Etik og moralfilosofi

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen.Det er baggrunden for dette kompendium, som udgør et supplement til 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.Kompendiet vil således kunne være en strukturerende hjælp ved førstegangslæsningen af 'Den etiske fordring', ligesom det vil kunne tjene som et tidsbesparende opslagsværk, hvis man som studerende eller underviser har brug for en hurtig repetition af større eller mindre dele af bogen."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad "Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

Antologien kaster et fyldigt blik på Peter Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof.Peter Sloterdijk er en af efterkrigstidens mest betydningsfulde tyske filosoffer. Hans omfattende kultur- og samfundsrefleksioner kredser om teknologi, klima, globalisering og Europas status før og nu. Gennem 40 år har Sloterdijk på sin helt egen måde leveret dybt originale tanker i en stil og i et sprog, der er umis­kendeligt hans eget.Antologien kaster et fyldigt blik på Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof. De 9 bidragsydere anlægger varierede perspektiver og reflekterer over, med og mod Sloterdijk, så bogen alt i alt giver et signalement af en af de mest interessante nulevende europæiske filosoffer.Antologien er den hidtil mest omfangsrige behandling af Peter Sloterdijks forfatterskab på dansk, og det er håbet, at den vil medvirke til at åbne en af nutidens mest originale tænkeres værk op for et dansk publikum.Redaktion: Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind RasmussenMed bidrag af Dennis Meyhoff Brink, Erik Sporon Fiedler, Hans Jørgen Lundager Jensen, Lydia Lassen Jørgensen, Steen Nepper Larsen, Frederik Boris Hylstrup Olsen, Ulrik Houlind Rasmussen, Lilian Munk Rösing og Lars Qvortrup.

Senecas BREVE er et hovedværk og en klassiker - det mest omfattende stoiske skrift fra antikken og igennem tiden det mest læste af Senecas værker.?Senecas BREVE er en indføring i stoicismen, skrevet som 124 breve til vennen Lucilius – så man får brevets nære og relaterbare tone, men i virkeligheden filosoffens lærebreve og pædagogiske formidling og anvisninger til sin yngre ven.Denne oversættelse er den første komplette oversættelse af Senecas værk til dansk i 400 år – levende og djærvt, nærværende og let flydende i sin form, men bag det, der kan opfattes som one liners i hobetal, altså et filosofisk læreværk.Stoicismen er en livsfilosofi, der oplever en stor interesse og renæssance i den vestlige verden, fordi den taler ind i vores måde at leve på, hvordan vi skal være som mennesker, ting, der optager os i dag. Brevenes emner er livsnære problemer som tiden, venskabet, døden, smerten, ofte illustreret med en klar kulturkritik, med tankevækkende formuleringer om massesamfundet, stress, materialisme og anden overfladiskhed.Seneca (ca. 4 f.Kr.-65 e.Kr.) var stoisk filosof og blev i sin tid en af Romerrigets mest indflydelsesrige mænd – først som advokat, derpå tvunget i eksil i otte år, siden kaldt tilbage for at tage sig af kejser Nero og til sidst tvunget til selvmord, anklaget for at tage del i en sammensværgelse mod Nero.? Sit værk skrev han i den sidste del af sit liv.Værket udgives i Hans Gregersen og Kell Commerau Madsens nyoversættelse.

Etiske øjeblikke handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis.Bogen undersøger 11 forskellige hovedbrud i en række fagligt-personlige beretninger. Forfatterne trækker afgørende momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse – og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.

Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

Vores etiske beslutninger gør os til dem, vi er.Hele livet er du underlagt det etiske som en fordring om at tage dit virke i verden alvorligt. Vil du blot være én blandt publikum, eller vil du agere som et enkelt eksisterende menneske, tage ansvar og lytte til din samvittighed? Det er et etisk valg, og du møder det hver dag.Er der noget, vi mangler i vores tid, er det etik. Både personligt, på samfundsplan og særligt inden for ledelse. For selvom den etiske fordring er tidløs, er den i dag blevet usynlig og erstattet med regler, pligter og påbud. Mange vil gøre en forskel, men sjældent vil nogen gøre noget konkret. Vi taler om principper, men mangler ofte modet til selv at stå inde for en beslutning.Denne bog beskriver Kierkegaards syn på etik og har karakter af et brev. Tag dig tid til at læse brevet og besvare de spørgsmål, det rejser om bl.a. klimakrisen og brugen af kunstig intelligens. Begge dele kræver, at du overvejer, hvad du holder for rigtigt og vigtigt, og hvordan du kan præge verden som menneske og som leder.Bogen er en opfølger til 10 ting ledere kan lære af Kierkegaard. Hvor den første bog fokuserede på lederens blik indadtil, er det i denne bog lederens forhold til omverdenen, der er i centrum.

Der er noget på spil i brevet; det handler om det gode og det onde, om lyset og mørket. Kirsten Jørgensen har ladet sig inspirere af Paulus’ brev til at skrive et brev til den 2-årige Ejner; et brev, han skal læse, når han bliver voksen. På tværs af tiden og med et fikspunkt i en nær slægtning, der døde i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, skriver hun til Ejner om netop det, der optog Paulus, og som stadig optager os: tilværelsens indre og ydre kampe. Kirsten Jørgensen (f. 1960), cand.theol. og cand.mag. i historie, provst på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. Har skrevet flere bøger og er medforfatter til de tre bønnebøger: Himlen i dine fodsåler og Gudstjenestens bønner I og II samt Epistelklip.

I Niels Jørgen Cappelørns filosofiske og eftertænksomme bog inviteres læseren til at standse op og give sig tid til at tænke væsentlige tanker om sig selv og sin omverden i en travl hverdag. At standse op og stå stillefor at give sig god tid til fordybelse er i disse stressede tider gået i glemme – Citat fra bogen At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden er en samling af petitgrammer, som er en genrebetegnelse, forfatteren har skabt af det franske ord for "småt", petit, og det græske ord for "skrift", gramma. Bogen er således en samling af små korte og længere tekster. I petitgrammerne, som veksler mellem prosaisk og poetisk sprog, formidler forfatteren sine tanker om livet, samfundet og kristendommen. De indeholder både et indre blik, som angår selvet, og et ydre blik, som handler om samfundet – med kritiske perspektiver på bl.a. selvophøjelse og sekularisering. At nærme sig mere og mere sig selv i selverkendelsefor endelig at komme til at erkende og kende sig selvEt spejlbillede kan aldrig være et autentisk billede men altid et omvendt og derfor utroværdigt billede – af sig selvDerfor skal man være uhyre varsommed at spejle sig for tit og for megetDet fører nemlig til selvoptagethedens vrangbilledeAffortryllelsen af tilværelsen er en side af sekulariseringens strategi Den leder stadig efter krænkelse af det hellige til splittelse og tilintetgørelse af al åndelighedTilgivelse er frigivelseNiels Jørgen Cappelørn (født i 1945) er professor em. i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

ETIK OG MEDICINDen medicinske profession rejser, som så mange andre professioner, etiske spørgsmål og dilemmaer. At udøve den medicinske gerning indebærer en intervention i andre menneskers liv med en myriade af konsekvenser for den enkelte patient, de pårørende, den fagprofessionelle selv og samfundet. En medicinsk etisk bevidsthed er vigtig, da den fremmer forståelsen for de etiske aspekter af den medicinske profession og de dertil knyttede etiske pligter.Gennem bogens tre dele føres læseren gennem et bredt udsnit af det medicinsk etiske område, fra den filosofiske etik over centrale medicinsk-etiske principper til dødshjælp, reproduktionsetik, prioritering i sundhedsvæsenet, forskningsetik, kunstig intelligens m.m. Videnskabelige og teknologiske landvindinger sætter konstant aftryk på den medicinske verden i form af nye teknologier og innovative behandlingsformer. De politiske og økonomiske forhold i sundhedsvæsenet ændrer sig, og lovgivning revideres og udbygges konstant. I en hastigt foranderlig verden er et etisk kompas nødvendigt for at kunne tilvejebringe og fastholde en ønskværdig samfundsmodel.Medicinsk etik er tænkt som et sæt af værktøjer og redskaber, der giver læger og andre sundhedsfaglige læsere evnen til at navigere i tider med skiftende udfordringer. Bogen er derfor som udgangspunkt en lærebog rettet mod medicinstuderende og fagprofessionelle, men kan læses af alle, der har interesse for etik.

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.

‘Ansigtet – musik og kristendom’ markerer Jørgen I. Jensens mangeårige virke som inspirerende kirke- og kulturhistoriker, teolog og musikskribent samt forfatter til et stort, originalt teologisk tværfagligt forfatterskab. Bogens 25 artikler og essays – tre nye – bevæger sig frit i krydsfeltet mellem kultur, historie, teologi, kirke og kunst – med treklangen teologi – kultur – musik som den røde tråd. Ånds- og kulturhistorie generøst formidlet med lærdom, musisk gehør, intellektuelt overskud og historisk overblik. Der findes næppe en mere vidende polyhistor i Danmark end Jørgen I. Jensen. Med udgangspunkt i sit fag, teologien, hvis mange discipliner han har stort indblik i, har hans nysgerrighed og forskerevne ført ham ind i et stort antal fagområder. Som højagtet kender af musikken, dens historie og krævende specialviden, har han udviklet en omfattende kulturanalyse. Munter fortælleglæde og en udbredt foredragsvirksomhed har i årtier været hans særpræg. Det er indlysende at opsamle bredden i dette forfatterskab i en bredspektret antologi. Jeg ved knapt nok, hvad jeg kunne anbefale varmere.Erik A. Nielsen, prof. emer., dr. fil. og dr. theol.

Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof. Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)

Jean-Jacques Rousseau’s Second Discourse on the origin of equality (1755) is generally consider his most brilliant and most influential philosophical essay. Studied in universities over the world to this day, interpretations of the essay differ widely, as they have done ever since it was enthusiastically welcomed by his contemporaries and slated by Voltaire. The reason for the dissensions is that Rousseau, in the Second Discourse, lives fully up to his reputation as “a man of paradoxes”, permitting himself to defend a thesis as well as its opposite.The aim of the book is to show that behind the paradoxes a profound mind is striving to produce a new and coherent picture of the childhood of mankind. To clear the way for Rousseau’s “deep thought” one must first eliminate the misleading interpretations which have marred the philosophical reception of the Second Discourse. Even some of its most fundamental concepts are often misunderstood by critics, for instance the so-called goodness of natural man, the idea of going back to nature or the equally incorrect assumption of the historic reality of the state of nature.The author's first step is to propose a clear definition of Rousseau’s basic concepts (liberty, compassion, perfectibility, reason et cetera). Secondly, he discusses the evidently contradictory arguments which render a consistent definition so arduous, trying to explain the paradoxes as results of the permanent conflict going on inside the man. This was the conflict between visionary reformer (whom we know from the Social Contract) and anthropologist/sociologist who conducts his investigation as rationally as any other modern scientist. Finally, the author establishes the evolutionary model constructed by Rousseau. According to him, humanity evolved through six stages (state of nature, family, landed property, bellum omnium in omnes, social contract, revolution of the slaves) before arriving at the actual conformation.At the very end of the essay, Rousseau surprisingly launches an ambitious research project in social psychology. He proclaims the need to study not the social, but the mental mechanisms which, operating throughout the evolution, have changed the very nature of man, producing “an assembly of artificial men”. The visionary philosopher aims at laying the ground for a new human nature, that is to create “the new man”.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

Theology and Technique is a posthumous, incomplete volume drafted in the 1970s that nevertheless constitutes a significant addition to the Ellul corpus. Working from Jacques Ellul's original outline, a collaborative team including three of Ellul's children, a grandson, and Ellul scholars has assembled previous partial publications that Ellul himself approved for eventual incorporation along with relevant unpublished essays and notes into a book which throws the relationship between Ellul's radical theology and sociological critique into fresh perspective. Frederic Rognon contributes an especially insightful general introduction. The translation by Christian Roy is a model of rendering the complexities of the French original into English. This latest Ellul publication will be essential to any serious attempt to appreciate the scope and depth of Ellul's Christian engagement with the challenges of the contemporary world.

PhilonoUS is a biannual undergraduate academic journal of Philosophy, produced and run by students at the University of Sheffield. The journal publishes the best undergraduate papers from all disciplines of Philosophy, from not only UK universities, but also international institutions.

A breakthrough logic of asymmetry reveals that nature has a democratic, panpsychist moral compass that invites a yogic understanding of how the economy should live and breathe with the planet.

Ryan J. Stark surveys the classic monsters in great literature and film, television, the Bible, and, perhaps unexpectedly, the world in which we live. Monsterdom is real, Stark observes, but often hidden beneath the concealment spell of modern secular thought. This guidebook aims to break that spell, and, if so, to confirm once more a world that brims with high strangeness, or what Christian philosophers have always called ""reality."" The book appeals to those who study the paranormal dimensions of religion and horror, broadly imagined. The clergy will also find it helpful, as will players of monster-riddled video games.

Das Buch wendet sich vorderhand an Lehrende und Lernende des Fachs Ethik, des Weiteren an alle Interessierte moderner Wertedebatten. Es kommt also moralphilosophisch daher, beinhaltet aber reichlich kritischen, insbesondere ideologiekritischen Bezug zu unserer gesellschaftlichen Wirklichkeit. Schwerpunkt ist eine Durchsicht relevanter historischer wie zeitgenössischer ethischer Argumentationslinien. Im letzten Teil wird versucht, Wertvolles der philosophischen Debatte zu retten, nämlich im Wesentlichen den Kantschen "Kategorischen Imperativ" (in der diskursethischen Fassung), aber freilich nicht im Gegensatz, sondern gerade im Einklang mit einem wohlverstandenen Eigeninteresse. "Egoismus" wird also nicht im verbreiteten Sinne verwendet, ist das Gegenteil von borniertem (Konkurrenz-)Egozentrismus und "rational" wird zweimal unterstrichen! An diesem humanistischen Ethikkonzept blamiert sich dann das kapitalistische Geldvermehrungsprinzip und stellt sich als damit unverträglich heraus.

"If the AI transition goes well, human labor becomes obsolete. Furthermore, at technological maturity, human nature becomes entirely malleable. We will thus enter a condition of 'post-instrumentality', in which our efforts are not needed for any practical purpose. In such a solved world, what is the point of human existence? What gives meaning to life? What do we do all day? Deep Utopia shines a new light on these old questions, giving us glimpses of a different kind of existence, which might be ours in the future." -- Dust jacket.

An eminent philosopher explains why we owe it to future generations to take immediate action on global warmingClimate change is the supreme challenge of our time. Yet despite growing international recognition of the unfolding catastrophe, global carbon emissions continue to rise, hitting an all-time high in 2019. Unless humanity rapidly transitions to renewable energy, it may be too late to stop irreversible ecological damage. In The Pivotal Generation, renowned political philosopher Henry Shue makes an impassioned case for taking immediate, radical action to combat global warming.Shue grounds his argument in a rigorous philosophical analysis of climate change's moral implications. Unlike previous generations, which didn't fully understand the danger of burning carbon, we have the knowledge to comprehend and control rising carbon dioxide levels. And unlike future generations, we still have time to mitigate the worst effects of global warming. This generation has the power, and thus the responsibility, to save the planet. Shirking that responsibility only leaves the next generation with an even heavier burden-one they may find impossible to bear.Written in direct, accessible language, The Pivotal Generation approaches the latest scientific research with a singular moral clarity. It's an urgently needed call to action for anyone concerned about the planet's future.

An original, unified reconstruction of Mill's moral and political philosophy-one that finally reveals its consistency and full powerFew thinkers have been as influential as John Stuart Mill, whose philosophy has arguably defined Utilitarian ethics and modern liberalism. But fewer still have been subject to as much criticism for perceived ambiguities and inconsistencies. In Completely Free, John Peter DiIulio offers an ambitious and comprehensive new reading that explains how Mill's ethical, moral, and political ideas are all part of a unified, coherent, and powerful philosophy.Almost every aspect of Mill's practical philosophy has been charged with contradictions, illogic, or incoherence. Most notoriously, Mill claims an absolute commitment both to promoting societal happiness and to defending individual liberty-a commitment that many critics believe must ultimately devolve into an either/or. DiIulio resolves these and other problems by reconsidering and reconstructing the key components of Mill's practical thought: his theories of happiness, morality, liberty, and freedom. Casting new light on old texts, DiIulio argues that Mill's Utilitarianism and liberalism are not only compatible but philosophically wedded, that his theories naturally emanate from one another, and that the vast majority of interpretive mysteries surrounding Mill can be readily demystified. In a manner at once sympathetic and critical, DiIulio seeks to present Mill in his most lucid and potent form.From the higher pleasures and moral impartiality to free speech and nondomination, Completely Free provides an unmatched account of the unity and power of Mill's enduring moral and political thought.

In the Republic, Socrates discusses the meaning of justice and whether the just man is happier than the unjust man with various Athenians and foreigners. He considers the natures of existing regimes and then proposes a series of hypothetical cities in comparison, culminating in Kallipolis, a utopian city-state ruled by a class of philosopher-kings. They also discuss aging, love, the theory of forms, the immortality of the soul, and the role of the philosopher and of poetry in society.The Republic is generally placed in the middle period of Plato's dialogues. However, the distinction between this group and the early dialogues is not as clear as the distinction between the late dialogues and all the others. Nonetheless, with their separate methodologies, Ritter, Arnim, and Baron agreed that the Republic was well distinguished, along with Parmenides, Phaedrus, and Theaetetus.However, the first book of the Republic, which shares many features with earlier dialogues, is thought to have originally been written as a separate work. Then the remaining books were conjoined to it, perhaps with modifications to the original of the first book.

Andrés describes a gripping exploration of the power of the collective, the danger of populism, and the powerful influence of social media and emotional manipulation. Set in a contemporary world of exceptional progress combined simultaneously with complex algorithms and populist governments, it focuses on the disturbingly war of cultural identities and the need for a cultural revolution. Through sound investigation, dramatic exposés of our human nature, and vivid descriptions of the ancestral emotions we are endowed with, this book reveals a scenario of involution with the implications for real-world medieval social dynamics. A powerful and timely read, this book is sure to leave readers questioning the power of technology, the stupidity of the crowds, and the urgent need for critical thinking.

Bogen er en undersøgelse af erfaringsbegrebet med afsæt i den franske filosof Jean-Luc Marion. Bogens ærinde er at åbne for en forståelse af erfaringer, der hverken kan reduceres til blot empiriske data, objektive sagforhold eller til rent subjektive eller private ’fornemmelser ved noget’. Det handler om erfaringer, der overskrider det subjekt, der gør sig disse erfaringer, og hvis mening for subjektet er knyttet til denne overskridelse. Eksempler på sådanne erfaringer kan være erfaring af etisk forpligtethed, af fascination af et kunstværk, erfaring af den egne kropslighed eller af den uforudsete hændelse.Undervejs i bogen sættes Marions fænomenologiske tænkning i relation til filosoffer og teologer som fx Bacon, Løgstrup, Levinas og Heidegger.Omtale "[Frandsen er] en original tænker, og hans værk beriger dansk teologi (...) Frandsens beherskelse af de tyske og fransksprogede traditioner [bringer] dansk teologi på egentlig international højde (...) Hvis man i et travlt præsteliv kun kan klemme en enkelt religionsfilosofisk bog ind i år, vil jeg anbefale denne."- Kirke.dk "HVF har koncentreret sig om fænomenologien, og det må virkelig hilses velkomment i en religionsfilosofisk og teologisk sammenhæng (...) Spændende analyser af erfaringsbegrebet og det mættede fænomen (..) HVF har skrevet en interessant og grundig bog om en moderne fænomenolog." -Fønix

Die Wirtschaft ist kein moralfreier Raum. Somit lassen sich auch alle Beziehungen in diesem Kontext aus einer ethischen Perspektive betrachten. Die Hauptfrage in diesem Buch lautet also: Welche moralischen Rechte und Pflichten schulden sich Arbeitnehmer und Arbeitgeber wechselseitig?. Der Fokus liegt dabei auf zwei Normen: Integrität und Loyalität. Diese geraten jedoch oft in Konflikt, wie z. B. beim Thema Whistleblowing.

This book argues for the necessity of a re-evaluation of our thinking about responsibly relating to future generations in the context of environmental philosophy. Using long-term nuclear waste disposal as its paradigmatic case, this book makes the case that the predominant mode of thinking the future in terms of continuity and repetition of the present requires a critique informed by French philosopher Jacques Derrida in order to think responsibility adequately. The book begins by surveying contemporary accounts of intergenerational responsibility before outlining the specifics of nuclear waste disposal policy. With these stakes established, the contributions of Jacques Derrida to future-oriented ethics are introduced. These include discussions of communication across contexts, the relationship between inheritance and responsibility, and the political imperatives that result from this critique. This book concludes by arguing for an intergenerational environmental policy that rejectspolicy and infrastructural projects that depend on the present reproducing itself indefinitely.