Bøger af Anders la Cour

Klassisk og moderne organisationsteori er et oversigtsværk på dansk, som har holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Bogen forsøger at give overblik over såvel teoretiske som praktiske delfelter, i håndbogsform. Indholdet afspejler både klassiske og internationalt udbredte perspektiver og mere aktuelle perspektiver hvoraf visse repræsenterer områder, hvor dansk og skandinavisk forskning har fået en særlig tyngde.Bogens er skrevet til studerende fra bachelorniveau og opefter, men kan med fordel også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse.

Velfærdsteknologier er blevet en så integreret del af, hvad vi forstår ved moderne bekvemmeligheder, at vi ikke længere tænker over, hvor stor en rolle de spiller i vores daglige gøremål. Vi oplever dem kun som problematiske, når de ikke virker. Pludselig opleves vores velfærd som truet. I alle dele af den offentlige sektor indføres teknologier med løfter om at effektivisere og udvikle leveringen af velfærdsydelser. Men i praksis kommer de ofte til at gøre mere, end de lover. De ændrer nemlig også på vores grundlæggende forståelse af velfærd og sætter nye betingelser for, hvordan denne velfærd bliver leveret. Teknologierne er dermed ikke blot materielle redskaber eller styringsformer. Når teknologier holder mere, end de lover kaster et kritisk blik på teknologier indført på eksempelvis hospitaler og plejehjem samt i hjemmehjælpen, folkeskolen og politiet. Med forskellige teoretiske og empiriske indfaldsvinkler udfordrer antologiens 12 kapitler enhver instrumentel opfattelse af teknologier, der på den ene side overvurderer teknologiernes evne til at indløse vores mange ambitioner på velfærdssamfundets vegne og på den anden side undervurderer teknologierne som neutrale værktøjer.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Frivillighedens logik og dens politik viser, hvordan den personrettede frivillige sociale indsats repræsenterer sin egen form for omsorg. Eller mere præcist formuleret: sin egen logik. Bogen tager udgangspunkt i, hvordan frivillige voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier på trods af deres indbyrdes forskellighed har noget vigtigt til fælles. Ifølge bogen repræsenterer de nemlig alle en særlig form for omsorg, der på den ene side støtter sig til en organisations beslutninger, og på den anden side foregår på mødets egne betingelser. Det er bogens pointe, at disse karakteristika peger ud over de fire eksempler og kendetegner enhver form for personrettet frivillig social indsats, der dermed indrammer den som en ganske særlig form for omsorg.

Anders la Cour viser, hvordan den personrettede frivillige sociale indsats repræsenterer sin egen form for omsorg. Eller mere præcist formuleret: sin egen logik. Bogen tager udgangspunkt i, hvordan frivillige voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier på trods af deres indbyrdes forskellighed har noget vigtigt til fælles. Ifølge bogen repræsenterer de nemlig alle en særlig form for omsorg, der på den ene side støtter sig til en organisations beslutninger, og på den anden side foregår på mødets egne betingelser. Det er bogens pointe, at disse karakteristika peger ud over de fire eksempler og kendetegner enhver form for personrettet frivillig social indsats, der dermed indrammer den som en ganske særlig form for omsorg.I dag ved vi godt, hvordan omsorg fungerer på markedets præmisser. Når for eksempel hjemmehjælpen foregår på brugerbetalingens præmisser, bliver omsorgens indhold og form til et spørgsmål om forholdet mellem køber og sælger, forbruger og producent. Ligeledes kender vi til bureaukratiets omsorg. Hvad enten man modtager hjemmehjælp, er beboer på et plejehjem eller er indlagt på et hospital, så er omsorgen på forhånd defineret gennem ens rettigheder som borger og de professionelles pligter som omsorgsudøvere. Men hvad ved vi om den hjælp, der bliver til på frivillighedens betingelser? Hvordan repræsenterer den sin egen unikke form for omsorg? Og hvordan kan man formulere politikker for den, organisere den og formulere strategier på dens vegne? Bogen er en invitation til at gentænke den frivillige sociale indsats på en ny måde, der gør det muligt at stille nye spørgsmål til gammelkendte problemstillinger.

This book, for the first time, brings Niklas Luhmann's work into dialogue with other theoretical positions, including Lacan, Derrida, Deleuze, gender studies, bioethics, translation, ANT, eco-theories and complexity theory.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.

Organisation og interaktion Anders la CourTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Organisationsforskningen har de senere år beskæftiget sig med kommunikation som ét aspekt blandt andre, men denne bog går mere radikalt til værks. Udgangspunktet er, at organisationer kun er kommunikation.Inspirationen til bogens artikler er hentet hos den tyske sociolog Niklas Luhmann, hvis rige og ambitiøse teori om sociale systemer vinder stadigt større udbredelse. Analyserne er empirisk orienterede, men har samtidig et tydeligt teoretisk afsæt. Ud over at præsentere og diskutere centrale dele af det systemteoretiske organisationsbegreb afprøver artiklerne dets produktivitet i konkrete studier. Ledelse, beslutningstagning og reorganisering er bare nogle af de temaer, som bliver behandlet.Luhmanns systemteori giver mulighed for at tænke på tværs af traditionelle skel og tilbyder et frugtbart perspektiv på de forskellige organisationsformer, som i disse år skyder op i det private og offentlige. Organisationsformer der indeholder elementer fra både staten, markedet og den frivillige sektor.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle andre, der beskæftiger sig med private og offentlige organisationer i et kommunikationsteoretisk perspektiv.