Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Eventyret om Heartstopper startede digitalt, da forfatteren Alice Oseman selv udgav sine fortællinger som en webtegneserie. Ganske hurtigt voksede en stærk fanbase omkring universet og omkring Nick og Charlies kærlighedshistorie – og på bare et par timer lykkedes det at samle nok penge så den første, fysiske udgave kunne udkomme i England. Siden er det gået stærkt, og Nick og Charlies romance bliver nu udgivet verden over, og vi kan også nyde kærligheden på Netflix i serien Heartstopper. Der følger en sæson 2 og 3, da serien også på skærmen er blevet et stort hit.Heartstopper Blå Bog er spækket med eksklusivt indhold fra Heartstopper-universet. Herunder aldrig før trykte illustrationer, en eksklusiv minitegneserie, et tilbageblik på Alice Osemans Heartstopper-tegninger gennem årene, profilsider om de fleste karakterer, test og indsigt i forfatterens kreative proces – alt sammen fortalt af en tegneserieversion af Alice selv.
Mille og Mille - de to veninder med samme fornavn og samme humor - har nok at gøre. Der er Jonas og hans kæreste Luna, som skal drilles. Der er hunden Basse, der skal lære at ligge død. Og der er et badeværelse, der skal fyldes med balloner, så Milles mor bliver nødt til at tisse i haven. Så da Milles mor skal til London med sit arbejde, og Mille skal passes af sin mormor, er det lidt af et chok. For ikke alene er Milles mormor en dame med guldsmykker og lyserøde negle. Hun er også en dame med mange regler.Veninderne ser kun en udvej: De er nødt til at lave fis med Milles mormor! For er det egentlig så vigtigt, om sæben dufter af roser eller af tomater? Om man spiser gulerødder eller chips? Og hvad laver Milles mormor egentlig, når hun forsvinder over i parken i sine højhælede sko?Om forfatteren:Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017), samt ungdomsromanen ’’Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’’ (2016). Senest har hun haft stor succes med ’’Bøgerne om Magda’’.
"Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).
3. bind i serien Myntes dagbog, som er både humoristisk og alvorlig og handler om en nogenlunde normal piges nogenlunde normale hverdag. Dagbogen er fuld af Myntes egne tegninger, dimser og kruseduller.Mynte er helt nede over, at hun er så sindssygt dårlig til matematik. Det er hendes velmenende forældre også, så de hyrer en mentor til hende, så hun kan få et boost inden terminsprøven senere på året. Mentoren viser sig at være alt andet end den heks fra Hans og Grete, som Mynte forestillede sig ... han hedder Matthias og er god til andet end matematik ...Det der mentorhalløj ender dog med at blive temmelig akavet, og Myntes herlige veninde Zosia træder til og sørger for en lykkelig slutning på misèren.
De traditionsrige Riverdale Festdage bliver vækket til live efter 75 år, og byen står på den anden ende af spænding. Det går dog hurtigt op for Archie, Betty, Jughead og Veronica, at byens fortid er endnu mørkere end hidtil troet. Der findes ingen omtaler af festdagene i de lokale arkiver, og på Riverdale High bliver deltagerne i den store skønhedskonkurrence ved med at komme ud for ”ulykker”.Nogen forsøger tydeligvis at sabotere festlighederne – men hvem? Og hvorfor? Da et skelet dukker op i forbindelse med festdagenes åbning, står det klart for de fire venner, at svarene skal findes i en fortid, som alle andre i byen helst vil begrave. Vil det lykkes for Archie og hans venner at afdække sandheden, før nogen sætter en blodig stopper for dem?Maple-mordene er en helt ny historie, som ikke er en del af den populære tv-serie!
Panda Tju er en sød lille panda, der kan nyse helt VILDT, og når han nyser, sker der altid ting og sager – man ved bare aldrig helt, hvornår det sker… Neil Gaiman og illustrator Adam Rex har skabt et småskørt og nuttet dyremiljø, hvor ting går galt, men altid bliver godt igen.I Panda Tju i skole er Panda Tju nervøs for sin første skoledag. Hvordan skal det mon gå? For når man er en lille panda med et kæmpenys, sker der altid ting og sager!Pressen skriver: »Makkerparret Gaiman og Rex fortæller i denne søde billedbog om Panda Tju en fin og overraskende historie om følelser og identitet på barnets første skoledag […] Er man panda-fan er det oplagt hyggelæsning, men der er bestemt også basis for en snak med barnet om følelser og identitet i forbindelse med de første spæde skridt ud i verden.«- Pia Bechmann, Litteratursiden
Anna elsker sin vildhest Ponyhjerte og holder meget af at mødes med den i skoven. Men Anna må holde sin pony hemmelig for alle, og det er hun ofte rigtig træt af. En dag hvor Anna er på besøg på Højby Hovedgård for at lave skolearbejde, møder hun islænderen Elver. Elver er en fantastisk hest, og de to får hurtigt et helt særligt forhold efter en tur i skoven. Elver flytter i pleje hos Anna på orkidegården, men hvordan har Ponyhjerte det med, at der nu er en ny pony i Annas liv?Ponyhjerte – En vildhest i skolegården er syvende bind om Anna og hendes vildhest, Ponyhjerte. Bøgerne er skrevet af Usch Luhn, der skriver filmmanuskripter og børnebøger. De søde illustrationer er tegnet af Franziska Harvey, der som freelanceillustrator har illustreret en række børnebøger.
Der foregår noget hemmeligt på Østre Skole ...Der er ballade i klassen med magiske dyr! Lærerinden Miss Cornfield griber nemlig Silas i at gøre noget rigtig dumt. Bliver han nu smidt ud af skolen? Nej, i stedet får Silas et talende dyr, nemlig Rick fra Florida, en fræk krokodille med temmelig dårlig ånde. Er det en belønning eller en straf? Og er det overhovedet en god ide at tage en krokodille med på lejrskole?Eventyret fortsætter … Fjerde bind i en sjov, spændende og magisk serie.
SEB AKA SCOOTERBOY er tredje bog i SKATERLAND serien – en serie til alle 8-12 årige, der interesserer sig for skateboard, løbehjul og BMX. Bøgerne er illustreret med QR-koder, som linker til videoer, tips og facts om de tricks, der omtales i historien.Seb falder hurtigt til i den nye klasse, især fordi han har Krissy og Momo at skate med. Så da Max fra kommunen ringer og skal bruge et par skatere til en ny reklamefilm for Skaterland, ved Seb godt, hvem det skal være. Der er bare to problemer for Scooterboy. Han skal have hjelm på for selv at være med, og den er der en anden, der har taget. Og hvordan får man lige en en pige med i filmen, sådan som Max gerne vil have? For så vidt Seb ved, er der ingen piger, der skater.
Det er hårdt arbejde at have en hundehvalp. Især når den er så fræk som Livs hund Mini. Den bider i alt. Liv elsker Mini alligevel. Det er Livs job at passe sin hvalp. Det er hun stor nok til. Men hun er ikke stor nok til at få farvet hår. Liv vil ellers godt være lige så smart som Kiki. Den seje pige med det sjove hår som arbejder i mors salon. Kiki ved alt om hår og drenge. Måske kan hun hjælpe liv? For det ville være rart, hvis Martin opdagede hende.Lix: 16
Ib Madsen var en helt almindelig dreng. Venlig, fornuftig, kløgtig, med orden i sagerne og med sunde interesser. Måske ikke den kønneste, man kunne tænke sig, men så absolut heller ikke grim.”Ib skal nok blive til noget,” sagde folk altid. Og han var da også en glad dreng. Der var i hvert fald ingen, som kunne huske nogensinde at have set ham andet. Men det er ikke altid, øjnene ser det, der er lige foran snuden af en. I denne billedbog fortæller teksten en historie, billederne en anden...Illustreret i farver af Rasmus Bregnhøi.Pressen skrev:»Skøn, helstøbt og tankevækkende billedbog, der griber både børn og voksne om hjertet. Må være en af de bedste udgivelser i år, og den bør derfor være at finde på alle børnebiblioteker - store som små. Den bliver i hvert fald at finde hjemme i min datters bogreol.«– Marion Tirsgaard, Lektør»Historien om Ib Madsen er en billedbog, som berører alvorlige emner som mobning, ensomhed og i det hele taget det at se og at blive set af andre mennesker. Derfor vil både børn og voksne få noget ud af bogen og dens fabelagtige illustrationer, hvor der i øvrigt også er indlagt en lille "Find Holger" - eller i dette tilfælde "Find Ib"-udfordring … Bogen vil formentlig kræve en aktiv forælder eller lærer, der kan hjælpe de yngste læsere eller lyttere til at få vakt den eftertanke, som bogen helt sikkert fortjener.«***** – Louise Landholt, KultuNaut»Mobning er et oplagt emne i børnebøger, men sjældent er det formidlet så smukt som i den medrivende fortælling om Ib Madsen … Den tragiske slutning rummer plads til både fortolkning og seriøse snakke om mobning, og så er de fængslende illustrationer en god grund til at læse historien om Ib Madsen flere gange.«***** – Simon Staun, Fyns Stiftstidende
Charlie troede ikke, at Nick nogensinde ville kunne falde for ham, men nu er de officielt kærester. Charlie begynder at føle sig klar til at sige de tre små ord: Jeg elsker dig. Nick har følt det samme, men han har meget at bekymre sig om – ikke mindst at springe ud over for sin far og det faktum, at Charlie måske har en spiseforstyrrelse. Mens sommeren bliver til efterår, og et nyt skoleår begynder, er Charlie og Nick ved at få øjnene op for, hvad kærlighed betyder. Alice Oseman fortsætter her sin vigtige graphic novel-fortælling og udfolder nye sider af historien om at være ung og forelsket i en af samme køn.Heartstopper har fra starten været båret af en stærk fanbase. Forfatteren udgav oprindeligt fortællingen digitalt, og gennem crowdfunding lykkedes det hende på bare to timer at samle penge nok ind til den første fysiske udgave, der udkom i 2018 i England. Siden er det gået stærkt, og Nick og Charlies kærlighedshistorie udgives verden over – og kan også ses som serie på Netflix
From WEBTOON, the #1 digital comic platform, comes unOrdinary - one of the site's biggest and most exciting comics, with an incredible 1.2 BILLION VIEWS and 5.8 MILLION SUBSCRIBERS!
Ida på 14 år savner en manual for at være kærester, der kan guide hende lidt i alt det, som er for første gang. Hvordan gør man? Hvad er normalt? Hvad forventer kæresten, som er et år ældre end Ida? Hvad siger veninderne? Hvordan takler man sin pinlige familie og de mange akavede situationer?Alt om at være pige 4 - Når man får en kæreste af Camilla Wandahl og Sandra Schwartz taler direkte ind i et moderne pigeliv.
Der foregår noget hemmeligt på Østre Skole. Nogle af eleverne får nemlig et magisk dyr. Et dyr, der kan tale. Og som bliver deres bedste ven.Miss Cornfields klasse skal overnatte i en skov-camp. Eleverne glæder sig til at bygge foderhuse til skovens dyr og opleve den vilde natur. Men noget er helt forkert! For en mørk skygge bevæger sig rundt mellem træerne ... De magiske dyr er i højeste alarmberedskab. Hvem følger efter dem? Og er det noget farligt? En aften tager leoparden Leander en beslutning: Dyrene må samles og gøre noget!Eventyret fortsætter ...
Nanna er en helt almindelig skolepige. Men hun har en hemmelighed: Hun er også Youtube- og popstjernen Star Girl! Star Girl har vundet en pris, og hun skal lave en video med en takketale til prisuddelingen. Men Nanna er på lejrskole med klassen. Og Nannas lærer har taget deres mobiler. Hvordan får Nanna sin mobil tilbage og optaget videoen, uden resten af klassen opdager, at hun er Star Girl?
Mine ar er et autofiktivt værk, som lægger sig i forlængelse af bl.a. Lynkineser, der var indstillet til Nordisk Råds Børnelitteraturpris. Gennem korte nedslag i forfatterens liv fortæller Wung-Sung om de mange fysiske ar, han har pådraget sig gennem livet, fra han som toårig var ombord på et skib med sine forældre ud for Japans kyster, til årene som stor skoledreng i Houston, Texas og hjemme på Ærø igen som teenager. Bogen er skrevet med forfatterens velkendte, skarpe humor og fantasi.
”Så snart jeg ser stedet, mærker jeg tårerne presse sig på. Det er det sted, jeg har set i mine drømme i månedsvis. Det er her, Ravna dør.”Elverjægeren Marvis vil dræbe alle troldfolk ved hjælp af Ravna. Ravna og Maises eneste redning er et ritual, der kan forvandle Ravna til menneske. Men ritualet kræver hjælp fra de andre troldfolk, og de mangler stadig en åmand. Samtidig har Tjørn vendt sig imod dem, og med Tjørns hjælp kan elverjægerne finde dem, uanset hvor de gemmer sig ...
Betty, Veronica, Cheryl og resten af River Vixens skal på træningslejr henover weekenden, så Archie, Jughead og alle drengene beslutter sig for at holde pokeraften. Da en storm skaber strømsvigt, forsvinder hele pengepuljen ud i den blå luft. Tyven må være iblandt dem, men hvem er det? Pigerne opdager, at de skal dele lejren med to andre hold, som rivaliserer hinanden. Det ene hold mener nemlig, at det andet hold er skyld i, at en af deres holdkammerater forsvandt for nogle år siden. Betty og Veronica vil udforske sagen, men straks begynder der at ske uhyggelige ting i lejren. Og da en af pigerne er lige ved at drukne, ved de, at de er nødt til at finde ud af, hvad der foregår, før nogen kommer til skade – eller det der er værre. En cheerleaders død er en helt ny historie, som ikke er en del af den populære tv-serie!
Zira og Alberte var har været bedste veninder altid, men pludselig går alt i stykker mellem dem.Så starter de på samme gymnasium, og mens Alberte begynder at få succes som youtuber og bliver vildt populær, lukker Zira sig mere og mere inde i sig selv.Men måske er alting ikke, som det ser ud i en video på youtube. En roman om status og selvhad. Om de mennesker, vi har brug for, og de mennesker, vi gerne vil være – og hvordan de to kan være svære at forene.
Der starter en ny pige i klassen. Gabriella. Hun er rigtig sød og populær. Det synes alle i hvert fald, bare ikke Klara. Hun synes faktisk at Gabriella er irriterende og tarvelig, og det er svært for hende at fortælle det til de andre, som bare synes, at Klara virker jaloux. Det bliver ikke nemmere af, at Julie, der normalt er den populære i klassen, er på ferie, og at Rose er blevet Gabriellas nye sidekammerat.Klara vil ikke bare være en, der sidder og kigger beundrende på Gabriella. Hun vil være en god kammerat og vente på Julie, der snart kommer tilbage.Men er det nu så klogt? For pludselig kan Klara mærke, at hun er udenfor.Hvad skal hun gøre? K for Klara er en serie bøger, der fat på de problemer, som piger mellem 6-10 år oplever både i og uden for skolen.
Hvem har egentlig lyst til at holde foredrag om sin egen far den første dag på en ny skole? Vilde gør det faktisk gerne. Men det er, fordi det er sjovt at fortælle om en far, der bor i Afrika og redder forladte tigerunger. Vilde har bare et problem, og det er rigtig stort: Der er ikke noget af det, hun siger, der er sandt.Det du ikke ved om Vilde er en historie om at være næsten tretten og usikker og ny i klassen. Det er en historie om gode og mindre gode venner, ballet, store drømme og det at være forelsket i den sejeste dreng i klassen. Men det er først og fremmest en historie om at have en far, som ikke er i Afrika, men et helt andet sted, som ingen må vide noget om.
Lars Daneskov fortsætter sin humoristiske og fantasifulde serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Stenfjæs går igen er en spøgelsesfuld historie om lejrskole og hjemve, ketchup og usynlige heste og om, hvad der kan ske, når ens ønskesten pludselig kommer i de forkerte hænder.Lulu og Otto skal på lejrtur med klassen. I to dage skal de bo på Hasselback Slot, hvilket Otto ikke er særlig glad for. Han har nemlig læst, at der bor spøgelser på slottet. Heldigvis forsikrer klasselæreren, Verner Dam, dem om, at spøgelserne på slottet selvfølgelig ikke findes i virkeligheden – selvom man nogen gange godt kunne ønske sig, at de gjorde.Lulu når lige akkurat at se, hvad det er for en sten, Verner Dam sidder med i hånden, mens han ønsker, og før hun kan nå at forhindre det, har Stenfjæs fået alle spøgelserne på Hasselback Slot vakt til live. Snart står de to venner ansigt til ansigt med den gamle Baron von Schmuksak, hans store kærlighed, køkkenpigen Iris, og især hans meget rasende kone, Bothilde. Der er nemlig mere mellem himmel og jord, end man måske lige går rundt og tror. Det er bare noget forfærdelig rod, når det også er på det værelse, hvor man selv skal sove. Lulu ved, at det igen er op til hende at få fingrene i Stenfjæs, så verden kan blive sig selv igen.Stenfjæs-serien er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.Pressen skriver: »Stenfjæs bøgerne bliver sammenlignet med Ole Lund Kirkegaard, og med rette, for disse to bøger af Lars Daneskov er utrolig morsomme, samtidig med at de både kan underholdte børn og de voksne - særligt elsker jeg at bøgerne er med til at give lidt stof til eftertanke til de voksne […] Jeg er ikke i tvivl om at den her serie kan blive en ny favorit i de danske hjem. Det er det i hvert fald allerede blevet herhjemme.« ***** - Karin Hald, Skrivepulten»Der er simpelthen ikke noget bedre end at læse en bog højt for sine børn, som man selv er vild med. Stenfjæs går igen har alt, hvad der gør en børnebog god. Lejrskole med hjemve, et godt venskab, sjove spøgelser og en vaskeægte kærlighedshistorie. Den egner sig til børn fra 6 år og er virkelig flot illustreret af Charlotte Pardi. Jeg glæder mig lige så meget som min søn til den næste Stenfjæs-bog kommer... Stenfjæs går igen er simpelthen fantastisk«- Karen Rosenfeldt, Bogblogger.dk»Igen bliver man blæst bagover af Lars Daneskovs fortælleglæde og skøre indfald, der taler til både børn og voksne... Charlotte Pardis sort/hvide illustrationer er så skønne og spiller rigtig godt sammen med det skrevne ord. Kapitlerne har en fin længde i forhold til højtlæsning og det er en historie der kan appellere til både drenge og piger. Mine drenge på snart 7 år elsker ihvertfald 'Stenfjæs' og Lars Daneskovs bøger generelt.« - Litteratursiden»[…] som Lars Daneskov skriver, vil han gerne skrive bøger der henvender sig til et bredt publikum, hvor der gerne må være noget for de små, de lidt større og til de voksne. At der er plads til eftertanke, humor og at det er familiebøger. Og det må man sige, han virkelig har formået med den her bog.«- Sanne78, Bogrummet.»Som etteren er bogen sjovt og godt skrevet, men den imponerede og overraskede mig ved at forny konceptet. […] For når du og dit barn følger Lulu og Otto på en skoleudflugt til Hasselback Slot, hvor Lulu møder Stenfjæs igen og ender med at skulle få et trekantsdrama mellem tre spøgelser til at gå op, er det umuligt ikke at være fængslet.«- Venturadk, Instagram
”Jeg ville ikke ligefrem sige, at det lød fristende med endnu en tur ned i kælderen. Selvom jeg efterhånden var ret sikker på, at det ikke var Lille Olav, som Thea og jeg havde hørt, så hjalp det ikke. Jeg vidste jo ikke, hvad det så var. Det kunne være alt muligt væmmeligt. Og det værste var, at det måske stadig var dernede!” Der er gået fire måneder, siden superbitchene blev uvenner, og Anne Bea og Nils rykkede op fra syvende klasses absolutte bundliga. Nu nærmer Anne Beas 13-års fødselsdag sig med hastige skridt, men der er lige noget, der skal overstås først; lejrskolen! Men det er selvfølgelig ikke hvilken som helst lejrskole, for hele klassen, både venner og fjender, skal med, og de skal bo på et gammelt, forladt hotel, hvor det spøger om natten, og temaet for lejrskolen er bootcamp! Og den slags kan godt være svært, når man ikke ser så godt …Det bliver en tur, Anne Bea sent vil glemme, for hvem står bag den uhyggelige knirken, der lyder i natten, hvad gemmer der sig i kælderen, og hvem er ham den spændende med underbiddet og den mærkelige frisure? Og kan man egentlig godt være forelsket i to helt forskellige drenge på samme tid?Norske Audhild Solberg har skrevet sin tredje roman om Anne Bea og superbitchene, og igen er tonen humoristisk og befriende usentimental, selvom det handler om, hvordan man tackler det at være anderledes, lidt usikker og nederst i hierarkiet. Tidligere er udkommet Kampen mod superbitchene og Superbitchene bliver til grin, hvoraf den første i 2014 blev tildelt ARK’s litteraturpris for bedste norske børnebog.
Every crazy story has an ending ... Men jeg er Selma Z for altid. Og i det her liv er enhver slutning bare en ny sindssyg begyndelse! Lix: 20
To nye historier om bedsteveninderne Hanna & Emma. Varme fortællinger om hverdagsdramatik i øjenhøjde med pigerne.I Fang tyven! bliver Hanna og Emmas detektivevner sat på prøve. For der er en tyv på spil i klassen. Men hvem kan dog finde på at stjæle?I På skitur skal Hanna, Emma og Jill på skitur med Hannas mor og Jills far, der er kærester. Amalie fra klassen skal også med, men Hanna bliver i tvivl om, om hun i virkeligheden ikke bare gerne vil have Emma helt for sig selv?Hanna & Emma. Fang tyven! / På skitur er femte bind i serien om Hanna & Emma, to bedsteveninder, der altid er der for hinanden. Hver bog i serien fortæller to korte historier om pigerne og de ting, der fylder i deres hverdag: Skole, venner, familie.Letlæst fra ca. 7 år.Pressen skriver:»Historierne er godt fortalt og velfungerende med fine spændingskurver.«– Lektør, uge 45 2015
Liv elsker heste. Sammen med Ester begynder hun til ridning. Det gør Mette også. Den nye pige i klassen. Hende elsker Liv ikke, for hun vil bestemme det hele. Men Ester kan vist godt lide Mette. Pludselig laver de alt muligt sammen. Uden at spørge om Liv vil være med. Liv føler sig helt alene. Men så får naboens hund hvalpe. Liv elsker hunde højere end heste. Og det viser sig at være heldigt.Læs om det hele i Livs dagbog.
Liv har nok at se til. Else er blevet syg, så hun må også passe Stella, Mini's mor. Det er et stort arbejde at have to hunde. Det opdager Liv. Stella løber hele tiden væk, fordi hun savner Else. Mini er bare fræk. Så det er rart med et par dage fri på lejrskole.På lejrskolen får pigerne en idé og lægger planer. Så det er bare at vente på, at det bliver nat. Drenge, pas på, for piger styrer!Lix: 17
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.