Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I dette hæfte, som introducerer til Tekster og tekstundervisning (1.-6. klassetrin), præsenterer Rasmus Fink Lorentzen og Anne Agger nyere forskningsbaseret viden om multimodale tekster og introducerer til modeller og begrebsbrug med henblik på tilrettelæggelse af tekstundervisningen i dansk. Kapitlet indledes med en generel introduktion til socialsemiotikken. Efterfølgende forklares, hvordan denne videnskab ligger i forlængelse af den klassiske semiotik og det dobbelte tegnbegreb, og dette sættes igen i relation til en definition af multimodalitetsbegrebet. Herefter indsnævres fokus til at omhandle fiktive multimodale tekster i skolen.I kapitlet demonstreres to eksemplariske analyser af konkrete undervisningsforløb, der omfatter litteraturundervisning, som inddrager digitale multimodale tekster. På baggrund af disse analyser diskuterer de to forfattere de didaktiske implikationer af disse tekstarbejder og kommer afsluttende med forslag til studieaktiviteter med multimodale tekster i læreruddannelsen. Målet med kapitlet er at introducere til et nyt og spændende hjørne af tekstundervisningen i dansk, som kan bidrage til indholdsområdet i flere af de nye elementer i læreruddannelsen, eksempelvis multimodalitet, literacy og tekster og tekstundervisning.Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.
Bogen introducerer til de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Fokus ligger på 1.-6. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begrunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledninger, mm.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.