Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen giver en grundig teoretisk og metodisk indføring i narrativ supervision og vejledning. Narrativ supervision og vejledning handler om at genskabe mening, glæde og handlemuligheder i arbejdslivet. Det narrative perspektiv understreger, hvordan livet leves igennem fortællinger. Nye fortællinger skaber nye muligheder og nye veje at gå.Narrativ supervision og vejledning er skrevet af forfattere, der alle har mange års erfaring med udøvelse af narrativ supervision og vejledning. Den indeholder beskrivelser af individuel supervision og vejledning og af arbejdet med grupper.Den har fokus på supervision og vejledning i behandlingsarbejde og terapi, i pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, i forhold til ledergrupper og i forholdtil kollegial vejledning. Den ser på normer for nutidens arbejdsliv og giver teoretiske og filosofiske perspektiver på det, som synes problematisk i vor tid. Bogen er skrevet til både erfarne supervisorer og vejledere, og til de der er nye i feltet.I en verden, hvor supervision og vejledning anvendes i stadig flere sammenhænge, er det glædeligt med en solid og velskrevet bog som denne. Bogens kapitler bevæger sig fra dybe filosofiske refleksioner og til gode konkrete eksempler, cases og illustrationer. Læseren vejledes ved hjælp af begreber og fortællinger, og der er noget at hente for novicer såvel som erfarne udi kunsten at supervisere og vejlede. Kapitlerne baserer sig på narrative, poststrukturalistiske og fænomenologiske positioner, og teorierne skygger ikke for den konkrete formidling, men hjælper den tværtimod på vej. Det er navne som Bruner,White, Vygotsky, Foucault og Deleuze, der bringes i spil af redaktørerne og deres skribenter til at beskrive erfaringer med narrativ supervision og vejledning. I den narrative tilgang er bekræftelse og at blive bevidnet omdrejningspunktet, skriver redaktørerne, og ”uden aktive og bidragende vidner til livet og dets problemstillinger er der ingen oplevelse af fællesskab. Uden fællesskab er der ensomhed.” Med denne bog kan mange narrative praktikere utvivlsomt finde et opbyggeligt tankefællesskab og bogen kan derfor varmt anbefales.Professor Svend Brinkmann, Ålborg Universitet
Fra terapi til pædagogik handler om narrativ praksis med særligt fokus på det pædagogiske arbejde inden for især de specialpædagogiske og socialpædagogiske områder.Der ligger en stor udfordring for enhver pædagog, psykolog, psykiater, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver i at afstå fra at ”vide bedre” i mødet med eleven, borgeren, klienten eller patienten. Som narrativ praktiker må man lægge sin egen fortolkning af ”situationen” på hylden. Narrativ praksis tilbyder et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkning og har det fundamentalt positive og konstruktive udgangspunkt, at hvor der er liv, der altid er en livskraft til stede.Bogen beskriver, hvordan narrativ pædagogik kan praktiseres i forskellige professionelle sammenhænge – uden for terapirummet. Forfatterne arbejder alle med narrativ pædagogik i hverdagen, og bogens mange cases stammer fra deres gode erfaringer med inddragelse af narrative metoder i deres daglige arbejde. Bogen indeholder desuden kapitler, der indfører læseren i teoretisk og metodisk narrativt arbejde.Fra terapi til pædagogik er redigeret af Anette Holmgren, leder af Center for narrativ terapi. Den henvender sig til en bred kreds af professionelle inden for bl.a. behandling, rådgivning, coaching, sygepleje, specialpædagogik og undervisning.
Denne bog taler i almindeligt sprog om det, som kan synes umuligt at fortælle. Den tilbyder et ståsted, hvorfra det er muligt for alle at tale om traumer. Dens budskab er, at kun sproget kan give volden den nødvendige modstand, fordi ordet både afslører og heler det ubærlige. Komplekse traumers psykologi er beretningen om magt og vold og om menneskelig tragedie og smerte. Men det er også beretningen om modstand, om betydningsfulde værdier og om overlevelse.
Terapifortællinger - Narrativ terapi i praksis er et blik ind i den terapeutiske praksis hos én af landets førende narrative terapeuter.Bogen beretter om menneskers mulighed for at inddrage hidtil oversete dele af deres liv i deres fortællinger om sig selv og dermed komme fri af negative identitetsfortællingers indflydelse. Forfatteren tager læseren med helt ind i det terapeutiske rum og den terapeutiske samtale med forskellige klienter. Som læser får man indblik i terapeutens metodiske, teoretiske og personlige overvejelser og intentioner undervejs i samtalerne. Bogen giver et omfattende indblik i narrativ metode og teori tydeliggjort med eksempler fra praksis. Anette Holmgren` er stifter og leder af Center for Narrativ Terapi. Hun er uddannet psykolog og har siden 1997 arbejdet som selvstændig praktiserende terapeut, underviser og supervisor med særlig interesse for arbejdet med unge. Hun har skrevet flere artikler om dette emne. Bogen henvender sig til både professionelle og studerende med særlig interesse for narrativ terapi, men også til personer med generel interesse i fortællingers påvirkning af menneskers liv.
Formålet med STAFET-modellen er at skabe bedre og mere interessante faglige samtaler, som inspirerer til en engageret, omsorgsfuld og eksperimenterende praksis. Arbejdslivet giver mange muligheder for at opleve, at ens arbejdsindsats ikke slår til. Det er let at blive ramt af fiasko-, forkertheds- eller utilstrækkelighedsfølelser. Krav om ”effektiviseringer” skaber vanskelige vilkår for arbejdsglæden.STAFET er en model, der kan bruges i alle former for faglige drøftelser: sagssupervision, klientkonferencer, faglig udvikling, sparring, faglige ”runder”, faglige stop-op-dage, faglige refleksioner, teamudviklingsdage osv.STAFET-modellen er en enkel metode, hvorpå man kan gøre faglige drøftelser interessante og værd at bruge tid på.STAFET-modellen kræver ikke mere tid end andre former for kollegiale drøftelser. Den er udviklet, så den kan benyttes til intern sagssupervision på 20 min., men den kan også danne baggrund for struktureringen af et fagligt dagsseminar. Det eneste, metoden kræver, er deltagernes forståelse af forskellen på en faglig drøftelse, der beskriver og konkluderer, og en faglig drøftelse, der udforsker og eksperimenterer.Ved at indføre STAFET-modellen og den form for bevidning, den indebærer, kan man skabe en professionelt funderet venskabsånd, der skaber større arbejdsglæde og mere omsorg – med mulighed for at forholde sig relevant og til gensidig inspiration for hinanden.
Betegnelsen tværfaglig supervision dækker over supervision af grupper, bestående af fx psykologer, psykiatere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger og lærere, der typisk arbejder inden for et social- eller sundhedsfagligt felt. Bogen præsenterer fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. De øvrige kapitler omhandler supervision af personale, der arbejder med specifikke grupper: børn, psykotiske patienter, personlighedsforstyrrede patienter og patienter fra andre kulturer. Tilsammen behandles spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, emner for supervision, metoder, brug af gruppen, variation, supervisors ansvar m.m.
Jo mere alsidige og righoldige fortællinger en person og en kultur har om sig selv og andre, jo flere handlemuligheder har de, og jo mere rummelige bliver de. Derfor denne bog om narrativ praksis i skolen.I Danmark har vi i de seneste fem-syv år set, hvordan en narrativ tilgang til arbejdet med børn, unge og familier er blevet udbredt i mange behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge. Med denne bog er den narrative praksis nået til folkeskolen. Bogen er den anden i en serie af bøger, der beskriver den narrative tilgang i detaljer og med tilhørende metodiske og teoretiske overvejelser. Den første bog udkom i 2010 med titlen: Fra terapi til pædagogik – en brugsbog i narrativ praksis.Bogen er en samling af konkrete, velfunderede eksempler fra en genkendelig hverdag på narrativ praksis i skolen. Forfatterne viser, hvordan narrative perspektiver og metoder har inspireret og bidraget til meningsskabelse og (op)løsning af vanskeligheder og til skabelse af nye handlemuligheder og nye forståelser for elever, lærer og forældre. Herudover giver den læseren en grundforståelse af den narrative tænkning, dens teori og dens begreber.Narrativ praksis i skolen er redigeret af Anette Holmgren, leder af konsulentfirmaet DISPUK, og Martin Nevers, underviser hos DISPUK.
Antologien "Sårbare fortællinger" er resultatet af et skriveværksted for pårørende til mennesker med psykisk sygdom i efteråret 2021. Skriveværkstedet var arrangeret af Bedre Psykiatri Odense og faciliteret af forlaget HISTORIA som et tilbud til pårørende, der ønskede at styrke deres skriftlige formidlingsevner. Kurset var ligeledes et frirum og en mulighed for at udveklse erfaringer og oplevelser med de andre kursister. Velliv Foreningen har støttet projektet økonomisk og dermed gjort det muligt at udgive denne bog. Det er forfatternes ønske, at andre pårørende, profesionelle, meningsdannere og politikere kan blive klogere på de pårørendes vilkår ved at læse denne antologi.
Med udgangspunkt i forfatternes pædagogiske virke demonstrerer denne antologi, hvordan skabelsen af anerkendende relationer danner grundlag for en anerkendende pædagogik. Det gælder både de professionelle voksnes relationer til hinanden, relationerne til de børn, de arbejder med, samt børnenes indbyrdes relationer. Bogen igennem lægges der især vægt på at opdage, fortælle og fremelske det, vi ønsker – frem for det, vi ikke ønsker. Dette fokus er særlig vigtigt, når kollegernes eller børnenes behov og adfærd udfordrer og vanskeliggør henholdsvis arbejdsmiljøet og den pædagogiske praksis. Bogen veksler mellem cases og teoretisk prægede afsnit baseret på systemisk tænkning og anerkendende praksis.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.