Forurening og trusler mod miljøet

Greta Thunberg har samlet klodens førende eksperter og skabt et uundværligt redskab for alle, der vil være med til at redde verden. Bogen udkommer samtidigt i 14 lande.Det kan virke umuligt: Hvis vi skal sikre en fremtid for livet på Jorden, vil det være en opgave af hidtil uset omfang, der skal løses med uhørt fart, og vi er oppe imod mange og mægtige kræfter – ikke alene oliegiganter og regeringer, men også et helt klimasystem i forandring. Oddsene er imod os, og vi risikerer at løbe tør for tid. Men sådan behøver det ikke at gå.Over hele verden har førende geofysikere og matematikere, oceanografer og meteorologer, økonomer, psykologer og filosoffer i kraft af deres ekspertise opnået en dyb forståelse af den krise, vi befinder os i. Greta Thunberg har skabt Klimabogen i samarbejde med over hundrede af disse eksperter for at give deres viden videre til os. Sideløbende med dem fortæller Greta sine egne historier om at lære og demonstrere og om blotlægningen af den verdensomspændende greenwashing, og hun afslører i hvilken grad, vi har været holdt hen i mørke. Det er et af vores største problemer, viser hun, men også vores største kilde til håb. For hvis vi så hele billedet, ville vi handle – og når en strejkende skolepige kan udløse en global protestbevægelse, hvad vil vi så ikke kunne udrette sammen?Klimabogen giver overblikket og viser, at vi alle bærer det ansvar at leve på det mest afgørende tidspunkt i menneskehedens historie, og at vi kan gøre det, der virker umuligt, hvis vi gør det sammen. Men det er os, der skal gøre det, og det skal være nu.

Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.

Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer?Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den.Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.

New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.

Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

Frank Erichsen og hans familie har i årevis søgt efter andre måder at leve på end den “brug løs, og smid væk”-tankegang, som har gjort os allesammen rige på penge, men fattige på natur, og som truer vores fremtid. I Udsigt fra en malkeskammel deler Frank Erichsen personligt og usentimentalt sine tanker om, hvordan en radikalt anderledes tilgang til livet ikke bare er nødvendig for planeten, men måske også for os selv. Den grønne omstilling kommer nemlig til at kræve forandringer overalt i samfundet, men det begynder og slutter hos os selv.Med udgangspunkt i sit eget familieliv og arbejde på Kastaniegaarden har Frank Erichsen i samarbejde med journalist Susanne Sayers skrevet en jordnær appel for genopdagelsen af håndværket, det langsomme, det genanvendelige og det bæredygtige. Bogen giver samtidig et indblik i Frank Erichsens liv og de oplevelser og erfaringer, der har overbevist ham om, at vi har brug for at forandremåden, vi lever og forbruger på.Theresa Maria Jessing, der er gift med Frank Erichsen, har illustreret.

I takt med at insekterne bliver færre, vil vores verden langsomt gå i stå. Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i bier, og hans indlevende bog, Den tavse klode, giver en formidabel indsigt i insekternes forunderlige liv og betydning for alt andet liv på Jorden. Bogen er en international bestseller og både en uhyre velskrevet kærlighedserklæring og et tvingende opråb med potentiale til at blive samme banebrydende miljøklassiker som Det tavse forår af Rachel Carson, der udkom i 1962 og var årsag til, at miljødebatten for alvor blev sparket i gang internationalt. Verden over er insekterne i voldsom tilbagegang, og hvis de arbejdsomme skabninger overhovedet skal overleve og trives, er der brug for en verdensomspændende opvågnen og debat om, hvordan vi får en giftfri fremtid. Ikke mindst i Danmark, det er det hårdest dyrkede land i Europa og det land, som levner mindst plads til naturen. En personlig, engagerende og særdeles velformidlet bog om de vidunderlige, fascinerende insekter, som vi deler kloden med – om hvordan vi har afstedkommet deres fatale nedtur og masseuddøen, og hvad vi kan gøre for at afværge det. Jo før jo bedre! Oversat og bearbejdet til dansk af Kjeld Hansen, der er Danmarks førende miljøforfatter.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

Tommy Ahlers’ tilværelse er spækket med tvivl og idéer, der bliver til guldrandede erhvervssucceser. Det beruser ham at fejre triumfer som toneangivende iværksætter, men samtidig sætter han spørgsmålstegn ved sine egne præstationer. I denne biografi fortæller Tommy Ahlers om opvæksten som svineavlersøn i en troende storfamilie, flere spektakulære virksomhedssalg, tiden som allemandseje i Løvens Hule og entréen i politik, hvor han tog turen fra lykkelig minister til frustreret folkevalgt.Tommy Ahlers – Uperfekt handler om personlige kampe, en insisterende søgen efter identitet og jagten på et meningsfuldt kald i livet. Biografien er lavet i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen, som har fulgt og interviewet Tommy Ahlers siden 2016.

Teotwawki er et prepper-begreb og en forkortelse for The End of the World as We Know It. Lars Skinnebachs digtsamling består af en række suiter, der handler om tiden før og efter den store økologiske ned-smeltning.

Af forfatteren til klima-bestselleren Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi, der er solgt i 9500 eksemplarer i to udgaver. Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, kun befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast. Bogen belyser, hvordan svigtende evne til at skabe økonomisk vækst, tiltagende miljø- og klimaproblemer samt menneskelig mistrivsel skaber tvivl om den økonomiske vækstmodels levedygtighed. Men forfatteren diskuterer samtidig åbent tvivlen om, hvorvidt og hvordan vi kan gøre op med denne model og stille om til en mere langtidsholdbar økonomi. Fra sin udkigspost på den anden side af Nordsøen konkluderer han, at den vanskelige vej til omstilling og forandring går via nye fællesskaber om konkrete løsningsstrategier samt via en genopdagelse af den følsomhed og kontakt med naturen, det moderne menneske har mistet. OM FORFATTEREN Jørgen Steen Nielsen, biolog, mangeårig miljøjournalist ved Information og Cavlingprisvinder, forfatter til bl.a. den anmelderroste Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi og Fra frihedens slagmarker

Det, der sker i verden i disse år vedrørende verdensmålene, er noget af det mest opløftende, man kan tænke sig. At tale om en samlet vision for verdens bæredygtige udvikling er et markant og meget lovende fremskridt. Det er ikke set før. At millioner af mennesker verden over taler om og engagerer sig i globale mål er én af de største FN-bedrifter overhovedet. Men det er det, der sker i verden lige nu. Denne bog tager afsæt i verdensmålene. Den indeholder en række artikler, der med henvisning til verdensmålene handler om emnerne: værdighed, mennesker, velstand, planeten, retfærdighed, partnerskaber og globalt forvalterskab. Bogens forfattere omfatter forskere, eksperter, embedspersoner og kunstnere.

Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde. Med udgangspunkt i litteraturen om klimakrisen og den antropocæne tidsalder bidrager bogen med en ny analyseramme for studiet af magt. Analyserammen bygger på en kritik af den eksisterende forskning på området, og introducerer i stedet for en ”nymaterialistisk” tilgang baseret på tænkere som Karen Barad, Jane Bennett, Donna Haraway og Bruno Latour. Hovedtanken er, at magt ikke kun er noget mennesker har, men også er noget, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. "Om magt i den antropocæne tidsalder" inddrager eksempler fra både Danmark og udlandet, som alle viser, hvordan den nymaterialistiske tilgang kan omsættes til konkrete samfundsvidenskabelige analyser. Bogen diskuterer også, hvordan nye former for demokrati og borgerinddragelse kan være med til at sikre et bæredygtigt samfund. Bogen afsluttes med en kort ordliste, som forklarer nogle af de allervigtigste begreber og fagtermer inden for studiet af magt og den antropocæne tidsalder. Bogen henvender sig til samfundsfagsstuderende, forskere, aktivister og andre, der er interesseret i klimakrisen og dens betydning for sociale og politiske forhold. Om forfatteren Lars Tønder er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Tolerance: A Sensorial Orientation to Politics og har i de senere år udgivet en række artikler og bogkapitler om demokrati, politisk teori og klimakrisen. Han er leder af to nye forskningsprojekter, der begge er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd: ét om politiske normer i den antropocæne tidsalder, og et andet om demokrati, civilsamfund og Danmarks nye klimaborgerting. Han er også med i styregruppen for Centre for Anthropological, Political and Social Theory, der hører hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.

Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

Vi ved godt, det ikke rigtig er, som det skal være. Vi støder på historierne drypvist. Ser dem tale om opvarmning i nyhederne. Læser om havniveauet i avisen. Hører, at nogen taler om klimaflygtninge. Men intet sted får vi det fulde billede. Og det går ikke mere. For det er værre, meget værre, end vi måske tror. David Wallace-Wells bog ‘Den ubeboelige klode’ er blevet et fænomen. I en på én gang ængstelig og dybt indigneret (næsten rasende) bevægelse, vælger han at se klimaforandringerne og konsekvenserne i øjnene. Baseret på massiv research af de data, vi har, og interview med de forskere, der ved mest, tegner Wallace-Wells et billede af, hvad det faktisk betyder for vores klode, civilisation og fremtid, hvis temperaturerne stiger de 4 grader på 100 år, FN siger kommer – eller de 5, 6 eller måske 8 grader, forskerne frygter. Det første, vi må indse, er, at langsomheden i klimaforandringerne er en myte. De forandringer, vi kommer til at se, inden vi har betalt huslånet færdig og vores børn har fået studenterhue på, vil være enorme og ødelæggende – selv ud fra konservative forudsigelser. Når vi bliver gamle, vil vores verden og samfund være gennemgribende forandret, og vi vil kunne se malariamyg flyve i Københavns gader (hvis byen stadig er oven vande), mens massive strømme af mennesker er på flugt, fordi store dele af vores planet ikke længere kan være hjem for nogen. Millionbyer og handelscentre vil synke under vand. Skovbrande æde sig igennem verdens lunger. Infrastruktur som el og rindende vand være en luksus. Verden vil mangle mad. Spørgsmålet er, om vi når at gøre bare lidt, noget, eller ingenting? Ansvaret hviler hos én generation. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. I den tid har verden udledt halvdelen af al CO2 udledt i verdenshistorien. Du og jeg er gået ind i vor tids største krise med lukkede øjne. Det er tid at åbne dem.

Jorden er grundlaget for vores fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Den er hjem for mere end en fjerdedel af klodens biodiversitet og fungerer som planetens største vandfilter. FN har anslået, at hvis udpiningen af jorden fortsætter, vil mere end 90 % af klodens jorder være svært udpinte i 2050. Regenerativt landbrug er blevet beskrevet som en jordbrugsrevolution, der har potentialet til at vende denne udvikling ved at genopbygge jordfrugtbarheden og øge kulstofbindingen i jorden. Her præsenteres for første gang en række centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse i Danmark i en samtalebog, der giver et indblik i jordbrugernes arbejde og formidler et grundlæggende skifte i vores forståelse af, hvad jord overhovedet er.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter og har skrevet ph.d. i antropologi om regenerativt landbrug. Hun har tidligere udgivet de skønlitterære bøger Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022). I 2023 udkom den etnografiske monografi Regeneration, der tegner et portræt af en ny bevægelse af regenerative jordbrugere i Skandinavien.Sille Skovgaard (f. 1989) er uddannet økologisk jordbruger og antropolog med speciale i regenerativt landbrug. Hun har lavet filmen Jeg tror, vi starter som lys (med Emma Harris, 2024) om regenerative jordbrugeres eksperimenter med jordfrugtbarhed og sidder i bestyrelsen for foreningen Andelsgaarde.

The ultimate eco-conscious guide to household cleaning and home care

En beretning om tragedie og død, et folk og dets land, og en katastrofes efterdønningerDen 26. april 1986 blev en af reaktorerne på det sovjetrussiske kernekraftværk ved byen Tjernobyl i det nuværende Ukraine ødelagt ved en eksplosion. Ulykken er den alvorligste på at kernekraftværk for både mennesker og miljø. Mens Europa sov, rejste en radioaktiv ladet sky tusinder af kilometer i alle retninger og bestrålede millioner af mennesker og dyr, som ikke var klar over dens fare eller i stand til at beskytte sig mod den. På det tidspunkt var den franske tegner Emmanuel Lepage 19 år og fulgte med i nyhederne i fjernsynet. 22 år senere, i april 2008, besøger han med en gruppe atomkraftmodstandere – aktivister og kunstnere – området omkring Tjernobyl for at dokumentere livet blandt de overlevende og deres børn i det stærkt forurenede land. Sendt ud for at tegne et landskab ladt i stikken af katastrofen, overraskes Emmanuel Lepage af den uventede skønhed, som møder ham. Og ofte spørger han sig selv: Hvad laver jeg her?

WINNER OF BOOKSHOP.ORG'S NON-FICTION ANNUAL INDIE CHAMPIONS AWARDFor too long, representations of climate action in the mainstream media have been white-washed, green-washed and diluted to be made compatible with capitalism. We are living in an economic system which pursues profit above all else; harmful, oppressive systems that heavily contribute to the climate crisis, and environmental consequences that have been toned down to the masses. Tackling the climate crisis requires us to visit the roots of poverty, capitalist exploitation, police brutality and legal injustice. Climate justice offers the real possibility of huge leaps towards racial equality and collective liberation as it aims to dismantle the very foundations of these issues.In this book, Mikaela Loach offers a fresh and radical perspective for real climate action that could drastically change the world as we know it for the benefit of us all. Written with candour and hope, It's Not That Radical will galvanise readers to take action, offering an accessible and transformative appraisal of our circumstances to help mobilise a majority for the future of our planet.

”Jeg elsker tøj. Jeg har altid været stolt af min garderobe. Af alle min støvler, toppe, kjoler, jeans og bælter. Men for nogle år siden skete der noget.” Sådan starter tøjaktivisten, Tina Werborg, bogen, der vil gøre vores klædeskabe til det næste store tema i klimadebatten. Med hjælp fra eksperter optrævler Tina Werborg alt, hvad der er galt med tøjindustrien og hvorfor den i dag er en af verdens mest forurenende industrier. Men lige så vigtigt; hvordan du selv skaber en mere bæredygtig garderobe uden at gå ned på stil og tøjglæde. Bogens 10 kapitler dykker i en let og humoristisk tone ned i vores tøjkultur. Den fortæller, hvordan du slår op med fast fashion, giver tips til at vaske klimavenligt og sy knapper fast – så de bliver siddende. Men bogen afslører også hemmeligheden bag det perfekte genbrugskøb, og hvordan du gennem styling og leg genfinder begejstringen for tøjet i dit klædeskab.

Få værker gør større indtryk på læseren end Van­drefalken. Skrevet i en overrumplende og billedrig prosa bliver den ved med at drage læseren ind i et univers af stor skønhed og destruktion. Første gang udgivet i 1967, højt elsket og prisbelønnet, men al­drig tidligere oversat til dansk. Bogen finder sted på de flade marker ved kysten i Essex, hvor J.A. Baker brugte en lang vinter på at observere og skrive om de tilflyvende gæster fra nord: Vandrefalkene. Bogen er en tidløs klassiker, der med stor poetisk kraft taler ind i nutidens store spørgsmål om menneskets naturforhold, sameksistens med andre arter og den verserende klimakrise.Bogen er forsynet med to efterord af henholdsvis filminstruktøren Werner Herzog, der betragter Vandrefalken som en af verdenslitteraturens væsent­ligste værker, og forfatteren Robert Macfarlane, som portrætterer J.A. Bakers liv og verden af fugle.“Et af de fineste værker om naturen, der nogensin­de er skrevet.”– BBC Wildlife“Et litterært mesterværk, et af det 20. århundredes fremragende eksempler på naturlitteratur.”– Independent“Et inspirerende forbillede for fremtidige forfatte­re, og en gave til naturelskere.”– Times Literary SupplementJohn Alec Baker blev født i 1926 i Chelmsford i Essex i Storbritannien. Man kender ikke så meget til Bakers liv. Vi ved dog, at han fra ungdommen af var stærkt præget af en alvorlig gigtsygdom, og at han blandt andet arbejdede for det britiske automobilforbund, selv om han aldrig lærte at køre bil. I stedet cyklede eller spadserede han ud i landskabet, på evig udkig efter de fugle, der sammen med hustruen Doreen blev omdrejningspunktet for hans tilværelse. Ob­servationerne samlede han i dagbøger, der blandt andet blev til Vandrefalken. Bogen indbragte ham den prestigefyldte Duff Cooper-pris og betragtes i dag som et hovedværk i det 20. århundredes naturlitte­ratur. Frem til sin død i 1986 udgav Baker én anden bog, The Hills of Summer, mens hans dagbøger og en samling af hans digte er kommet til sidenhen.Med efterord af både Werner Herzog – og Robert Macfarlane.

Maja Lunde tog verden med storm med Biernes historie, som udkom i 32 lande og blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer alene i Tyskland, hvor den har tilbragt 64 uger på bestsellerlisten. Nu følger forfatteren succesen op med en dystopisk fortælling om kærlighed og sårbarhed, både vores og naturens. Denne gang står kampen om det mest livsnødvendige, som findes: vand. 2017: Signe er miljøaktivist og nærmer sig de 70, men hun lader sig ikke skræmme af havet. Helt alene stævner ud fra barndomsbygden i Vestlandet og sætter kursen mod syd for at konfrontere den mand, hun engang elskede. Med sig har hun en ganske særlig last. 2041: David føler sig for ung til at være far, men er blevet alene med sin lille datter. De to er på flugt gennem et tørkeramt Sydeuropa i en tid, hvor landene i nord har lukket grænserne mod Vandlandene i syd, og der ikke længere findes vand nok til alle. Men en dag opdager de en sejlbåd i en forladt have langt inde i landet – og alt forandres. Pressen skriver: »Romanens sprog er klart beskrivende uden dikkedarer, effektivt, med god fremdrift…« – Weekendavisen

Retfærdig Naturbevarelse er et manifest for en ny biodiversitetspolitik i Danmark. I bogen skitserer Den Grønne Ungdomsbevægelse 10 utopiske visioner for et samfund i harmoni med de planetære grænser, ny økologisk bevidsthed, og en række helhedsorienterede politiske krav, der skal bane vejen for en grøn retfærdig fremtid.

**SHORTLISTED FOR THE 2023 WAINWRIGHT PRIZE**'Desperately needed' - Isabella Tree'I doubt any more important book will published this year' - Stephen FryIn this indispensable follow up to his acclaimed The End of the Line: How Overfishing is Changing the World, Charles Clover chronicles how determined individuals are proving that the crisis in our oceans can be reversed, with benefits for both local communities and entire ecosystems. Rewilding the Sea celebrates what happens when we step aside and let nature repair the damage: whether it is the overfishing of bluefin tuna across the Atlantic, the destruction of coral gardens by dredgers in Lyme Bay or the restoration of oysters on the East Coast of America.The latest scientific research shows that trawling and dredging create more CO2 than the aviation industry and damage vast areas of our continental shelves, stopping them soaking up carbon. We need to fish in different ways, where we fish at all. We can store carbon and have more fish by stepping aside more often and trusting nature.Essential and revelatory, Rewilding the Sea propels us to rethink our relationship with nature and reveals that saving our oceans is easier than we think.

When it comes to the climate, we don't need more marketing or anxiety. We need established facts and a plan for collective action.The climate is the fundamental issue of our time, yet it seems we can barely agree on what is really going on, let alone what needs to be done. We urgently need facts, not opinions. Insights, not statistics.The Carbon Almanac is a once-in-a-lifetime collaboration between hundreds of writers, researchers, thinkers, and leaders that focuses on what we know, what has come before, and what might happen next. With thousands of data points, articles and charts explaining carbon's impact on everything in our society, from our the economy to extreme weather events, it is the definitive source for facts and the basis for a global movement to fight climate change. This book isn't what the oil companies, marketers, activists, or politicians want you to believe. This is what's really happening, right now. Our planet is in trouble, and no one concerned group, corporation, country, or hemisphere canaddress this on its own. We are in this together. And it's not too late for concerted, collective action for change.

I et halvt århundrede har vi både kæmpet mod og for naturen. I jagten på velstand og vækst har vi undergravet miljøet. Samtidig har vi siden begyndelsen af 1970’erne forsøgt at dæmme op for ødelæggelserne og stille om til et bæredygtigt samfund.I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab.Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I "Vejen hjem til Jorden" fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, at håbet er intakt.