Bøger af Aksel V. Carlsen

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden.IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet.For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig.Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.

Hvad er baggrunden for de folkelige protester i Belarus / Hviderusland i 2020? Hvem er deltagerne og hvilke forandringer stræber de efter? Bygger mon præsident -Lukashenkos 26 år ved magten udelukkende på undertrykkelse, vold og valgsvindel? Denne bog handler om det moderne Hviderusland, dets styre og befolkning som et produkt af et kompliceret historisk forløb og dets plads i en aktuel storpolitisk kontekst. Fremstillingen gennemgår hele forløbet med folkelige protester siden valget 9. august 2020; præsenterer protesternes deltagere og deres aktionsformer. Den skildrer en broget opposition, der både består af kræfter på den politiske venstre- og højrefløj og sætter lys på arbejdspladsernes rolle. Der sættes spørgsmål ved vestlige mediers fremhævelse af den hviderussiske husmor Svjatlana Tsikhanovskaja som “oppositionsleder”, og deres overfladiske brug af begrebet “revolution”. Forfatteren tager afstand fra vores opinionsdanneres trang til simple forklaringer, især når det drejer sig om gådefulde lande som eksempelvis Hviderusland, hvor flere millioner mennesker ser sig som en del af den russisk-talende verden. Baggrundsviden er dog en forudsætning for at forstå, både hvorfor der protesteres, men også hvorfor mange andre undlader at protestere. Bogen er et forsøg på at præsentere et forholdsvis ukendt land for læseren og bygger især på lokale kilder og på forfatterens egne indtryk fra besøg i dette land.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.Uddrag af bogenJeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatterenAksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.