Bøger af Anders Ravn Sørensen

I april 2024 stod Børsen i flammer. Da røgen endelig lagde sig, var Børssalen bukket under, og næsten halvdelen af bygningen lå i ruiner. Men kulissen for landets forvandling fra renæssancens autoritære styre til dagens demokrati stod stadig. Siden 1624 har Børsen været hjerte for handel, investeringer og iværksætteri. De første 200 år falbød købmænd og kræmmere eksotiske varer fra boder i Børssalen, og boghandlere solgte vovede skrifter. I 1857 overtog Grosserer-Societetet bygningen, der blev ramme om finans- og industrieventyr med C.F. Tietgen i spidsen. Senere kom handel med værdipapirer til, og aktier og obligationer finansierede velfærdsstaten. Da værdipapirerne i 1974 flyttede ud, rykkede dansk erhvervsliv og internationale forbindelser ind. Bogen følger Børsen i 400 år og kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse. Og om dragerne, der har været Børsens ansigt udadtil og beskyttet ikke kun bygningen, men hele landet mod ild og fjender. Lige indtil den skæbnesvangre morgen i 2024.

I slutningen af 1700-tallet får bogholderen i det mægtige Asiatisk Kompagni malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel. Portrættet er et symbol på rigdom og status, men bogholderen bliver i 1783 del af en kæmpe svindelsag og må gå fra hus og hjem. Maleriet bevæger sig senere gennem historien og trækker et spor af ulykkelige begivenheder efter sig. Sygdom, selvmord og konkurser ser ud til at forfølge ejerne af bogholderens portræt – som hvilede der en forbandelse over det. I Maleriets forbandelse følger to historikere i hælene på maleriet op gennem tiden, og vi møder de forskellige ejere. Det bliver til en sælsom rejse gennem historiens kilder og en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af maleriets forbandelse.

Denne bog fortæller historien fra den spæde begyndelse i 1917 i en sidebygning til den daværende Købmandsskole til nutidens internationale Business University, der med knap 23.000 studerende breder sig over et område på Frederiksberg med fire metrostationer. Bogen fortæller historien om skolens udvikling, om fremkomsten af erhvervsøkonomien som videnskab og om kampen for anerkendelse. Dels kampen for akademisk anerkendelse, hvor nationaløkonomerne på Københavns Universitet længe indtog en overbærende holdning til opkomlingen, der gennem årtier betragtedes som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet. Dels kampen for anerkendelse netop i erhvervslivet, hvor der igen og igen har lydt kritik af Handelshøjskolens og CBS’ uddannelser for at være for teoretiske og verdensfjerne. Men historien om CBS er også en historie om det moderne Danmarks udvikling – om den forandring i det danske erhvervsliv og samfund, som gradvist ændrede behovene for økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer i den private og efterhånden også i den offentlige sektor.

Anmeldelser fra Historisk Tidsskrift 124:2