Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    87,00 - 147,95 kr.

    Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? "Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    118,95 - 227,95 kr.

    Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    72,95 - 235,95 kr.

    Efter skabelsen græder guden ved tanken om menneskenes lidelse. Med gudens tårer bliver sorgens grundstof til. I tidernes morgen føder en gigantisk muldvarp sine unger i en hule, som engang var fuld af tårer. Den graver sig vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent og afsætter sorgens grundstof på alt, hvad den kommer i nærheden af. Den bliver pelset i Wien i 1814, netop som Europas statsoverhoveder mødes for at lave fredsaftaler efter Napoleonskrigene. Muldvarpeskindet anvendes til at indbinde en pragtbibel og til at pudse nogle særligt smukke granater, der bliver til en perlekæde og et armbånd. Den jødiske forretningsmand Benoni, den armenske antikvitetshandler Hakob og slaveefterkommeren Grace kommer i berøring med biblen og smykkerne og knyttes dermed sammen af sorgens grundstof. De rejser gennem tiden, fra Wienerkongressen i 1814 gennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder og krige, og bliver vidner til både uroligheder og fremskridt i Europa. ”Sorgens grundstof” er fortællingen om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op.

  • - – erindringer og samtaler om angst og depression
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    72,95 - 205,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen var ikke mere end 12 år gammel, da hun fik diagnosen depression. Hendes psykiater igangsatte medicinsk behandling, og som 20-årig fik hun meddelelsen om, at hun skulle forberede sig på at være på antidepressiver resten af livet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, men i stedet for at lade sig dykke yderligere ned i elendigheden, tog  Anne-Lise sagen i egen hånd. Hun trappede på egen hånd helt ud af sin medicin og påbegyndte alternativ behandling og terapi. Det var hendes oplevelse, at det ikke nødvendigvis var alt, der virkede for andre, som også virkede for hende, og derfor søgte hun nye veje. Som hendes rejse udfoldede sig, blev det tydeliggjort, hvordan behandling af angst og depression ofte hviler på de holdninger og forventninger, der ses hos patienten og hos lægen eller behandleren. Det er holdninger som vedrører spørgsmål omkring samfundets forventninger til det normale, og i "En flod skal være i bevægelse" problematiserer hun den kassetænkning, der kun kan eksistere ved udpegelsen af afvigere og fastsættelsen af det normale. Forfatteren har gennem årene skrevet artikler og essays om sine depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. Det var netop tilkendegivelserne af disse spejlinger, der overbeviste hende om, at hun måtte dele sin indsigt med andre.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    151,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

  • - Roman over Det nye Testamente
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    257,95 kr.

    En ung kvinde vandrer gennem et åbent landskab. Hun må tale med nogen om det, der er ved at ske, tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, der elsker hendes rolige blik, men som ikke forstår, hvad det er, hun finder på. Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære? Natten åbner sig som en port er Det Nye Testamente gendigtet som roman af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Historien begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi følger Johannes, der kaldes Døberen, og oplever festen, hvor hans hoved bliver serveret på et fad. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne sammen med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    72,95 - 137,95 kr.

    Jeg læner mig mod verden er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    72,95 - 151,95 kr.

    HAVPALADSET fortæller historien om Noor, som flygter til Danmark med sin far og bror og må efterlade moren i Syrien. Undervejs mister de hendes lillesøster til havet. Om dagen går hun i skole og leger med sin nye veninde, men om natten får hun superkræfter og flyver af sted på farlige missioner til Syrien i håb om at redde moren fra krigen. Hendes største bedrift bliver at bygge et stort palads på havets bund, hvor de druknede kan vente, indtil de ikke længere skal være i havet. Med HAVPALADSET har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet en smuk og rørende, men også humoristisk og varm bog, som vil give både børn og voksne stof til eftertanke og til nogle gode samtaler om et svært emne, der er blevet en stor del af vores hverdag og vores nyhedsstrøm.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    189,95 kr.

    Samlet genudgivelse af de to bind.Hildegard 1-2 er en litterær fantasi over en af middelalderens mest betydelige kvinder – nonnen, komponisten, lægen, forfatteren og mystikeren Hildegard af Bingen (1098-1179).Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen har holdt sig så stringent som muligt til de faktuelle oplysninger om Hildegard af Bingens liv og hendes tid, samtidig med at hun har beskrevet hende som en person, der rækker ud over sine skrifter og er langt mere end et produkt af sin samtid.De prisbelønnede og meget populære romaner om Hildegard - den første udkom i 2009 og den anden i 2010 - indeholder et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

  • - En livsskildring
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    269,95 kr.

    Tove Ditlevsen har fået en sand renæssance, hun er blevet optaget i kanon, hun sælges i store tal - hun er blevet kult.Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller gennem mere end 100 fotos, hvoraf mange aldrig tidligere har været offentliggjort, om Tove Ditlevsens liv: barndommen på Vesterbro, de fire ægteskaber og tilsvarende antal børn, det omfattende forfatterskab, positionen som folkekær brevkasseredaktør, de mange priser, narkomanien, de psykiatriske indlæggelser og til sidst selvmordet i 1976.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 - 132,95 kr.

    Hvis sandheden skal frem er en selvstændig fortsættelse af Hvad man ikke ved – Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede familiekrønike om dannelse og frigørelse.Børnene i familien Horn bliver voksne i efterdønningerne fra ungdomsoprøret. I mulighedernes og konsekvensernes tid tager Marie-Louise, Flora og Martin livtag med deres idealer, seksualitet og forestillinger om kærlighed.Hvis sandheden skal frem er en roman om løgn og sandhed, om familiens sammenhold og smerte, om forholdet mellem mænd og kvinder, børn og forældre gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til. 

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 - 237,95 kr.

    Hvad man ikke ved beskriver en familie, der går i opløsning i forældrenes ønske om at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer – ikke mindst den seksuelle frigørelse. Romanen handler om forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til. Af forfatteren til de roste romaner om nonnen og komponisten Hildegard.Læs mere om forfatteren, Anne Lise Marstrand-Jørgensen. 

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 - 72,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen "Hildegard" skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    144,95 - 250,95 kr.

    Læsø 1780. Mellem hede og klitter, på den yderste del af øen, lever en gruppe kvinder. De ejer husene, kører hestevogne, passer dyr og børn og dyrker den sandede jord. Deres mænd og sønner er på havet og kommer sjældent hjem.Nær den yderste klit graver hunræven hule og holder øje med kvinderne. Måske ved ræven mere om dem, end de selv gør. Nogen giver den gaver, andre stjæler den fra. Måske er det rigtigt, når én mener, der er hekserier på spil, en anden at det er klogest at holde sig for sig selv. For hvem har født det barn, der findes død på heden? Hvorfor var enken fra fårehuset taget alene ud i en jolle? Og hvad stiller man op med 600 strandede sømænd? Hvilke hemmeligheder kan man leve med, hvilke dør man af?Signe, Frida, Nielsine, Kirsten, Abelone, Margrete, Dortea og Johanne knyttes sammen af et arbejdsfællesskab, hvor pligt tæller mere end sympatier. Hvor jorden og havet altid har det sidste ord og livet følger årstidernes skiften.Det er en afsondret og arbejdsom tilværelse fuld af tab og håb. Og selvom de bestemmer mest derhjemme, er det let at komme galt afsted i en verden med love, der regulerer kroppen og giver hårde straffe til den, der får barn udenfor ægteskab.”Ræveår” er en kollektivroman om kvinder, der får det lille øsamfund til at fungere. Om et stilfærdigt, dramatisk liv, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 - 137,95 kr.

    Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne. Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd. I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger. Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand. Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba. ”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Laura er omkring de tredive og arbejder på sit universitetsspeciale om biers genetik. Hun bor sammen med sin meget ældre og noget utilregnelige mand, Claes, og nu har hun sat sig for at fortælle sin historie til en diktafon - hun har brug for at få overblik. Erindring for erindring fortæller hun omhyggeligt om sin barndom i byen i 1970-erne med en blind søster og en mor, der drev en ydmyg frisørsalon. Men efterhånden nærmer hun sig det, hun aldrig har vidst: Hvad skete der egentlig med deres far?"En skidegod roman, der viser, hvor meget man kan få ud af traditionel psykologisk/realistisk prosa, når man gider bruge sin fantasi og ikke viger tilbage for beskidte tricks og insisterer på, at en god historie både er mønster og forsplintring (og en god historie!)."Lars Bukdahl, Weekendavisen"Medrivende, besynderlig og mærkeligt nok underholdende ... slet ikke nogen dårlig debut, som lægger gamle mønstre ud på en ny måde."Bettina Heltberg, Politiken

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Cellisten Helene og bølgeteoretikeren Izak lever i et kærlighedsfuldt, passioneret forhold. Deres ven, en ældre antropolog og utroskabsekspert med øgenavnet Nilen, beretter deres historie. Men han kommer selv til at spille en afgørende rolle i det jalousidrama, der begynder, da Helene møder tangodanseren Joy.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 - 227,95 kr.

     ”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.   I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf.   Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • - red. Pablo Llambías og Rasmus Nøjgaard
    af Hanne Marie Svendsen, Suzanne Brøgger, Leif Davidsen, mfl.
    43,94 kr.

    Denne bog samler de både meget berømmede og meget forkætrede forfatterprædikener, der blev holdt i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København forår-efterår 2012.

  • - Roman over Det Nye Testamente
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    157,95 kr.

    En ung kvinde vandrer gennem et åbent landskab. Hun må tale med nogen om det, der er ved at ske, tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, der elsker hendes rolige blik, men som ikke forstår, hvad det er, hun finder på. Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære?”Natten åbner sig som en port” er en gendigtning af Det Nye Testamente, en roman over de fortællinger, der formede vores verden. Det begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi følger Johannes, der kaldes Døberen, og oplever festen, hvor hans hoved bliver serveret på et fad. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver i digtsamlingen Rygge som djævle digte, som tematisk kredser om kærlighed, om sammenbruddet og undergangen, om eksistens og erkendelse og om det lyriske jegs fremmedgørelse og forfald.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Jorden er sand og fuld nu af matslebne glasskår. Rundt omkring mig sitrer kanter af sommerkjoler og bart som flormelis hen over græsset. Guldhvepsen lægger æg hos en anden. Adskillige har sendt flaskepost af sted med nyttige ting fra en barndom: Viden om førergreb, smocksyning, tavshed. I mellemtiden tænker jeg mine hænder som ådsler, fyldte af knuste forsteninger, mens en gående ligner et voksskåret ansigt i modlys, en støbeform til votivgaver, lemmer der ønsker, det bedres.   Anne Lise Marstrand-Jørgensen, født 1971, har tidligere udgivet digtsamlingerne Vandring inden ophør og Rygge som djævle.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen er født 1971. Vandring inden ophør er hendes første digtsamling.   Dagene er vokset ud af rygraden, de er årenes tentakler, årene, som mit skind er vævet af. Det er de forladte øjeblikke, der slæbes efter kroppen, snart sønderrevne, snart kapslet i vokshud. Det er al tid trukket gennem landskaber, med øjenløse ender, der alle steder suger næring og laver spor henover bakker og dyrehuller. Senere er stederne golde, overladt til erindring, der som frynser viftes uden vilje i øjeblikkes koncentration og pludseligt hænger slappe, når tanken jages videre, ansigtet vendes frem.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    43,94 kr.

    Hvordan ser det ud indefra, når et menneskes psyke smuldrer? Dette svære spørgsmål forsøger romanen Ingen at besvare. Jegfortælleren Elisabeth er en helt almindelig, velfungerende kvinde, som arbejder som fotograf og har udstillinger rundt om i verden. Men hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling tre gange i løbet af ni år. Det stempler hende som psykisk syg, synes hun. Hun lever ellers et fint liv og har et udmærket forhold til sin store datter, sin eksmand og sin kæreste, som er journalist. En dag er kæresten forsvundet. Det er sket før, og Elisabeth er ikke nervøs. Men det er politiet. Uroen smitter Elisabeth, og hendes virkelighedsopfattelse begynder at smuldre. Har naboen virkelig begravet deres hund i hendes have, fordi de tror, hun har dræbt den? Er der virkelig sket en ulykke med hendes datter, fordi hun drømmer det? Elisabeth beslutter at tage væk og være alene i sommerhuset, som hun altid har drømt om. Hun tror, at ensomheden kan kurere hendes tanker.

  • af Bjarne Reuter, Dy Plambeck, Jens Smærup Sørensen, mfl.
    94,95 kr.

    Syv af landets bedste skønlitterære forfattere fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse."Gennem den kulsorte sky" er en verselinje fra  Kingos store påskesalme "Som den gyldne sol  frembryder". Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster  dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere  forholder sig med egen stil og stemme til  de dramatiske begivenheder, som levendegøres i  sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i  påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.ANMELDERNE SKREV"Flere højdepunkter i ny litterær antologi med syv forsøg på fortolkning af påsken"

  • - Påskehistorier
    af Bjarne Reuter, Dy Plambeck, Jens Smærup Sørensen, mfl.
    88,95 - 97,95 kr.

    Syv af landets stærkeste forfatterstemmer fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse.”Gennem den kulsorte sky” er en verselinje fra Kingos store påskesalme ”Som den gyldne sol frembryder”. Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere forholder sig med egen stil og stemme til de dramatiske begivenheder, som levendegøres i sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.