Bøger af Anette Faye Jacobsen

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag."Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtaler Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet.Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund.Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

Menneskerettighederne er kommet i stigende modvind som følge af en række nye samfundsmæssige megatrends, både globalt og i Danmark: Grænseoverskridende trusler fra terror over klima til pandemier. Teknologi og techgiganter, der ændrer radikalt på forholdet mellem det offentlige og det private rum. Voksende individualisering med nye forståelse af forholdene mellem køn, familie og den enkelte. Menneskerettighederne insisterer på, at alle er beskyttet – også de mennesker, vi ikke bryder os om eller er enige med. Menneskerettighederne kan støde sammen med legitime overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter. Men menneskerettighederne er også selv præget af indre spændinger – f.eks. mellem frihed og beskyttelse. Denne bog analyserer nogle af de menneskeretlige konflikter og dilemmaer, der præger debatten i Danmark – med internationale udblik. Hvordan udfordres, tilpasses, afvejes og fortolkes menneskerettighederne i helt aktuelle konflikter – om efterretningstjenester, overvågning, flygtningestrømme, kunstig intelligens, religionsfrihed, køn og kunstig befrugtning? Bogen kvalificerer, hvordan vi forstår disse emner, og den diskuterer, hvordan vi kan håndtere problemstillingerne.

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

"Da skolen blev sat i system. 1850-1920" handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere større indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvækst skulle der skaffes undervisning til stadig flere børn, især i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at få fodfæste som lærerinder, alt imens nye skolebygninger blev opført, og årgangsdelte klasser blev almindelige. På landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stærke bevægelser, der også kom til at præge skolen. Kristen og national vækkelse gik hånd i hånd, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. Nypædagogiske strømninger, som ville sætte barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sætte fokus på skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fælles folkeskole havde fået stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgængelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bærende søjler.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde er blevet til på baggrund af teoretisk og praktisk arbejde med etiske problemer og dilemmaer i det pædagogiske felt. Bidragyderne har alle beskæftiget sig med etik både i forsknings- og undervisningssammenhæng og i praksis, såvel i Danmark som i resten af Europa.. Som helhed retter bogen sig mod den professionelle hjælper i en dansk sammenhæng, men samtidig har den et internationalt perspektiv – bl.a. med afsæt i et projekt om etik, The European Social Ethics Project.Udover en bred tilgang til spørgsmål om etik har bidragyderne især fokuseret på etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, fordi det er disse, der er specielt udfordrende og urovækkende for den professionelle hjælper i situationer, hvor det er vanskeligt at træffe det ”rigtige” valg. I bogen inddrages case-historier og eksempler, som perspektiverer den teoretiske diskussion.Kapitel 1-5 belyser den professionelle hjælpers etiske dilemmaer sociologisk, historisk, juridisk, og filosofisk.Kapitel 6-10 har en praktisk etisk tilgang, som præsenterer nogle forslag til at arbejde med etiske problemstillinger individuelt og sammen med andre.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750–1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830’erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen herindenfor, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.Bogen giver som den første på dansk en analyse af rets- og statsfilosofi, retsystematik, –dogmatik og –praksis med et begrebshistorisk og retspluralistisk udgangspunkt og i en politisk-historisk sammenhæng. Bogen fungerer både som tværvidenskabelig analyse af rettighedsanskuelser i Danmark i overgangen til det moderne, og som historikerens håndbog til det 18. og 19. århundredes juridiske og politiske tænkning.Anette Faye Jacobsen, ph.d. i historie, arbejder som specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Er universitetscensor i historie og har været ekstern lektor ved Historisk Institut, Københavns Universitet. Har deusden udgivet en række bøger og artikler om historiefaglige og menneskeretlige emner.EnglishMaster’s Rights. Rights Cultures in Denmark, 1750–1920 describes historically how juridical and political rights were perceived in relation to the individual’s position within the household: the peasant’s household as well as the landlord’s including tenants and other servants. The book explains the master’s role as a rights holder on behalf of the entire household. This privileged position of the household head influenced the distribution of rights in legislation and legal practise from the time of the great statute compilation Danish Law (1683) and until the beginning of the 20th Century. A similar perception of rights was prevalent in the constitutional development evolving from 1830’es up until the constitutional reform in 1915. The individual was not regarded as a rights holder per se in law and politics but rather as a member of a household unity, and it was the position herein that decided his or her civil and legal status.The book takes a conceptual history and legal pluralist approach, and for the first time in Danish offers a multidisciplinary analysis of legal and state philosophy, law dogmatic and practice in a political historical context. Moreover, it may serve as the historian’s handbook to Danish legal and political thinking in the 18th and 19th Century.Anette Faye Jacobsen, Ph.D., works as a special consultant at the Danish Institute for Human Rights. She has been an external lecturer at the Department of History, University of Copenhagen and is a university external examinator. Has published several books and articles about historical and human rights themes.Forlagets emneord: Historie - Samfundsvidenskaberne og politik - Arbejderhistorie - Demokrati - Historieteori - Kulturhistorie - Retshistorie - Socialhistorie - Husbondret - Kontraktret - Naturret - Retsorden - Retspluralisme - Danmark - 18. årh. - 19. årh. - 20. årh. - Dansk

Menneskerettighederne har aldrig haft større betydning, end de har i dag. De seneste 50 år er menneskeretten gået fra at være fine ord på papir til at få konkret indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv. Men med større betydning er også fulgt mere modstand. Væk er tidligere tiders blinde tro på internationalt samarbejde og ubrudt vækst for friheder og rettigheder. I dag bliver menneskerettighedsprojektet kritiseret fra flere sider.Kampen om menneskerettighederne er en debatbog, som nuancerer og problematiserer de mange højaktuelle spørgsmål, der stilles til menneskerettens rolle; den diskuterer de risici, den repræsenterer, og de potentialer, den rummer.Menneskeretten har sat grænser for dansk politik på kontroversielle områder som udlændinge og strafferet. Dansk lovgivning gennemføres konsekvent med henvisning til ”Danmarks internationale forpligtelser”, og danske domstole henviser langt oftere til den Europæiske Menneskerettighedskonvention end til Grundloven. Der går næppe en dag, uden at ”konventionerne” påberåbes i forhold til det ene eller andet politiske spørgsmål.Idealisterne peger på, at de fine ord og vedtagelser ikke levnes mange chancer i den køligt kalkulerende realpolitik, der hersker blandt magtfulde politikere og erhvervsfolk. Modsat mener mange, at udviklingen er gået for langt, og at især de internationale domstole udfordrer den nationale suverænitet. En stor gruppe udviklingslande kritiserer desuden menneskerettighederne for at være et politisk projekt, der skal presse vestlige normer og værdier igennem på globalt plan.Bogens redaktører, Anette Faye Jacobsen og Steven Jensen, er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder. Det samme er bogens øvrige bidragydere: Thomas Gammeltoft-Hansen, Jonas Christoffersen, Eva Ersbøll, Janne Jakobsen, Rikke Frank Jørgensen, Peter Vedel Kessing, Stéphanie Lagoutte, Eva Maria Lassen, Marie Juul Petersen og Peter Scharff Smith.