Bøger af Andreas Reckwitz

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Vær Kreativ! I nutidens samtid er kravet og ønsket om at være kreativ og skabe noget nyt udbredt på en måde, som ikke er set tidligere. Hvor kreativitet før var forbeholdt subkulturelle kunstnere og kunstneriske miljøer, er det nu blevet et almengyldigt krav – et imperativ – at være kreativ! Andreas Reckwitz undersøger i denne bog, hvordan kreativitet er blevet forceret op gennem det 20. århundrede. Det gælder i avantgarde- og postmoderne kunst, i kreative industrier og innovationsøkonomi, i kreativiteten- og selvudviklingens psykologi, i mediernes præsentation af kreative stjerner og kreativ byplanlægning. Det viser sig, at tiden i dag er præget af radikale krav om social æstetisering der hæfter sig til økonomisk udvikling.At kravet om kreativitet er blevet så udbredt er en overskridelse af den ånd som hører til den smalle kunst. Andreas Reckwitz peger på både fordele og ulemper ved denne udvikling og peger også på faren for pervertering af kreativiteten, når den kobler sig til institutioner og de økonomiske systemers indre logik om profit og standardisering. Kreativitet er senmodernitetens motor, stoffet til kapitalismens hemmelige drømme, eller som Reckwitz siger. Æstetisk kreativitet er samtidens socialiseringens modus og kreativiteten forbinder nu subjekt og system. Denne forbindelse gør bl.a. at kreativiteten er overgået fra en sakral til en profan sfære.Andreas Reckwitz bog ” Die Erfindung der Kreativität” fik stor omtale i sit hjemland, da den udkom i 2012 og bogen danner fundament for hans senere udgivelse ”Singulariteternes samfund” som blev udgivet på dansk i 2019. Bogen udgives med et eksklusivt efterord af Reckwitz, hvor han reflekterer over de to bøgers sammenhæng.Andreas Reckwitz er professor i socialteori og kultursociologi ved Humboldt Universitet.

Indtil for få år siden syntes vestlige samfund at bevæge sig fremad i en ukuelig tro på sociale fremskridt: Den verdensomspændendetriumf for demokrati og markedsøkonomi virkede ustoppelig; liberalisering og frigørelse, informationssamfund og pluralisering af livsstil så ud til at være ledende principper for fremtiden. Inden for de senere år er den samfundsmæssige optimisme dog punkteret – blandt andet med valget af Donald Trump og Brexit – og en ny desillusion er opstået. I Illusionernes undergang viser Andreas Reckwitz os, at det først er nu, at omfanget af samfundets strukturændring er blevet synligt:at det gamle industrielle samfund er blevet erstattet af en senmoderne tidsalder, der er præget af nye polariseringer ogparadokser – og her er fremskridt og angst uløseligt sammenflettet. I en række essays kortlægger Andreas Reckwitz nutidens centrale strukturelle karakteristika: det nye klassesamfund, en post-industriel økonomi, konflikter inden for kultur og identitet, den træthed, der opstår som følge af imperativet om selvrealisering,og liberalismens krise.Andreas Reckwitz, f. 1970, er professor i social teori og kultursociologi ved Humboldt Universitet, Berlin. Hans bog Singulariteternessamfund fra 2017 blev tildelt Bayerischer Buchpreis. I 2019 modtog han en Leibniz-Preis, og Reckwitz betragtes som en førende stemme blandt vor tids tyske sociologer.

I tider med store sociale forandringer og omfattende samfundskriser er der behov for analyser, der grundigt undersøger vores samfund og samfundets strukturelle forhold og dynamikker. Samtidigt er det også vigtigt at anvise veje ud af kriserne. I de seneste år har sociologerne Andreas Reckwitz og Hartmut Rosa præsenteret altomfavnende, men alligevel meget forskelligartede samfundsteorier, som har været afgørende stemmer i de aktuelle debatter om senmoderniteten, og den tid vi lever i. I Senmoderniteten i krise tager Andreas Reckwitz og Hartmut Rosa udgangspunkt i en fælles forståelse af, at analysen af moderniteten hører til kernen af en sociologi, der tager opgaven med at oplyse samfundet om sig selv alvorligt.I første del af bogen afklarer de to sociologer i selvstændige essays hvert deres respektive socio-teoretiske perspektiv. I en ærlig samtale modereret af Martin Bauer finder Reckwitz og Rosa efterfølgende deres respektive ståsteder, de finder fællestræk, men understreger også grundlæggende forskelle.

Contemporary society has seen an unprecedented rise in both the demand and the desire to be creative, to bring something new into the world. Once the reserve of artistic subcultures, creativity has now become a universal model for culture and an imperative in many parts of society.