Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Filosofferne skal til magten, familien afskaffes, og digterne skal ud af staten. Sådan læser mange Platons Staten. Men bogen kan læses helt anderledes: Politisk styre skal være fornuftigt, slægtsforhold og køn har ingen betydning i det politiske liv, og kunst og litteratur er afgørende for opdragelsen.Platon er ikke imponeret af demokratiet, og han er temmelig bekymret for retfærdighed og anstændighed i en verden, hvor penge og individualisme regerer. Samtidig er han bekymret for muligheden for at leve et godt liv, hvis opdragelse og oplysning ikke er statens væsentligste opgave. Et bedre samfund kan nemlig kun realiseres af bedre og klogere mennesker.At forandre verden præsenterer en læsning af Platons indflydelsesrige værk og perspektiverer til senere politisk og pædagogisk filosofi. Inspireret af kritisk teori, Marx og Freud undersøger Anne-Marie Eggert Olsen Staten og dens grundproblem: Hvis samfundet er menneskeværk, men mennesker er produkter af samfundet, hvordan kan forholdene så blive anderledes og bedre?At forandre verden er den første danske filosofiske kommentar til Staten.
Symposion indtager en særlig plads i Platons forfatterskab og findes i flere danske oversættelser. Værket er sjældent blevet læst som udtryk for Platons filosofi, men det er netop hvad Eggert Olsen nu gør. I denne filosofiske kommentar, den første af sin art på dansk, lægges vægt på både de filosofiske og litterære aspekter af værket. Forfatteren giver en fortolkning af Platons menneskesyn med udgangspunkt i hans opfattelse af begæret og tidsligheden og diskuterer betydningen af overlevering og historie for hans syn på menneskets viden og dannelse. Begreber som er med til at definere os som mennesker og derfor evigt aktuelle.
Pædagogisk praksis indgår i et stort og på mange måder frygtindgydende projekt: Menneskets frembringelse. Hvor filosofien de senere årtier har sat markante spor i diskussionen af den biologiske side af menneskets frembringelse, er den filosofiske refleksion over den pædagogiske side af sagen foregået mere ubemærket. Biotekniske indgreb forekommer mere principielle end pædagogiske. Det fornyede politiske fokus på det pædagogiske område og nye pædagogiske teknologier rejser imidlertid også filosofisk og samfundsmæssigt presserende spørgsmål om, hvad mennesket er og skal være, hvad der er muligt - og med hvilken ret der overhovedet gribes ind pædagogisk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.