Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fødevareetik er en grundbog, der beskriver fødevarer, mad og måltider i et etisk perspektiv. De etiske spørgsmål diskuteres i dag ikke kun i forbindelse med madindkøb, madlavning, omkring bordet og i medierne. Også forskerne har taget området til sig. I denne bog præsenterer førende danske forskere deres arbejde med etikken i relation til maden, måltidet og fødevarerne.Bogen består af tre dele. I første del er det enkelte menneske i centrum. Her behandles relationerne mellem kost, krop, sundhed, kostvejledning, religion, etisk forbrug og fødevaresikkerhed. Anden del handler om sociale og samfundsmæssige relationer, hvor mad og fødevarer spiller en rolle, fx måltidsfællesskaber, virksomheders sociale ansvar og udviklingen af nye teknologier inden for fødevareproduktion. I del tre er det menneskets forhold til og ansvar for naturen og husdyrene, der undersøges. Del tre afsluttes med et bud på en model i flere trin, der kan anvendes til behandling af etiske spørgsmål.Fødevareetik henvender sig til studerende ved videregående uddannelser, der beskæftiger sig med etikken omkring fødevarer, mad og måltider. Bogen er bredt introducerende og dækker en bred vifte af aktuelle emner, så andre med interesse for området kan også med fordel begynde her.
Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.