Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Anders Bøggild Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jørgen Elm Larsen, Mads Uffe Pedersen, Maja Lundemark Andersen, mfl.
    322,95 kr.

    Sociale problemer kan betragtes som selve udgangspunktet for socialt arbejde, hvor ambitionen er at råde bod på problemerne og sikre, at udsatte borgere får en bedre tilværelse. Det betyder også, at diskussionen af sociale problemer er afgørende for den sociale grundfaglighed.I denne bog sætter en række fagfolk på tværs af det danske socialfaglige felt fokus på sociale problemer. Det diskuteres, hvad vi overhovedet forstår ved sociale problemer, hvordan de opstår, hvilke konsekvenser de har, og ikke mindst hvordan man som fagprofessionel håndterer sociale problemer i det daglige arbejde.Bogen er skrevet som lærebog til professionsuddannelser, hvor sociale problemer udgør en dimension, bl.a. socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.Redigeret af Peter Bundesen, UCL, Anders Bøggild Christensen, VIA, og Tove Rasmussen, VIA.

  • - En introduktion
    af Anders Bøggild Christensen
    167,95 kr.

    I denne bog giver forfatteren et overblik over beskæftigelsesområdet i relation til beskæftigelsesindsatsen. Bogen har samtidig et teoretisk og begrebsmæssigt sigte i forhold til professionsuddannedes funktion i beskæftigelsesindsatsen.Bogen er bygget op om fem kapitler, der introducerer til de forskellige dele af beskæftigelsesområdet i følgende temaer: Ydelser og indsatser i beskæftigelsessystemet Organiseringen af beskæftigelsessystemet Beskæftigelsespolitikkens udvikling og reformer Diskussioner og tolkninger af den beskæftigelsespolitiske linje Målgrupperne for indsatsen – grupper med risikoBeskæftigelsesindsatsten – en introduktion kan anvendes på flere uddannelser som f.eks. socialrådgiveruddannelsen og administrationsbacheloruddannelsen, hvor den er rettet mod moduler på beskæftigelsesområdet. Den kan endvidere anvendes på erhvervsakademiuddannelsen på beskæftigelsesområdet og andre uddannelser med behov for en kortfattet og lettilgængelig fremstilling af beskæftigelsesindsatsen.

  • - En introduktion til centrale temaer
    af Søren Peter Olesen, Tove Rasmussen, Sabine Jørgensen & mfl.
    338,94 kr.

    Der stilles i stigende grad krav til socialt arbejde som vidensbaseret profession. Men det er ofte uklart, hvad viden mere præcist betyder i en socialfaglig kontekst. På den ene side efterspørges en evidensbaseret indsats med dokumenteret effekt. På den anden side er de fleste enige om, at evidensbaseret viden kun dækker en mindre del af den samlede viden, der trækkes på i socialt arbejde, og at en mere praksisfunderet og erfaringsbaseret viden spiller en væsentlig rolle.Denne bog er en introduktion til centrale begreber og diskussioner om viden og videnskabsteori i socialt arbejde. Med inddragelse af konkrete og praksisrelevante problemstillinger behandles en række klassiske videnskabsteoretiske sondringer med relevans for socialt arbejde. Derudover behandles spørgsmålet om, hvad der er gyldig og nyttig viden, ud fra videnssociologiske, filosofiske og praksisrettede perspektiver.Hensigten er at tilbyde et begrebsapparat, der kvalificerer studerende og socialarbejdere til at forholde sig til de mange former for viden, de præsenteres for på uddannelserne og i praksis.Forfattere: Anders Bøggild Christensen og Tove Rasmussen, VIA, Sabine Jørgensen, UCL, og Søren Peter Olesen, AAU.

  • - I teori og praksis
    af Bent Greve, Lars Paludan Müller, Marco Goli, mfl.
    430,95 kr.

    Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde – i teori og praksis dækker et felt kendetegnet af interaktion mellem mange forskellige parter, der tilsammen udgør det system, der omsætter den aktive beskæftigelsesindsats i det sociale møde med borgeren. Det er samtidig et felt, som mange af os gennem et livsforløb får personlige erfaringer med, et område med omfattende politisk bevågenhed og tiltag, som hyppigt er genstand for diskussion og vurdering og evaluering i den samfundsmæssige debat. Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde – i teori og praksis er en grundbog, der på sammenhængende vis belyser de eksisterende forståelser af arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsesindsatser, juridiske forhold, forståelser af ledige og de metoder, som praktikere (det være sig socialrådgivere, sagsbehandlere, jobkonsulenter, og øvrige praktikere og interessenter og aktører) må forholde sig til i deres daglige arbejde. Bogen er et samlet bidrag til det beskæftigelsesrelaterede sociale arbejde og er redigeret af adjunkt Louise Hansen og phd. og lektor Marco Goli, begge ansat på Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Strukturen i bogen samler bidragene, som indskriver sig i følgende dele: Del 1: Arbejdsmarkedet – perspektiver og rammer Del 2: Arbejde – identitet og motivation Del 3: Socialt arbejde – profession og praksis Del 4: Realisering – metoder og indsatser

  • af Matilde Høybye-Mortensen, Klaus Majgaard, Steen Juul Hansen, mfl.
    331,95 kr.

    Styring og ledelse af den offentlige sektor er en kompleks opgave. Af samme grund er det et emne, der konstant er til debat. De seneste år er man også begyndt at diskutere styring og ledelse af de professionelle. Man taler om, at man skal vise de professionelle mere tillid, og ledelsen skal have mere faglig substans. Styring og ledelse i den offentlige sektor skal gentænkes, og de professionelle skal slippes fri. Ikke flere regler, koncepter og kontrol, men mere faglighed og tillid.I denne bog tegnes der et billede af, hvor vigtigt det er, at den form for styring og ledelse, der praktiseres i den offentlige sektor, er forenelig med de professionelles værdier og normer. Dette gøres først ved at beskrive udvalgte teorier om, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor burde se ud. Dette overordnede billede suppleres med en beskrivelse af forskellige cases af, hvordan styring og ledelse rent faktisk foregår i forskellige organisatoriske sammenhænge. Casene skal illustrere, hvor komplekse styrings- og ledelsesopgaverne er i den offentlige sektor.Bogen henvender sig til studerende ved landets professionshøjskoler samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

  • af Anders Bøggild Christensen
    167,95 kr.

    Socialrådgivernes rolle har gennem årene ændret sig, og i dag er socialrådgivere i stigende grad ansat som myndighedspersoner i det kommunale sociale arbejde. Hertil skal man kunne arbejde helhedsorienteret og gå analytisk til værks. I bogen Helhedssyn og helhedsanalyse i socialt arbejde får du redskaber til at kunne udfolde en helhedsanalyse af en borgers sociale problemkompleks og anlægge en helhedsorienteret og koordineret indsats som socialrådgiver. Du får introduceret de mest centrale begreber og metoder til at bistå et helhedssyn, og samtidig får du foreslået nogle orienteringspunkter, som bidrager til en helhedsanalyse. Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende, som har behov for introduktion til at arbejde med helhedssyn og helhedsorienterede analyser. Færdiguddannede socialrådgivere, der allerede arbejder i myndigheden, vil også have stor gavn af bogen til at udvide sin begrebshorisont og reflektere over egen praksis.

  • - En introduktion til street level-bureaucracy i socialt arbejde
    af Anders Bøggild Christensen
    187,95 kr.

    Som socialrådgiver kan du opleve både at blive udråbt som ”helt” og ”bussemand” af de borgere, du er i kontakt med. Dette deler socialrådgivere med mange andre, der leverer offentlig service. Michael Lipsky har med teorien om street-level bureaucracy leveret et af de mest frugtbare udgangspunkter for at forstå vilkårene for frontmedarbejderen. Udgangspunktet er, at borgeren møder den faktiske politik i kontakten med medarbejdere, der leverer service og ydelser. Derfor er frontmedarbejdere helt centrale for velfærdsstaten og borgerens oplevelser.Denne bog er målrettet, hvordan socialrådgiveren i frontlinjen håndterer mødet og samarbejdet med borgerne. Bogen åbner for refleksion over socialrådgiverrollen i praksis med kapitler, der retter fokus mod: Socialrådgiverens handlingsrum Socialrådgiveren i krydspres Socialrådgiverens faglige skøn og professionelle dømmekraftKapitlerne tager fat i forskellige aspekter af Lipskys teori i relation til den danske debat, empiri og forskning om socialt arbejde. I bogen åbnes der ligeledes op for, at street-level-perspektivet kan kobles til en række andre teoretiske perspektiver, der kan inspirere til egne selvstændige analyser.Socialrådgiveren i frontlinjen henvender sig til socialrådgiverstuderende og praktikere inden for det sociale arbejde.

  • af Steen Visholm, Christian Bason, Claus Elmholdt, mfl.
    447,95 kr.

    Vilde problemer vækker i stigende grad nysgerrigheden i en lang række sammenhænge og blandt politikere, forskere, undervisere og ledere. Og det er ikke så mærkeligt, at interessen for begrebet vilde problemer er vokset voldsomt de senere år, hvor det kan synes, som om vi står over for en lang række problemer, det ene mere uoverstigeligt og uløseligt end det andet – klimakrise, inklusion, trivsel etc. Men hvad kendetegner de problemer, vi står med, hvad er det, der gør, at nogle af dem tilsyneladende ikke bliver løst, og hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vilde problemer? For der er ikke konsensus om begrebets betydning.De vilde problemer er bl.a. kendetegnet ved komplekse og uklare årsagssammenhænge, de er svært kategoriserbare og forsøg på at løse dem skaber ofte nye problemer. Men vi har behov for flere nuancer og vinkler på den måde, hvorpå vi adresserer de permanente og gensidigt forbundne kriser, og på, hvordan vi kan forstå vilde problemer.Denne antologi præsenterer forskellige måder at anskue fænomenet og begrebet vilde problemer på. Den er skrevet af forskere, ledere og konsulenter, der alle giver deres bud på, hvordan vilde problemer kan forstås, hvad det kan bruges til, og hvad vi skal være opmærksomme på. Gennem forskellige perspektiver er ambitionen at udfordre, forstyrre, provokere, inspirere og kvalificere, hvad vilde problemer kan handle om.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og til studerende på diplom- og masteruddannelser i ledelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.