Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sydney Taylor Honor Award winnerNational Jewish Book Award finalistNeal Shusterman, Margaret A. Edwards Award WinnerNational Book Award winner Neal Shusterman and acclaimed illustrator Andres Vera Martinez present a graphic novel exploring the Holocaust through surreal visions and a textured canvas of heroism and hope.Courage to Dream plunges readers into the Holocaust - one of the greatest atrocities in human history - delving into the core of what it means to face the extinction of everything and everyone you hold dear.This gripping, multifaceted tapestry is woven from Jewish folklore and cultural history. Five interlocking narratives explore one common story - the tradition of resistance and uplift. Neal Shusterman and Andres Vera Martinez are internationally renowned creators who have collaborated on a masterwork that encourages the compassionate, bold reaching for a dream.
4500 år før vores tidsregning. Om få dage afholdes årets største forårsfest med ritualer, ofringer og sanseløs fest under fuldmånens første stråler. Andrak har levet hele sit liv isoleret som nomade med sin mor, der er shaman. Nu er de på vej til festpladsen, og hans egen indvielse som shaman kommer nærmere. Det er hans skæbne. Men Andrak bærer på en stor hemmelighed. Inderst inde drømmer han om at leve et helt almindeligt liv på en af de mange bopladser. Et liv med familier, mandefællesskaber – og piger. Da fremmede begynder at hærge og plyndre bopladser i deres område, må Andrak og hans mor flygte. Det vender op og ned på deres liv, og pludselig får Andrak helt nye muligheder. Hvis han kan skjule sin hemmelighed... En roman om løgn, hemmeligheder, mystik og kærlighed. Og om at finde ud af, hvem man er. Uddrag fra bogen: ”Hvad ser du?” spørger den blinde mand og rækker hånden ud for at mærke. ”Jeg ved det ikke endnu, noget mørkt.” Hun lader ham ikke mærke på noget. Folk begynder at mumle uroligt om den mørke klump. Min mor skærer i den, og alle skriger, da blod sprøjter ud af klumpen og rammer min mor lige i ansigtet. ”Dødens tegn, dødens tegn!” råber en, og folk begynder at trække sig skrigende væk.
Ingeniør CYRUS SMITH, korrespondent GIDEON SPILETT, tjener NAB, mastrosen PENCROFF og den forældreløse 15-årige HERBERT BROW begiver sig ud på ballonfærd, men efter en ulykke strander de på en øde ø og får skabt et lille samfund.Øen rummer dog visse farer, men hver gang de er i fare, får de uventet hjælp af en mystisk person.Midt i historien tager de fem over for at udforske en nabo-ø, hvor de finder en meget ensom mand. Det viser sig at være en person fra KAPTAJN GRANTS BØRN, som er blevet efterladt på øen.Da et dramatisk vulkanudbrud på øen truer med at udslette alt, synes der ikke at være nogen udvej.Når øen seks beboere at blive reddet?DEN HEMMELIGHEDSFULDE Ø er en selvstændig opfølger til KAPTAJN GRANTS BØRN.Jules Vernes bog stammer fra 1875.Gads Lette Klassikere er genudgivelser i læsevenlig udgave.Lix: 23,5 - ml=10,3 lo=13,2
Gulliver tror først, at han drømmer, da han vågner i landet Lilliput. For at overleve må han lære at begå sig som en kæmpe blandt lilliputterne. Han kommer ud for mange eventyr og forunderlige oplevelser, også da han kommer til kæmpernes land. Så er det pludselig ham, der er den lille.“Gullivers rejser” er en del af Letlæste klassikere som er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Bøgerne er genfortalt af den svenske børnebogsforfatter Maj Bylock og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Maj Bylock (1931-2019) har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.Lix: 27
Nielsens danmarkshistorie er en krønike om arbejderfamilien Nielsen, som begynder ved Slaget på Fælleden og slutter i nutiden under coronabølgen. Det er en fortælling om modige børn og stædige forældre. Om fortidens fattigdom og nutidens sammenhold. Om børneliv gennem tiderne og én families ukuelige vilje til at skabe forandring.En historie i børnehøjde om Danmark gennem 150 år fortalt for alle mellem 6 og 100 år. Bogen er skrevet af Mette Finderup, illustreret af Sussi Bech og udviklet i samarbejde med Socialdemokratiet.- Nielsen-genet fik lille Jens til at blande sig i Slaget på Fælleden!- Ida-Marie blandede sig i serveringen … til sin farfars sølvbryllup … af hensyn til klimaet!”Nielsen-genet … det er en ting, der løber i familien. Vi har altid blandet os, når vi havde en sag. Somme tider gør vi noget klogt. Somme tider noget meget dumt.”
Det får tragiske konsekvenser, da mohikaneren Chingachgook og hans søn Uncas sammen med den hvide spejder Falkeøje forsøger at befri to unge engelske kvinder, der er blevet bortført af en fjendtlig indianerstamme, der kæmper på franskmændenes side under den franske og indianske krig i Nordamerika i midten af 1700-tallet.DEN SIDSTE MOHIKANER regnes for at være et hovedværk inden for amerikansk litteratur.Gads Lette Klassikere er genudgivelser i læsevenlig udgave.Lix: 24,6 – ml=13,7 lo=24,6
”Giver indblik i krigens virkelighed, sådan som den ses gennem en ung soldats øjne” Folkeskolen.dk”Emmer af kærlighed til fodboldspillet” Bogblogger.dkJack var soldat under Første Verdenskrig, og da han besøger soldatergravene i Frankrig, genkender han sine døde kammeraters navne på stenene. På den ellers mennesketomme kirkegård genkender han også en anden besøgende: en fjende, der engang for en kort stund var en ven. Blandt de brutale minder fra en meningsløs og blodig krig står en enkelt episode pludselig lysende klar: julenat mødtes de kæmpende i ingenmandsland mellem skyttegravene for at spille fodbold.Denne roman er baseret på virkelige begivenheder fra Første Verdenskrig.
Serien JEG OVERLEVEDE fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.JEG OVERLEVEDE TITANICS FORLIS I 1912Synkefrit … indtil en skønne nat! George Calder må være det heldigste barn i hele verden. Han og hans lillesøster, Phoebe, er sammen med deres tante om bord på TITANIC, det mest storslåede skib, der nogensinde er blevet bygget.George kan ikke modstå fristelsen til at udforske hver eneste centimeter af det utrolige skib, selvom hans tante på det strengeste har forbudt det. Og så sker det umulige – TITANIC rammer et isbjerg, og vandet strømmer ind. George er fanget, alene og bange, på det store skib. Han har altid rodet sig ud af problemer før … men kan han overleve det her?Lix: 24,7 ml: 10,2 lo: 14,5
Serien JEG OVERLEVEDE fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.JEG OVERLEVEDE DEN NAZISTISKE INVASION I 1944I en jødisk ghetto kæmper Max Rosen og hans søster Zena for at overleve, efter at deres far er blevet ført væk af nazisterne. Det lykkes Max og Zena at undslippe og flygte ind i en nærliggende skov.Her møder de en gruppe jødiske modstandsfolk, der tager dem med til en hemmelig lejr dybt inde i skoven. Men snart regner det med bomber omkring dem.Kan Max og Zena overleve følgerne af den nazistiske invasion? Lix: 27,0 ml: 11,5 lo: 15,5
Den forældreløse Oliver Twist havner i kløerne på denberygtede skurk Fagin, som lærer børn at blive lommetyve.Det kriminelle liv i Londons mørke, skumle gader er ikke noget for Oliver,men det er farligt at stikke af fra byens værste skurke.Letlæste klassikere er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Bøgerne er genfortalt af den svenske børnebogsforfatter Maj Bylock og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Maj Bylock (1931-2019) har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.
Forældreløse Heidi vokser op hos sin bedstefar i hans lille, men hyggelige hytte på bjerget. I Alpernes friske natur er hun fuldstændig lykkelig.Men efter nogle år bliver hun hentet af sin tante og kommer til at bo hos den rige familie Sesemann i Frankfurt, hvor hun slet ikke trives. Hun længes efter sin bedstefar og bjergene, men hvordan skal hun komme tilbage?
Ungdomsroman om bombardementet af Den Franske SkoleVi står som forstenede og kigger på flyet, der langsomt kommer nærmere. Det kan ikke være meget mere end 50 meter væk. – Det styrter ned, siger han. Den 21. marts er det 75 år siden, at Den Franske Skole på Frederiksberg blev ramt af bomber fra allierede fly, der forvekslede skolen og Shellhuset, som var missionens egentlige mål. 86 børn og 18 voksne døde. Jonas Kleinschmidts morfar deltog i redningsarbejdet:"Fra sit kontor på Frydendalsvej så han onsdag den 21. marts 1945 to engelske fly flyve lavt ind over byen. Kort efter kastede de deres bomber over Frederiksberg og hele området omkring Den Franske Skole. Min morfar blev en del af redningsarbejdet, hvor frivillige og brandmænd hjalp døde og sårede – primært børn – ud fra ruinerne. Igennem sit liv fortalte min morfar mange gange om den skæbnesvangre dag, men kun i overfladiske vendinger, og det var tydeligt, at det var en oplevelse, han aldrig fik bearbejdet. Da jeg fik adgang til hans erindringer for nogle år siden, fik jeg nogle af mine spørgsmål besvaret, og herfra opstod idéen til en historie om drengen Johannes, der rejser tilbage i tiden og møder sin farfar som ung." Englene over København er en rørende og barsk fortælling om livet under besættelsen, om kærlighed på tværs af generationer – og om en af de mest dramatiske og tragiske begivenheder i nyere danmarkshistorie.Jonas Kleinschmidt er forfatter og musikredaktør. Han har skrevet ungdomsromanerne "Dig og mig og Zlatan" og "Drengene", som sidste år sikrede ham en nominering til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2019. "Englene over København" er delvis baseret på hans morfars erindringer og øjenvidneberetninger fra bombadementet af Den Franske Skole i 1945.
Vi befinder os i den mørke middelalder, hvor drengen Valde stikker af fra sine forældre. De driver et dukketeater, men Valde vil hellere ud på eventyr. På sin vej kommer han til en røverborg, hvor røverkongen Rodrigo holder til, og han er slet ikke er så slem, som rygterne siger. Men for at blive Rodrigos væbner, må Valde først gøre sig fortjent til det. En hyggelig og underholdende røverhistorie, fuld af sjove karakterer og forviklinger. En klassisk højtlæsningsbog. De tre første kapitler er skrevet af Michael Ende, og siden er bogen færdigskrevet af Wieland Freund.
Louisiana 1904, livet i sumpene er hårdt for de fattige.En dag finder fire børn tre dollars i en gammel tomatdåse.De beslutter at bestille en revolver fra Walker & Downs berømte postordrekatalog – men modtager i stedet et lommeur. Defekt, endda.Der er ikke andet for end at drage tværs gennem Amerika for at opklare misforståelsen ... eller rettere mysteriet. For der er andre, som meget gerne vil have fingre i uret.Mød her fire hovedpersoner, der ville have været Huckleberry Finns og Tom Sawyers bedste venner. Spændende, uforglemmelig, vidunderlig historie om fire modige og stædige børn."En fortælling om eventyr, rejser og flugt ... et talentfuldt stykke fortællekunst" Den italienske Andersen pris 2017
Han løber og løber og stoper først, da han når op til moskuskalven. Det giver et sæt i den. Med forskrækkede øjne kigger den ned. Med forskrækkede øjne kigger Madsen op. De møder hinandens blik, moskuskalvens sorte og Madsens blå. "Undskyld," hvisker Madsen, mens en mægtig regnvejrssky vokser sig stor i hans mave. På en vejrstation langt mod nord udspiller der sig et drama. Efter et skæbnesvangert uheld vokser et usædvanligt venskab frem, mellem en lille moskuskalv og en skægget handymand. Men det er ikke let at forene deres to verdener ...
"VIV" handler om den 17-årige Viva, der efter sin mors død for tre år siden flyttede ind hos sin mormor og hendes husholderske Avilda. Viva savner naturligvis sin mor, men hun tror faktisk, at hvis mormor ikke hele tiden snakkede om hende, så ville hun ikke tænke så meget på hende. Men Viva har heller ikke tænkt sig at blive hos Mormor og Avilda særlig meget længere. Hun vil nemlig ud og se verden. Hun har aldrig været uden for Danmarks grænser, for de sidste mange år har Danmark været besat af nazisterne. Det har Viva mærket helt tæt på, for flere gange er hun blevet vækket om natten af hendes bedste ven, Torben, der har banket på hendes vindue for at skjule sig hos hende fra Gestapo. Avilda og mormor ved ikke, at Torben har sovet hos Viva seks gange, for de tror nemlig, der er "noget med sex" mellem den unge pige og den modige modstandsmand. De ved jo ikke noget om svenskeren Hans, som Viva synes, er meget mere interessant.Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.
Året er 1848, og 14-årige Rasmus er vild og begejstret over rygterne om, at der er ved at udbryde krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. I al hemmelighed har han lavet et spyd af et kosteskaft og en brødkniv, og hans bue og pil er klar til brug. Nu venter han bare på at tysken kommer, og at de voksne vil give ham lov til at kæmpe...I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.
Treårskrigen er ved at få sin ende i 1850, og der er opnået midlertidig våbenstilstand i Slesvig-Holsten. 16-årige Rasmus er med postvognen på vej til Isted, da vognen bliver løbet over ende af en flok kvægdrivere og deres kreaturer. Hans rejsekammerater finder ham senere på jorden blødende fra hovedet, men det er ikke faldet, der har såret ham. Han har umiskendeligt genkendt to af fjendens mænd blandt driverne, som har overordentlig god grund til at ønske at tage hævn over ham.I Niels K. Christensens serie om teenageren Rasmus fra Rodskov følger vi den unge drengs eventyr under treårskrigen mod Slesvig-Holsten fra 1848-1850. Bøgerne henvender sig til unge over 12 år og kan både læses i forlængelse af hinanden og uafhængigt af hinanden.Niels K. Kristensen (1859-1924) arbejdede i mange år som skolelærer og bidragede i den forbindelse med artikler og informationer til diverse håndbøger og tidsskrifter inden for lærerfaget. I 1899 debuterede han som forfatter med børnebogen "En dreng fra ‘64", som han sidenhen fulgte op med en romanserie om den unge dreng Rasmus og hans oplevelser i krigsårene 1848-1850.
12-årige Jakobs liv ændres for altid, da han rejser tilbage til middelalderen gennem et gammelt kalkmaleri. Jakob møder drengen Jeppe, der fortæller ham om sin bror Tejs, der er slavearbejder på opførslen af en katedral. Jakob beslutter sig for at hjælpe Jeppe med at finde og befri sin bror, og det bliver starten på et farligt eventyr og et helt særligt venskab.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Nils Hartmann blev født i 1941 i København og voksede op på Præstø. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1982 med "Rejsen til Bantam", og ved siden af sit arbejde som forfatter arbejder han som oversætter, primært fra svensk og engelsk til dansk.
Tvillingefuglene er en historisk spændingsroman for børn – om mod, identitet og venskab. Om at miste sin familie og finde en ny – og om at acceptere, at selvom man er søskende, er man ikke nødvendigvis ens.14-årige Frigg bor i en lille landsby sammen med sin tvillingebror Eirik og deres bedstemor. En dag bliver landsbyen angrebet af fjendtlige mænd, der plyndrer, dræber og tager fanger – og Frigg er den eneste, der undslipper. Eirik er forsvundet – er han blevet fanget eller dræbt? Frigg rejser efter de fremmede for at finde sin bror sammen med drengen Aslak, der er stukket af fra de fremmedes skib. Undervejs møder de venner og fjender, og Frigg opdager, at en familie er meget mere end blodets bånd.Kan læses fra ca. 11 år.Bogen er skrevet af den populære børnebogsforfatter Camilla Wandahl og hendes mor, Kirsten Wandahl, der ligeledes er forfatter og underviser. De to har altid drømt om at skrive en bog sammen. Tvillingefuglene skriver sig ind i den store interesse for Danmarkshistorie, der blomstrer netop nu, men bogen er først og fremmest en god og spændende historie til børn.Pressen skriver: »Hvis man godt kan lide Skammer-universet minus magien eller Josefine Ottesens tidlige middelalder i Danerriget, så er Tvillingefuglene det rette valg af læsning. […] Tvillingefuglene er en spændende roman, og den fremstiller fint en verden med store farer, stor usikkerhed og de første tegn på kristendommens indtog. Hovedpersonen har karakter og styrke som Kaaberbøls skammerdatter, og handlingen er ikke mindre fascinerende end i Kaaberbøls roman.«- Birte Strandby, Bogvægten »En velskrevet og spændende roman, der fokuserer på Frigg og hendes rejse og udvikling, men samtidig giver et godt indblik i tiden og de vilkår man levede under. […] Samtidig er bogen en klassisk bog om at klare sig og overleve når ens hverdag bliver revet væk under fødderne på én og alle dem man kender er væk«- Johanne Elvers Madsen, Lektør»En god og spændende bog.«***** - Johannes Kristoffersen, Kid’s News»Alt i alt er det en ganske fin bog, der sagtens fortjener at blive læst.«7/10 – Bookeater»Anbefales alle børn der elsker vikingetiden, spændende bøger og en god velskrevet fortælling om venskab og sammenhold.«- Bibliotekat, Instragram
Frederik Marryats klassiske ungdomsbog "Børnene i Nyskoven" foregår i 1600-tallets England, hvor fire forældreløse børn må søge tilflugt i en hytte i Nyskoven. Op til sin død kæmpede deres far i Karl den 1.‘s hær, som er blevet fordrevet af Oliver Cromwell, og nu er også børnenes liv i fare.
Downton Abbey after dark, med herregårde, tjenestefolk og gammel overtro - en fortælling fra en tid, hvor natten var mørk, og hjælpen alt for langt væk.Nethe er alene i verden efter sin mors død. Ved at lyve sig ældre får hun arbejde som barnepige på en fornem herregård, men Klintehuus rummer dystre hemmeligheder. Er den nye frue en heks, som hendes stedsøn påstår? Og hvem er det, der lurer i mørket og slår dyr ihjel? Måske findes den virkelig: Ulven, der vil dræbe dem alle.Pressen skriver:»Cecilie Eken skriver fantastisk godt […] Derfor er det virkelig en fornøjelse at læse Natulv, der med sit enkle, men alligevel præcise sprog er i stand til at mane hele malerier frem hos læseren.«– Daiman Arguimbau, Weekendavisen, 23. oktober 2015»Historien om pigen, som tager sin skæbne i egen hånd, er velfortalt. Cecilie Eken skruer fortællingen sammen, så man lige skal læse en side mere. Og en til.«***** – Bjarne W. Andresen, JAGOO, 26. oktober 2015»Det er en underholdende roman med et lille gys om en ung kvinde i Danmark for længe siden.«– Lektør, uge 46»En rigtig spændende historisk bog med masser af gys og overtro, kærlighed, og en handling med uventede drejninger.«***** – pallesgavebod.dk»Et fint lille gys for børn og unge.«– bogrummetwp.dk»Alt i alt en fin lille spændingsbog«– bookeater.dk»Cecilie Eken skriver på dansk, så englene synger og ulvene hyler. ' Natulv' er en kulsort fortælling, der bliver hængende i læseren bagefter som en uro af uhygge og med en duft af vilddyr.«***** – Steffen Larsen, Politiken, 13. november 2015»”Natulv” er en dramatisk og spændingsfuldt fortælling, der holder læseren tryllebundet. Cecilie Eken formår at skabe en autentisk scene, og læseren har ikke svært ved at se handlingen udspille sig.«– bogvaegten.dk»Det er en meget spændende, uhyggelig og anderledes historie, der trods alt ender positivt.«-Kirsten Aggerholm, Børn & Bøger
Gyldendals Udødelige. De helt store klassikere, opdateret med kærlig hånd af levende anerkendte danske børnebogsforfattere.Gyldendals udødelige lever. Rigtige historier med rigtige helte og rigtige skurke. Ulveungen Hvidtand får en hård opvækst blandt indianerne i den nordamerikanske ødemark, hvor kun de stærkeste overlever. Med tiden affinder han sig med sin rolle som slædehund, men en værre skæbne venter forude. Hvidtand bliver solgt til en pengegrisk mand, der lever af at arrangere hundekampe, og den stolte ulv må nu kæmpe for sit liv. Timevis af sjov, spænding og dødelig alvor med Long John Silver, Lady Marion, Phileas Fogg, Kaptajn Nemo og alle de andre udødelige venner og fjender. Det gælder liv og død dybt under havet, alt eller intet på en øde tropeø, kærlighed og oprør i Sherwoodskoven, krig og nød i Sibirien og i Nordalaskas ødemark.
”Løvens kløer” er en politisk spændingsroman, der foregår i farao Ramses II’s ægyptiske imperium i 1270erne f.Kr. En rådgiver ved faraos hof, general Hori, hans handlekraftige hustru, Nefretkau og deres søn Amenemope hvirvles ind i begivenheder, der afslører forræderi imod farao og hans udenrigspolitik. Konsekvensen kan blive en ikke ønsket krig mod det ekspanderende hittitiske imperium, der udgår fra Lilleasien.Handlingen udspiller sig i Memphis, i oasen Fayum, Sinais og Syriens ørkener samt på sletterne ved Kadesh beliggende nær Orontes-floden i Libanon. Magtkampen rundt om farao udvikler sig med attentater, mord, bortførelse og forsvinden, før brikkerne begynder at falde på plads, og forræderiet mod Ramses og dets mulige konsekvenser for ham og Ægypten tydeligt fremstår. Med dødens ånde i nakken bliver den logisk tænkende og beslutsomme Amenemope i sin stædighed afgørende i forsøget på at forhindre en militær katastrofe for Ramses og Ægypten. Amenemopes udholdenhed bliver af betydning for hans egen fremtid.
Ulv lå på ryggen. Det var tydeligt, at han var dræbt af den pil, der sad boret gennem hovedet. Bjørn så væk, og en tanke tog form i hans hoved. Det var som om, at deres landsby var hjemsøgt af ulykker. Nærmest som om en forbandelse havde lagt sig over landsbyen. Alt for mange havde mistet livet siden sidste sommer. Hvem mon blev den næste?
Alle dyr er lige, men nogle dyrer mere lige end andre.Dyrene på gården gør oprør og overtager magten. De er lykkelige over deres nye frihed. I spidsen står nu de kloge grise. Vil det lykkes dyrene at drive gården? Eller vil nye farer sætte en stopper for deres lykke?Da Dyregården (Animal Farm) blev udgivet i 1945, blev den hurtigt populær og har været berømt lige siden. En af bogens styrker er, at den kan læses på flere planer og underholde læsere i alle aldre. På ét plan har vi den fantasifulde fortælling om dyr, der taler og tænker som mennesker. Men historien er også en fabel. Det betyder, at dyrene er gjort menneskelige for at lære os en vigtig lektie om livet.Dyregården er en del af Letlæste klassikere som er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Historien er genfortalt af Tony Evans og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Letlæste klassikere har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.
Forfatter Stephan Randahl Forsideillustrator Angelica Inigo Læs første kapitel på https://forlagetkrabat.dkLucas nye ven, Marius, har arvet sin oldefars noter og optegnelser om en krigerkonge, der for to tusind år siden blev begravet på bunden af en flod sammen med sit enorme krigsbytte.Luca må overtale mor til at afbryde deres ferie i Rom, så han i stedet kan tage på skattejagt med Marius og storesøster Sara.Dybt under jordens overflade må de tre kravle igennem farlige og klamme labyrintiske tunneler fyldt med kranier og skeletter for at finde krigsbyttet. Men de er ikke alene i tunnelernes mørke.Luca og de fem gravkamre er den anden historie om Luca og hans eventyr ved Middelhavet. Om serienAction og adventure blandet med historisk fakta.Hvis du kan lide Indiana Jones, er denne serie måske noget for dig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.