Filosofi: epistemologi og vidensteori

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Den italienske renæssancefilosof Pico della Mirandolas berømte Tale om Menneskets Værdighed fra 1486 foreligger hermed for første gang på dansk med en grundig indledning om den historiske og filosofiske baggrund. Pico præsenteres som på én gang en humanistisk og universalistisk tænkende filosof og teolog

Forholdet mellem videnskab og religion handler om magten til at definere mening og sandhed for mennesker. Og denne magtkamp er ikke ny, den har foldet sig ud gennem de sidste par tusinde år, hvor først religion og dernæst videnskab har haft førertrøjen på og ment sig i sin ret til at definere, hvad der er sandhed og sand mening for os mennesker – hvad vi har lov til at tænke og mene, og hvordan vi skal indrette de samfund, vi lever i.Men behøver det være sådan? Kan videnskab og religion ikke komme på talefod og berige hinanden med det bedste fra de to lejre?Det mener Ken Wilber, at de kan, og han giver i denne bog et meget tankevækkende og åbent bud på, hvad der skal til. En bog, der henvender sig til alle, der interesserer sig for filosofi og teologiske spørgsmål.

Bogen til dem, der både ønsker et bedre videnskabsteoretisk overblik og at komme mere i dybden med den egentlige filosofiske videnskabsteori. Som sådan henvender bogen sig til både studerende og færdige kandidater inden for især samfundsvidenskab og humaniora.

Der er i dag ingen tvivl om, at den nu afdøde franske filosof Jean-François Lyotard på godt og ondt er uløseligt knyttet til og identificeret med begrebet 'det postmoderne', samt at dette begreb - ligeledes på godt og ondt - har bevæget sig fra human- og samfundsvidenskabelige diskussioner og ind i dagligsproget. Helt centralt i disse to bevægelser står Lyotards bog fra 1979 Viden og det postmoderne samfund. Men hvordan blev Lyotards mest kendte bog læst, diskuteret og kritiseret i sin umiddelbare samtid? Det er emnet for Lyotard og det postmoderne samfund. Elementer til en receptionshistorie. Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Således præsenteres de franske teoretikere Gilles Lipovetsky, Alain Badiou, Michel Foucault, Jacques Bouveresse samt Luc Ferry og Alain Renaut, mens der fra Danmark bl.a. optræder Hans-Jørgen Schanz, Johan Fjord Jensen og Ole Thyssen.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Ved siden af ‘Den etiske fordring’ og ‘Opgør med Kierkegaard’, som allerede er udkommet i Løgstrup Biblioteket i de foregående år, må Skabelse og tilintetgørelse tildeles titlen som det tredje hovedværk – og det sidste. Oprindelig indgik det som et af de fire bind Metafysik, hvoraf Løgstrup kun selv nåede at udgive to før sin død i 1981. De sidste to bind blev sammensat og udgivet på Gyldendal af hans elever i årene efter hans pludselige død. En af disse har nu begået efterskrift til Klims udgave, nemlig Ole Jensen, som for nogle år siden begik en bestseller med bogen ‘Historien om K.E. Løgstrup’. Bogen udgives sammen en ledsager skrevet af en anden af Løgstrups elever, som i dag sidder i Løgstrups stilling som professor på Teologi i Aarhus: Svend Andersen. "Det står os frit for at lade den religiøse tydning ligge, men erstattes af viden og herredømme kan den ikke. Al viden og alt herredømme hviler nemlig i de fænomener og fænomensammenhænge, der er åbne for religiøs tydning. Ny viden og nyt herredømme bryder den rådende verdensanskuelse ned for at give plads til en sammenfatning af den ny viden og det ny herredømme i en ny verdensanskuelse. Epoke viger for epoke. Foretagsomhed og rationalisering bringer til stadighed civilisationen i skred. Hurtigere og hurtigere går det. Men eengangsfænomenerne og eengangsvilkårene forbliver. Al forandring preller af på dem. De er religionens emner. Epoken ser på hvad der veksler. Religionen ser på hvad der bliver."

Endelig foreligger denne klassiker fra 1966 på dansk. Den appellerer til alle, der interesserer sig for, hvad viden er, og hvordan vi tilegner os den. Polanyi introducerer i denne bog begrebet tavs viden, som peger på, at vi kan vide mere, end vi kan redegøre for. Den tavse viden må ses som en afgørende del af videnskabelig erkendelse og som det grundlag, vores værdier og vurderinger udspringer af. Mennesket handler på baggrund af denne ikke-sproglige viden. Bogen har tre dele; først en introduktion til begrebet tavs viden, skellet mellem aktuel tavs viden og principiel tavs viden, dernæst ideen om flere virkelighedsniveauer, der ikke kan reduceres op eller ned, og sidst beskrivelsen af etableringen af et samfund af opdagere. ”Han ønsker, at vi alle skal være engagerede opdagere i og af vores liv. Deri ligger hans revolutionære potentiale. Friheden ligger i engagementet, i at stille sig til rådighed, i at tænke kritisk i forhold til det eksisterende, i at få øje på et godt problem”, skriver Allan Holmgren i bogens danske forord.Nyt forord af nobelprisvinder Amartya Sen.MICHAEL POLANYI (1891-1976) var en ungarsk-britisk polyhistor, der gav væsentlige teoretiske bidrag til fysisk kemi, økonomi, filosofi og sociologi. Blandt hans vigtigste bøger er Science, Faith and Society og Personal Knowledge: Towards a Post-Critical Philosophy.

Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

A philosopher examines the complicated phenomenon of gaslighting“Gaslighting” is suddenly in everyone’s vocabulary. It’s written about, talked about, tweeted about, even sung about (in “Gaslighting” by The Chicks). It’s become shorthand for being manipulated by someone who insists that up is down, hot is cold, dark is light—someone who isn’t just lying about such things, but trying to drive you crazy. The term has its origins in a 1944 film in which a husband does exactly that to his wife, his crazy-making efforts symbolized by the rise and fall of the gaslights in their home. In this timely and provocative book, Kate Abramson examines gaslighting from a philosophical perspective, investigating it as a distinctive moral phenomenon.Gaslighting, Abramson writes, is best understood as a form of interpersonal interaction, a particular way of fundamentally undermining someone. The gaslighter, Abramson argues, aims to make his target experience herself as incapable of reasoning, perceiving, or reacting in ways that would allow her to form appropriate beliefs, perceptions, or emotions in the first place. He seeks not only to induce in her this unmoored sense of herself but also to make it a reality. Using examples and analysis, Abramson gives an account of gaslighting and its immorality, and argues that such a discussion can help us understand other aspects of social life—from racism and sexism to the structure of interpersonal trust.

Videnskabsteori for begyndere udkom første gang i 1991. Denne 2. udgave er revideret og omarbejdet og indeholder blandt andet nye kapitler. Videnskabsteori for begyndere er en første introduktion til den videnskabelige måde at tænke på og gennemgår i kort og lettilgængelig form de forskellige hovedretninger og grundbegreber som fx positivisme, hermeneutik, falsifikation og paradigme. Bogen giver læseren forudsætninger for at forholde sig kritisk til både videnskabelige og mere hverdagsrelaterede tekster og er fuld af konkrete eksempler fra hverdagen, historie og politik samt videnskabernes verden.

Platons dialog Theaitetos er Vestens første erkendelsesteoretiske afhandling. I sit forsøg på at besvare spørgsmålet »hvad er viden?« kommer Platon ind på en lang række problemstillinger, der diskuteres den dag i dag. Denne nyoversættelse af hele Theaitetos er den første i 70 år. Bogen er ikke kun velegnet til studiebrug, men henvender sig til alle med interesse for antikken.

Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.

Med udgangspunkt i Descartes´ seks meditationer over de klassiske filosofiske problemer, såsom sjæl/legeme-dualisme, cartesiansk cirkel og gudsbeviser, argumenterer Adam Diderichsen for, at den traditionelle tolkning af Descartes som bevidsthedsfilosof må modificeres. Descartes særlige status i filosofihistorien må snarere ses som et resultat af den måde, han sammenkobler viden og repræsentation - et brud i tænkningens historie, der skaber den grundlæggende forudsætning for moderne filosofi.

Den italienske humanist og filosof Marsilio Ficino (1433-1499) levede og virkede i Firenze og omegn stort set hele sit liv. Som fornyer af den platoniske tradition besad han en omfattende forståelse for græsk filosofi og en evne til at nytænke den i forhold til de filosofiske og teologiske problemer, som optog hans samtid. Ficino var, sammen med andre intellektuelle med interesse for antik litteratur og filosofi støttet af Medicierne, Firenzes rige og magtfulde slægt, der sad på magten i byen fra 1434 og cirka 300 år frem. Cosimo de’ Medici anskaffede en række håndskrifter, som Ficino brugte i sit arbejde med at oversætte og kommentere hovedskikkelserne i den platoniske tradition. Ficinos kommentar Om eros er en tematisk udfoldelse af det begreb om eros, som behandles af Platon i Symposion. Talerne i Symposion kommer ind på fx eros som en kosmisk kraft, eros som menneskets længsel efter den enhed af mand og kvinde, som mennesket oprindeligt var, og eros som længsel efter skønhed. Ficino lader dette værks fem talere, Giovanni Cavalcanti, Cristoforo Landino, Carlo Marsuppini og Tommaso Benci, kommentere Symposions syv taler.Marsilio Ficino skrev sin tekst i 1469, og den blev trykt første gang i 1484 sammen med Ficinos egne oversættelser af og kommentarer til Platons værker. I sin indledning til Ficinos kommentar introducerer Leo Catana bl.a. filosofien i det 15. århundredes Firenze, Mediciernes betydning for Ficinos virke, persongalleriet i Om eros, Ficinos metafysik samt receptionen af Ficinos platonisme i Nordeuropa.Oversættelsen bygger på Pierre Laurens’ udgave fra 2002 af Marsilio Ficinos latinske tekst Commentarium in Convivium Platonis, De amore. Bogen indeholder desuden en terminologisk liste over oversættelser fra latin til dansk. Leo Catana er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Vico og barokkens retorik (1996).

Hvorfor findes der noget, og ikke bare intet? Er verdens eksistens blot et brutalt faktum uden nogen mening?Er grunden til verdens eksistens Gud?Er verdens eksistens et mysterium vi aldrig vil kunne opklare?Spørgsmålet om verdens eksistens, må siges at være et af filosofiens største spørgsmål, og et dybt eksistentielt anliggende, som de fleste mennesker på et tidspunkt kommer i forbindelse med. Bogen ”Det mystiske at verden er” præsenterer og perspektiverer, hvad naturvidenskaben, filosofien (metafysikken), teologien og mystikken har at sige os om spørgsmålet om verdens eksistens. I bogen gennemgås hvad forskellige toneangivende astrofysikere (Stephen Hawking) , filosoffer (fra Thomas Aquinas til Ludvig Wittgenstein og Martin Heidegger), teologer og mystikere, har tænkt om spørgsmålet. Bogen kommer bl.a. ind på og diskuterer emner og tanker omkring Big Bang, det antropiske princip, multi-universer, intelligent design, gudsbeviser, erkendelsesteori, fænomenologi, bevidsthed, videnskabsteori, fornuft og fornuft-kritik, forståelse og mening, rationalisme og idealisme, sprog og virkelighed, tro og viden, religion og mystik.

’Det uomtvistelige’ er samlebetegnelsen for den omfattende samtale, som teologen og radiomedarbejderen Helmut Friis i foråret 1979 førte med K.E. Løgstrup, og som udmøntede sig i fem radiosamtaler, der blev sendt i juni måned og frem. Samtalerne fik dengang stor opmærksomhed, og de kan ses som Løgstrups egen introduktion i et let forståeligt sprog til nogle af grundtankerme i hans filosofi.”Man er tilbøjelig til at mene, at religion har med særoplevelser at gøre, af den ene eller anden art, mystiske eller ekstatiske. Men jeg mener, at religion er en tydning af elementære og omfattende fænomener i vor tilværelse, for den sags skyld kan man også sige en tydning af trivielle fænomener. Religion er en tydning af det der er så selvfølgeligt, at det ofte befinder sig under bevidsthedstærskelen. Som jeg var inde på, skjulte er de fordi de overses, til gunst for det som vi er optaget af, skal foretage os og have udrettet. Dog overses fænomenerne kun indtil de svigtes. Vor svigten pløjer dem op i bevidstheden.”

K.E. Løgstrups monografi om Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk 'Kritik af den rene fornuft'. Med efterskrift af Peter Aaboe Sørensen."De metafysiske spørgsmål bliver stående; de er givet med vor fornufts naturanlæg. Måske mere end nogen anden videnskab er metafysikken lagt i os, og dens spørgsmål er alt andet end tilfældige. Man kan lige så lidt vente, at menneskets ånd helt ville opgive metafysiske undersøgelser, som man kan vente, at vi ville indstille at trække vejret for at undgå at indånde uren luft.Om bogens efterskrift m.m.:"... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Menneskevidenskaberne er en indføring i humanioras videnskabsteori og historie. Det er en af de grundigste og mest populære af sin slags på dansk. Bogen er delt op i to bind, de kan købes separat eller som her i en samlet version.Menneskevidenskaberne (bind 1) gennemgås humanioras historie og en række grundlæggende teoretiske spørgsmål i tilknytning til de humanistiske fag:Hvad er eksempelvis forholdet mellem humanistisk forskning og humanistisk dannelse?- Gør humaniora nogen form for nytte i samfundet?- Burde de humanistiske fag efterligne naturvidenskaberne for at leve op til basale videnskabelige krav?Spiller forskernes køn nogen rolle i forskning?Er det muligt at vide noget med sikkerhed om fortiden?Kan man lave objektiv videnskab om noget så subjektivt som kunst?Menneskevidenskaberne (bind II) fremstiller syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:RetorikkenSemiotikkenHermeneutikkenHistorismenPositivismenStrukturalismenKonstruktivismen

Edmund Husserl (1859-1938) er kendt som fænomenologiens grundlægger og er en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer. Husserls fænomenologi er en indføring i en række hovedtemaer og kernebegreber i hans tænkning. Bogen er opdelt i tre hovedafsnit, der til et vist punkt forener systematik og kronologi, for så vidt som den følger udviklingen i Husserls forfatterskab: fra de tidlige analyser af bevidsthedens intentionalitet over hans undersøgelse af den transcendentale subjektivitet til de sene analyser af intersubjektiviteten og livsverdenen.Husserls fænomenologi udkom første gang i 1997, men den foreliggende udgave er stærkt revideret.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

En forårsaften i København 1925. En ung tysk videnskabsmand har en hel nat diskuteret atomfysik med sin mentor, professoren på Institut for Teoretisk Fysik. I Fælledparken ser den unge fysiker en mand, der bevæger sig ind og ud af gadelygternes lyskegler. En tilfældighed, der for altid vil ændre vores verdensbillede.Christian Haller – en af Schweiz’ mest velansete forfattere og selv naturvidenskabsmand – har skrevet en roman om sorg og ensomhed, om grænserne for vor viden og om de mest grundlæggende spørgsmål: Hvor pålidelig er vores opfattelse af verden? Hvor er genstandene, når vi ikke kan se dem? Hvordan tale om det usigelige?

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Frygter du at få afvist din lektoranmodning?Har du svært ved at forstå, hvorfor du overhovedet skal forske?Er du i tvivl om, hvordan du skal forklare din metode?"Det gode forskningsprojekt" hjælper den praksisrettede forsker til at forstå forskningskravene i en lektoranmodning. Bogen vejleder med teorier og metoder, der kan understøtte adjunkter på professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt visse maritime uddannelser. Den forklarer baggrunden og den teoretiske kontekst for den forskning, praktikere forventes at kunne levere."Det gode forskningsprojekt" hjælper den kommende lektor med at forholde sig systematisk og metodisk til forskning i de praksisrettede videregående uddannelser og gennemgår de myter og strategier, som er forbundet med at skabe ny viden til professioner og erhverv.

Institut for Venterettigheder blev grundlagt, da René Magritte en eftermiddag ventede på en sporvogn, der aldrig kom. Romanens fortæller, ETC, er arkivar på instituttet og beretter ved hjælp af indkomne, anonyme dokumenter om menneskets forsøg på at finde ro i verden og hvile for øjet.Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965) debuterede som forfatter med den litterært eksperimenterende roman Henrik, Omkuld (2016) og senest er udkommet romanen En suite (2021); Magritteruten er hans til dato mest tilgængelige – men stadig eksperimenterende – tekst, udsprunget af bl.a. forfatterens fascination af og kærlighed til fotografiet som medie og René Magritte som poet.Måske er Margritteruten en erkendelsesfilosofisk kortprosa-essay-arkivroman om skønhed.

Over time, philosophers and historians of science have introduced different notions of 'ways of thinking'. This book presents, compares, and contrasts these different notions. It focuses primarily on Ian Hacking¿s idea of 'style of reasoning' in order to assess and develop it into a more systematic theory of scientific thought, arguing that Hacking¿s theory implies epistemic relativism. Luca Sciortino also discusses the implications of Hacking¿s ideas for the study of the problem of contingency and inevitability in the development of scientific knowledge