Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Andreas Hjort Møller

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lis Møller, Lea Grosen Jørgensen, Andreas Hjort Møller, mfl.
    263,95 - 438,95 kr.

    Mellem 1750 og 1850 genopdagede danske forfattere den nordiske middelalder, dens historie, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids ånd. Med inspiration fra Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger og Ingemann værker, der kom til at definere romantikken i Danmark.Drømmen om middelalderen blev en fællesnævner for dansk litteratur frem til midten af det 19. århundrede. For nogle var den forestillede middelalder en anledning til at fantasere om eventyr, heltedåd og romantisk kærlighed, mens andre gendigtede den som en storhedstid, der kunne dyrkes som en kilde til national stolthed og til oprejsning af folkeånden.Bogen er den første samlede fremstilling af middelalderisme – dvs. genfortolkning af middelalderen – i dansk romantisk litteratur. Den viser, hvordan et kosmopolitisk København blev centrum for en ny middelalderfascination, der bredte sig til resten af Europa, og som i vores egen tid giver genlyd i romaner, film og tv-serier om perioden.

  • Spar 12%
    af Peter Aaboe Sørensen, Søren R. Fauth, Trine Arlund Hass & mfl.
    238,95 kr.

    Ole Thomsens betydning for dansk åndsliv og den klassiske filologi kan næppe overvurderes. Hans undervisning på Aarhus Universitet gennem ikke mindre end 75 semestre har ligesom hans talrige oversættelser betydet meget for mange. Med dette festskrift ønsker en række kolleger, fagfæller og andre åndsallierede at lykønske ham med de 75 somre. Det, som kendetegner Ole, er hans levende måde at nærme sig det svundne på. Hans indlevelse i antikken, den romerske og den græske, er uden sidestykke, og han er et sjældent eksempel på et menneske, der med hele sit væsen, sin enorme viden og sit eminente vid, kan få det svundne til at træde frem og blive mindst lige så nærværende som den såkaldte nutid. Uanset om han skriver om det tabte barndomsland, eller om han bevæger sig tilbage i tiden og tager livtag med de klassiske urtekster, sker det med en helt enestående sans for de til alle tider gældende eksistentielle grundvilkår. Ole er en digter, en historie­fortæller, en forsker og et menneske med absolut gehør. Sprænglærde og varmhjertede Ole har altid øst generøst af sig selv – med vid og bid har han beriget os med mesterlige og morsomme belæringer om alt fra græske mænds seksualvaner til den korrekte betoning af latinske gloser. Denne bog er en fejring af Ole og en tak til ham for alt det, han har givet og stadig giver. Brian AndreasenKaren BrinchBodil DueSara Ahrendt SvenningsenAndreas Hjort MøllerTrine Arlund HassJohnny KondrupThomas Ørneborg ThomsenHans BallingChr. Gorm TortzenHans GregersenSusanne HøegMarianne PadeJens Christian H. ThorstensenMichael SkovmandPatrick KragelundHenrik Zetterberg-NielsenSøren R. FauthJens Refslund PoulsenHenrik HarpsøDavid BuggeJens PedersenJes Fabricius MøllerPeter Aaboe SørensenHans HaugeSimon LaursenRasmus GottschalckIvar Gjørup

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.