Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er snart syv år siden, unge Anton Hammerslev kom ud for en slem ulykke, der gjorde, at han mistede synet. Det er ikke med sin gode vilje, at hans mor lader ham forlade den trygge jyske landsby helt alene, men på trods af sin udfordring insisterer Anton på selv at bestemme sin skæbne. Moren og faren vil have, ham skal blive præst, men Anton har et andet talent, som blindheden ikke kan hindre ham i at forfølge. Han vil nemlig være musiker.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Departementschef Steining havde ingen betænkeligheder ved at skaffe sin brodersøn Vagn ansættelse i sit departement. Selvom han ikke kendte synderligt meget til Vagns kvalifikationer, så gik han automatisk ud fra, at en Steining ville passe sit arbejde flittigt.Da Vagn endnu engang ikke er mødt til tiden, begynder han imidlertid at tvivle på sin beslutning. Forstår Vagn ikke, at han sætter hele familien i dårligt lys? Jo mere vred, Steining bliver på sin brodersøn, des mere lader han det gå ud over sine underordnede. Det sidste, han vil, er nemlig selv at tage den akavede snak med Vagn om, hvorfor han ikke passer arbejdet ordentligt.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Strejken har varet i flere måneder, og arbejdernes børn sulter i hjemmene, mens arbejdsgiverne klør sig i hovedet og håber på, at de strejkende snart giver op. Uden for forhandlingslokalerne står snedker Villadsen og håber, at arbejderne denne gang får, hvad de fortjener. Da forhandlerne tidligt om morgenen kommer ud i gården, kan han imidlertid tydeligt se resultatet mejslet i arbejdernes triste og trætte ansigter. Endnu engang har arbejdsgiverne fået deres vilje og arbejderne har lidt og sultet under strejken for ingenting. Men hvorfor er det så vigtigt for snedkeren, der jo ikke selv har noget på spil? Det spørger hans ven dr. Funke ham om, mens de går arm i arm ad Frederiksborggade mod Nørrebro.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Der er en beskeden vrimmel på perronen, da den unge adjunkt Føbius står af toget. Et øjeblik kunne man tro, at det var en spændende og levende by, han var kommet til, men da toget kører, og vrimlen opløses, står det klart, at det er en provinsby som enhver anden, han nu skal bo i. At komme fra universitetet i hovedstaden til en by, der bryster sig af en margarinefabrik og et elektrisk lysanlæg, er noget af en kontrast, og i Albert Gnudtzmanns satiriske roman ”Gadespejlet” ser vi den typiske danske provinsby i et ætsende og humoristisk lys.”Gadespejlet” fra 1898 blev Albert Gnudtzmanns gennembrudsroman og startskuddet til en stor karriere som forfatter og dramatiker.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Alfred Semst har længe været syg og svagelig, og det har lagt en dæmper på hele hans families liv. Mens han ligger på sit sygeleje, udnytter Karl Bergen imidlertid chancen til at berøre nogle omtålelige emner, som Semst helst havde ladet ligge, nemlig hans ægteskab med den smukke og intelligente Olga, som Karl Bergen ikke mener, Semst formår at tilfredsstille som en ægtemand bør. Semsts rekonvalescens bliver udfordrende for både krop og sjæl for ham selv såvel som hans kone.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Albert Gnudtzmanns roman "Det stille vand" følger biblioteksassistent Preben Flyge og hans forsøg på at undslippe sin trivielle og støvede tilværelse. Byens tyngende larm, de evige krav, der stilles fra alle sider, og arbejdets ulidelige forudsigelighed får ham til at miste kontakten til sig selv og sin egen personlighed, skønt han gør alt for at holde fast på den. Hans trang til at befri sig fra samfundets snærende bånd truer med at føre til et brud med hele hans gamle liv og omgangskreds.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Det er fem år, siden Martine og Kristians fars skib forsvandt et sted i Skagerrak. Alligevel har de sammen med deres mor slidt og slæbt for at kunne beholde huset, så det står klart, som far forlod det, når han engang kommer tilbage. For hverken børnene eller deres mor kan tro på, at far, der var så stærk og livsglad, skulle kunne forgå i bølgerne.Som årene går, er det imidlertid blevet sværere og sværere at skrabe skillingerne sammen til at betale for huset, og nu ser de sig nødsaget til at finde et billigere sted at bo. Men betyder det så, at de opgiver håbet om, at far kommer tilbage? Hvad vil de så have at klynge sig til, når livet bliver for trængt?Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
I ti år har Karsten Feltman samlet skønne skatte fra hele verden hjem til sin smukke villa. Han har gjort det for at fylde tomrummet, da hans elskede Jutta forlod ham. Nu er hun vendt tilbage, og Karsten Feltman er klar til at donere hele samlingen til et museum i sin hjemby. Jutta frygter imidlertid for følgerne af Karstens gavmilde gave til sin by. Som koncertsangerinde ved hun, at publikum ofte viser hån og stolthed, hvor man ellers forventede at finde taknemmelighed.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Randa Dige er datter af en virkelighedsfjern proprietær og hans ængstelige, viljeløse kone. Den unge pige har svært ved at se særlig meget af forældrene i sig selv, og på mange måder foragter hun de dovne, ligeglade gamle mennesker, der halvsover sig gennem livet. Randa vil mere med tilværelsen. Hun vil rive sig fri fra forældrenes middelmådighed og skabe sig et bedre liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Hele Johannes’ familie går på listefødder op til hans eksamen. Ingen af Johannes’ to søskende har gået på gymnasiet, og derfor sætter hans forældre deres lid til, at Johannes skal gøre dem stolte. Forventningens byrde hviler tungt på Johannes’ skuldre, hvorimod hans søster Valborg ville ønske, hun havde lige så stor mulighed for at gøre sine forældre stolte.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Hr. Sober lever stadig højt på sin karriere som urmager, hvor han kunne få hundrede ure til at gå i takt på samme tid. Nu er han pensioneret og har slået sig på flasken. Hans kone forsøger ihærdigt at holde på formerne og få manden til at tage sig sammen. Når det ikke er nok at skælde ham ud, kan hun finde på at låse havelågen, så han ikke kan gå på kro og drikke familiens penge op. Samtidig kæmper madam Sober en hård kamp for at holde sig i agtelse hos Bolette Skarild, som hun ser som langt finere end hende selv. Det er imidlertid ikke nemt med en fordrukken mand på slæb.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Klemens Krumholt vokser op under beskedne kår som søn af en skolelærer. Hans hjemby er forsvindende lille, og de fleste fremmede passerer den uden overhovedet at lægge mærke til den. Ingen i byen har særlige ambitioner om at se den store verden eller at opnå mere i livet end deres forældre. Derfor kommer det som en overraskelse for alle, da det viser sig, at Klemens besidder evner, der rækker langt ud over den lille soveby og gør, at han som ganske ung må drive ud i verden.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Omkring århundredeskiftet stod den københavnske scenekunst i fuld flor. Emma Gad og Albert Gnudtzmann har samlet en række artikler og essays fra nogle af tidens største forfattere, skuespillere, instruktører og andre, der på den ene eller den anden måde var tilknyttet teatret. Herman Bang, Jacob Jacobsen, Ove Rode, Emil Poulsen og mange flere bidrager til dette herlige portræt af livet ved de danske teatre.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Emma Gad (1852-1921) var en dansk forfatter og dramatiker, som er mest kendt for etikettebogen ”Takt og tone” fra 1918. I 1886 fik Emma Gad arbejde som dramatiker på Det kongelige teater, og i 1915 blev hun ansat på Politiken.
Ridder Thorvald, som den nyuddannede jurist kaldes blandt venner, er langt mere interesseret i smukke damer end i jura og arbejde. Da han en sneblæst nat støder ind i en ung, tilsløret kvinde, kan han ikke dy sig for at følge efter hende for at få hendes navn og eventuelt et møde med hende. Han følger hende til hendes dør, hvor han ikke opnår andet en et flygtigt smil, inden hun lukker døren. Han indprenter straks hendes husnummer i sin hukommelse, for hendes smil sidder fast i ham, længe efter døren er blevet lukket bag hende, og pludselig er hun det eneste, han kan tænke på.Albert Gnudtzmanns roman tager os med tilbage til København ved århundredeskiftet. Det er en fornøjelse at blive ført ned ad de snørklede gader og de store torve, som vi endnu færdes på i dag, mens vi følger Ridder Thorvalds fortælling.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
Den unge fattige kunstner Peter Hvidt lader sig modvilligt hive ud af fjerene, da hans ven Mads Brille og en fremmed mand en morgen banker på hos ham. Manden er inkassator, og selvom Peter Hvidt har betalt sin husleje ganske punktligt, lige siden han flyttede ind for et halvt år siden – lige med undtagelse af de sidste tre måneder – så har nogen altså pudset en inkassator på ham. Det lykkes den opfindsomme unge mand at lyve sig ud af pinen, og da inkassatoren er gået, fortæller Mads Brille en nyhed, der måske kan løse alle Peters problemer. Mads er nemlig blevet millionær og godsejer. Men hvordan? Og kan det være en fattig kunstner til gavn?Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.
”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.
”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.