Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Adam Drewes

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Spørgsmål til fællesskabet
    af Adam Drewes
    193,95 kr.

    “Har du hørt det? Kim Larsen er død?” Sådan indleder Adam Drewes sit originale værk, der undersøger nutidens fællesskabsfølelse. Med Kim Larsen og hans folkelige popularitet som prisme fås her et unikt perspektiv på fællesskabets mange former og facetter. Der er ingen svar i dette værk, kun spørgsmål, og det giver teksten sin helt egen poesi. Kim Larsens død er stedet, hvor spørgsmålene tager sin begyndelse. For Larsen formåede med sin musik og sin person mere end nogen anden at samle folk på tværs af alder og klasse i et kulturelt fællesskab. Hans død bliver derfor anledningen til at spørge til fællesskabsfølelsen i nutidens Danmark. Spørgsmålet som sproglig konstruktion rummer en tvivl, en undren, og begge dele er der masser af i Kim Larsen? Men i spørgsmålene, der snor sig gennem alle mulige og umulige fællesskaber, mærker man også en indignation, en frustration over verdens beskaffenhed. Det er med andre ord ikke en mild bekymring, der åbenbarer sig i Kim Larsen? Tværtimod. Det ser sort ud og så alligevel ikke helt. For i spørgsmålet ligger der også et håb – det er ved at sætte spørgsmål ved det gældende, at forandringen kan starte. “Er fællesskabet muligt?”, spørger Drewes til sidst i Kim Larsen? Svaret er op til læseren.Om forfatteren:Adam Drewes (f. 1974) har udgivet hybridromanen Radio (forlaget Arena 2013), spoken word-LP’en Regel nr. 1 (forlaget Arena 2003) og er tidligere Nordisk Mester i Poetry Slam år 2000 – en titel, der markerede afslutningen på hans deltagelse i konkurrencen. Han er uddannet fra Forfatterskolen 2002 og cand.mag. i litteraturvidenskab.

  • af Adam Drewes
    181,95 kr.

    fra bagsiden:"Christian Eriksen lever og har det godt. Men vores fælles samtale om den dramatiske begivenhed fortsætter. Vores begejstring og vores forventnings glæde har fået en anden betoning. En alvor, et perspektiv. Det gør ikke vores fællesskab mindre. Tværtimod. Det er og bliver en begivenhed, som knytter os sammen. Det handler ikke kun om fodbold. Det er noget større. Det er en samtale om det fællesskab, vi ønsker at være."CHRISTIAN ERIKSENS FALD er en montage-roman. Den består af citater fra alt det, der blev skrevet og sagt i medierne om Christian Eriksens hjertestop og landsholdets videre færd under EM i sommeren 2021. Samlet set et nationalt drama om hvordan "En enkelt mands kollaps blev en hel nations genoprejsning".Adam Drewes har flere udgivelser bag sig. I 2021 udgav han det anmelderroste langdigt Kim Larsen? En bog, der udelukkende består af spørgsmål og som bruger den afdøde folkesanger som omdrejningspunkt for en undersøgelse af samtidens fællesskabsfølelse.Adam Drewes modtog i 2022 et toårigt arbejdslegat fra Velux Fondens Writers-in-residence-program.

  • af Adam Drewes
    188,95 kr.

    I år 2000 blev Adam Drewes både Nordisk Mester i Poetry Slam og optaget på Forfatterskolen, og de to begivenheder er omdrejningspunkterne i det forsøg på at blive forfatter, som Radio er en omfattende dokumentation af. Med forfatterens egne ord er bogen “levet og skrevet mellem 1999 og 2005”, og med sine 700 massive sider bliver den både en monstrøs tidslomme og en veritabel tekstmaskine, næret af et uafladeligt og konfliktfyldt arbejde mod sin egen realisering.Bogen skrider frem i to parallelle spor og rummer bl.a.: to forsøg på at skrive bogen, en kærlighedshistorie, dagbogsnotater, oneliners, transskriptioner af samtaler om værket med en forlagsredaktør og en forfatterskolerektor og af en tekstlæsning på Forfatterskolen, diskussioner af samtidskunsten, gengivelser af avisartikler, poetry slams og refleksioner og fiktioner om det meste mellem himmel og jord.På bogens venstresider udfolder sig et åbent, uredigeret og autentisk værk, hvor den bærende idé har været, at “alt kunne og skulle inkluderes,” som det hedder i forordet. Bogens højresider præsenterer forsøget på en ordnet fortælling og er både en dokumentation af fænomenet poetry slams opblomstring i Danmark og forfatterens forsøg på at forstå sit liv og sin karriere, fra han i vinteren 1999 stillede sig op på den dengang spritnye og uudforskede poetry slam-scene, til han i år 2000 begyndte på Forfatterskolen, vandt de Nordiske Mesterskaber og kom i tvivl om sin litterære identitet.Radio er en kamp mod og en undersøgelse af den etablerede litterære scene og institution, som hovedpersonen Adam Drewes føler sig underlagt, men omvendt ikke kan slippe.Adam Drewes (f. 1974) er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og cand.mag. i litteraturvidenskab. Arena har tidligere udgivet forfatterens tekster på cd/lp’en Regel nr. 1 (2003), hvor slamtekster, digte, minimalistiske historier, oneline-sekvenser og freestyle speaks ledsages af Joachim Michaelis’ musik. Med Radio debuterer Adam Drewes i bogform.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.