Samfundsfilosofi og politisk filosofi

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet"."Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

I Dannelse og demokrati undersøger Oskar Negt, hvad dannelse er i en tid, der er præget af opbrud i samfund og kultur, og hvilke opgaver det stiller for uddannelse af børn, unge og voksne:Hvad skal mennesker vide, for at de kan forstå, hvad det er, der foregår i den aktuelle krisesituation? Hvilke kompetencer er nødvendige for et menneske, der bliver født i dag, hvis man på en tilfredsstillende måde selv kan gestalte sit liv? Hvad skal vores børn lære? Hvordan og hvad skal de lære?I bogen her præsenterer Negt en udvidet og opdateret udgave af sine begreber sociologisk fantasi og eksemplarisk erfaringslæring, der har spillet væsentlige rolle for den pædagogisk-didaktiske debat og udvikling i Danmark. Bogen skaber et fornyet grundlag – en genpolitisering – for diskussionerne om dannelse og læring og tilføjer dermed debatten nye dimensioner, som ellers ofte kommer til kort i de dominerende diskurser og praktiske, institutionelle og pædagogiske tiltag. Bogens oversættere, lektor emerita Karen Sonne Jakobsen og professor emeritus Birger Steen Nielsen, bidrager med et forord og et omfattende efterskrift. Oskar Negt (f. 1934) er en af vor tids største tænkere. Han har studeret hos Max Horkheimer og Theoder W. Adorno og spillet en væsentlig rolle i studenterbevægelsen i 1960’erne og 1970’erne. Fra 1970 til 2002 var han professor i sociologi i Hannover. I 1997 blev han udnævnt til æresdoktor på RUC.

Det digitale massemenneske handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.Forfatteren sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og bogen bygger på tesen om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som massesamfundet skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer. Der er således tale om en bog, man kan blive både klog og provokeret af.

I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

This is the long-awaited second collection of essays, reflections, poems and artwork by Nora Bateson. The book is an embodiment of her recent work on Warm Data and offers a radical ecological approach to many of the key issues of our time: climate change, political upheaval, education, health, food and relationships.

Diskussionen om arbejdet står centralt i vores tid. Og selvom vi har flyttet meget af det mest fysisk opslidende arbejde til lande langt væk, eller måske netop derfor, er det mere relevant end nogensinde at forholde os til de mennesker, der producerer vores varer og sælger størstedelen af deres vågne timer for gentagelsespræget, underbetalt og alt andet end stimulerende arbejde.Den franske tænker Simone Weil (1909-1943) var dybt optaget af retfærdighed og solidaritet med arbejderklassen. I sin ungdom var hun marxist, pacifist og en yderst aktiv politisk aktivist og udviklede gennem sit liv et helt unikt perspektiv på social uretfærdighed, som man mærker i hendes tekster. I 1934 tog hun et års orlov fra sit undervisningsjob for at arbejde inkognito på to forskellige fabrikker. Hun var et barn af den borgerlige klasse, men ønskede at få virkelig erfaring med den arbejdende klasses vilkår. Erfaring fra livet ved fabrikken er en af de tekster, hvor Simone Weil med dybde og sproglig nyskabelse forsøger at viderebringe denne erfaring.Forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm har skrevet efterord. Oversat af Louise Bundgaard. Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.

Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.

A brilliant study of violent self-defense in the struggle for liberation by an award-winning philosopher

Each of us develops and enacts strategies for living our everyday lives. These may confirm the general tendency towards new forms of connected solitude, in which we work, travel and live alone, yet feel sociable mainly by means of technology. Alternatively, they may help to create flexible communities that are open and inclusive, and therefore resilient and socially sustainable. In Politics of the Everyday, Ezio Manzini discusses examples of social innovation that show how, even in these difficult times, a better kind of society is possible. By bringing autonomy and collaboration together, it is possible to develop new forms of design intelligence, for our own good, for the good of the communities we are part of, and for society as a whole.

Vi opfatter ofte anstrengelsen for at modvirke uretfærdigheder, frisætte os fra overgreb og udøve social protest – om det er for klimaet eller for fred – som en kamp. Noget, der skal forstås i aggressive og militære termer. I den sammenhæng ses ikkevold for det meste som noget passivt. Noget, der ikke har styrke. Men måske er det netop gennem vores sårbarhed og fællesskab, at vi kan stå sammen om en ny etisk protest.I ‘Ikkevoldens styrke’ viser Judith Butler, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme. I en filosofisk analyse viser hun, hvordan vi kan forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben.I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.

Hvad er idéhistorie? er en bog for alle med interesse for idéhistorie og alle, der nogensinde har spekuleret over hvad det er. Spørgsmålet er blevet stillet både indenfor og udenfor fagsnævre, idéhistoriske kredse siden fagets begyndelse i 1920erne og i denne bog giver Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, sit bud.Betyder idéer egentlig noget? Hvem har idéer? Hvad kan idéhistorikere studere? Hvordan kan de gøre det? Og hvad er idéhistoriens rolle i dag? Alle disse spørgsmål udrulles over bogens sider og de er foranlediget af Thorups løbende diskussioner med kollegaer, studerende og foredragstilhørere.Bogen er en faghistorie for den alment interesserede læser, men giver også metodisk indsigt i faget. Gennem en skitsering af idéhistoriens historie fra den amerikanske idéhistoriker Arthur Lovejoy i 1920ernes USA over Johannes Sløk i 1960ernes Danmark og til nyere, globalt orienteret idéhistorie tegner Thorup et portræt af et fag, der tager historien alvorligt for at kunne forstå samtiden bedre.Bogen henvender sig således til alle fra den interesserede HTX-, STX-, HHX- eller højskoleelev over Folkeuniversitetskursisten til den fagligt specialiserede idéhistoriker. Hvad er idéhistorie? en bog for alle de, der gerne vil vide mere om idéhistorie og lære at stille nye spørgsmål til verdens sammenhænge.

Kroppene, vi lever igennem, er som kroppene, vi møder – og elsker, begærer, frygter, afskyr, overser og udelukker – dannet af både vener og hud, lunger, neuroner, skabeloner for køn og silhuetter for kulturel begribelighed. Det betyder ikke, at vores sprog eller vores kultur er det primære ophav til vores biologisk kønnede kroppe. Men det betyder, at vi aldrig kan henvise til en ren krop eller et rent biologisk køn, uden at vi samtidig foretager eller undergår en yderligere dannelse og formning af kroppen.Det betyder også, at vi må undersøge of forstå de afmærkninger af kroppe, vi kalder køn og kønnethed, som en kontinuerlig og voldsom afgrænsning af kulturel begribelighed. En optegning af, hvad vi kan forholde os sprogligt og følelsesmæssigt til. Når vi refererer til kønnets materialitet, er vi samtidig indlejret i spørgsmål om, hvilke kroppe der overhovedet får lov at betyde noget. Hvilke kroppe, der er betydningsfulde nok til at blive genkendt, navngivet og hyldet som naturlige – og de kroppe bliver lige såvel dannet af hudens farve som af blodets og af begærets retning som af kønskirtlernes funktion. ‘Kroppe af betydning’ er Judith Butlers hovedværk om forholdet mellem vores køn, vores begær og vores krop.

Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

Hannah Arendt er en af vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ er hendes hovedværk om de totalitære, politiske bevægelser i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt deres stærkeste udtryk i Nazismen i Tyskland og i Stalinismen i Sovjetunionen.Værket fremhæves flere steder som et af de vigtigste værker i det 20. århundrede. Og det er så aktuelt som nogensinde. I januar 2017 – umiddelbart efter indsættelsen af Donald Trump som præsident – blev det udsolgt på amerikansk Amazon som del af en stigning i interessen for bøger om totalitarisme. The Washington Post har fremhævet værket som en nødvendig nøgle til at forstå udviklingen i USA lige nu. Og man kan hertil tilføje udviklingen i Rusland, Kina og flere lande i Sydamerika og Europa.I ‘Totalitarismens oprindelse I-III’ undersøger Hannah Arendt først de historiske udviklinger, der op igennem det 19. århundrede og det tidlige 20. århundrede skabte forudsætningerne for den nye form for politisk mobilisering, hun ser hos Hitler og Stalin – og kalder totalitarisme. Og analyserer derefter, hvordan totalitarismen fungerer ved at foregive at virke gennem demokratiske samfundsinstitutioner og på den måde skjuler dens radikale planer om gennemgribende herredømme og underminering af demokratiet.At Hannah Arendt samtidig er en af de klareste og mest velskrivende tænkere, gør ikke værket dårligere.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. Liv og værkKapitel 2. Lenin som politisk teoretikerKapitel 3. RevolutionKapitel 4. PartiKapitel 5. StatKapitel 6. ImperialismeKapitel 7. EfterlivOrdforklaringUdvalgte tekster af LeninBibliografi

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor har alle været præget af spørgsmålet om hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.Begrebet konkurrencestat har delt vandene mellem de, som er fortalere for opretholdelse af efterkrigstidens velfærdstat og de, som mener, at denne kan og skal reformeres, især i lyset af de erfaringer, vi har fra velfærdsstatens gloriøse periode fra 1950’erne til 1970’erne og de forandringer, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge hele verden. Konkurrencestaten og dens kritikere giver læseren et udtømmende indblik i den videnskabelige og politiske diskussion af ’konkurrencestaten’. Søren Kaj Andersen har samlet en enestående række af kritiske bidrag fra prominente politikere, meningsdannere og forskere. Afslutningsvis rummer bogen et grundigt svar og en diskussion af begrebets status fra Ove K. Pedersen, hvis analyse af udviklingen i dansk politik ligger til grund for debatten. Således fungerer bogen både som en indføring i og en videreudvikling af diskussionen om konkurrencestaten.Omtale"Der er ikke nogen facitliste hverken til samtidsanalysen eller til ”det gode samfund”. Og netop derfor er bogen om Konkurrencestaten og dens kritikere meget spændende og udfordrende at fordybe sig i. Alle bidrag er skrevet med betydelig indsigt og engagement. Bogen kræver tid, tanker og refleksion. Til gengæld får man en bedre forståelse af udviklingen – eller i hvert fald en erkendelse af, at politik, samfund og menneskesyn er under udvikling og særdeles komplekse størrelser, som vi ikke begriber fuldt ud – og slet ikke i samtiden."6/6 stjerner- anmeldt af Jesper Hjort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03/2018”Anders Bondo Christensen er den mest uforsonlige kritiker af konkurrencestatens ”opportunistiske person”, som – ifølge efterordet – er Ove Kaj Pedersens forsøg på at begrebsliggøre det nye menneskesyn, der bredte sig fra 1980’erne.”4/6 stjerner- anmeldelse ved Mikael Busch, Jyllands-Posten, 7. januar 2018IndholdSøren Kaj Andersen: IndledningDEN ANALYTISKE FORANKRING1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af Konkurrencestatens og Markedsstatens forsider som vej til en forståelse af Ove K. Pedersens værk2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyserVALG AF KONKURRENCESTAT3 Martin Møller Boje Rasmussen: Hvilken type konkurrencestat vælger du? Og hvilken vælger Danmark?4 Dan Jørgensen og Johannes Lundsfryd: Velfærd er nødvendig for konkurrencestaten5 Marianne Jelved: Konkurrencestat eller ej – samarbejde og fællesskaber skal der til6 Lizette Risgaard: I Danmark vinder vi sammen7 Uffe Elbæk: Balancesamfundet – et mere håbefuldt alternativ8 Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard: Ud med konkurrencestaten – ind med samarbejde. Den blå konkurrencestat skal ikke erstattes med en demokratisk sindet, rød-grøn konkurrencestat, men af skridt mod socialismenDANNELSESIDEAL OG UDDANNELSE9 Lars Qvortrup: ”Konkurrencestaten” og folkeskolen10 Anders Bondo Christensen: Konkurrencestatens reaktionære skolesyn11 Stefan Hermann: Konkurrencestatens pædagogiske spørgsmål – og dens mange svarSTYRINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR12 Kurt Klaudi Klausen: Hvad betyder konkurrencestaten for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor?13 Eva Secher Mathiassen: Konkurrencestaten. Det går stærkt – men går det godt14 Bente Sorgenfrey: Danmark har brug for en forvaltningsreform NU!ARBEJDSMARKEDET OG KONKURRENCESTATEN15 Christian Lyhne Ibsen: Konkurrencestaten og den danske aftalemodel16 Karsten Dybvad: Den danske arbejdsmarkedsmodel i en globaliseret verden17 Per Christensen: Vi må insistere på demokratisk debatBORGEREN, HVERDAGEN OG DEMOKRATIET18 Lars Torpe: Medborgeridentiteten er presset19 Mikkel Thorup: De uvalgtes styre – konkurrencestaten og det begrænsede demokrati20 Maja Hojer Bruun, Mikkel Rytter og Stine Krøijer: Selvstændighedssamfundet – antropologiske perspektiver på velfærdsstatens kontinuitet og forandringHISTORIEN OG KONKURRENCESTATEN21 Jeppe Nevers og Per Boje: Stat og marked – et historisk perspektiv22 Thomas Højrup: Politisk kultur, livsformer og statsformer under forandringEfterord. Ove K. Pedersen: Fra kritik til selvkritik – og tilbage igen

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv.Statens idéhistorie. Magt, vold og politik viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

En god sentens er for hård for tidens tand og fortæres ikke af årtusinderne, selv om den tjener enhver tid til næring: Således er den det store paradoks i litteraturen, det uforgængelige midt i det vekslende, spisen, der altid forbliver værdsat, ligesom saltet, og aldrig, som selv dette, bliver dum. Friedrich NietzscheFrançois de La Rochefoucaulds Maksimer er for alle, der har behov for den vederkvægelse, det er en gang imellem at være i et sandt og åndrigt menneskes selskab. De er refleksioner over livet, døden, kærligheden og den menneskelige skæbne. De taler for sig selv, og de taler i deres enkle, vittige og elegante sprog til enhver, der ønsker at forstå, hvorfor menneskene er mod hinanden, som de er. De er i deres helhed – med forfatterens egne ord – et portræt af det menneskelige hjerte.La Rochefoucauld er en brillant og forfinet stilist og en raffineret psykolog. Hans Maksimer er en af verdenslitteraturens klassikere, der hermed for første gang foreligger på dansk i en uforkortet oversættelse - som en hyldest til en stor franskmand i anledning af 400-året for hans fødsel i 2013. ”Med sproget i sin magt – For første gang foreligger samtlige 504 aforismer af den franske forfatter La Rochefoucauld på dansk – et hovedværk i verdenslitteraturen. Francois de La Rochefoucauld (1613-1680) var af adelig slægt og havde som ganske ung betrådt militærvejen. Han var således kun 15 år, da han fik kommandoen over et kavaleriregiment. La Rochefoucauld var en smuk, succesrig mand, der ombejlet af kvinder levede livet i de litterære saloner, når han ikke drog i krig. Men midt i livet blev han ramt af en musketkugle i ansigtet. Ikke blot blev hans øjne beskadigede, men hans førhen så smukke kontrafej var også borte. La Rochefoucauld var 40 år og en bitter krigsinvalid, der for at fordrive tiden begyndte at skrive sine aforismer.Aforismen kan defineres som et maksimum af udtryk med et minimum af ord. Der står noget i en aforisme, som det måske tager 10 sekunder at læse, men som man kan reflektere over resten af dagen”...Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad 21. april 2012 ”Bogen hører til den klassiske europæiske litteratur. Et smukt eksempel på de franske saloners veludviklede aforismelitteratur…Der er et portræt af Rochefoucauld skrevet af ham selv og et glimrende efterord af oversætter, Fritz Wolder. Bogens hoveddel består af maksimerne, der er aforismer eller statements, der i få, udsøgte ord søger at indkredse et område af den menneskelige natur. Det er gjort elegant med bid og vid. Rochefoucauld er bister og præget af et sortsyn uden falske illusioner”. Lektørudtalelse af Anne-Meta Lind Brunsborg uge 17, 2012"Fint med denne udgave af samtlige La Rochefoucaulds maksimer i en mundret dansk oversættelse, som alle kan forstå og more sig over. Men der er også megen alvor bag".Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten, 7. maj 2012Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder La Rochefoucauld Helikon

Carl Schmitt (1888-1985) er mest kendt for sine teser om det politiske som et ven-fjende-forhold og om suveræn autoritet eller ”decisionisme”, samt for sin kritik af vestlig liberalisme og vestligt demokrati – alt sammen teser, der er blevet til i de kaotiske år under Weimarrepublikken, og som nødvendigvis må forstås på denne baggrund. Mindre opmærksomhed har der været om hans senere arbejder, der klart adskiller sig fra Weimartidens, og som fokuserer på international ret og global geopolitik. En særlig plads blandt disse arbejder indtager Land og hav, skrevet under Anden Verdenskrig som en fortælling til datteren Anima, da Schmitt levede isoleret og marginaliseret i det krigshærgede Berlin. Bogen er blevet kaldt hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” og præsenterer sig som en brillant, holistisk fortolkning af menneskehedens historie som historien om de rum, den har eksisteret i. I centrum står den fundamentale modsætning mellem ”elementerne” land og hav. I hurtige rids skitseres århundreders verdenshistorie med ”rummet” som den røde og næsten hemmelighedsfulde tråd, der binder de mest forskelligartede fænomener sammen: Politiske institutioner, krigskunst, videnskabelige gennembrud, tekniske opfindelser, retsopfattelser, kunstarter, mentalitetsformer. Af disse to elementers rum er Jordens nomos eller grundordning opstået og med den klodens to basale civilisationer – landets og havets. Schmitts geopolitiske teorier om en multipolær verdensorden bestående af ”storrum” har i de senere år tiltrukket sig stadig større international opmærksomhed, og i et Efterord gives der et indblik i deres tilblivelse og nutidige relevans, set i et internationalt politisk perspektiv.Nysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Carl Schmitt Helikon

Et flertal af menneskene på jorden har stadigvæk opstanden imod det politiske tyranni til gode. Ligeledes erfarer de fleste også i dag dagligt indskrænkningen af deres frihed igennem trykket fra den såkaldt ydre realitet. Med udgangspunkt i to ur-scener i den europæiske friheds historie viser den tyske filosof Peter Sloterdijk, hvordan begge disse former for undertrykkelse er varianter af stressoplevelser. Hans grundlæggende interesse gælder konflikten mellem frihed og socialitet og opkomsten af den potentielt asociale og samfundsnedbrydende frihed.

In a characteristically explosive barrage, Ljubljana's most famous philosopher takes a passionate stance on the war in Ukraine, surveys the latest Hollywood blockbusters, and delivers detonations into a range of contemporary issues, from sexual politics in India to the prospects for a new Cold War. Ever attentive to moments where the bizarre and the epic join forces, among the questions Žižek considers here are: Is the giant orgy, planned to take place in Ukraine in the event of a Russian nuclear attack, really all that morbid? And what should society do, whether on the big screen or the battlefield, in preparation for the end of the world?Agree with him or not, Žižek rarely fails to provoke in a productive fashion. By examining matters through a lens that is bold and original, and often joyfully outlandish, Žižek helps us to better grasp a world in which, increasingly, the dominant motif is one of madness.