Bøger af Adam Diderichsen

Den skarpe ende er den første grundbog om politividenskab på dansk. Bogen er skrevet af en gruppe nuværende og tidligere undervisere på Politiskolen, og den dækker alle de centrale emner på det første år af politiuddannelsen. Den kan læses af alle, der interesserer sig for politiarbejdets mange vigtige og spændende facetter. Men først og fremmest er det en bog, der er skrevet for at blive brugt.

Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

Opdagelse er fællesnævneren for en stor del af politiets arbejde, og evnen til at opdage udgør kernen af politiets undersøgelsespraksis i særdeleshed af politiets efterforsknings- og efterretningsarbejde.Om at opdage belyser politiets undersøgelsespraksis ud fra forskellige metodologiske, erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske perspektiver. Bogen søger at bidrage til refleksion over og diskussion af, hvordan den professionelle opdager foretager skøn og slutninger, der kan danne baggrund for politifaglig handling.Bogens kapitler adresserer spørgsmål som: Hvad er politifagets status? Kan man tale om en profession, et håndværk eller en teknik? Hvad karakteriserer den gode og effektive efterforsker? Hvilken rolle spiller er faring? Hvilke kognitive begrænsninger kan have indflydelse på politiundersøgerens konklusioner? Hvad er spor, og hvordan opdager man disse? Hvordan argumenterer man juridisk? Hvad kendetegner efterforskerens og efterretningsanalytikerens slutninger og argumentation? Hvordan opstilles konkurrerende hypoteser i denne type af undersøgelsesarbejde? Og hvad karakteriserer den bedste forklaring i dette domæne?Antologiens bidrag er skrevet af forskere med tæt tilknytning til politiet i Norden, og den indeholder bidrag fra bl.a. filosofi, vidensantropologi, kognitiv psykologi, retsfilosofi og videnssociologi.

Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning. Adam Diderichsen, ph.d. i filosofihistorie, er chefkonsulent i dansk politi.

Med udgangspunkt i Descartes´ seks meditationer over de klassiske filosofiske problemer, såsom sjæl/legeme-dualisme, cartesiansk cirkel og gudsbeviser, argumenterer Adam Diderichsen for, at den traditionelle tolkning af Descartes som bevidsthedsfilosof må modificeres. Descartes særlige status i filosofihistorien må snarere ses som et resultat af den måde, han sammenkobler viden og repræsentation - et brud i tænkningens historie, der skaber den grundlæggende forudsætning for moderne filosofi.

-

Politiet er en af de samfundsinstitutioner, der fylder allermest i den offentlige debat. Debatten handler ofte om, hvorvidt politiet er effektivt og løser sin opgave godt nok. Men politiet er først og fremmest rygraden i statens magtudøvelse og helt afgørende for kvaliteten af vores demokrati. Demokrati handler nemlig ikke kun om, hvem vi regeres af, men også om, hvordan vi regeres. Det, at vi lever i et demokrati, må have konsekvenser for politiets organisering og arbejdsmetoder. Og omvendt: Den måde, vi organiserer politiet på, har konsekvenser for, hvilket demokrati vi i praksis kommer til at leve i. Netop derfor er det problematisk, at dansk politis udvikling i de senere årtier er blevet bestemt af effektivitetsbetragtninger snarere end hensynet til demokratiet. Denne bog undersøger udviklingen og argumenterer for, at vi må møde demokratiets aktuelle krise med et offensivt svar i form af en øget demokratisering af statsmagten og et politi, der ikke kun er statens, men samfundets. Når borgeren møder politiet, står pågældende over for statsmagten i dens på én gang reneste og mest symbolske form. Politiet er politiske værdier i konkret og uniformeret form. Det er grunden til, at det er så vigtigt, at politiet er tæt på borgerne: Et borgernært politi er først og fremmest borgernes politi. Bogen skitserer et program for en demokratisk re-orientering af politiet henimod et egentligt samfundspoliti. Den er skrevet til politifolk, der vil have en dybere forståelse af, hvad borgernært politiarbejde vil sige, såvel som samfundsforskere med interesse for politiforhold. Mest af alt er den dog skrevet til borgere, der bekymrer sig om og gerne vil drage omsorg for kvaliteten af vores demokrati.

Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning.Adam Diderichsen, ph.d. i filosofihistorie, er chefkonsulent i dansk politi.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.