Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Anders Blok

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rasmus Willig & Anders Blok
    72,95 - 267,95 kr.

    Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne.De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre dem. Og de politikere, der bebor de gamle statsformer, virker handlingslammede imens protesterne vokser.Vi befinder os i et vakuum, hvor den naturvidenskabelige forskerstand kun har givet os ti år til at vende udviklingen.Ifølge Den bæredygtige stat kan en sådan omstillingsproces hverken tænkes eller praktiseres som et rent teknologisk fix og ej heller kun som summen af individuelle handlinger. Der er derimod behov for en omfattende kollektiv proces, som griber ind i stat, marked og civilsamfund, og som i sidste ende må munde ud i en helt ny statsform, den bæredygtige stat.Bogen, der vækker til eftertanke, er skrevet af de to anerkendte sociologer Rasmus Willig og Anders Blok. Begge er kendte debattører i den danske offentlighed.

  • - en introduktion til STS
    af Claus Bossen, Casper Bruun Jensen, Peter Danholt, mfl.
    338,94 kr.

    Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

  • - Tanker til en økologisk krisetid
    af Bente Halkier, Andy Højholdt, Kirsten Hastrup, mfl.
    355,95 kr.

    Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere.Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre.Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

  • af Michael Hviid Jacobsen, Heine Andersen, Lars Bo Kaspersen, mfl.
    736,95 kr.

    Gennemrevideret og opdateret udgave af denne lærebogsklassiker, blandt andet med nye kapitler om Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Alle bibliografier er ajourført.

  • - Hybride tanker i en hybrid verden
    af Anders Blok & Torben Elgaard Jensen
    304,95 kr.

    "velskrevet uden at være forsimplende og pædagogisk uden at give afkald på nuance ... på alle måder en fornøjelse" (Casper Bruun Jensen, Dansk Sociologi)   Denne bog er en introduktion til den franske sociolog og filosof Bruno Latour. Bogen er en indføring i Latours forfatterskab og de discipliner, han har beskæftiget sig med og medvirket til at udvikle – f.eks. STS (Science, Technology, Society) og ANT (aktør-netværks-teori).   Bogen tager afsæt i en af Latours grundlæggende antagelser, nemlig at det ikke giver mening at betragte natur og kultur som adskilte fænomener – hvilket ikke desto mindre ofte bliver gjort. Denne antagelse har vigtige konsekvenser inden for f.eks. natur- og samfundsvidenskaberne, fordi de objekter, man arbejder med, hverken kan betragtes som helt igennem naturlige eller socialt konstruerede. Tværtimod må vi ifølge Latour anerkende, at fænomener som ”videnskabelige kendsgerninger” og ”samfundsmæssig orden” opstår i et komplekst netværk, hvor naturlige og kulturelle elementer væver sig ind i hinanden. Opgaven bliver her at identificere disse netværk og rekonstruere deres måder at opstå på.   Bruno Latour er i dag en af Europas mest nyskabende og indflydelsesrige socialteoretikere, og denne bog er den første danske introduktion til hans forfatterskab og analysemetode.   Anders Blok er ph.d.-studerende på Institut for Sociologi, Københavns Universitet. For tiden er han gæsteforsker på Harvard University, USA. Torben Elgaard Jensen er lektor ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU.

  • - En grundbog til et fag
    af Erik Jørgen Hansen, Annick Prieur, John Andersen, mfl.
    457,95 kr.

    4. reviderede udgave af denne klassiker.   Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet.   Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi.     Bidragydere:   Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU)     Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.

  • af Michael Hviid Jacobsen, Bente Halkier, Anders Albrechtslund, mfl.
    338,94 kr.

    Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst.I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke.Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

  • af Michael Hviid Jacobsen, Inger Glavind Bo, Casper Bruun Jensen, mfl.
    484,95 kr.

    Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

  • - centrale idéer og principper
    af Michael Hviid Jacobsen, Jørgen Elm Larsen, Ann-Dorte Christensen, mfl.
    607,95 kr.

    Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af den danske velfærdsstat og en overordnet diskussion af, hvad stat, marked og civilsamfund betyder i en dansk kontekst. Herefter sættes der fokus på centrale institutioner, sektorer, temaer og problematikker i det danske samfund.Bogen foreligger her i en grundigt revideret og opdateret 2. udgave og er yderligere tilføjet fire helt nye kapitler, som imødekommer centrale forandringer inden for ligestilling, klima, arbejdsmarked og kunstig intelligens.Bogen er skrevet af førende forskere inden for samfundsvidenskab og retter sig især mod undervisning på uddannelser, hvor der er behov for overblik og viden om det danske samfund i historisk og nutidigt perspektiv, bl.a. samfundsvidenskabelige uddannelser og andre uddannelser på BA- og masterniveau.

  • - Hybrid Thoughts in a Hybrid World
    af Denmark) Jensen, Anders (University of Copenhagen, Denmark) Blok & mfl.
    527,95 - 1.872,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.