Bøger af Agnes von Krusenstjerna

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!"Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det."I tredje del af Agnes von Krusenstjernas romanserie "Fattigadel" er Viveka blevet mere og mere ulykkelig i sine forældres overfladiske og fattigfine hjem i Stockholm. Det er så småt med pengene, at familien er flyttet ind i så lille en lejlighed, at Viveka end ikke kan få sit eget værelse. Moren skal jo for enhver pris have en salon til at tage imod evindelige og larmende visitter. Viveka længes efter fred og ro, og efter lægens råd bliver hun langt om længe sendt uden for byen til hendes kusines ejendom i Småland."Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." –Agnes Ehrencron-Kidde"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

"Vivi, pige med melodi" indeholder otte noveller af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjerna. Ligesom hendes romaner skildrer novellerne verden set fra et kvindeligt synspunkt og tager ofte udgangspunkt i det herregårdsmiljø, som von Krusenstjerna var personligt fortrolig med.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var af adelig slægt og en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hendes beskrivelse af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i hendes samtids Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Agnes von Krusenstjerna led periodevis af psykisk sygdom og måtte flere gange indlægges. Både miljøet på datidens 'sindsyghospitaler' og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

"Gid han aldrig må nå frem, tænker Viveka.Så drejer hun hovedet og ser Avas ansigt tæt ved sit. Det stråler af en stille henrykkelse. Hendes blik følger spændt den løbende ynglings. Også i hendes mørke øjne genspejles, ligesom i dammens små bølger, et billede af Antonius. Det splittes ikke. Det vedbliver at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke.Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud."I fjerde og sidste bind af Agnes von Krusenstjernas "Fattigadel" blomstrer romantikken mellem Viveka og Adolf von Gottlibson, samt mellem hendes bror Antonius og Vivekas veninde Ava. Men ingen af forholdene er helt, som de skal være, og de to kvinder bliver ulykkelige. Afslutningen på kvartetten binder en smuk sløjfe om Vivekas ungdom og viser os den kvinde, der er kommet ud af de mange strabadser."Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." –Agnes Ehrencron-Kidde"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas‘ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" - et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" - et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!"Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det."I tredje del af Agnes von Krusenstjernas romanserie "Fattigadel" er Viveka blevet mere og mere ulykkelig i sine forældres overfladiske og fattigfine hjem i Stockholm. Det er så småt med pengene, at familien er flyttet ind i så lille en lejlighed, at Viveka end ikke kan få sit eget værelse. Moren skal jo for enhver pris have en salon til at tage imod evindelige og larmende visitter. Viveka længes efter fred og ro, og efter lægens råd bliver hun langt om længe sendt uden for byen til hendes kusines ejendom i Småland."Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." –Agnes Ehrencron-Kidde"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser."Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom. Vi hører blandt andet om opholdet hos hendes strenge og skrækindjagende tante, der er vant til at få sin vilje i alt, og hvordan Vivekas personlighed lige så stille begynder at ændre sig i takt med at hun bliver ældre."Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." – Agnes Ehrencron-Kidde"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" - et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Femte del af "Frøknerne von Pahlen" udspiller sig i sommeren 1914, lige inden første verdenskrig bryder ud. Petra og Angela kommer til Nynäshamn, hvor Peter von Pahlen skal tilbringe sommeren med sin familie. Samtidig skal Thomas Meller holde sommerferie hos familien Landborg, der bor lige i nærheden, og det giver ham og Angela mulighed for at fortsætte deres affære. Kærligheden blomstrer blandt mange forelskede par i løbet af sommeren, men langt fra alle historierne ender lykkeligt.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" - et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" – et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" – et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Ligesom mange andre piger fra overklassemiljøer har den unge Tony Hastfehr udviklet et sensitivt følelsesliv og forfalder nemt til tungsind. I begyndelsen af 1900-tallets Sverige forsøger hun at navigere i tilværelsen og lever tilmed i skyggen af den arvelige sindssygdom, der i mange generationer har hærget hendes mors familie og som lidt efter lidt også får tag i Tony selv. Agnes von Krusenstjernas gennembrudstrilogi er en varm og ærlig skildring af sindet, kærligheden og ikke mindst erotikken, der gjorde hendes forfatterskab både kontroversielt og unikt.Agnes von Krusenstjerna fik sit gennembrud med trilogien om overklassepigen Tony, der bukker under for en arvelig psykisk sygdom. Historien bygger på Agnes von Krusenstjernas egne erfaringer med psykisk sygdom, og bøgernes stærke realisme vakte stor opsigt i samtidens litterære miljø. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssyge hospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Stockholmsroman om den unge overklassepige Helena, der forsøger at navigere i tilværelsen i den finere del af 1910'ernes borgerskab. Da Helena bliver forelsket i musikeren David, bliver hun pludselig bevidst om klasseforskellene i samfundet. David kommer fra fattige kår og et miljø, Helena altid har været beskyttet fra. Efterhånden bliver de to unge bevidste om hinandens forskellige syn på fundamentale emner som kærlighed, religion og livet i sig selv. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk.Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste "Krusenstjerna-fejden" – et litterært opgør fra 1933-1935.Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Efter sin mors død flytter Tony med sin far fra landet til Stockholm. Her introduceres den sensitive teenager til en religiøs kreds af unge piger men må snart indse, at hendes tro ikke rækker til at være en del af deres fællesskab. En romance vækker voldsomme følelser i Tonys ellers rolige natur, og hun kommer tættere på sit eget væsen.Agnes von Krusenstjernas gennembrudstrilogi er en varm og ærlig skildring af sindet, kærligheden og ikke mindst erotikken, der gjorde hendes forfatterskab både kontroversielt og unikt.Agnes von Krusenstjerna fik sit gennembrud med trilogien om overklassepigen Tony, der bukker under for en arvelig psykisk sygdom. Historien bygger på Agnes von Krusenstjernas egne erfaringer med psykisk sygdom, og bøgernes stærke realisme vakte stor opsigt i samtidens litterære miljø. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssyge hospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.