Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst?Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til?Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.
»Det forunderlige er såmænd ikke, at islams rettroende tilhængere forsøger at få det offentlige system til at føje dem i deres ønsker ..., men at ikke-muslimer, høj som lav, begår så mange krumspring for at imødekomme deres ønsker.«Fra Når danskere bøjer afBogen skildrer dokumentarisk og detaljeret, men også fair og nøgternt, hvordan en kulturel underkastelsesproces i praksis forløber i en større dansk kommune. Som 1. viceborgmester i Odense har Alex Ahrendtsen siddet på første parket i den offentlige debat og bag de magtpolitiske kulisser. I bogen fortæller han, hvem der driver på med krav om halal-kød i offentlige institutioner, kønsopdelt svømmeundervisning, tørklæder på sygehusene, burka-klædte plejemødre, opførelse af en stormoske og en jule-fri bazar, mens kommunen holder ramadan-fester for skatteydernes penge. Samtidig er det en beretning om, at det nytter at gøre modstand. Selvom omkostningerne kan være store.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.