Bøger af Adam Paulsen

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.

Første Verdenskrig betød enden på det andet tyske kejserrige, der var blevet udråbt mindre end 50 år tidligere i spejlsalen i Versailles. Drevet frem af den politisk-militære elites stormagtsambitioner styrede den første tyske nationalstat direkte ud over afgrundens rand, understøttet af et politisk impotent, men så meget desto mere aggressivt borgerskab, der for en stor dels vedkommende havde forskrevet sig til en imperialistisk nationalisme. Til denne gruppe hørte i de første år af krigen også en lang række liberalt sindede intellektuelle, der i august 1914 stillede deres pen i den nationale mobiliserings tjeneste og med afsæt i lange identitetspolitiske rekonstruktioner af Tysklands plads i europæisk historie forsøgte at legitimere det påstået særegne ved tysk politisk tradition. Hvilke spor denne intense optagethed af Tysklands fortid og mulige fremtid satte sig i videnskab, kunst og kultur, er emnet for denne bog, som omhandler de historiepolitiske forhandlinger om Tysklands egenart og bestemmelse, der fandt sted i kølvandet på Første Verdenskrig. Med udgangspunkt i tre indflydelsesrige forfatterskaber – den liberalprotestantiske teolog og filosof Ernst Troeltsch (1865-1923), historie- og kulturfilosoffen Oswald Spengler (1880-1936) og forfatteren Thomas Mann (1875-1955) – undersøges ombrydningerne i de nationale selvbilleder fra de første måneders kollektive selvforsikringer over den stadig mere skrøbelige politiske borgfred, krigsnederlaget og den deraf følgende nationale orienteringskrise frem til genovervejelsen af forholdet mellem Tyskland og Europa i Weimarårene i lyset af de foregående års begivenheder. Overvindelsen af Første Verdenskrig er et vigtigt bidrag til tysk intellektuel historie i første halvdel af det 20. århundrede og henvender sig til enhver, der interesserer sig for nyere tysk historie i almindelighed og for de kulturhistoriske eftervirkninger af Den Store Krig i særdeleshed. Adam Paulsen er ph.d. i tysk kulturhistorie fra Københavns Universitet og postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk litteratur, kultur og historie og oversat adskillige bøger fra tysk.

I løbet af de sidste 20 år er "det planetære" blevet en fagterm inden for litteratur- og kulturstudierne. Her udgør planeten horisonten for en fornyet interesse i de mange uforudsigelige, komplekse og transnationale forviklinger, der binder mennesket, dyrene, teknologien, materialiteten, kulturer og kapitalismen sammen. Det er fra dette vibrerende ståsted, at Passage 90 udspringer.Under overskriften "Planeten" bringer nummeret otte artikler, der på forskellig vis anlægger planetære perspektiver på studiet af litteratur: Hvilken rolle spiller den globale etablering af undersøiske telegrafkabler for forståelsen af den moderne romanform? Hvad gør Günter Kunerts satellitpoesi for vores bevidsthed om Jorden? Og hvordan skriver man i det hele taget planetær litteraturhistorie? Ved at stille sådanne og lignende spørgsmål bidrager Passage 90: Planeten med nye idéer om sammenhængen mellem planeten og litteraturstudiet – historisk, samtidigt og fremtidigt

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Med den store interesse for Europa og europastudier, som er opstået i kølvandet på Murens fald og Europas genforening, er historikere, litterater og andre med aktier i tysk kultur og historie i stigende grad blevet opmærksomme på Tysklands europæiske fortid før 1945. Tysklands nyere historie er ellers ofte blevet betragtet som en modsætning mellem et nationalistisk Tyskland, der kulminerede med nazismen, og et postnationalt (Vest)Tyskland, som frivilligt gav afkald på sin nationale suverænitet og gik foran i den europæiske integrationsproces. I bogen behandler en række danske Tysklands-eksperter med baggrund i forskellige fagtraditioner centrale perioder og perspektiver på Tyskland i europæisk sammenhæng i det 20. århundrede. Det er ambitionen med antologien, at de forskellige faglige synsvinkler kan bringe politiske og kulturelle niveauer i et frugtbart samspil med hinanden. Derved bidrages til at tydeliggøre både brudflader og sammenhænge mellem et realpolitisk og et idépolitisk plan på tværs af det 20. århundrede.

-