Etik og moralfilosofi

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor. Som en følge af sekulariseringen er det ikke det evige liv, men det lange liv, langt de fleste søger Livets værdi og mening er blevet ligefremt proportionalt med dets længde At leve er ikke at sikre sig; det er at investere sig Sorgen er ikke kærlighedens og glædens modstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens. Kærligheden koster sorgen Niels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.

Vejledning er et samspil mellem to mennesker og udgør en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske. En vejleder er ikke vejleder for sin egen skyld, men for den andens skyld.2. udgave af Til den andens bedste er udbygget med to nye kapitler, som ser på hhv. eksistentiel sårbarhed i et vejledningsperspektiv og samrefleksion som en vej til bedre samtaler.Med udgangspunkt i filosofferne Løgstrup, Buber og Levinas behandler bogen temaerne:- Den gode vejledning- Vejledningssamtalens egenart- Menneskearbejde og ekspertarbejde- Lytning og identitet- Engagement og varsomhed- Følelsernes betydning i vejledning- Frihed og identitet- Eksistentiel sårbarhed- Vejledning mellem menneske og system- Samrefleksion.Til den andens bedste henvender sig til studerende og professionelle inden for bl.a. pædagogik, sundhed, pleje, ergo-/fysioterapi, socialrådgivning, uddannelsesvejledning samt til øvrige hjælpeprofessioner, der benytter sig af vejledning, supervision, øvelsespraktik, klinisk praktik og lignende.

Vi bringes gennem vrede, tilgivelse, mod, kærlighed, skyld og livets mening, når Riebnitzsky tager os med gennem sin trosfortælling. Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.Pressen skriver:"Frisk og utraditionel vinkel på kristendommen."★★★★- Kristeligt Dagblad"Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig."- Weekendavisen

THE SUNDAY TIMES BESTSELLER 'Unapologetically optimistic and bracingly realistic, this is the most inspiring book on ';ethical living' I've ever read.' Oliver Burkeman, Guardian ';A monumental event.' Rutger Bregman, author of Humankind ';A book of great daring, clarity, insight and imagination. To be simultaneously so realistic and so optimistic, and always so damn readable well that is a miracle for which he should be greatly applauded.' Stephen Fry Humanity is in its infancy. Our future could last for millions of years or it could end tomorrow. Astonishing numbers of people could lead lives of great happiness or unimaginable suffering, or never live at all, depending on what we choose to do today. As we approach a critical juncture in our history, we can make profound moral decisions about how humanity's course plays out. We can create positive change on behalf of future generations, to prevent the use of catastrophic weapons and maintain peace between the world's great powers. We can improve our moral values, navigating the rise of AI and climate change more fairly for generations to come. The challenges we face are enormous. But so is the influence we have. If we choose wisely, our distant descendants will look back on us fondly, knowing we did everything we could to give them a world that is beautiful and just.

Gud har skabt verden, god og mægtig, tilgiver og straffer. Sådan har ordene lydt i tusind år. Nu er de svage. Er gud mand, kvinde, non-binær? En usynlig kraft? Gud er fri fantasi, gud tales til live med ord, gud er virkelig, så længe ordene om gud virker. Når ingen taler om gud, er gud død. Så er der plads til gud overalt.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) er en af den europæiske tænknings allerstørste, og hans hovedværk Metafysikken er aldrig tidligere blevet oversat til dansk (undtagen i ganske korte uddrag), selvom det uden tvivl hører til blandt de mest betydningsfulde værker i filosofihistorien.Aristoteles udformer i dette værk sit eget særegne bidrag til spørgsmålet om, hvad det værende er. Undervejs udfoldes de klassiske grundbegreber, som lagde fundamentet for vores filosofiske sprog: form og stof, virkelighed og mulighed, aktivitet og kapacitet, sandhed og falskhed osv. Og det hele kulminerer i Aristoteles’ visdomsideal, som er koblet til teologien og forestillingen om det højeste Gode.Aristoteles’ måde at behandle alle vores grundlæggende begreber har formet vores tænkning og vores verden siden. Antikkens filosoffer kan - som også Heidegger og Arendt ofte betoner - i det hele taget hjælpe os med at få øjnene op for spørgsmål, som vi har glemt – måske fordi vi troede, at vi havde svarene på dem.

Den kierkegaardske samtalesløjfe handler om eksistentielt bevægende samtaler. Den tilbyder inspiration og kritisk refleksion til dig, der som professionel dialogholder vil hjælpe andre til at handle og vælge med dybere mening, passion og integritet. Fokus rettes mod 1) den selvtilblivelse, du kan bidrage til i samtalen, 2) det selvtab, du uforvarende kan komme til at forstærke i samtalen, 3) den eksistentielle grundintention, der skal sætte retningen for samtalens aktiviteter og 4) den etiske dialogiske kapacitet, du må udvikle for at støtte din dialogpartner i at blive sig selv ved at vælge sig selv. Den kierkegaardske samtalesløjfe præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching. Sløjfen har fokus på de livslange bevægelser, der indgår i kunsten at eksistere, og den bindes sammen af en medmenneskelig etik om at ”være på den andens vegne” og bruge samtale til at bestyrke handlekraft, lidenskab og frugtbar selvrefleksion. ”Bogen bevæger sig på fornem vis mellem teori og praksis, fordybelse og anvendelighed, og forfatteren formår tillige med hjælp fra Kierkegaard at kaste lys over de ikke-målbare sider af dialogen såsom stemningen, selvfølelsen og selvtilblivelsen.” - Pia Søltoft, fra bogens forord

Med stor indsigt, omsorg og humor rækker Owe Wikström en nøgle til forståelse af menneskets ageren i det relationelle, når han filosoferer over venskab, samtalen, ensomhed og weltschmerz. Tanker fra Paris om tre af tilværelsens centrale temaer: venskab, kedsomhed og længslen efter den gode samtale. Hvad betyder venskabet, og hvordan forholder det sig til og afviger fra forelskelsen, arbejdsrelationen og den store kærlighed? Hvordan håndterer vi den omstændighed, at meningsløshed og kedsomhed er et grundvilkår ved livet? Hvilke konsekvenser har det, at forbrug så ofte bliver flugten fra tomhed og tristesse? Og hvorfor opfylder samtalen og den formålsløse hyggesnak et afgørende behov i de menneskelige relationer? Fra et cafébord i Paris er en håndsrækning til den, der er optaget af tilværelsens mest presserende livsspørgsmål. Med den parisiske puls som ramme om samtalen og med tanke på de franske tænkere tages vi med på vandring i eksistensens gådefuldhed.

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

Etik er en nødvendighed for vores verdens velfærd. Og etisk levevis er en medfødt evne, vi deler med alle mennesker, uanset race og religion. Det mener Dalai Lama, der indsigtsfuldt og vidende om både gammel visdom og helt ny forskning indenfor bl.a. neurovidenskaben, fremlægger son visdom for en verdensomspændende etik baseret på indre værdier, medfølelse og retfærdighed. Hans mål er en fælles menneskelig etik, der rækker langt ud over religionernes og religiøsitetens domæne.Dalai Lama giver desuden præcise anvisninger på, hvordan vi gennem målrettet træning i mindfuldness kan få styr på destruktive følelser og opdyrke indre værdier - som tålmodighed, overbærenhed og generøsitet - og hvordan vi kan fokuserer sindet og udvikle opmærksomhed på nuet.Dalai Lama (1935) er Tibets spirituelle leder, men omtaler sig selv som en almindelig munk. På grund af den kinesiske invasion af Tibet måtte han i 1959 flygte fra Dharamsala i Nordindien, hvor han har boet lige siden. Hans utrættelige arbejde for fred og forsoning gav ham i 1989 Nobels Fredspris.

”Det græske ord, man oversætter med ånd, betyder i virkeligheden brændende åndedræt, et åndedrag blandet med ild, og betød i oldtiden det samme, som videnskaben i dag betegner med ordet energi. Det, vi oversætter med ’sandhedens ånd’, betyder sandhedens energi, sandheden som virkende kraft. Den rene kærlighed er denne virkende kraft, den kærlighed, som for ingen pris og i intet tilfælde vil hverken løgn eller fejltagelse.” Simone Weil (1909-1943) skrev Rodfæstelsen under anden verdenskrig, kort før hun døde af tuberkulose, 34 år gammel. Weil ser det 20. århundredes civilisation, især Europa, som ramt af en åndelig, social og kulturel utilpashed, en rodløshed, der skyldes vores manglende forhold til fortiden, opløsningen af fællesskaberne og den ødelæggende materialisme. Rodfæstelsen. Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket beskriver sjælens behov – der er lige så vigtige for et menneskeliv som tilfredsstillelsen af fysiske behov. Vi må have rod et sted uden dermed at udslette andres tilhørsforhold. Fra de undertrykte og besejredes historie går Weil videre til verdensaltet og den helt centrale analyse af det fysiske arbejdes åndelige natur.Bogen må betragtes som Simone Weils hovedværk og taler direkte ind i nutiden. Gennemrevideret og delvist nyoversat af Stine Zink Kaasgaard og med efterskrift af Matthias Dressler-Bredsdorff.

"One of the most stunning achievements of moral philosophy is something we take for granted: moral universalism, or the idea that every human has equal moral worth. In What We Owe the Future, Oxford philosopher William MacAskill demands that we go a step further, arguing that people not only have equal moral worth no matter where or how they live, but also no matter when they live. This idea has implications beyond the obvious (climate change) - including literally making sure that there are people in the future: It's not unusual to hear someone way, "Oh, I could never bring a child into this world." MacAskill argues that the sentiment itself may well be immoral: we have a responsibility not just to consider whether the world of the future will be suitable for supporting humans, but to act to make sure there are humans in it. And while it may seem that the destructive capacity of modern industrial technology means that we ought to eschew it as much as possible, MacAskill argues for optimism in our ability to (eventually) get technology right, for the future's benefit, and ours. Where Hans Rosling's Factfulness and Rutger Bregman's Utopia for Realists gave us reasons for hope and action in the present, What We Owe the Future is a compelling and accessible argument for why solving our problems demands that we worry about the future. And ultimately it provides an answer to the most important question we humans face: can we not just endure, but thrive?"--

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

Peter Singer is often described as the world's most influential philosopher. He is also one of its most controversial. The author of important books such as Animal Liberation, Practical Ethics, Rethinking Life and Death, and The Life You Can Save, he helped launch the animal rights and effective altruism movements and contributed to the development of bioethics. Now, in Ethics in the Real World, Singer shows that he is also a master at dissecting important current events in a few hundred words.In this book of brief essays, he applies his controversial ways of thinking to issues like climate change, extreme poverty, animals, abortion, euthanasia, human genetic selection, sports doping, the sale of kidneys, the ethics of high-priced art, and ways of increasing happiness. Singer asks whether chimpanzees are people, smoking should be outlawed, or consensual sex between adult siblings should be decriminalized, and he reiterates his case against the idea that all human life is sacred, applying his arguments to some recent cases in the news. In addition, he explores, in an easily accessible form, some of the deepest philosophical questions, such as whether anything really matters and what is the value of the pale blue dot that is our planet. The collection also includes some more personal reflections, like Singers thoughts on one of his favorite activities, surfing, and an unusual suggestion for starting a family conversation over a holiday feast.Provocative and original, these essays will challengeand possibly changeyour beliefs about a wide range of real-world ethical questions.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosof Hvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning? En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang. Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.

”Hvad det gælder om er derfor at gøre sig det klart, at hykleriet der afsløres og livsytringerne der peges på, ikke ligger på samme plan. De tilhører forskellige lag. Alt hvad der gøres til genstand for afsløring er noget vi selv er skyld i; det er vor egen fornedrelse af vort liv. Ingen af de livsytringer, der kan opvises, skylder vi derimod os selv, de er givet os med vor tilværelse.”I Løgstrup Biblioteket er bl.a. udkommet:K.E. Løgstrup: Den etiske fordring K.E. Løgstrup: Opgør med KierkegaardK.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen. Det er baggrunden for udgivelsen af disse to bøger: 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring' samt 'Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.

Bogen om provokeret abort - Perspektiver og udfordringer kortlægger en uomgængelig tematik i vores moderne samfund. Dette sker ved at samle og beskrive de mange perspektiver og udfordringer, der knytter sig til provokeret abort i dag.Som sådan er bogen et værktøj til de mange, som mere eller mindre direkte er i kontakt med provokeret abort som praksis i hverdagens Danmark. Desuden er bogen tiltænkt alle dem, som vil lade sig udfordre og anfægte af en af tidens store gordiske knuder.Forfatteren indleder med at give et historisk oprids af aborttematikken. Herefter belyses såvel perspektiver som udfordringer i forhold til provokeret abort og abortgrænser ud fra hensyn til fostret, kvinden samt samfundet og sundhedspersonalet. Endvidere kommer forfatteren med nogle bud på fremtidens udfordringer indenfor bl.a. fosterdiagnostik og abortteknologi.Bogen kan således fungere som et styrket grundlag for debatten om provokeret abort og samtidig fungere som et standardværk om provokeret abort på landets pædagog-, social- og sundhedsuddannelser.Jacob Birkler er tidligere formand for Det Etiske Råd med særlig interesse for livets begyndelse og livets afslutning.

Grøndahls essay er et forsøg på dialog med de unge og med kunsten. Hvor hans generation blev defineret af Murens Fald og troen på den enkeltes frihed, er nutidens unge de første, der ikke forventer, at deres børns fremtid bliver bedre. Med afsæt i kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og forsøget på at finde en mening med livet. Måske rummer vores udskældte civilisation også et sprog for håbet om en mere respektfuld tilgang til naturen?

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

E-bogsudgaven er en opdateret og revideret udgave af den trykte udgave, der udkom i 2017.Veganer henvender sig til de mange, som bekymrer sig om dyrene, miljøet, klimaet og vores sundhed, som trues af livsstilssygdomme og smittefarlige bakterier. Bogen er en dansk guide til vegansk levevis, der minimerer den enkeltes medvirken til lidelse og ødelæggelse. Læseren får overblik over veganismen som filosofi og ideologi og introduceres til veganerlivet i praksis. Kapitel for kapitel gennemgås de etiske og miljømæssige argumenter. Sund og lækker plantekost. Glæder, udfordringer, dilemmaer på vejen. Film, bøger, blogs. Det voksende veganske netværk på de sociale medier og ude i virkeligheden. Veganer er skrevet af forfatter og journalist Karin Elrød, der deler ud af sine egne erfaringer som veganer.

A GROUNDBREAKING BOOK LOOKING AT HOW BIG TECH IS OBSESSED WITH OPTIMIZATION -- AND HOW WE CAN TAKE BACK CONTROL