Bøger af Allan Dreyer Hansen

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform, og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde. Folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrationel masse uden evne til eller krav på at regere. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes politiske kampe. Allerede inden forskellige former for folkestyre var blevet etableret, startede kampene om, hvem der var en del af folket. Kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt. Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer både pluralisme og minoritetsbeskyttelse og kan ende med at true demokratiet. Populismens fortalere hævder derimod, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det, og at den samtidige populismekritik afspejler eliternes mistro til folket. Dette temanummer om “Folk, folkestyre og populisme” indeholder en introduktion, ti artikler og en enquete, som undersøger disse tre nært forbundne politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.