Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.
Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.
Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme. I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.
"Kvindelitteratur og kvindesituationen" er forfatterens afhandling fra 1976 og handler om kvinders litterære produktionsvilkår. Gennem analyser af Tove Ditlevsens og Jette Drewsens forfatterskaber undersøger Anne Birgitte Richard kvinders vilkår og betingelser for at arbejde som kunstnere, samt hvad disse betingelser betyder for læsningen og fortolkningen af deres værker. Undervejs reflekterer Anne Birgitte Richard over kvindelitteraturens emancipatoriske muligheder, og over hvilke krav man kan stille til en frigørende kvindelitteratur. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af litteraturens frigørende potentiale og er i dag stadig yderst relevant læsning for både mænd, kvinder og alle derimellem.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
"På sporet af den tabte hverdag. Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne virkelighed" er en litterær og sociologisk analyse af Dorrit Willumsens værker. I analyserne undersøger Anne Birgitte Richard køns- og kvindepolitiske temaer i forfatterskabet, herunder vold forklædt som kærlighed, traditionelle opfattelser af "det kvindelige", angst, seksualitet og troskab, tilpasning og ubehag. Bogen bidrager til en bredere diskussion om kvindelitteratur og kvindeoffentlighed, som Richard har forsket i siden 1970’erne.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
Kunst og litteratur lever ved at tage del i vores fælles virkelighed og fælles vanskeligheder. Men hvad og hvor er den fælles virkelighed i dag? En verden af forskelle er en bog om to forfattere og to kunstnere, der kommenterer vores fælles skæbne i en globaliseret verden, men også de blodige konflikter mellem nationerne, der rejser spørgsmålet om vores forhold til hinanden og den anden.Sofi Oksanen skriver om besættelsen af Estland, der undergraver tilliden mellem de besatte og ikke mindst ødelægger kvinderne. Trine Søndergaard tager billeder af det danske landskab og danske kvinder, men landskabet kan være bygget på skrald, kvinderne er prostituerede eller viklet ind i tørklæder, og hvordan kan det være særlig dansk? Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferer, synger, performer i et grænselandskab mellem flere kulturer, en erfaring hun deler med Sofi Oksanen, mens Kirsten Thorup fortæller om en verden hvor den globale økonomi udsletter grænser og menneskelig identitet, samtidig med at den lever med og af monstrøse forskelle mellem dansk og afrikansk virkelighed. En verden af forskelle diskuterer politisk engagement i kunst og litteratur og spørger til kunstens og litteraturens mulighed for at skabe nye fællesskaber gennem fortællinger og billeder, der kan formidle andre og andres erfaringer og supplere vores private biografi.
Ifølge Aristoteles er tragediens mening de følelser, den afsætter hos tilskueren, men hvordan kan et tragisk forløb og heltens undergang føre til en følelsesmæssig forløsning, og kan det være meningen med tragedien?Den urimelige kunst diskuterer meningen med tragedien gennem en række analyser og i dialog med en række teoretikere, der siden har forsøgt at tolke, anfægte, arve og protestere mod Aristoteles.Den klassiske tragedie er kendetegnet ved sin stramme form og det æstetisk velordnede forløb. Men den bevæger sig også på grænsen af kaos, det ufortolkelige i verden og det ulæselige i mennesket. Ødipus reddede sin by og blev konge, da han løste sfinksens gåde med svaret: mennesket. Men hans tragedie var, at svaret kun var det halve, for han genkendte ikke sig selv som søn og mand.Det er tragediens gru, at den skyr enhver forsoning og river tæppet væk under vores ønske om et endegyldigt svar på en mening, også med og om os selv. Det er ganske urimeligt, men gør også tragedien til en æstetisk grundform for, hvad kunst kan, når den viser det ubærlige, men gør det netop som kunstnerisk form.
"Danmarkshistorier - en erindringspolitisk slagmark" bind 1-2 indeholder fire analyser af udformningen og brugen af danmarkshistorier siden 1960. Tolkningen af fortiden er og har altid været en kampplads, hvor fagfolk og andre historieformidlere har været i konkurrence eller strid. Bogens fire forfattere undersøger, hvordan faghistorikere formidler til en bredere offentlighed, hvordan danmarkshistorier formidles i tv, hvordan de skrives af forfattere og endelig hvordan litteraturhistorien fremstilles af litteraturforskere. Analyserne sammenligner flere danmarkshistorier inden for de enkelte undersøgelsesfelter og anlægger såvel en afsender- som modtagersynsvinkel. Bind 2 afsluttes med et komparativt efterskrift.
Den historiske biografi er en populær genre med mange læsere. Det er derfor oplagt at beskæftige sig med historieformidlingen i disse biografier. Og netop hvordan forholdet mellem biografen, den biograferede og biografilæseren håndteres i den moderne biografi tages op i dette bind. Spørgsmålet om hvordan det levede liv - eller rettere de levede liv, den biograferede, biografens og biografilæserens - skal forstås og fremstilles er blevet et påtrængende problem i såvel en faghistorisk som en litteraturhistorisk sammenhæng, men bliver anskuet på meget forskellige måder i de to fag. ForfatterneBernard Eric Jensen analyserer biografien som historieformidling i seks faghistoriske biografier: Kristof Glamanns "Bryggeren", Claus Bjørns "Den gode sag", Steffen Heibergs "Enhjørningen", Jens Chr. Manniches "Damen der skød på doktoren", Birgitte Possings "Viljens styrke" og Wilhem Christmas-Møllers "Christmas". Anne Birgitte Richard fokuserer på fem litteraturhistoriske biografier: Keld Zeruneiths "Fra klodens værksted", Jens Andersens "Til døden os skiller", Karen Sybergs "Tove Ditlevsen - liv og myte", Morten Things "Hans Kirks mange ansigter" og Dorrit Willumsens "Bang".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.