Bøger af Andreas Rasch-Christensen

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder følgende artikler:Faglig ledelse tæt på børnene – small data, evaluering og kvalitetAf Tommy Hansen og Kristian Gylling OlesenDenne artikels udgangspunkt er faglig ledelse set i et børneperspektiv som en ledelseskapacitet, der løbende skal mobiliseres i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Databaseret evaluering er et redskab, der gør det muligt for pædagogiske ledere at udøve faglig ledelse tæt på børnene, og artiklen beskriver, hvordan man indsamler data om børnenes oplevelser og aktivt bruger dem i de faglige samtaler med de pædagogiske medarbejdere.En stærk lærings- og evalueringskultur forudsætter feedback i hverdagenAf Dorthe AndersenDenne artikel handler om, hvordan en læringskultur med fokus på feedback kan være med til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. En evalueringskultur skal sigte mod at være forbedringsorienteret frem for resultatorienteret, og lederens rolle er at være helt tæt på den pædagogiske praksis. Artiklen beskriver, hvad lederen bør fokusere på i en kvalitetsbevidst lærings- og evalueringskultur.Mål og målformuleringer for læringsmiljøerAf Suzanne Krogh og Søren SmidtDenne artikel handler om, hvordan målformulering i forhold til den daglige praksis fremmer refleksion over, hvad arbejdet skal føre til, og hvad ledere og medarbejdere vil opnå med deres daglige praksis. Artiklen fokuserer på, hvordan man oversætter kommunale og nationale mål og knytter dem til den konkrete børnegruppe, og giver konkrete anvisninger til formuleringen af mål.Læreplanen som redskab for faglig ledelse af professionelle læringsfællesskaberAf Stine Elverkilde og Søren VoxtedDenne artikel handler om, hvordan læreplanen skal fungere som et redskab, der understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde. Det kræver, at målene konkretiseres, gøres forståelige og tilpasses den lokale kontekst. Artiklen ser professionelle læringsfællesskaber som en måde, hvorpå man kan skærpe et fælles fokus på og sprog for læring og derigennem udvikle læringsmiljøer, der gavner børnene.Anmeldelse af Tænk vildtAf Peter Andersen

Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.

Pædagogik og skoleledelse handler om skoleledelse og skoleudvikling. Bogens forfattere tegner tilsammen et bredt billede af den gode skoleledelse.Bogen falder i fem dele om forskellige discipliner inden for skoleledelse: Pædagogik og skoleledelse Organisation og skoleledelse Jura og skoleledelse Økonomi og skoleledelse Eksempler på skoleledelseHvert af bogens 12 kapitler udreder og eksemplificerer disse discipliner og stiller afslutningsvist læseren en række spørgsmål til at analysere og reflektere over egen praksis.Pædagogik og skoleledelse forsøger at inspirere, hjælpe og vejlede nuværende og kommende ledere, der studerer skoleledelse for at bidrage til en fremtidig god skole. Bogen er redigeret af Anders Balle, tidligere formand for Skolelederforeningen.

Hvordan kan vi som fagprofessionelle arbejde med fællesskabende pædagogik og skabe inkluderende børnefællesskaber i skole og dagtilbud?Det er et af de centrale spørgsmål, som denne antologi søger at besvare. En lang række forskere og praktikere forholder sig ikke blot til de fysiske og pædagogiske rammer i skolen og daginstitutionen, men sætter også samarbejdet med PPR i højsædet.Bogen præsenterer derudover flere centrale elementer og beskriver fx, hvordan børnesynet bag Nest kan være et særligt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. Tilsammen kan disse praksisnære metoder og værktøjer som samarbejdet med PPR, restorativ praksis, rammernes betydning, fællesskabende pædagogik, Nest m.fl. være helt afgørende for at lykkes med at skabe inkluderende børnefællesskaber.Antologien henvender sig bredt til alle med interesse for fællesskabende pædagogik i skoler og dagtilbud. Der er masser af inspiration at hente for lærere, pædagoger, ledere, PPR-medarbejdere og faglige konsulenter i forhold til at indrette hverdagen, så den bedst muligt bidrager til at udvikle inkluderende børnefællesskaber.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

I nummeret finder du artikler om:• hvorvidt antallet af marginaliserede unge kan mindskes gennem en mere mangfoldig uddannelse• hvordan skoleelevers trivsel er blevet påvirket under coronanedlukningerne, og hvad der skal til for at styrke trivslen fremover• hvilke elever der har været særligt udfordrede under coronapandemien, og som derfor bør have særlig opmærksomhed i fremtiden• hvordan man konkret kan tilrettelægge skoledagen for at mindske kedsomhed og mistrivsel hos eleverne.

Du finder artikler om:• hvordan samarbejdet mellem skoleleder og skolebestyrelse må gå begge veje for at skabe de mest frugtbare resultater• at skabe tillid i samarbejdet gennem bevidsthed om skolelederen og skolebestyrelsens forskellige roller• vigtigheden i at sætte emner på dagsordenen, som gør arbejdet i skolebestyrelsen nærværende og meningsfuldt• skolelederens sekretæropgave og hvordan denne er bærende for skolebestyrelsens arbejde.

I dette nummer ser vi på, rekruttering og lærermangel.Du kan læse om:• Hvorfor det er et kommune- og ledelsesansvar på alle niveauer at gøre lærerjobbet mere attraktivt, og hvad vi skal overveje for at gøre noget ved den lærermangel, vi oplever lige nu.• Hvorfor du som leder bør være mere bevidst om det vilkår, at lærere motiveres af det, de ser som deres kerneopgave – at undervise og gøre en forskel for eleverne.• Konkrete erfaringer fra en skoleleder, der har haft skarpt fokus på at fastholde nuværende lærere i jobbet og tiltrække nye til skolen.• Hvordan en skoleledelse har arbejdet med systematiske rekrutteringsforløb af fagprofessionelle for at sikre en fælles forståelse af inklusion på skolen, hvor fokus ikke er på, hvorfor der skal inkluderes, men hvordan der bør og kan arbejdes med inklusion.

Velkommen til september-nummeret af Ledelse i Morgen, hvor vi har fokus på fritidspædagogikken anno 2021 og gennem fire artikler belyser fritidspædagogikkens potentiale samt de udfordringer, der præger området i dag.Du kan blandt andet læse om fritidspædagogikken som en ramme for et kollektivt skabende ungdomsfællesskab, refleksioner omkring hvorvidt fritiden er et præstationsfrit rum, om vigtigheden af at insistere på at sætte fritidspædagogikken på dagsordenen, samt få nogle konkrete ledelsesmæssige værktøjer til at opprioritere pædagogens rolle i arbejdet med trivsel i udskolingen.

Velkommen til marts-nummeret af Ledelse i Morgen, hvor vi sætter fokus på det forgangne år i coronaens tegn og de erfaringer og læringer, man har gjort sig ude omkring på landets skoler, uddannelsessteder og dagtilbud. Du kan læse artikler af Christina Højlund og Kirsten Osbæck Mogensen, der diskuterer, hvordan nedlukninger, fjernundervisning og genåbninger har resulteret i erfaringer, der kan bruges i fremtidens skole, mens Lasse Reichstein beskriver, hvordan tiden med corona kan bruges til skolens organisatoriske læring, og minder os om, at vi skal huske på den anerkendelse og respekt, skolen har opnået. Christina Dahl Madsen redegør for dagtilbudsområdetsudspændthed mellem det sundhedsmæssige og pædagogiske, herunder betydningen af forandringsledelse. Og endelig ser Jan Christensen og Henrik Hersom på, hvordan online undervisning kan påvirke elevers læring, trivsel og motivation på hensigtsmæssige måder.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

Den videnproducerende skoleAf Lene Tortzen Bager og Søren WillertDenne artikel sætter et fagligt koordineret samabejde mellem lærere og skoleledelser omkring videnproduktion som vejen frem for at skabe effektive læringsfællesskaber. Videnproduktionen kan have forskellige temaer, men det væsentlige er, at processen omkring den skal involvere og skabe opmærksomhed på praksis. Artiklen beskriver forskellige eksempler på videnproduktion i gymnasie- og skolesektoren samt på FGU og STX, hvor man bl.a. har arbejdet med prøvehandlinger og kollegial supervision.'Jeg så ikke lige, hvem der rakte hånden op først'Af Erik Sassersen MøllerDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Fantastiske forbindelser i pædagogisk ledelseAf René KristensenDenne artikel handler om, hvordan man som pædagogisk leder kan støtte og inspirere til en bedre praksis. Artiklen præsenterer en række muligheder, hvor den pædagogiske ledelse inviteres ind som rammesættende facilitator med fokus på at øge diversiteten og skabe meningsfulde koblinger mellem pædagogiske handlinger og kontekster.Ledelse af kultur, værdier og visionerAf Bent SuhrI denne artikel præsenteres et konkret værktøj til at afklare, hvilke kompetencer organisationen besidder. Kendskab til de ansattes forskellige kompetencer kan hjælpe dig som leder til bedre at lede implementeringsprocesser med udgangspunkt i en fælles forståelse for retning og kerneopgave. Artiklen kommer også ind på, hvordan du som leder udstikker retning og skaber rammerne for arbejdet med kerneopgaven.

Dette nr. af tidsskriftet 'Ledelse i morgen' indeholder følgende artikler:Dørene åbnes til den åbne skoleAf Sif Vincent Brunemark, Thilde Maria Christensen og Rikke RasmussenHvad skal der til for at facilitere et meningsfuldt samarbejde mellem skoler, foreninger, kulturaktører og professionelle? Denne artikel dykker ned i forskellige eksempler på samarbejde med eksterne aktører i Roskilde Kommune og belyser herigennem ledelsesmæssige greb og metoder til at skabe samarbejde på tværs.Ledelse og det ligeværdige samarbejdeAf Ulla Voss GjesingDer er mange former for eksterne samarbejder i både den åbne skole og det åbne dagtilbud. Denne artikel ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et succesfuldt længerevarende samarbejde inden for kunst og kultur, der kan blive til grundlæggende inspiration for den enkeltes arbejde i dagligdagen.Den åbne virksomhedAf Mathilde Hjerrild CarlsenPå baggrund af et forskningsprojekt om ledelse af samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder i Danmark diskuterer denne artikel de muligheder og krav, samarbejdet med virksomheder indebærer for skoleledere.Åben skole: Hvorfor er det så svært at samskabe læring?Af Jacob TorfingArtiklen beskriver med udgangspunkt i den nyeste forskning i offentlig administration og styring, hvad åben skole er udtryk for, hvad barriererne kan være, og hvordan åben skole kan fremmes til glæde for lærere, elever, eksterne parter og samfundet generelt.

Dette nummer af tidsskriftet indeholder følgende artikler:Din betydning for det gode og meningsfulde teamsamarbejdeAf Søs Rask Andresen og Nanna PaarupSom leder er du helt afgørende for, om teamsamarbejdet fungerer godt. Denne artikel giver dig lejlighed til at reflektere over din ledelse og den indvirkning, den har på samarbejdet på din arbejdsplads. Artiklen beskriver erfaringer med det gode teamsamarbejde, så du kan afklare, hvad du skal fortsætte med, og hvor du med fordel kan ændre din praksis. Alt sammen med det formål at opnå et mere meningsfuldt og effektivt teamsamarbejde.En læringskultur med kollektivt growth mindsetAf Kim Martin Nielsen og Michael DassaHvordan kan skoleledelsen skabe en kultur blandt sine medarbejdere, således at de får større lyst og vilje til at indgå i de læringsmuligheder, der ligger i hverdagen? Denne artikel giver et praksisorienteret bud på, hvorfor et kollektivt growth mindset bør være fundamentet for en lærings- og feedbackkultur, og ser nærmere på, hvilke faktorer i fællesskabet ledere, vejledere og ressourcepersoner skal være særligt opmærksomme på.Fortale for kollaborativ professionalisme: Fra professionelt samarbejde til kollaborativ professionalismeAf Andy Hargreaves og Michael T. O’ConnorI dette uddrag af bogen Kollaborativ professionalisme får du et aktuelt indspark til yderligere at kvalificere de teamsamarbejdsprocesser, der blev igangsat på danske skoler med introduktionen af professionelle læringsfællesskaber. Det sker gennem kollaborativ professionalisme, som markerer tredje bølge inden for professionelle læringsfællesskaber, og hvor fokus er på at samarbejde med eleverne og ikke kun for eleverne til et perspektiv.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering: opfattelseAf Henrik DresbøllDenne artikel er den anden i en serie på fire artikler, der handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvor den første artikel så på, hvordan implementeringstiltag kan optimeres gennem fokus på den menneskelige opmærksomhed, ser denne artikel nærmere på, hvordan vi former meninger og holdninger gennem vores opfattelse af, hvordan verden er indrettet.Anmeldelse af Relationel kapacitetAf Peter Andersen

Sig, hvad du gerne vil haveAf Mikael AxelsenI denne artikel beskrives nogle af de centrale forhold i samarbejdet mellem skoleledere og deres skolechefer, og hvad der skal sættes fokus på i et effektivt samarbejde. Artiklen understreger bl.a. vigtigheden af, at den kommunale skoleforvaltning skal blive bedre til at understøtte et læringscentreret perspektiv i skolen og dens ledelse, og at man som forvaltning skal lede på det rigtige.Kan du danse politisk tango med tæft?Af Anette JensenDenne artikel sætter fokus på, hvordan det gode samarbejde mellem en kommunes skoleforvaltning og kommunens politiske niveau ser ud. Artiklen kommer også omkring de forskellige faldgruber, man bør være opmærksom på i samarbejdet, og hvordan man holder et fast fokus på dem, det i sidste ende handler om – borgerne og deres bedste.Tydelige ledere er også i tvivl…Af Martin ØstergaardDenne artikel beskriver, hvordan den nyansatte direktør på området Børn og Unge i Aarhus Kommune er gået til opgaven med at lægge en strategi for området, sætte sit team og udarbejde en vision for området. Opgaven har også indebåret en stor organisationsændring på området, hvilket bl.a. har betydet en ny ledelsesstruktur, der har stillet lidt atypiske krav til forvaltningslederne i form at større fokus på det fælles ansvar og løft.Samarbejde mellem forvaltning og skoleledelseAf Torben Møller NielsenDenne artikel sætter fokus på udfordringerne i dialogen mellem forvaltning og skoleledelse. Der er ofte udfordringer med at tale samme sprog, og artiklen giver bud på, hvilke barrierer og fordomme der bør brydes ned, før man kan have en konstruktiv dialog baseret på holdånd og samhørighed på tværs af forvaltning og skoleledelse, så man sammen kan skabe endnu bedre resultater for eleverne.Anmeldelse af Færre forandringer, flere forbedringerAf Thomas Binderup

De unges motivation er også en ledelsesopgaveAf Mette Risgaard Olsen og Susanne Østergaard OlsenI denne artikel belyses det på baggrund af et forskningsprojekt fra et erhvervsakademi, hvordan man kan påvirke de unges motivation positivt. Det kræver, at ledelsen har elevernes læringsudbytte i fokus og evner at styrke den enkelte lærers klasseledelse ved at sørge for fælles retningslinjer i forhold til forventningerne til eleverne. Artiklen kommer med konkrete råd og redskaber til at skabe en strategi for motivationsarbejdet.Feedback og fællesskab – udvikling af ny praksis i gymnasietAf Christian Bonde KaarsgaardDenne artikel beskriver, hvordan man på Københavns åbne Gymnasium har arbejdet med at forbedre den eksisterende feedbackkultur i et kollektivt samarbejde mellem ledelse, lærere og elever. Bærende i samarbejdet har været de konstruktive dialoger mellem alle led. Artiklen kommer med retningslinjer for, hvordan man kan gå til samarbejdet, og hvad man skal være opmærksom på i dette.Udfordringer for ledelseskulturen i gymnasietAf Lene Tortzen BagerDenne artikel har fokus på, hvordan samarbejdet mellem de fagprofessionelle lærere og ledelser i gymnasieskolen i de seneste år er kommet under et voksende forventningspres grundet politiske krav om dokumentation. Artiklen ser på modreaktioner på disse udfordringer og på, hvad ledelser kan være særligt opmærksomme på.Interview med Sophie Holm Higgins:“Retning skal skabes sammen med medarbejdere og elever”I dette interview fortæller Sophie Holm Higgins, rektor på Faaborg Gymnasium, om de primære udfordringer, der kan være, når elever går fra grundskole til gymnasium, hvad hhv. grundskole og ungdomsuddannelse kan gøre for at klæde den unge bedre på i overgangen, og hvordan hun som leder sætter retning for gymnasiet.Anmeldelse af Ét liv, én tid, ét menneske – hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt livAf Peter Andersen

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

Luis Suárez er en af verdens bedste angribere og den måske mest kontroversielle skikkelse i moderne topfodbold. Verden vred sig i forargelse, da han ved VM i ’14 bed den italienske forsvarer Chiellini i skulderen. Og fire år tidligere tog han som Maradona ”Guds hånd” til hjælp i en af største VM-skandaler i nyere tid. Suárez VIL vinde, og han er klar til at tage alle kneb i brug. For at forstå nuancerne i fortællingen om ham, må man søge langt tilbage i den uruguayanske fodboldkultur og analysere de unge år nærmere. Det har forfatteren til denne bog, forsker og historiker Andreas Rasch-Christensen, gjort. Gennem researchrejser til Uruguay, Holland og England og et væld af interviews med ungdomstrænere og andre folk, der har været tæt på Suárez gennem alle årene, stykker han et billede sammen af en mand, der veksler mellem vidt forskellige personligheder på og uden for banen. KRIGEREN er en sportsbiografi med en usædvanlig dybde og grundighed. Den henvender sig til alle de fodboldentusiaster, der ikke blot køber det overfladiske mediebillede, men derimod ønsker at forstå fodboldspilleren og mennesket Luis Suárez fuldt ud.