Filosofi: æstetik

Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori.Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier.Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959.ANMELDELSER:”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte"Det er altså en kæmpe bedrift" - Information

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.

"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning af partiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Med grusom ironi spidder hun de demokratiske samfunds kerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på det nationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sin opmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespids analyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendes samtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke blot er historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politisk parti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget alle mennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraften alvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød ud flygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejke som 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser.Om forfatteren:Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER:“Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

Th.W. Adorno, en af grundlæggerne af Frankfurterskolens kritiske teori, er en af vor tids største filosoffer. Han var meget optaget af musik og ville oprindeligt være komponist. Han skrev en lang række bøger om musik. Wagner – forsøg på en tolkning (1937) forsøger at demaskere komponisten i lyset af nazismens fremmarch. ‘Mahler – en musikalsk fysiognomik’ (1960) er en del af Adornos projekt om det modernes gennembrud.Helt tilbage i 1938 besluttede Adorno at skrive en bog om Beethoven – for ham måske den største af de klassisk-romantiske komponister, men han blev aldrig færdig. Livet igennem skrev han artikler om Beethoven foruden en lang række noter, fragmenter og udkast til dele af bogen. Adorno døde i 1969, og forskeren og lederen af Adorno­arkivet, Rolf Tiedemann, påtog sig opgaven at samle alle stumperne til en bog. Det medfører, at bogen ikke har værkkarakter i betydnin­gen afrundethed, indre sammenhæng, fuldendthed. Den er et værkfragment. Og til gengæld fyldt med modsætningsfyldte vurderinger, analyser, klarheder om Beethoven, som måske ikke ville have kunnet få plads i en færdig bog.Et af Adornos fragmenter lyder:“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosofHvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning?En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang.Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.

”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard? - Kierkegaard er ikke kun for nørder af Henny Mikkelsen. Det er en letlæselig bog, der fint kommer omkring de centrale begreber i Søren Kierkegaards filosofi. Bogen er en fin introduktion til at dykke længere ned i.I en tid som denne, hvor stadig flere har ondt i livet, er Kierkegaards filosofi særdeles aktuel.Det kan derfor være en øjenåbner for mange at stifte bekendtskab med hans tanker.Hans indsigt i den menneskelige psyke, og hvad der giver livet mening, er uovertruffen. Man kan nærmest bruge Kierkegaard som en slags ”coach”.Kierkegaard var et geni. Han skrev både om filosofi, teologi, pædagogik, etik, psykologi og metafysik.Det er dog de færreste almindelige mennesker, der kan læse hans værker, for han skrev i et sprog så knudret, at det nærmest er ulæseligt.Med Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard? kan man få et forenklet indblik i hans komplicerede filosofi, for den er skrevet i et helt almindeligt sprog.Hvis man er ung og usikker og måske psykisk sårbar, har Kierkegaard en indsigt i og en forklaring på mange psykiske fænomener. Det samme gælder, hvis man er fortvivlet, lider af angst, depression, afhængighed eller har andre psykiske problemer.Er man leder eller politiker kan man også få meget ud af at forstå Kierkegaards syn på fællesskaber, store institutioner, pligt og ansvar.Hvis man er menighedsrådsmedlem eller bare nysgerrig på, hvad det vil sige at tro, så har Kierkegaard også en opfattelse om det emne, der er værd at stifte bekendtskab med.

A bedroom, a kitchen, a bathroom - are these rooms all that make a home? Not at all, argues Emanuele Coccia. The buildings we inhabit are of immense psychological and cultural significance. They play a decisive role in human flourishing and, for hundreds of years, their walls and walkways, windows and doorways have guided our relationships with others and with ourselves. They reflect and reinforce social inequalities; they allow us to celebrate and cherish those we love. They are the places of return that allow us to venture out into the world.In this intimate, elegantly argued account, Coccia shows how the architecture of home has shaped, and continues to shape, our psyches and our societies, before then masterfully leading us towards a more creative, ecological way of dwelling in the world.

’Lysets elsker’ kaldte en fransk kritiker i 1912 den store danske maler Peder Severin Krøyer, der i mere end to årtier havde nær tilknytning til den franske kunstscene. Krøyer kom første gang til Paris i 1877, og hans mange breve fortæller om, hvilken betydning den franske kunst havde ikke blot for Krøyers egen udvikling som maler, men også for kunstnerkolonien i Skagen og dansk kunsthistorie.I Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner beskriver de to kunsthistorikere Mette Harbo Lehmann og Dominique Lobstein Krøyers kunstneriske udvikling fra akademiets guldaldertradition til naturalismen og det moderne gennembrud. De viser, hvordan inspirationen fra Frankrig kan spores i hans maleteknik og i friluftsmalerierne fra Skagen og peger på, hvordan den franske naturalisme satte sig spor i Krøyers særlige stil.

Smag og æstetisk værdi spiller en afgørende rolle i vores hverdagsliv, i design, i arkitektur, i massemediernes produkter – og i vores forhold til os selv. Morten Kyndrup giver her en spændende indføring i æstetikbegrebets historie og en relevant diskussion af, hvilken rolle ideen om det æstetiske spiller i nutidens samfund.

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

"Teksterne indkredser de forskellige måder, de æstetiske eller kunstneriske værker opererer inden for, relaterer til eller transformerer de tids- og omverdenserfaringer, vi har som mennesker i det enogtyvende århundrede, og de gør det på en måde, som er i sync med deres emne, for teksterne gør det særlige, som samlinger af enkelttekster kan gøre: skaber en åben og kredsende undersøgelse, som betragter forskellige felter og lukker dem delvist igen, inden de føjes sammen til en helhed, som man heller ikke uden videre kan (eller skal) gribe på én gang." — fra Solvej Balles forordDenne bog er en samling af tekster, som på forskellige måder og under forskellige perspektiver drejer sig om forholdet mellem kunstnerisk betydningsdannelse og den sociopolitiske virkelighed, kunstnerisk praksis finder sted i og nærer sig ved. Det er ikke en systematisk undersøgelse af dette forhold, men snarere analyser og refleksioner over forskellige aspekter af det, ikke mindst hvad angår tidslighed.Bogen består af 10 kapitler skrevet til forskellige sammenhænge i perioden 2011–2024. Tilsammen spørger de implicit, hvad der er virkelighed, og forsøger at pege på, at den kan bringes til at virke anderledes; at den er til forhandling og lader sig transformere.

De mange masseprotester, der har fundet sted siden 2011, har været kendetegnet ved et umiskendeligt be­hov for at udfordre, vælte og destruere de herskende politiske repræsentationer uden at foreslå nye. Det handler ikke om at erstatte den siddende regering eller leder med andre, og dermed få en bedre udgave af det, vi allerede har. Det handler om at komme af med alle lederne, inklusive de mest kritiske oppositionsledere; det drejer sig grundlæggende om at afvikle behovet for ledere. Det er en politisk handling, der hverken er klasse­kamp eller etableringen af en opposition til magt­haverne, men som tager form af et voldsomt raseri mod virkeligheden. I den forstand er det lige så meget et antropologisk som et politisk opgør, vi ser tage form i de mange protester, det er et forsøg på at vikle sig ud af alle de overleverede forestillinger om, hvordan den sociale sammenhæng, vi kalder et samfund og en nationalstat, organiseres. Det synes at stå tydeligt for flere og flere, at det ikke kan lade sig gøre at håndtere de mange kriser inden for rammerne af de politiske institutioner, vi har i dag.

Fra det gamle, sprudlende Europa skrev Georg Simmel (1858-1918) sine banebrydende essays. Simmel er en af bysociologiens grundlæggere og skriver om Rom, Firenze og Venedig. Som midtpunkt for flere intellektuelle kredse var han en absolut hovedskikkelse i sin samtid og ven med bl.a. Auguste Rodin, Rainer Maria Rilke og Max Weber. Tyngdens æstetik præsenterer et udpluk af Simmels skrifter i form af ti essays, der er relevante både for arkitekten og den kunstinteresserede. Bogen er illustreret med værker af bl.a. Michelangelo, Bernini, Toyokuni I, Christen Købke, Rodin og J.F. Willumsen. Joachim Wiewiura har skrevet introduktion til Simmels tid og tænkning. Joachim Wiewiura (f.1987), ph.d. i filosofi fra Københavns Universitet, udvekslingsophold ved University og Oxford og MIT. Han er ansat ved Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU, og har bl.a. udgivet bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel (2019), If Schools Didn't Exist (2020), Den politiske filosofis historie (2022) og Offentlighed og legitimitet (2024).

Christina Hesselholdt er tilbage med en både morsom og alvorlig roman om at være gået i stå i en verden der kalder på forandring. Gustava er flyttet ind hos sin lillebror Mikael i huset ved skoven. Hun er arbejdsløs psykiater, han lever af aktiehandel på nettet. Gustava fordriver tiden på Mikaels sofa, kun afbrudt af de lejlighedsvise gåture med hunden. Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de er gået i stå, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. Gennem et filter af rødt er en roman om at gå i stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.

I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.

Peter Waterhouse (f. 1956) er en østrigsk forfatter og oversætter. Han blev født i Berlin af en britisk far og en østrigsk mor, og studerede tysk og engelsk litteratur ved universitetet i Wien og senere i Los Angeles, hvor han afsluttede en ph.d. om Paul Celan. Han har vundet en række vigtige litterære priser, herunder Manuskripteprisen (1990), Heimito von Dodererprisen (1997), den østrigske statspris for oversættelse (2002), HC Artmann-prisen (2004) og Erich Fried-prisen (2007). Han oversætter poesi til tysk fra både engelsk og italiensk. En stor del af hans forfatterskab kredser om flersproglighed, om oversættelse både som praksis og fænomen i verden. Med en sublim fornemmelse for både det levende sprog og den levende verden bevæger den vandrende sig ud for at vågne op til det, der omgiver ham. Hermed præsenteres første del af storværket Krig og verden på dansk.

One of the most provocative and controversial writers of his time, these essays comprise George Bataille’s most incisive study of surrealism

The ALBERTINA modern exhibition presents Alfred Kubin's view of the world of evil, the predominant theme of his life and work. The aesthetics of evil prove to be the antithesis of a tranquil idyll for him, one of the most outstanding drawing artists of the twentieth century. Trapped in his fantasies, he finds himself confronted with uncanny dream apparitions and a pronounced fear of the feminine, the night, and fate. This catalogue explores Kubin's graphic cosmos of the ominous, his nightmares and obsessions and the iconography of evil. ALFRED KUBIN (1877-1959) was an important Austrian draughtsman and graphic artist. In 1898, after a traumatic childhood in Zell am See and a series of mental crises, he began his artistic training in Munich. Kubin worked through his nightmares and obsessions in a large number of fantastic drawings.

Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter, bosat i Wien. På dansk er senest udkommet digt-romanen Sprog Død Nat Udenfor (Forlaget Virkelig, 2022, 2024) oversat af René Jean Jensen. Blomster er både et vandredigt og en poetik for Waterhouse. Bogen er desuden forsynet med et interview med forfatteren, hvor han fortæller om sin skrivepraksis og om Blomster-digtets landskaber: »Et udkantsområde, som det kan ligge omkring en hvilken som helst by, en hvilken som helst storby, og som, det er min fornemmelse, bliver særligt karakteristisk i tusmørke, fordi det er der dets blomsteragtighed tydeliggøres – af de neonstrålende tankstationer og af de projektøroplyste haller og af store logoer, af den strømmende trafik, parkeringspladser, kratområder, blikkirkegårde, containerparkerne, de rolige naturområder, landbrugsejendommene, landsbyerne.«