Bøger af Angelo Hjort

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Danmark er besat af tyskerne, men livet i Københavns Indre by går videre. På trods. "Patrioterne" skildrer livet i kvarteret Adelgade-Borgergade fra 1940-42 med alle de politiske og sociale nuancer, der prægede tiden. Kollektivromanen "Patrioterne" er den anden i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie.Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

De fem små noveller i samlingen "Røverhistorier og søforklaringer" handler om livet til søs, om manddom og om rejser baseret på de erfaringer, forfatteren Angelo Hjort gjorde sig i de år, han sejlede verden rundt som hovmester.

Tilværelsen virker barsk og tom for arkitekten Sejr: Han har succes og er vellidt blandt venner og bekendte i det københavnske kunstnermiljø, men dag efter dag lever han fraskilt for sig selv i en stor lejlighed, han drikker for meget og svælger i de spydigheder, hans læremester, den gamle arkitekt Justesen, brugte over for ham. Og så går det galt."Sejr" er på en og samme gang en morsom og sørgelig roman om nogle afgørende dage i Sejrs liv.

""Det er 1947! Det er Malmø! På forsiden af Sydsvenska Dagbladet står der med store bogstaver at DEN TREDJE VERDENSKRIG ER PÅ VEJ."..."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Jeg skal ikke forsøge at gøre mig bedre, end jeg er."..."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særlig kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Da han var syv år gammel døde hans to ældste søskende.""En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Det er svært at bryde traditioner. Overordentlig vanskeligt, er det.""En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særlig kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt… I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.

Meddelelsen om en gammel vens selvmord i foråret 1974 ryster Angelo Hjort i sin grundvold, og han beslutter sig for at skrive erindringsbogen "Du er ikke rigtig klog": en hybrid mellem digt, skitse, roman og lidt erindring. Det kan være en prøvelse at se sig selv udefra – selv som forfatter. I den selvbiografiske "Du er ikke rigtig klog" går Angelo Hjort i kødet på sit omflakkende "du", livet som hovmester til søs og forfatter med København som rygrad.

"Engang var han filtret ind i mørkets og uvidenhedens bånd, men takket være en medfødt begavelse og et søgende sind var det lykkedes ham at vikle sig ud af det, som snærede. Han talte om neuroser og om psykoser, om fortrængninger, om hæmninger, om frustrationer, alt sammen på grund af manglende evne eller vilje til kropslig og sjælelig symbiose. Han talte om motivationer og betingede reflekser. Han talte om selve livet, om med eet åbnede hele verden sig for hende". I novellesamlingen "Den psykologiske elsker" går Angelo Hjort helt tæt på sine figurers psyker og nærstuderer dem, når de kommer under hårdt pres – uden at han mister det skæve ironiske smil i mundvigen.

Vennerne Lars Erik og Ole får begge arbejde på samme reklamebureau i 1950’ernes København. Lars Erik klarer sig fint og forelsker sig i Else. Else har blandt flere forskellige forhold også haft et til Ole, der resulterede i en abort. Ole trækkes til gengæld længere ned i en dynd af druk stærkt hjulpet på vej af den ikke særligt dydige Judy."Rappe tider" er Angelo Hjorts fortælling om to unge mænds fremgang og forfald i efterkrigstidens København.

Med en maniodepressiv mor og en slap alkoholskadet plejefar er det klart, at femtenårige Robert ikke har det nemt. På Vesterbro hvor han bor, drukner han sin triste hverdag i billige amerikanske kriminalfilm og skidt amerikansk litteratur og dyrker sine fiktive idoler, han ikke kan leve op til.Romanen "Jeg er ikke bange" følger Robert i to døgn på 1950‘ernes Vesterbro og giver et øjebliksbillede af unge, som er hårdt ramt af amerikaniseringens bølge – de skæve unge i Roberts liv. Der er den dejlige Bitten på 14, hårdkogte Else, løgneren Jørgen, Tosse-Åge, den helt almindelige Bruno og en homoseksuel mand, som alle sammen bidrager til det skarpe portræt af det miljø og den ungdomskultur, Angelo Hjort kritiserer."En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Helge er på tværs. Ikke at der egentlig er noget i vejen – alle andre er bare tossede: De velmenende forældre, pigerne, som han kan få men ikke gider løbe efter, og så er der det åndssvage HF-kursus, han ikke orker mere. Det skal ske noget I "Skråt op" skildrer forfatteren Angelo Hjort en ung mands liv og besvær med at finde sine egne fødder at stå på uden mor og far på sidelinjen, hans nye miljø i Istedgade og de piger, han har svært ved at få fat på.

En ganske almindelig lørdag aften bliver en portierskranke i et lurvet artisthotel mellem Halmtorvet og Vesterbrogade mødested for et stort persongalleri: Hotellets faste beboere, gæster på timebasis, personale og den rige hotelejer med forstadsvillaen og diskuterer hverdagens kuriositeter og begivenheder.I "Blå aften" giver Angelo Hjort et portræt af et råt og kunstnerisk Vesterbro af i går.

Sort humor, sarkasme, København og et stort galleri af finurlige figurer er hovedingredienserne i novellesamlingen "Tante Harald og Stine Håndkuffert". Her leger forfatteren Angelo Hjorts med sine fortællerstemmer til at ironisere over tilværelsens ondskab og dumhed.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

Et satirisk bud på en nordisk agentroman! Hagbard T. Rabbling og hans ven generalagent i symaskiner, Thormod T. Sværker, bygger i fællesskab en symaskine, der kan sy under vand. Men da den prøvekøres tæt på den svenske flådebase ved Karlskrona, kan det kun gå galt. Specialagenter, symaskinespecialister, kongelige og en stangspringer nærmest vælter over hinanden i denne morsomme agentroman fra Angelo Hjorts hånd.