Bøger af Annemette Hejlsted

Fiktionens genrer. Teori og analyse er en indføring i analyse af fiktion. Bogen introducerer til teorier om fiktion og genre og præsenterer et sæt af analytiske tilgange til fiktion af enhver art. Ved at anlægge en formel vinkel på fiktion og genrer, demonstrerer bogen, hvordan fiktion fungerer i forskellige genrer og retter opmærksomheden mod de vilkår for menings- og betydningsdannelse, som læser og publikum møder i fiktion. Bogen integrerer teorier om fiktion og genrer med et bredt spektrum af analytiske tilgange til specifikke genrer, fx romaner, digte, komedier, spillefilm og billedbøger. Fiktionens genrer. Teori og analyse falder i to dele. I første del præsenteres henholdsvis bogens fiktions- og genrebegreb og de to begrebers historie. Denne teoretisk orienterede del af bogen afsluttes med en model til analyse af fiktion. I anden del behandles lyrik, fortælling (epik), drama, børnelitteratur og levende billeder. Alle kapitlerne omfatter præsentation af både analytiske begreber og de vigtigste genrer. Anvendelse af analytiske begreber, fx rim, rytme, komposition, plot, fortæller og replik, demonstreres på litteratur og levende billeder. Fiktionens genrer. Teori og analyse henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier.

Noveller deler en række dominerende træk; de er fiktionstekster med et enstrenget plot, der er koncentreret omkring en begivenhed eller en situation, som sætter spørgsmålstegn ved det velkendte og givne. Novellen teori og analyse er en indføring i analysen af noveller. Bogen lægger vægt på læsersynsvinklen og sætter fokus på de vilkår for menings- og betydningsdannelse, som novellegenren tilbyder læseren. Bogen sammenkæder en række anerkendte teorier om novellen med nyere teorier om dens enkeltaspekter, herunder fiktion, karakter, plot og begivenhed og den gennemgår, hvorfor novelle og short story bør ses som betegnelser for den samme genre: novellegenren. Hvert kapitel giver en grundig indføring i et aspekt af novellegenren, især novellens teori, definition og subgenrer samt novellesamlingen, novellen i andre medier og dens relationer til nabogenrerne fortælling, eventyr, kortprosa og roman. Bogen indeholder desuden et længere kapitel om linjer i novellegenrens litteraturhistorie og afsluttes med en detaljeret model til analyse af noveller. Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende samt studerende ved læreruddannelsen og beslægtede fag på professionshøjskoler og universiteter.

Kapitel 13 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering.Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet.Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab.Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.