Bøger af Ahmed Akkari

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Mod til at tvivle er fortællingen om Ahmed Akkaris forvandling fra islamist til humanist i årene efter Muhammedkrisen. Akkari udsendte i 2014 bogen Min afsked med islamismen, der fortalte historien om de danske imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, men i Mod til at tvivle åbner han for første gang op for den syvårige forvandlingsproces, der forandrede hans verdensbillede totalt. Nu fortæller han resten af historien - og måske den vigtigste del. Mod til at tvivle er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker, han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam og om hvilke erkendelser, der ligger i f.eks. skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men er et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.

Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Asa Oqunalu nunarsuarmi inuit pisuujunersaasa ilaannut takornarissamut ilisimasortaalerput.Taassuma Kalaallit Nunaat misigisassarsiorfiginiarlugu kissaatigisimavaa, siullermillu Hvalseyp oqaluffia Gardarillu oqaluffissaarsuarisimasaata sinnikui takoqqaarusussimavai.Aqqutaanili misigisassat ulorianarsinnaasut toqqortatullusooq tupaallatsitsipput.Piareersimaffiginngilluinnagaannillu Asa tassanngaannaq aattaqaqisumik akiuutilerpoq Oqunalu aallarussaalluni.

Asa og Oquna er guider for en af verdens rigeste turister. Han har ønske om at opleve Grønland og vil først til Hvalsey Kirke og Gardar Katedralruin. Men undervejs gemmer der sig farlige overraskelser. Pludselig står Asa midt i et blodigt opgør, og Oquna bliver bortført.

Asa og Oquna er guider for en af verdens rigeste turister. Han har ønske om at opleve Grønland og vil først til Hvalsey Kirke og Gardar Katedral Ruin. Men undervejs gemmer der sig farlige overraskelser. Pludselig står Asa midt i et blodigt opgør, og Oquna bliver bortført. Uddrag af bogen Asa vidste, at Oquna kunne pludselig blive helt angst. Han vidste, at hun ofte kæmpede for ikke at være bange, og for at være frygtløs, som han. Men hvad hvis det her var for meget for hende? Ville han udsætte hende for en stor fare? Vil hun holde til det? ”Asasara, hvad skal vi?” spurgte han hende igen. Oquna vidste, at Asa passede på hende som det mest dyrebare i hele verden, og hun vidste, at han ville gå tilbage nu, hvis hun bad ham om det. Men hun vil ikke tilbage. Hun vil ikke svigte Asa, for hun kunne se i hans øjne, at han ikke vil opgive den vigtige tur. Hun vil heller ikke overgive sig til den dumme angst. Hun vil være modig, som han var. Frygtløs og stærk. Hun vil tro, at livets stærke ånd passede på dem – at ’Sila’ passede på hende og hendes elskede.Om forfatteren Ahmed Akkari er født i 1978 i en havneby ved Middelhavet og opvokset i Danmark. Han har i mange år levet og arbejdet som lærer i Grønland, hvor fortællingen er blevet til.

Asa Oqunalu tassaavoq inuusuttunnguit kalaallit pissanganartorsiorlutik misigisassarsiortut, ikinngutigiinneq asanninnerlu ilanngullugit oqaluttualiaasoq. Oqaluttuap kalaallit kulturiat kinaassusaallu attupillattarlugu allagaavoq. Atuaruminartuuvoq pissanganarsaagaq kiisalu naatsorsuutaanngikkaluanik navianartorsiornartunik ilaqartoq. Oqaluttualiat inuusuttunik soqutiginnilersitsisinnaaqaat, inuusuttunut inersimasunullumi pissanganartorsiorfiullutillu inuttut ineriartuutaasinnaalluartut.

Asa og Oquna er et eventyr om to grønlandske unge, der oplever drama, venskab og kærlighed.Fortællingen kredser om grønlandsk kultur og identitet.Det er en letlæst og spændende fortælling med overraskelser og farlige situationer.Historierne vil fange de unges interesse og egner sig for både unge som voksne med interesse for spænding og personlig udvikling.

Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog. Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien. Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf. Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogen Ude i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og ”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29). Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

En imam flytter ind i Kaj Munks præstegård i Vestjylland. Præstegården omdannes til muftigård med støtte fra ministeren i staten, men stemningen i det danske politiske landskab omkring ham er fyldt med spænding.Selv de venskabelige relationer, lige fra køkkendamen til vennerne, har deres dagsordener.Reaktionerne på imamens indsættelse tager også hurtigt fart, og han opdager sig selv midt i orkanens øje.Krydret med humor og satiriske bemærkninger er læsestykket bl.a. en serie perspektivrige overvejelser omkring religion og sekularisme, rettigheder og interreligiøs sameksistens samt ret så menneskelige relationer og ambitioner. U ddrag af bogenSuaib: ”Desværre har imam Fauda ingen skrupler, når det kommer til at takle modstandere. Som om han håbede, at han fik chancen, hvis han fik dig ned med nakken.”Ghadub: ”Ah! Fauda drømmer. De vil aldrig vælge ham, om han så talte flydende dansk og farvede sit hår lyseblåt, for han er for arrogant og for totalitær. Må Allah tilgive mig min sladder.”Suaib rejser sig op og går til Ghadub: ”Det er i et godt øjemed, og så er den ikke så forbudt. Her, min herre, lad mig lige rette kraven på din kjole.”Ghadub vender sig for første gang væk fra spejlet og ser på Hanne, mens Suaib retter kraven.”Muftisædet er en ærespost så høj, at kun sultanen er over muftien; en magt kun få forundt, og tænk, at jeg skulle være én af disse. Mig, Allahs ydmyge slave og tjener, ophøjet til Danmarks mufti for muslimerne.”Det banker på døren. Hanne går hen og åbner. En gammel dansk mand af moderat højde på de næsten firs står i døren. Om forfatterenAhmed Akkari er dansk-libaneser og har med udgangspunkt i sin egen tumultariske livsrejse tidligere skrevet om emnerne religion, sekularisme og dannelse. Akkari er indgående islamkender og lærer i Grønland.

Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog.Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien.Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf.Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogenUde i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29).Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).