Bøger af Andreas Gruschka

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Den tyske pædagogiske forsker Andreas Gruschka kritiserer nådesløst og overbevisende det aktuelle uvejr af reformer, der rammer uddannelsessystemerne, særligt i Europa og USA. Hans udgangspunkt er udviklingen i Tyskland, men indholdet vil være helt genkendeligt for en dansk læser. Gruschka beskriver, hvordan den ene reform hurtigt følger den anden, så den seneste devaluerer den foregående, uden at nogen når at få klarhed over reformernes eventuelle effekt. Hvis der da overhovedet er kommet noget ud af dem andet end mismod blandt lærerne? Bogen indeholder kritiske analyser af ”opskrifter” på god undervisning (fx Hilbert Meyer) og af det allestedsnærværende kompetencebegreb, som nogen fejlagtigt forestiller sig kan erstatte dannelsesbegrebet. Gruschka er særlig kritisk over for en ”didaktisering”, hvor undervisningen udarter sig til fokusering på bestemte undervisnings- og arbejdsmetoder uden sensibilitet for undervisningens konkrete indhold. Konsekvensen af didaktiseringen er, at undervisningens sigte om at øge elevernes forståelse af en sag og derigennem elevernes dannelse til myndighed fortabes. Bogen henvender sig alle, der beskæftiger sig med undervisning og uddannelse, både praktikeren, udvikleren og forskeren.