Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den 4. maj 1945 klokken 20.36 lød befrielsesbudskabet fra BBC i de danske radioer, og i minutterne herefter brød en endeløs jubel ud. Danskerne strømmede ud i gaderne – besættelsen var forbi, Danmark var atter frit. Men samtidig med de spontane festligheder var andre på hårdt arbejde. Modstandsfolk gik på gaden for at tage kontrollen og arrestere personer, der havde sympatiseret med besættelsesmagten, og mange steder kom det til kampe med tyskernes desperate håndlangere. Det, der for de mange var Danmarks lyseste stund, blev også et af de blodigste døgn med mange dræbte og sårede.
Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer.Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning.Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur.Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.
"Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt.Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.
Nu skulle der ydes aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var den parole, der drev omkring 400 danskere i modstandsorganisationen BOPA til aktiv kamp mod den tyske besættelsesmagt.Det startede med hjemmelavede brandbomber og endte med nogle af besættelsestidens mest slagkraftige og spektakulære sabotageaktioner. Sabotagen var især rettet mod store danske industrivirksomheder, der var underleverandører til den tyske krigsmaskine. Det var livsfarligt at være sabotør, og mange måtte betale den højeste pris. 40 BOPA-folk blev dræbt, og omkring 200 blev arresteret eller flygtede til Sverige. Historikeren Andreas Skov baserer sig fremstilling på aktionsrapporter og udsagn fra mange af de personer, der tog aktiv del i sabotagehandlingerne. Det er dramatisk danmarkshistorie i øjenhøjde.Om Andreas Skovs tidligere bog "Oprør" skrev Steffen Heiberg i Politiken: "...så spændende og medrivende, som var det en roman... Forfatterens styrke er, at han uden at gå på akkord med de videnskabelige normer formår at knytte begivenhederne sammen i et spændende og logisk handlingsforløb."Andreas Skov (f.1970) er cand. mag. I historie og russisk fra Syddansk Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.