Bøger af Anja Marschall

SE VIDEOER TIL HVERT KAPITEL HERDette er en grundbog til undervisningen på første studieår af pædagoguddannelsen. Den kan desuden bruges i studiegrupper og som opslagsbog på resten af uddannelsen.Uddannelsen til pædagog betyder, at man som studerende skal tilegne sig en masse ny viden – både om det at være pædagog i praksis og om nye begreber og måder at tænke på. Pædagoguddannelsen er en akademisk uddannelse, og det stiller store og nye, men også spændende krav til de studerende.Som noget nyt er bogens opbygning og sproglige niveau tilrettelagt på baggrund af dels samtaler med studerende om deres behov, dels en undersøgelse af akademisk litteraturs læsbarhed for unge studerende. Kapitlerne er derfor skrevet i et enkelt sprog, der kan forstås uden de store forkundskaber, men som samtidig holder det akademiske niveau, og som giver fagets begreber både teoretisk og praktisk substans.Bogen er fuld af konkrete eksempler fra praksis, så man som studerende derigennem kommer tæt på pædagogikken. Alle kapitler er bygget op på samme måde og indledes med en konkret case, som kapitlets analyser bygger videre på. I starten af hvert kapitel er der en oversigt over indholdet, og der er mange illustrationer og figurer, som forklarer tingene på en anden måde end selve teksten, og som gør bogen visuelt indbydende.Endelig kan man som studerende finde støtte til forståelsen af bogens indhold i en række videoer – en til hvert kapitel. Heri fortæller bogens forfattere levende, hvad deres kapitel handler om.

Undersøgelser med børn gennemgår de mest grundlæggende undersøgelsesmetoder i forbindelse med opgaveskrivning på Pædagoguddannelsen. Fem kapitler guider den studerende gennem metoderne, hvor der samtidig er fokus på forskellige målgrupper: Observation af småbørn Interview med mindre børn Observation og samtale med større børn Uformelle samtaler og interview med børns voksne DokumentanalyseBogen er proppet med eksempler fra pædagogstuderendes opgaver og kommer derved rundt om mange af de refleksioner og overvejelser, man må gøre sig, når man som studerende undersøger og analyserer børns hverdagsliv. På den måde viser bogen, hvordan man kommer tæt på det levede liv set fra børnenes perspektiv.   Undervejs kan den studerende finde støtte i opsamlende afsnit og ordforklaringer. Desuden afslutter forfatterne bogen med at kaste et anker ud i forhold til konkret at bruge videnskabsteorien i den skriftlige opgave.

Trivsel er mere og andet end glade børn. Trivsel er et komplekst begreb - særligt når det anskues på tværs af politik, pædagogik og praksis. Trivsel i daginstitutionen henvender sig til pædagoger og studerende, som dagligt er optaget af børn og deres trivsel. Gennem bogens kapitler introduceres trivselsbegrebets mangfoldighed fra forskellige ståsteder og perspektiver. Forfatterne forholder sig til problemstillinger, dilemmaer og udfordringer, der knytter sig til pædagogisk praksis. De belyses både gennem cases og eksempler og gennem konkrete - og nytænkende - metodiske bud på, hvordan der konkret kan arbejdes med trivsel i praksis. Emnerne i bogen: Trivsel i et kulturhistorisk perspektiv Tidlig opsporing af udsatte børn Forældresamarbejde om børns trivsel Børns trivsel og fællesskabelse i vuggestuen Pædagogers arbejde med trivsel Metoder til at undersøge og udvikle trivselsarbejde

Denne bog handler om pædagogisk arbejde i dagtilbud. Den er rettet mod den undervisning på pædagoguddannelsen, som vedrører dagtilbudsområdet. Det betyder, at man kan genfinde alle de tematikker, som undervisningen skal dække, i bogens tankevækkende kapitler.  Bogen er en del af serien ”Tæt på pædagogik”, som har særligt fokus på tilgængelighed og læsevenlighed. Ambitionen er, at serien i både sprog og opbygning kommer de studerende i møde med de forudsætninger, de har. Studerende kan finde hjælp til at forstå svære begreber i bogens ordforklaringer, mens bogens sidenoter kan hjælpe med at give overblik over læsningen. For at støtte op om arbejdet med at omsætte den teoretiske viden i bogen indledes alle kapitler med et relevant eksempel, som er centralt for det enkelte kapitels kobling til praksis. Desuden er der refleksionsspørgsmål, så de studerende undervejs kan forholde sig aktivt til de problemstillinger, som behandles i kapitlerne.

I denne bog møder vi familielivet i sin nutidige mangfoldighed og i historien, som kan vise os, hvordan familien har ændret form og betydning gennem tiderne. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske og social- og sundhedsfaglige professionsuddannelser.Familie i medgang og modgang inddrager historien og forskellige vinkler på familielivet. På den måde viser forfatterne, at de danske familier altid har set ret forskellige ud og fortsat gør det.Forfatterne beskriver også de problemstillinger, der i dag får opmærksomhed af velfærdsprofessionelle, som hver dag samarbejder med de danske småbørnsfamilier. Professionerne er nemlig rykket tættere på hverdagen i familierne, og det betragtes som godt og nødvendigt, at man som pædagog, skolelærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver går i tæt dialog med forældrene om børnene og familiens hverdagsliv. Men det kræver de professionelles refleksioner og tilbagevendende dialog at arbejde med forhold, der tidligere blev betragtet som familieanliggender.Sine Penthin Grumløse og Anja Marschall er begge forskere og lektorer på pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Forældresamarbejdet er bindeleddet mellem vuggestue- og børnehavebarnets to vigtigste livssammenhænge – hjem og institution. Samarbejdet kan foregå hver eneste dag – i garderoben, på stuen, i telefonsamtaler, i den daglige snak om børnenes sove- og spisetider, i øjenkontakten, i de kropslige markeringer osv. Alligevel nedprioriteres dette vigtige relationsarbejde let i en travl hverdag, og både forældre og pædagoger er ofte usikre på, hvordan de får skabt plads til de daglige dialoger. Denne bog stiller skarpt på forældresamarbejde som en social praksis, der med pædagogen som ”vært” er en integreret del af daginstitutionens pædagogik og hverdagsliv. Bogen tager fat i seks centrale dimensioner ved samarbejdet: • Samarbejde om opstart • Samarbejde om en god start på dagen • Samarbejde med etniske minoritetsforældre • Samarbejde om bekymring og tidlig opsporing • Det konfliktfyldte samarbejde • Hvad har forældre brug for? Hvert kapitel afrundes med et udviklingshjul som inspiration til at skærpe og udvikle det pædagogiske personales faglige beredskab indenfor netop denne dimension.

Die Beiträge dieses Tagungsbandes bringen zwei Kernbereiche alttestamentlicher Forschung in ein konstruktiv-kritisches Gespräch miteinander: Pentateuchforschung und Jesajaforschung. Unter verschiedenen Aspekten werden Gemeinsamkeiten und Unterschiede zwischen Texten des Pentateuch und Deuterojesaja diskutiert. Konkrete Schnittstellen zwischen beiden Bereichen bilden zum einen die Traditionen von den »Erzeltern« und zum anderen der »Exodus« als Vorstellung vom Auszug der Israeliten aus Ägypten. Die Aufsätze diskutieren anhand dieser Schnittstellen das inhaltlich-theologische und das literargeschichtliche Verhältnis zwischen dem Pentateuch und Deuterojesaja: Bestehen literarische Abhängigkeiten und wenn ja, in welcher Weise? Welche Vorstellungen und Quellen setzt Deuterojesaja voraus, wenn von Ägypten, von Abraham und Jakob, vom Auszug aus Babylon oder vom Wasser in der Wüste die Rede ist?Mit Beiträgen von Christoph Berner, Anja Klein, Nathan MacDonald, Frederik Poulsen, Clemens Schneider, Andreas Schüle, Lena-Sophia Tiemeyer, Frank Ueberschaer, Megan Warner.[Ancestor and Exodus Traditions in Second Isaiah]The contributions to this conference volume place Pentateuch studies and Isaiah studies together in a constructive and critical dialogue. Similarities and differences between texts of the Pentateuch and Deutero-Isaiah are discussed under various aspects. Specific connections between the two areas include the »Ancestor« traditions and the »Exodus« as a notion of the Israelites' exodus from Egypt. The articles discuss the relationship between the Pentateuch and Deutero-Isaiah in terms of theological content and literary history: Are there literary dependencies, and if so, to what extent? What ideas and references does Deutero-Isaiah presuppose when speaking of Egypt, of Abraham and Jacob, of the Exodus from Babylon or the waters in the wilderness?

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil. Denne antologi ser nærmere disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil. Denne antologi ser nærmere på disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum. Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

Næsten hvert 3. barn mellem 0 og 10 år oplever, at deres forældre bliver skilt.Mange skilsmissebørn tumler med tanker, dilemmaer og bekymringer i forbindelse med deres forældres brud, og ofte oplever de, at det er svært at finde nogen at dele bekymringerne med. Selv når skilte forældre samarbejder og gerne vil det fælles forældreskab, er børnenes deleliv vanskeligt. Den udfordring skal praktikere i daginstitutioner og skoler være bedre rustet til at møde.Lærere og pædagoger føler sig ofte rådvilde, når de i deres praksis møder børn og forældre i skilsmisse. Det er bekymrende, for netop lærere og pædagoger kan være barnets helle i midten, når hverdagen mellem de to hjem trænger sig på.I denne korte og praksisnære bog giver Anja Marschall sine forskningsbaserede bud på, hvad lærere og pædagoger kan gøre for at støtte et skilsmissebarn bedst muligt. Hvert kapitel åbner med en case fortalt af børnene selv, som indrammer kapitlets tema. Denne følges op af analyser, opmærksomhedspunkter, guidelines og spørgsmål til refleksion.Bogen henvender sig til praktikere i skoler og daginstutioner og til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne. Forældre, bedsteforældre og andre med interesse for børn i skilsmisse kan også have gavn af at læse med.