Miljøbeskyttelse: ideologi

Greta Thunberg har samlet klodens førende eksperter og skabt et uundværligt redskab for alle, der vil være med til at redde verden. Bogen udkommer samtidigt i 14 lande.Det kan virke umuligt: Hvis vi skal sikre en fremtid for livet på Jorden, vil det være en opgave af hidtil uset omfang, der skal løses med uhørt fart, og vi er oppe imod mange og mægtige kræfter – ikke alene oliegiganter og regeringer, men også et helt klimasystem i forandring. Oddsene er imod os, og vi risikerer at løbe tør for tid. Men sådan behøver det ikke at gå.Over hele verden har førende geofysikere og matematikere, oceanografer og meteorologer, økonomer, psykologer og filosoffer i kraft af deres ekspertise opnået en dyb forståelse af den krise, vi befinder os i. Greta Thunberg har skabt Klimabogen i samarbejde med over hundrede af disse eksperter for at give deres viden videre til os. Sideløbende med dem fortæller Greta sine egne historier om at lære og demonstrere og om blotlægningen af den verdensomspændende greenwashing, og hun afslører i hvilken grad, vi har været holdt hen i mørke. Det er et af vores største problemer, viser hun, men også vores største kilde til håb. For hvis vi så hele billedet, ville vi handle – og når en strejkende skolepige kan udløse en global protestbevægelse, hvad vil vi så ikke kunne udrette sammen?Klimabogen giver overblikket og viser, at vi alle bærer det ansvar at leve på det mest afgørende tidspunkt i menneskehedens historie, og at vi kan gøre det, der virker umuligt, hvis vi gør det sammen. Men det er os, der skal gøre det, og det skal være nu.

Måske kender du allerede landmanden fra den prisvindende dokumentar ”Så meget godt i vente”. Med denne bog får du lejlighed til at komme længere ind i denne pioners fascinerende tankeverden. Bogen er vokset frem af en lang række samtaler mellem Niels Stokholm og filosoffen Carsten Graff og indeholder også kapitler af kokkene Claus Meyer, Rasmus Kofoed fra Geranium og klimakokken
Jesper Møller. Niels driver sit landbrug ud fra en særlig indsigt i jorden, dyrene og planterne og lever i overensstemmelse med dem. Udgangspunktet er en kærlighed til alt levende, og det kan både ses, mærkes og smages i de grøntsager og dyr, han fremelsker på gården Thorshøjgaard. Dette betyder blandt andet, at verdens bedste restaurant, Noma, og mange af de bedste danske kokke henter inspiration og råvarer hos Niels.Ifølge kokken Claus Meyer er Thorshøjgaard hjemstedet for Danmarks lykkeligste ko, og ifølge klimakokken Jesper Møller laver Niels verdens bedste mælk.”Menneskeheden er i puberteten. Vi er i oprør imod naturen, vil ikke samarbejde med den og i stedet spejder vi imod fjerne planeter, imens vi drømmer om at ytte væk hjemmefra.” Niels StokholmMere om Niels Stokholm www.landbruget-thorshoejgaard.dk www.facebook.com/nielsstokholmbog

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

Vi ved godt, det ikke rigtig er, som det skal være. Vi støder på historierne drypvist. Ser dem tale om opvarmning i nyhederne. Læser om havniveauet i avisen. Hører, at nogen taler om klimaflygtninge. Men intet sted får vi det fulde billede. Og det går ikke mere. For det er værre, meget værre, end vi måske tror. David Wallace-Wells bog ‘Den ubeboelige klode’ er blevet et fænomen. I en på én gang ængstelig og dybt indigneret (næsten rasende) bevægelse, vælger han at se klimaforandringerne og konsekvenserne i øjnene. Baseret på massiv research af de data, vi har, og interview med de forskere, der ved mest, tegner Wallace-Wells et billede af, hvad det faktisk betyder for vores klode, civilisation og fremtid, hvis temperaturerne stiger de 4 grader på 100 år, FN siger kommer – eller de 5, 6 eller måske 8 grader, forskerne frygter. Det første, vi må indse, er, at langsomheden i klimaforandringerne er en myte. De forandringer, vi kommer til at se, inden vi har betalt huslånet færdig og vores børn har fået studenterhue på, vil være enorme og ødelæggende – selv ud fra konservative forudsigelser. Når vi bliver gamle, vil vores verden og samfund være gennemgribende forandret, og vi vil kunne se malariamyg flyve i Københavns gader (hvis byen stadig er oven vande), mens massive strømme af mennesker er på flugt, fordi store dele af vores planet ikke længere kan være hjem for nogen. Millionbyer og handelscentre vil synke under vand. Skovbrande æde sig igennem verdens lunger. Infrastruktur som el og rindende vand være en luksus. Verden vil mangle mad. Spørgsmålet er, om vi når at gøre bare lidt, noget, eller ingenting? Ansvaret hviler hos én generation. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. I den tid har verden udledt halvdelen af al CO2 udledt i verdenshistorien. Du og jeg er gået ind i vor tids største krise med lukkede øjne. Det er tid at åbne dem.

Vi er den eneste art på Jorden, der efterlader os affald, som ingen andre arter ønsker eller kan bruge til noget. Men nu er der mikro-plast i havene, insektdød og rod i økosystemerne, og det skyldes vores manglende evne til at håndtere det affald, vi selv har skabt i vores hastige udvikling. Det kan ikke fortsætte.Vi må bruge vores fantasi til at betragte affaldsudfordringen med opfinderbriller. Affald er et demokratisk råmateriale, som enhver har adgang til. Ligesom fantasien. Med fantasiens hjælp kan vi forædle affaldet på intelligente og kreative måder, så det, der ligner værdiløse spildprodukter, kan genopstå som ny værdi – også i økonomisk forstand.AFFALD OG FANTASI er en guide til at tænke vildt – for fremtidens skyld. Bogen fortæller om danskere fra Lemvig til København NV, som har gjort sig selv til moderne alkymister, og den viser, hvordan du også kan komme til at spille en rolle i et grønt paradigmeskift. Affald og fantasi kan meget vel vise sig at være den både betydeligste og sjoveste vej til at skabe den verden, vi ønsker os.

Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.

I denne bog tager Capra og Luisi et opgør med en af videnskabens grundantagelser – at verden er som én stor maskine, vi kan splitte i stumper og stykker. Siden den videnskabelige revolution, hvor denne mekanistiske verdens- og livsforståelse blev grundlagt, har vi forsømt at erkende livet på kloden som ét sammenvævet system. Med det systemiske syn på liv følger en dyb økologisk bevidsthed og en sans for den fundamentale gensidige afhængighed, der er mellem alle fænomener i verden. Det gamle adskillelsesparadigme er ved at falde fra hinanden, og det giver håb om en ny og bedre fremtid. Selvom bogen primært er skrevet til studerende, henvender den sig også til alle, der er interesseret i en forståelse af den nye systemiske livsopfattelse og dennes betydning for en bred række fagligheder – fra politik og filosofi til medicin, psykologi og biologi. FRITJOF CAPRA er stifter af Center for Ecoliteracy i Berkeley, Californien. Han er fysiker og systemteoretiker og har beskæftiget sig med en systematisk undersøgelse af videnskabens filosofiske og sociale implikationer i de sidste 35 år. PIER LUIGI LUISI er professor i biokemi ved universitetet i Rom. Han er kemiker og stod bag de interdisciplinære Cortona-uger, og han beskæftiger sig med eksperimentelle og filosofiske aspekter ved livets oprindelse.

“Jeg ville ære dig med min huds ruhed, mine grænsers tykkelse og varmen fra mit eget fedt. Jeg ville ære dig med min stilhed og min vejrtrækning, min lytning længere og længere ud og ind. Jeg ville ære dig med langsomheden i mine eftertænksomme og yndefulde bevægelser. Jeg ville forsøge at være som dig, selvom de siger, at det er umoderne. Jeg vil huske dig. Ikke ved navnet på den, de siger “opdagede” dig, efter at oprindelige folk i generationer havde haft et forhold til dig. Jeg vil sige: Der var engang en enorm og tavs svømmer, en plantebaseret, ruhudet lytter, et tykt og yndefuldt pattedyr. Og så vil jeg være stille, så jeg kan høre dig ånde. Og så vil jeg trække vejret, og du vil minde mig om ikke at forcere det. Og tiden i mig vil dysses ned. Og så lytter vi for alvor.”Udruknet er en poetisk, alternativ guidebog medværkmeditationer, der optegner mulige forbindelseslinjer mellem Sort feminismes organisationsformer og havpattedyrs overlevelsesstrategier. Det er en bog om at lytte på en måde, der er dyb og revolutionær. Og om, at ingen er frie før alle er frie.

An exploration of water's power to heal us, inspire us and offer us spiritual meaning. This is a feminist reimagining of the meaning of power through the lens of water. Easkey offers a range of wellness practices to encourage the reader to connect with water as healer, restoring a relationship of care.Our strength lies in being soft like water. This book is about the power we gain by connecting to water. It’s about how we can restore our relationship with the world's different bodies of water, and by doing so, restore both the water and ourselves. By sharing Easkey's own experiences as surfer and marine scientist, as well as those of many of her mentors who are at the forefront of water protection and activism around the world, it guides readers into reimagining the spirituality of water and restoring our innate connection with this lifeblood of the planet.The book also provides the reader with water-inspired strategies to restore calm, reduce stress and soothe anxiety. These range from simple breathing and visualization exercises to undertaking a journey from a water source to the ocean in order to forge a deep connection with the water. The emphasis is as much on the benefit to water as it is to the individual, and on creating a culture of reciprocity and care. By regaining this lost connection with water, we learn to develop an empathic connection with the force of all life and in the process restore our own hearts and minds.

Tid og timing er altafgørende. Ethvert ekstremt vejr­fænomen blæser nu med de akkumulerede udledningersstyrke og giver en forsmag på den elendighed, vi har ivente. Det burde udgøre øjeblikket til at slå til og udvide:Næste gang Europas skove hjemsøges af skovbrande; tagen gravemaskine ud. Næste gang en caribisk ø smadrestil uigenkendelighed; bryd ind til en luksusudlednings­banket eller et bestyrelsesmøde hos Shell. Vejret erallerede politisk, men det er kun politisk fra én side, nården blæser den røg væk, som er skabt af en fjende, somikke bliver stillet til ansvar eller får skylden.

En personlig fortælling af en af Danmarks mest fremsynede miljøpolitikere.Efter en klimadepression sendte Ida Auken ned i et sort hul, da hun var i begyndelsen af 20’erne, tog Ida Auken en beslutning om at bevare håbet. Siden har hun været en aktiv del af kampen mod klimaforandringer. Hun var med, dengang verden stadig ubekymret skruede op for CO2-udledningen, og klimapolitik stod nederst på dagsordenen. Hun har præsenteret vantro amerikanske politikere for ultrabillig vindemøllestrøm, og hun har drukket gravøl efter det historisk mislykkede klimatopmøde i København. Frem til i dag, hvor verden langsomt er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning, og klimadepression er blevet til klimakamp.Tro på det er en inspirerende beretning om at bevare håbet – også når det forekommer umuligt – og en opfordring til læseren om atgøre det samme.

Den grønne omstilling er et helt konkret byggeprojekt, som er i fuld gang i Danmark lige nu. I Virkelighedsnært fortæller en række aktive socialdemokratiske borgmestre om, hvad de konkret gør for at lede deres område hen til en grønnere fremtid. Borgmestrene er nemlig klar til at gå forrest og lægge fundamentet til et grønnere samfund. Også selvom de ikke altid bliver populære på det.Bogen indeholder også konstruktive klimaindspark fra Danmarks Naturfredningsforening, Teknologirådet, Tegnestuen EFFEKT, Anders Eldrup og TV-kok og iværksætter Claus Meyer.

Velkommen til det moderne landbrugskursus og en indføring i Rudolf Steiners tanker, som stadig er lige aktuelle. Den filosofi, der ligger bag den biodynamiske dyrkningsmetode, blev udviklet af Rudolf Steiner. Steiners landbrugskursus fra 1924 består af otte foredrag om biodynamisk jordbrug, og netop det kursus har dannet grundlag for al snak om biodynamik i jordbrug lige siden. I denne bog bliver principperne gjort tilgængelige og forståelige for alle med interesse for den biodynamiske jordbrugs oprindelige principper. Steiner er evig aktuel, og aldrig har der været et større behov for, at vi tager vare på naturen, end der er nu. Hvorfor graver man kohorn ned i jorden, og hvilken indflydelse har planeterne på planternes vækst? Her får du masser af inspiration og svar på de store spørgsmål. Læs også om naturens fascinerende rytmer, det evige kredsløb og de mest intime sammenhænge. Bogen er relevant uanset om du blot har en lille have, er selvforsynende eller ligefrem landmand. Faktisk behøver du slet ikke selv at have fingrene i mulden for at interessere dig for naturen og dens dybere sammenhænge.

Hvad man ikke kan, kan kvin.Sådan indledes Nødder, en utopisk bio-fi opbygget omkring ni måneteorier, som forandrer forståelsen af både Månens væren og jordlivets opståen.Nødder er en spekulativ roman om videnskabens natur, interplanetære relationer, og en utopistisk undersøgelse af egenarten af kvinneskeligt og kosmisk omsorgsarbejde.Med en økofeministisk tilgang til sprog og forskning tilbyder fortællingen et omsorgsbaseret alternativ til kold konkurrencementalitet og unødvendig hierarkisering mellem (natur)videnskab og andre erkendelsesformer.Nødder er Shëkufe Tadayoni Heibergs femte udgivelse og første bog i tetralogien Nødder & Bær & Føl & Fjer.

Your guide to becoming a green-fingered vigilante - transforming your neighbourhood's neglected corners into bright pockets of plant life.Guerrilla gardening is the global movement of people planting in public places. From scattering wildflower seeds onto road verges to building community allotments on vacant lots, these peaceful acts of rebellion are where flower power meets people power.With no prior knowledge of gardening or activism needed, this 360° handbook contains all the information and inspiration you need to start greening your streets. Not sure how to pick the right plants, gather a gang, or protect your patch? This guide's got you covered. Follow the 7-step action plan, packed with expert advice, illustrated how-to's, and tales of 'how we did it' from around the world.Ellen Miles is an activist spearheading a new wave of guerrilla gardening. Rooted in social justice and climate action, this growing movement needs you. So, whether you want to boost biodiversity, bring people together, create beauty, grow food, or make a political statement, it's time to get guerrilla gardening.

A radical vision for a better future: an economy that works for us, rather than the other way around.As this major German bestseller reports, our world is at a tipping point, and we feel it every day. Costs are rising, the gap between the rich and poor is increasing, natural resources are depleted, and the effects of climate change are starting to take hold. We are under increasing social and environmental stress. But, as leading economist Maja Göpel argues here, there is another path forward.She invites us to imagine what we want our future to look like, and offers solutions that will help us to get there. It's time to question our principles, set new goals, and re-evaluate our priorities. Time to rethink our world and find new ways of living that don't drain our planet any further. We need a fair distribution of wealth, and a way to reconcile the social with the ecological. We need to work smarter, not harder.Critical, yet full of encouragement, Maja Göpel chooses surprising and enlightening examples to illustrate how we can leave behind our familiar ways of living to achieve a better future.

Terra Viva was originally published in India in 2022 by Women Unlimited.

"Every Action Matters will lay out the issues facing the planet and offer up 100 important actions that readers can take to help slow the adverse affects of climate change. Each action will get a spread and be accompanied by an infographic, statistic, or display quote to provide visual impact to the topic at hand"--

Naturen set fra Samsø – Landskaber og natursyn i forandring portrætterer den forunderlige og fantastiske natur på Samsø i tekst og smukke fotos. Bogen stiller spørgsmålet, hvordan vi skal passe på naturen, landskabet og biodiversiteten, når vi udnytter den til land- og skovbrug, til turisme og daglig rekreation?Istiderne har formet Samsøs landskaber, men blot gennem de sidste århundreder har den største forandringskraft været vi mennesker. Med klima- og biodiversitetskriser blæser nye vinde i balancen mellem natur, rekreation og landbrug.Samsø er kendt for sin storslåede natur, særligt Nordby Bakker og Stavns Fjord, men samtidigt også for sine kartofler og gode grøntsager dyrket i den samske muld. Konflikten i dette samspil handler ikke bare om mange sjældne og rødlistede arter i fare for at forsvinde, men også om vores afhængighed af helt almindelige fugle, bier, træer, regnorme, svampe og bakterier i mulden, der med deres funktioner i økosystemet giver os afgrøder, brød og smør på bordet.Naturen set fra Samsø spejler således den nationale og globale konflikt mellem natur og landbrug, hvor Samsø er et overskueligt mikrokosmos til den store diskussion.KNUD TYBIRK er biolog, ph.d., fra Aarhus Universitet. Tidligere ansat ved FAO i Sydamerika, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, projektleder i Dansk Landbrugsrådgivning og i Samsø Kommune m.m. I dag er han senior innovation manager i Food & Biocluster Denmark, formand for Jordbrugsfonden SamsØkologisk og formand for Langemark Landsbylaug.BJARNE MANSTRUP er afdelingschef for Naturafdelingen, Samsø Kommune. Bjarne er lærer på Naturvejlederuddannelsen og samtidigt naturvejleder på Samsø. Han er ivrig naturfotograf, sejler m.m.

En skelsættende og central bog om verdens fremtid og masseudryddelsen af planetens artsrigdom, der udspiller sig for øjnene af os. I løbet af den sidste halve milliard år har der været fem masseudryddelser, hvor mangfoldigheden af liv på jorden er faldet pludseligt og dramatisk. Forskere verden over registrerer i øjeblikket en sjette udryddelse af arter, der spås til at blive den mest omfattende siden asteroide-nedslaget på Yucatanhalvøen i Mexico for 66 millioner år siden, da dinosaurerne blev udslettet. Men denne gang kommer katastrofen ikke udefra. Det er os, der skaber den: menneskeheden.I Den sjette masseuddøen formidler videnskabsjournalist og forfatter Elizabeth Kolbert feltarbejdet i biodiversitetens frontlinje, som snesevis af forskere inden for et halvt dusin discipliner har foretaget gennem de seneste årtier. Hun tager almindelige læsere med derud, hvor masseudryddelsen er i fuld gang: til bunden af dybhavet, hvor geologerne studerer borekerner og dokumenterer krisen i oceanerne; til trægrænsen, der klatrer højere og højere op ad Andesbjergene til stor bekymring for botanikerne; til Great Barrier Reef, hvor havbiologerne ser livet rinde ud i korallerne. På levende og øjenåbnende vis introducerer Elizabeth Kolbert også læseren til et dusin utrolige arter, som for nogles vedkommende allerede er væk, mens andre står over for udryddelse og kun holdes i live i unaturlige omgivelser, for eksempel den panamanske gyldne tudse, alkefuglen og sumatranæsehornet.Gennem sine beretninger fra felten leverer Kolbert en bevægende beretning om udryddelsen af arter, der finder sted overalt omkring os, og samtidig undersøger hun artsudryddelsens begrebshistorie, fra pioneren Georges Cuvier i Paris i 1800-tallet og frem til i dag, hvor det snart står klart for enhver, at udryddelsen er et faktum, og at menneskeheden bærer et hovedansvar. Det bliver næppe de syv vidundere, månelandingen og internettet, som vil stå tilbage som menneskehedens verdensarv, men den sjette udryddelse. Som Kolbert skriver, tvinger det os til at genoverveje det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske.Elizabeth Kolbert vandt en Pulitzer Prize for Den sjette masseuddøen, og den er nr. 1 på The Guardians "100 Best Nonfiction Books of All Time".

Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå. Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.

Bogen er et røntgenbillede af kapitalen. Harvey dissekerer kapitalens indre for at afdække, hvordan den virker. Han viser i velskrevne essays, hvordan kapitalens modsætninger på mange områder fører fra krise til krise. Vi skal dog ikke tro, at kapitalismen bryder sammen af sig selv. Kapitalen kan fortsat finde veje til at overleve en tid men: ”det afgørende er ikke, om kapitalen kan overleve sine modsætninger, men at omkostningerne, ved at den gør det, bliver uacceptable for det store flertal.” Derfor skitserer han også principper for, hvilke ændringer i samfundet der er nødvendige.Harvey siger om sine to mål med bogen: ”Det første er at definere, hvad anti-kapitalisme kan indebære ... Selvom mange påstår, at de har en anti-kapitalistisk position, er det slet ikke klart, hvad de måske eller måske ikke mener med det. Det andet er at give rationelle grunde til at blive anti-kapitalistisk i lyset af den nuværende tingenes tilstand. ”

“At tjene øjeblikket” er en almanak, en lærlings rejse, en fortælling om at finde væren og nænsomme handlinger i en skælvende verden.Hver måned udfoldes en ny persons praksis, der peger på en begrønnet og besjælet måde at være i verden på gennem sanselig fortryllelse, kulturforankring og forfædre, selvfortrolighed, medmenneskelig opmærksomhed, drømme, fællesskab, sang, et omsorgfuldt sprog, bøn, vands gådefulde flyd, lytning, ritualer, hjerte-aktivisme, naturpleje, regenerativt jordbrug, stilhed og gennem at stå i relation til alt levende.“At tjene øjeblikket” er en personlig og økokritisk samtalebog med deltagelse af Gry Worre Hallberg, Maya Sialuk Jacobsen, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Nikolaj Sorgenfrei Blom, Bjarne Bo Jensen, Rune Hjarnø Rasmussen, Sandra Villumsen, Lise Hovesen, Lasse Nyholm Jensen, Peter Voss-Knude, Lisbeth Kensmark Mikkelsen og Sisselmaya Øster. Bogen er illustreret af Matilde Maria Rasmussen.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

Denne eklektiske samling af tekster, redigeret af billedkunstnerne Anne-Mette Schultz og Signe Frederiksen, kredser om kunstnerisk uddannelse og pædagogik, med en særlig interesse for vekselvirkningen mellem institutionerne og det kunstneriske arbejde.Det centrale element er interviewet Det som Laurence Rassel får os til at gøre, der portrætterer den belgiske kurator og pædagog Laurence Rassels institutionelle arbejde, blandt andet som rektor på kunstakademiet École de recherche graphique i Bruxelles.Omkring denne samtale danner fire originale bidrag af billedkunstnerne Felis Dos, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Pia Rönicke og Stefan Pedersen en subjektiv og lokal kartografi over en form for moduddannelse, der undersøger: Hvordan kan en kunstner gøre? Hvordan kan en kunstner undervise? Hvordan kan institutionen fungere kritisk og tage konsekvensen af det arbejde som produceres inden for dens egne rammer?Bogen er et oplæg til samtale, diskussion og undervisning og er en invitation til alle, der har en interesse i at tænke kritisk over kunstens institutioner.

”Fortjener at blive kaldt en klassiker” Los Angeles TimesPå en søvnig sommerdag møder Emil midt i byen den krøltoppede pelikan Papageno, der har besluttet at leve som menneske. Fuglen er kvik og lærenem (den lærer endog noder, inden den lærer alfabetet) og for en pelikan er mødet med menneskene kilde til såvel forundring som forargelse, fascination som forfærdelse, for ikke at tale om forelskelse.Under brostenene er der strandsand er fra 1976. Skrevet som en børnebog, i dag anset for en allealdres-klassiker om menneskets natur.Leena Krohn (f. 1947 i Helsinki) har skrevet en lang række romaner, noveller og essaysamlinger. Hun er oversat til mere end 15 sprog og har modtaget den prestigefulde Finlandia-pris, ligesom hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. På dansk er udkommet fem af hendes romaner, senest Fortabelsen, om hvilken pressen bl.a. skrev ”original på nærmest genial vis” (Jyllands-Posten), ”stor litteratur” (Berlingske) og ”en gennemført fryd” (Politiken) og ”Dybt tankevækkende” (Weekendavisen).

Face à l'urgence planétaire de la transition écologique, nous pouvons ressentir de la peur ou de la colère, de la culpabilité ou de la résignation... Certains posent des actes "radicaux". D'autres se réfugient dans l'indifférence. Entre ces deux attitudes, beaucoup essaient de faire "au mieux" en fonction de leur compréhension de la situation.A l'appel du pape François, la 97ème Rencontre des Semaines sociales de France qui s'est déroulée à l'Université catholique de Lyon du 24 au 26 novembre 2023 a nourri la réflexion et racé des pistes d'action pour tous ceux qui veulent s'engager pour une écologie intégrale.Avoir la lucidité du constat scientifique, entendre le cri des jeunes génération et des plus pauvres, comprendre l'engagement militant, accepter la complexité des solutions à mettre en oeuvre, creuser les pistes d'actions possibles, se sentir vivant et relié... articulant retranscription des conférences, des tables rondes et aperçu des initiatives de terrain et des conférences, des tables-rondes, ces Actes veulent contribuer à la réflexion aux fondements solides, tendue vers l'action, la recherche du Bien commun et un changement radical.

This book explores indigenous sub-Saharan African agrarian thought. Indigenous African agrarian philosophy is an uncharted and largely overlooked area of study in the burgeoning fields of African philosophy and philosophy of nature. The book shows that wherever human beings have lived, they have been preoccupied with exploring ways to ensure the sustainable management of limited resources at their disposal, to attain to their basic needs: food, shelter, and security. The book also shows that agriculture and the way people relate with nature are an essential, but generally neglected, determinant of the emergence and orientation of all philosophical traditions. In traditional, pre-colonial African culture, it was difficult to separate agriculture from African relational ontology. Agriculture and the use of natural resources were at the centre of community life and influenced the social, political, economic, and spiritual worldviews of the people. In their contact with nature through agriculture, different beliefs, knowledge systems, norms, moral outlooks, cultural practices and institutions emerged and have been valorized to guide societies on how to sustainably manage the environment. As a way of life, then, agriculture was deeply connected with indigenous beliefs, values, and practices which transcended a wide range of issues related to ecological ethics, food ethics, religion, traditional medicine, political economy, social organisation, biological reproduction and species survival, indigenous knowledge, and property rights. This book will thus be a valuable resource for policy makers and researchers in diverse fields such as philosophy, geography, sociology, anthropology, and development studies.