Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lav opgaver sammen med Villads fra Valby i dette hæfte, der er fyldt med sjove udfordringer til børn i indskolingsalderen. Der er labyrinter, find fem fejl, prik-til-prik og tegneopgaver. Der er også mulighed for at lære at skrive tal og bogstaver selv, genkende bogstavlyde og endda løse nogle helt enkle regne- og staveopgaver.Bogen er gennemillustreret med Dina Gellerts glade, farverige illustrationer.
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familie Naja Münster har fået en undulat i fødselsdagsgave. Lige hvad hun havde ønsket sig. Hun vil holde fuglefest med veninderne, men far, Trucker Finn, siger nej. Alligevel inviterer hun pigerne fra klassen med deres fugle, og selvfølgelig går alt galt. Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: En temmelig tosset telttur
Villads er færdig med 0. klasse og klar til sommerferie. Han har rigtig mange ideer til, hvad han skal lave i ferien, men ofte viser det sig, at de voksne slet ikke syntes, hans idéer er så gode. I Villads fra Valby på sommerferie kan du høre om en kanotur, der ikke går helt som planlagt, og om hvorfor heliumballoner er så sjove. Du kan også høre om en meget stærk ost, om vandkamp, træfældning og om, hvordan man laver sin egen is – men lige så meget om, hvordan man ikke skal gøre det. Og så får du også svaret på, hvorfor Fridas mor ikke længere har så meget lyst til at hente Frida inde hos Villads.Pressen skriver: »Endnu et pletskud fra Anne Sofie Hammer. En rigtig dejlig højtlæsningsbog der emmer af sommer og som er fuld af den kendte Villads-charme.«– Helle Laursen, Lektør»Bogen er helt og aldeles skræddersyet som sommerferiehøjtlæsningsbog, især hvis ferien skal foregå inden for landets grænser.«**** – Karen Keinicke, Nordjyske Stiftstidende
Søskendeparret Ivy og Seb vender tilbage til Lundinor efter deres hæsblæsende oplevelser i Den bøjede mønt, og de kastes straks ud i endnu et eventyr, hvor intet er, som det ser ud ...Foråret er kommet til Lundinor og har forvandlet det magiske marked dybt under Londons gader til en engelsk idyl fyldt med blomster, hvor de handlende ivrigt bytter hverdagsting med ualmindelige evner. Men mørket lurer under overfladen … Et sært symbol dukker op i Lundinors gader og varsler om en sammensværgelse, der kan have dødelige konsekvenser for alle Lundinors indbyggere. Ivy og Seb må kæmpe en indædt kamp mod Selena Grimes og hendes uhyggelige kumpaner - godt hjulpet af deres ven, Valian, og en hel del ualmindelige objekter.Pressen skriver: »Virkelig skøn historie i samme stil som første bind. Der er masser af aktion, humor og skønne skøre ting, der kan alt mellem himmel og ord. Sproget er let, og historien har et godt flow […] Et must have.«- Line Dalbro Schaumann, Lektør»Hvor det i de første bøger af Harry Potter godt kan blive lidt trættende med resumeet, der skal sikre, at alle er med (hans forældre er døde, han er opvokset blandt mugglere), så springer De Ualmindelige 2 direkte ud i det. Og scenerne bliver ved med at skifte. Vi er på en magisk avisredaktion, i fortiden, ved et værtshus, på faderens kontor i den virkelige verden og så videre. Hver gang redder den magiske sæk dem […] Det er som et spil, man surfer rundt i, og hver gang man klikker på et ikon eller billede, folder der sig en hæsblæsende historie ud. Vildt nok.«- Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen»Så er de tilbage, de to søskende Ivy og Seb, i den fantastiske fortælling om De Ualmindelige, der bor i byen Lundinor, som ligger under Londons gader.Ualmindelige genstande er ikke, som de ser ud. Med ualmindelige knapper kan man helbrede, og gæt hvad man kan med en støvsuger? Flyve! […] Jeg synes, at bogen er virkelig god og spændende. Jeg var selv helt opslugt af den. Den er god til piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. Den er dejlig tilpas spændende, men heller ikke for spændende, så det bliver en krimi. Men nogle gange sad jeg faktisk og diskuterede med mig selv om, hvad der ville ske, eller hvem der nu havde gjort det. Det er også rart, at selvom det er en fantasy-bog, så er den ikke overfyldt med magi, troldmænd og prinsesser der skal reddes fra den onde drage. Den er meget anderledes, og Jennifer Bell har fundet på et helt nyt univers, og det er sejt.«**** - Nikoline Skole Fischer Mikkelsen, Litteraturhjørnet»Jeg elsker det her univers. Det morsomt, alvorligt, forunderligt og så tager det dig med på hæsblæsende eventyr. Denne bog starter midt i fortællingen, midt i eventyret, midt i det farlige og jeg tog mig selv i at holde vejret fordi det var fantastisk overvældende. Jeg har faktisk kun godt ting at sige om bogen. Der er gået tre måneder fra vi forlod Ivy og Seb, og nu er vi tilbage ved forårsmarkedet. Det betyder bogen stadig henvender sig til 8-12 årige (og dem som bare elsker gode, fantastiske universer). Der bliver bygget op til spændingen, men man keder sig aldrig […] Den her serie er ikke blevet dårligere af en 2'er, der er kun godt ting at sige, læs dem højt for hinanden og blev grebet af den forunderlige verden af ualmindelige ting, eller læs den selv og lad være med at sove, fordi du lige må have slutningen med.«9/10 – Bookeater
En vinternat blev landet dækket af det største snevejr nogensinde. Det lukkede vejene, skolerne og børnehaverne, og det var præcis den dag, Vida og Karl skulle på vinterferie hos deres farfar oppe i den store skov. Heldigvis havde farfaren en kane. Han havde også en papegøje og en kat, og sådan var alting præcis, som det skulle være. Indtil Vida faldt af kanen og lå mutters alene i den store skov. Eller ... helt alene var hun ikke. Og sådan starter historien om Vida og nissen.
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familie Der ligger en skat gemt i skoven. Det har Naja Münster i hvert fald hørt, og derfor får hun hele familien til at pakke og tage på tur. Men det er ikke sådan lige at finde den skat, og det går slet ikke efter planen. Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: Den store fuglefest
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familieDa det går galt med en prank på et hotelværelse, forbyder mor Hanne, at der må laves flere pranks i familien Münster. Hun indkalder derfor til familiemøde. Men udenfor daler sneen ned. Så meget, at broen bliver lukket, og Morten ikke kan komme hjem til familien. Og så meget, at Naja og hendes veninde bygger et snemonster i haven. Men pludselig er det, som om snemonsteret bevæger sig. Det kommer tættere og tættere på huset. Bliver de ædt nu? Og hvor bliver Morten dog af? Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: En temmelig tosset teltturDen store fuglefestFerie med fart på
Drengen Hodja bor i den idylliske lille by Pjort i landet Bulgislav. Hodja bryder sig bare ikke om idyl - han vil opleve noget. På et flyvende tæppe rejser han til hovedstaden, hvor tæppet bliver narret fra ham. Men Hodja er fast besluttet på at få sit tæppe tilbage.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.
Julefortælling om en dreng, som hvert år tilbringer december måned på landet hos sin bedstefar, hvor han får fortalt historier og møder drillepinden Nisse Pok.
Fortællingen om Toppers og Viggos genvordigheder med næsehornet Otto, der først er en tegning på tapetet, men pludselig træder frem og bliver spillevende. Og hvem har sådan plads til at have et helt levende og meget sultent næsehorn boende hos sig? Illustreret i farver.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.
Bubbi får et tilbud fra Hollywood, som han ikke kan takke nej til og pludselig er han blevet en megastjerne! Men da det viser sig, at det er den onde professor, der står bag, og at han vil klone Bubbi til forskellige stjerneopgaver som sanger, danser og skuespiller, udvikler det hele sig pludselig i en retning, som ingen havde kunne forudse …En perlerække af gakkede optrin inspireret af Morten Münsters ultrapopulære YouTube-videoer om “Bubbi, den talende hund” blandet med hæsblæsende action!
Familien Heffley har lånt en autocamper og er klar til et fantastisk eventyr! Men det er langt fra alle, der nyder livet på landevejen, og efter et møde med en bjørn slår familien sig ned på campingpladsen Edens Have. Det viser sig desværre, at stedet ikke ligefrem lever op til sit navn. Og da det ovenikøbet begynder at øse ned, drukner familien for alvor i problemer.Kan ferien reddes, eller er Gregs familie kommet ud, hvor de ikke kan bunde?
Magnus Chase er søn af Frej; sommerens, frugtbarhedens og sundhedens gud, så han er ikke ligefrem krigerisk anlagt. Derfor er det godt at kunne læne sig op ad sine trofaste venner, der bl.a. tæller valkyrier og dværge, for Magnus er måske ikke født med et sværd i hånden, men han har en evne til at rode sig ud i de værst tænkelige situationer! Denne gang er Magnus og hans venner nødt til at sejle til det fjerneste hjørne af Jotunheim og Niflheim i jagten på Asgårds største trussel. Vil de lykkes med deres mission, eller vil de blive opslugt af Ragnarok? 3. og afsluttende bind i serien om Magnus Chase. Læs også de to første i serien: Kampen om sommersværdet (1) Thors hammer (2)
LILLE VIRGIL er en barok og humoristisk bog om tre drenge og en stork, en fødselsdagsfest, en skjult skat, en drage med otte ben og en købmand, som spiser Kaspers frø. Lille Virgil bor som en anden Pippi alene i bagerens gamle hønsehus, og han har ingen til at bestemme over sig - måske lige bortset fra skolelæreren. Hans to venner derimod, Oskar og Carl Emil, er begge udstyret med strikse mødre. Sammen kan de tre drenge få sjove ting til at ske og de voksne til at blive gale. På et tidspunkt fanger de en drage og tager den med i skole, og det skal nok sætte tingene på den anden ende.
Multikunstneren Anders "Anden" Matthesen debuterede som forfatter i efteråret 2016 og blev af anmelderne rost til skyerne og sammenlignet med både Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter.Med sin særlige humor og rå tone taler Anders Matthesen direkte ind til et ungt publikum. Det beviste han allerede med Terkel i knibe-filmen, og hans debutroman omsættes også til film med premiere 25.12.18. Ternet Ninja fortæller sprudlende om 13-årige Askes op- og nedture, konflikter og forelskelse, og om hans møde med en usædvanlig ninja, syet af en børnearbejder på en legetøjsfabrik i Thailand - og sejlet til Danmark af gode gamle onkel Stewart. En ternet ninja med rødder tilbage til det japanske samuraisamfund, der indædt kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest...Filmudgavens forside lægger sig tæt op ad film og filmplakat. Bogen er desuden forsynet med flipaction effekt.Om Ternet Ninja skrev pressen bl.a.»Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.«***** – Ekstra Bladet»Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.«**** – Politiken»[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.«**** – JyllandsPosten»[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.«**** – Berlingske»Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!«– Børn i byen»Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.«– Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg***** – Caroline 12 år, Kids News»[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.«– Fyns Amts Avis»Ternet Ninja som illustreret hardback-bog fortæller historien på sin helt egen måde med et spændende samspil mellem skrift og billede, en kælen for bogens fysiske udformning med udstansningen ind til knap-øjnene lavet i hævet glinsende lak, der er påført forsatsen, og med omslaget, der imiterer den ternede ninjadukkes burberrystof inklusive blodstænk.«- Ayoe Quist Henkel, Børn og Bøger
"Vores by er fuld af bøller og andre store dumme fyre, som ikke kan lade flinke drenge som mig og Jakob og et par stykker til at gå i fred." Sådan siger bogens lille bandit af en fortæller. Og han ved, hvad han snakker om: ikke mindst Orla Frø-Snapper, som vistnok engang har spist en levende frø, prøver på alle mulige måder at få ram på "Jakob og mig". Til sidst havner drengenes overmand med hensyn til gale streger dog i et omrejsende cirkus.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.
Naja Münster er spændt. Hele familien skal nemlig på weekendhyggetur til Mørkestrup Slot. Et gammelt slot, hvor kong Ole boede. Ham, som de er i familie med ifølge mors stamtræ. Men der er ikke hyggeligt. Maden er uhyggeligt moderne, og det viser sig, at der er et spøgelse på Mørkestrup Slot. Et spøgelse, der danser ballet ...Naja Münster har sin egen kanal på YouTube.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet Cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".
4. bind i serien om den bøvede helt Lester, der kæmper for at blive halvgud (og lækker) igen. Tyrannens gravkammer er 4. og næstsidste bind i serien Apollons prvøvelser. Serien henvender sig til alle fans af Rick Riordans univers! Zeus er blevet godt og grundig træt af blærerøven Apollon, og for at lære ham en lektie, bortviser han ham fra Olympen. Og ikke nok med det: han gør ham til et bøvet menneske, ved navn Lester. Apollon kan kun opnå sin guddommelige status, hvis han gennemgår 5 livsfarlige prøver. Det er svært uden de guddommelige kræfter, og Apollon, nåh nej, Lester, må appellere til sine mere eller mindre guddommelige venner, som kan give ham en hånd med på vejen. Lester har klaret de første tre livsfarlige prøver. Nu står han over for den fjerde! Hans venner er med ham - men hvad godt gør det, når man står over for den mest ondskabfulde hersker, det romerske rige har oplevet. Selvlæsning fra ca. 11 år Højtlæsning fra ca. 8 år I serien Apollons prøvelser: Det skjulte orakel (1) Den dunkle profeti (2) Den brændende labyrint (3) Tyrannens gravkammer (4) 5. og sidste bind i serien forventes at udkomme i 2020.
Årets absolut sjoveste læseoplevelse for hele familien.STOP! Fingrene væk! Ikke kigge! Det her er bogen der ikke vil læses – og til barnets store begejstring gør alt, hvad den kan, for ikke at blive det! Den forvandler sig til et rat, får vinger og forsøger at flyve væk, bytter om på bogstaverne, udelader ord, sætter sågar ild til sig selv – alt sammen for at få den voksne til at lægge den væk. "Bogen der ikke ville læses" er en hyldest til det samvær, der opstår mellem børn og voksne ved sengetid – en invitation til fjol og grin, når de i fællesskab skal prøve at få styr på den genstridige bog og alle dens skøre krumspring for ikke at blive læst. David Sundin (f. 1976) er en svensk stand-upper, manuskriptforfatter, skuespiller og TV-vært. Han debuterede i 2020 med "Bogen der ikke ville læses", som solgte mere end 80.000 eksemplarer i løbet af de første måneder og blev årets bedst sælgende børnebog i Sverige i 2020. Bogen vandt Adlibrisprisen for bedste børnebog og er solgt til 20 lande. David Sundin er også nomineret til Storytel Prisen for "Lydbogen der ikke ville slutte", som fabulerer videre i samme spor.
Når man ser en nuttet bamse, er det ikke altid, man kan få den, det forstår Villads fra Valby godt. Men som alle, der kender Villads ved, vil han selvfølgelig prøve alligevel…Villads skal på museum med klassen. De skal lære om gamle dage, men i museumsbutikken ser Villads verdens sødeste tøjhund, og han er helt sikker på, at det er lige præcis sådan en tøjhund, hans lillesøster ønsker sig til sin fødselsdag. Bare Villads havde haft nogle penge, så han kunne købe tøjhunden til hende. Men det har han jo ikke. Til gengæld har han en rokketand. Og det har Yussef også. Og - VUPTI - så har Villads også en idé!Pressen skriver: »Villads er et hit; derom kan der efterhånden ikke herske nogen tvivl. Anne Sofie Hammer har endnu engang skabt en herlig historie om den skønne dreng med de skøre påhit, og bogen illustreres så fint med Dina Gellerts flotte og farverige tegninger. […] Klar - Parat - Køb!« – Signe Rugtved Andersen, Lektør »Herhjemme bliver historierne om Villads læst igen og igen, og det kommer helt sikkert også til at ske med Villads fra Valby taber en tand. Bogen har en perfekt længde til godnatlæsning, hvor man kan læse hele bogen færdig med det samme. Og Dina Gellert har som altid lavet de fineste illustrationer til at underbygge historien for de helt små.« **** - Bogrummet.dk
Alt om at være pige - Mens alle andre kysser handler om brevkasser, (lidt for) kåde hunde, løgne og hemmeligheder - og selvfølgelig om Ida, hendes venner og pinlige familie!Hvordan er det at være en 14-årig pige, når drengene pludselig hellere vil kysse end at spille Fifa? Tja, Ida ville ønske hun vidste det, men desværre vil Vitus meget hellere kysse med Liva. Populære Liva, som både har store bryster OG en kæreste, men faktisk virker lidt ligeglad med den sidste. Der er ingen retfærdighed til! Selv Idas hund får mere erfaring på kærestefronten end hende... Pinligt!Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år.»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«- Ditte Marie 13 årPressen skriver:»Dejlig, realistisk og hjertevarm historie om at være pige med alt hvad det indebærer af op- og nedture […] Skøn efterfølger til Alt om at være pige for tween piger og deres voksne.«– Maria Sjøblom, Lektør
'Frode - og alle de andre rødder' handler om den syv-årige Frode fra Hjørne-huset, om Simme, den største af alle rødderne, om Stinne, der er Frodes kæreste, om Spætte, der altid glemmer det, han skal huske, om Dille, der vil afspore et tog, om Læris, en højst mærkværdig dreng, som tænker bedre end de fleste, om Irene TV, og fru Ravn, der er to meget nysgerrige damer, om hr. Storm, der er frygtelig, forfærdelig og afskyeligt vredladen, og som altid kommer galt af sted, og om en mystisk mand på løbehjul.Indlæst af multikunstneren Flemming Quist Møller, som har henrykket både børn og voksne gennem de sidste 40 år med bøgerne om Bennys badekar, Cykelmyggen Egon, Snuden og Jungledyret Hugo. Senest har han haft stor succes med filmen 'Cykelmyggen og Dansemyggen', som trak fulde huse i biografer landet over.
Tag med til Nordpolen! Grib tørklæde og vanter! IS MONSTER FUNDET PÅ NORDPOLEN! Avis overskrifterne larmer Læs alt om det! Læs alt om det! Men hvad sker der, når en nysgerrig forældreløs møder den 10.000-årige mammut? Det er en utrolig historie - og det er lige her! Elsie bor på gaden i det victorianske London. Hun har læst om is-monstret: en uldne mammut fundet på Nordpolen. Men da Elsie endelig møder mammuten, bliver det starten på et utroligt eventyr fra London til hjertet af Arktis!"Når du er begyndt på Ismonstret kan du ikke lægge den fra dig, den er super spændende og hænger godt sammen"... "Ismonstret har mange og ret korte kapitler. Det kan jeg godt lide, da jeg så føler, at bogen faktisk er kortere end den er." - Bech´s Books 5 stjerner, Freya F. født 2006.
Efter at Bubbis Hollywoodeventyr er gået helt galt, må han tage benene på nakken og flygte ud i vildmarken. Men Bubbis onde klon følger efter – og det er næsten ikke det værste. For i vildmarken møder Bubbi pludselig en kæmpestor Grizzlybjørn, og nu får han brug for alle de tricks, han kan …En perlerække af gakkede optrin inspireret af Morten Münsters ultrapopulære YouTube-videoer om “Bubbi, den talende hund” blandet med hæsblæsende action!
Gummi-Tarzan er en sjov og varm historie om drengen Ivan Olsen, der efter et tilfældigt møde med en vaskeægte heks bliver Tarzan for en dag. Med forfatterens egne illustrationer, farvelagt af Maya Bang Kirkegaard.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.
Gevinst! Den altid fuldstændig skøre og geniale Tom Gates er klar med sin fjerde bog på det danske marked.Skolen har motionsdag, og Toms klasselærer er opsat på, at 5.F ikke skal ende på sidstepladsen - igen. Toms far har trænet, så han kan løbe med i forældreløbet - så pinligt!Samtidig er Tom blevet skolemakker med den noget klodsede dreng Joey, og det skaber ulykker i skolegården. For at det ikke skal være løgn, er der også en talentkonkurrence på skolen, hvor Tom Gates' band, Dogzombies, skal spille. Men hvordan skal alt kunne gå fantastisk, når dumme Marcus Meldrew prøver at sabotere det hele?!Tom må finde på en mega sej og snedig plan, så 1) Toms far ikke ødelægger hans ry på skolen, 2) Dogzombies kan spille til talentkonkurrencen, og 3) Joey ikke ødelægger Toms elskede guitar ved et uheld. Heldigvis er Tom Gates som altid fuld af geniale ideer!Bogen er spækfyldt med sprudlende udråb, tegninger og et dansende insekt, der fungerer som flipbog i hjørnet. GENIALT!Pressen skriver:»Få kan tegne og fortælle som den kringlede børnehjerne Tom Gates, opfundet af forfatter Liz Pichon.«– Ud og Se »Den ret sjove tekst er fyldt med udråb og stregtegninger, der fremhæver Toms mening om tingene. Der er meget lidt tekst på hver side, som derfor er overskuelig og let at gå til, også for dem, der måske ikke er helt vilde med at læse, men som alligevel gerne vil have en sjov bog. «– Torben Wilhelmsen, Lektør »Den fjerde af Tom Gates til al overflod illustrerede dagbog. Tom er ret fantasifuld, og i denne fjerde bog er der interessante indslag om, hvordan man laver kodealfabeter og papirknaldere der kan skræmme livet af enhver, men mest storesøstre.«– Birte Strandby, Bogvægten»Tom Gates-universet er godt skrevet. Bøgerne er nemme at læse, fordi der er tegninger, store bogstaver og teksten er håndskrevet. De er humoristiske. Bag på bogen står der, at der er 100 % lattergaranti. Og det passer! Jeg vil anbefale den til mine venner.«**** – Malthe Højlund Hovind, Kid’s News
Villads fra Valby er, som alle ved, fuld af gode idéer, både i skolen og når han leger med sin nabo Frida. Han spiller fodbold, holder fødselsdag, ønsker sig et kæledyr og klæder sig ud til halloween, præcis ligesom alle andre børn. Men når det er Villads, har tingene det bare med at udvikle sig lidt anderledes end planlagt. Han keder sig nogle gange, ham Villads, men det er meget svært at kede sig i hans selskab.Villads fra Valby får nye ideer er en højtlæsningsbog om Villads fra Valby og består af en blanding af helt nye historier - og så nogle af de historier, som du sikkert allerede kender. Du kan både høre om, hvordan man bygger en robot; om aber og fødselsdag og om, hvor sjovt det kan være at vaske gulv. Og så kan du høre om Villads’ halloween og om dengang, hvor han brød ind i sit eget hus. For slet ikke at tale om det nytår, hvor han fandt Verdens Største Bordbombe.Pressen skriver:»Som bekendt går tiden hurtigt i godt selskab. Og godt selskab det er Villads fra Valby.«- @aeseloere, Instagram, (22.06.19)
Jakob Martin Strids allerførste illustrerede børnebog - med rimede vers, som MUSTAFAS KIOSK og MIN MORMORS GEBIS - som dog først blev udgivet i 1999. Nu i 4. oplag i det lille format.
14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.