom i bogform i 1954, og værket bliver af mange betragtet som det vigtigste inden for hans sene filosofi. I bogen forsøger Heidegger at genfortolke betydningen af sit hovedværk, Væren og tid, ved at forstå væren med afsæt i menneskets tænkning eller rettere mangel på samme. Provokerende, men øjenåbnende tager han i Hvad vil tænkning sige? udgangspunkt i en påstand om, at det ”betænkeligste er, at vi endnu ikke tænker, stadigvæk ikke, selvom verdens tilstand bliver fortsat mere betænkelig.” Derfra går Heidegger, som også i Væren og tid, tilbage til de tidlige græske tænkere, og gennem en fortolkning af Parmenides undersøges det, hvorledes tænkningen er blevet forstået gennem filosofihistorien og frem til moderne tid, hvor en tænkning synes mere påkrævet end nogensinde. Bogen er forsynet med et efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer, der introducerer til værket og belyser rammen for dets udgivelse. ”I arbejdet for at forstå Heidegger er Hvad vil tænkning sige? lige så vigtigt et værk som Væren og tid. Det er den eneste systematiske præsentation af tænkerens sene filosofi og ... det er måske den mest spændende af alle hans bøger.”Hannah Arendt

´Filosofien referer alt til visdom - med ad den videnskabelige vej. Når først denne vej er banet, er den den eneste, der aldrig vokser til igen og som ikke vil føre os ud i vildfarelser. ´Sådan lyder det mod slutningen i Kritik af den rene fornuft (1781) som Immanuel Kant anså for at være den definitive oprydning i erkendelsens, videnskabens og tænkningens udvikling.Herefter var det blot at undersøge, erkende og slutte sig til indsigter, der lidt efter lidt ville etablere det sande, det gode og det skønne blandt menneskenes børn - de sidste to (og ganske normative) sfærer fik efterfølgende læst lektien i Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften.

“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelseGennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres.Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den traditionelle kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

Metafysikkens historie handler om de filosoffer, som har udfordret verden og holdt fast på en oprindelig erfaring af mening ved at give den stadig nye udtryk - fra Parmenides´ guddommelige kugle til Gadamers hermeneutiske cirkel. Overordnet set bygger begrebet metafysik på erfaringen af en overordnet sammenhæng i tilværelsen, en virkelighed, som vi har eller ikke har indsigt og del i. Metafysikkens spørgsmål er, hvorvidt en sådan erfaring kan udtrykkes. Lars Christiansen har udvalgt en række vigtige filosoffer fra antikken frem til i dag i sin historiske belysning af filosofiske problemer koncentreret omkring metafysikken. Bogens fremstilling er i det væsentlige tematisk, og filosoffernes individuelle udvikling er udeladt til fordel for deres ""optimale"" fremtræden. Som smagsprøver på antik og nyere filosofisk primærlæsning er der indlagt uddrag fra tekster af Platon og Descartes.

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi

Kritik af dømmekraften er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første - om den rene fornuft - og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over - og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk - fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse - ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vor evne - tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed - i sær i naturen - hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed - grænsende til sandsynlighed - men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

What does it mean to be intelligent? Is it something unique to humans - or do we share it with other beings? Recent years have seen rapid advances in 'artificial' intelligence, which increasingly appears to be something stranger than we ever imagined. At the same time, we are becoming more aware of the other intelligences which have been with us all along, unrecognized. These other beings are the animals, plants, and natural systems that surround us, and are slowly revealing their complexity and knowledge - just as the new technologies we've built are threatening to cause their extinction, and ours. In Ways of Being, writer and artist James Bridle considers the fascinating, uncanny and multiple ways of existing on earth. What can we learn from these other forms of intelligence and personhood, and how can we change our societies to live more equitably with one another and the non-human world? From Greek oracles to octopuses, forests to satellites, Bridle tells a radical new story about ecology, technology and intelligence. We must, they argue, expand our definition of these terms to build a meaningful and free relationship with the non-human, one based on solidarity and cognitive diversity. We have so much to learn, and many worlds to gain.

Den menneskelige seksualitet er hverken ren biologi eller ren social konstruktion, og den er først og fremmest noget andet og mere end den kropslige aktivitet, som vi ofte forbinder den med. Ifølge den lacanianske filosof Alenka Zupančič er seksualitet drevet og drages af noget, der ikke går op i den sociale og sproglige orden, den er en mangel eller et overskud. I bogen "Hvad er sex?" undersøger Zupančič sex som et filosofisk problem, som mødestedet mellem væren og viden, som det sted, hvor vi kan få et glimt af det ubevidste. ”Det er en udbredt misforståelse, at for psykoanalysen er sex meningen med alting. Tværtimod: For psykoanalysen er sex fuldstændig meningsløst. Seksualiteten er et mysterium, en modsætning, en gåde uden løsning i hjertet af menneskelivet, og det er derfor vi kredser så fascineret omkring den.” – Lilian Munk Rösing, bogens forord Alenka Zupančič (født 1966) er filosof, psykoanalytiker og del af den slovenske skole.

Klassiker som har solgt i adskillinge oplag til lærerstuderende og studerende ved lignende mellemlange uddannelser. Lettilgængelig introduktion til videnskabsteori. Tre store og spændende cases, konkrete arbejdssituationer lærere og pædagoger og socialrådgivere og sygeplejersker kommer ud for.

Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed. Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hans hovedværk ‘Væren og tid’ er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi og er siden udgivelsen i 1927 blevet en klassiker. Det er samtidig et komplekst og sværttilgængeligt værk. Denne bog er introducerer værket.

In Between Magic and Reality, Vibeke Steffen, Steffen Jöhncke, and Kirsten Marie Raahauge bring together a diverse range of ethnographies that examine and explore the forms of reflection, action, and interaction that govern the ways different contemporary societies create and challenge the limits of reason. The essays here visit an impressive array of settings, including international scientific laboratories, British spiritualist meetings, Chinese villages, Danish rehabilitation centers, and Uzbeki homes, where they encounter a diverse assortment of people whose beliefs and concerns exhibit an unusual but central contemporary dichotomy: scientific reason versus spiritual/paranormal belief. Exploring the paradoxical way these modes of thought push against reason's boundaries, they offer a deep look at the complex ways they coexist, contest one another, and are ultimately intertwined. Vibeke Steffen is associate professor in the Department of Anthropology at the University of Copenhagen, where Steffen Jöncke is senior advisor. Kirsten Marie Raahauge is associate professor in the School of Design at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen.

Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning giver et overblik over centrale videnskabsteoretiske positioner og deres indbyrdes kamp om nøglen til videnskabelig erkendelse. Det videnskabsteoretiske overblik suppleres med gode eksempler på de forskellige positioners konsekvenser for studier af økonomi, politik og forvaltning. Læseren rustes til at forstå og tage stilling. Dermed giver bogen grundlag for løbende reflektion over muligheder og begrænsninger ved forskellige videnskabelige former for erkendelser.

To modsatrettede paradigmer er for tiden toneangivende på humaniora. Det første – kognitivisme – tager udgangspunkt i mennesket som et biologisk væsen, mens det andet – konstruktivisme – ser mennesket som først og fremmest socialt og historisk konstrueret. Disse to tilgange mødes og brydes i dagens humaniora, og resultatet er en videreudvikling af både det humanistiske område og de to paradigmer. Bogen beskriver baggrunden for denne udvikling og viser, hvordan diskussionen aktualiseres inden for fagområderne sprog, litteratur, kunst og æstetik samt film og medier.Bogen er oplagt til brug i undervisning i videnskabsteori, samtidig med at dens tværfaglige spændvidde gør den anvendelig til kurser i analyse og metode på mange forskellige humanistiske fag – og endelig henvender den sig til alle med nysgerrighed efter at få et indblik i de nyeste tendenser på humaniora og sammenhængen mellem denne udvikling og den offentlige debat.

Bogen giver et overblik over forskellige opfattelser af viden og udvikler en dybere forståelse af begrebet. Hvilke forskellige vidensformer er 'på tilbud' her på vej ind i videnssamfundet? Hvordan forholder viden sig til menneske og samfund? Hvilken rolle spiller videnskaben og teknikken i udviklingen, og hvilke alternative opfattelser er til rådighed?Viden er et ord, som forekommer stadig oftere i diskussioner om samfundets udvikling. Viden er blevet central for individets muligheder for at udvikle sig og finde sin plads i samfundet, men hvad forstår vi ved begrebet viden? Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i det, som kaldes videnssamfundet?Bernt Gustavsson udvikler diskussionen om viden ved at sætte den ind i et historisk og filosofisk perspektiv. Han beskriver viden ud fra tre forskellige traditioner: den videnskabelige, den praktiske og den etiske/politiske.

Den svenske biskop og poet Esaias Tegnér har engang sagt: "Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart." Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation er et lynkursus i at tænke og tale klart - og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Bogen blev i 2007 tildelt en særpris i Lærebogspriskonkurrencen.

Poststrukturalisme betegner beslægtede strømninger i samfundsvidenskab og humaniora, især filosofi og sprogvidenskab. Fælles for dem er en antifundamentalistisk og antimetafysisk tænkemåde.Første del af bogen introducerer til den filosofihistoriske baggrund for poststrukturalismernes videnskabsteori samt til de vigtigste teoretikere. Ophavet i moderne sprogfilosofi behandles, ligesom de epistemologiske og ontologiske antagelser kortlægges.Anden del præsenterer poststrukturalistisk forskning i praksis. Fokus er på konkrete analyseperspektiver og -strategier i omgangen med samfundsvidenskabelige problemstillinger.Endelig diskuterer tredje del indvendinger mod poststrukturalismernes videnskabsteoretiske grundantagelser og reflekterer kritisk over forfatterens egne forskningspraksisser.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet"."Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".