Bøger af Asmund Havsteen-Mikkelsen

Herzogs sidste dage er en dokumentarisk beretning om naturens hævn, svampenes væren og menneskets livsdrift. Historien følger den tyske filminstruktør Werner Herzogs kamp mod den sjældne sygdom somatoxi og hans heroiske forsøg på at kurere sig selv. Tilstanden skal behandles med stoffet soma, som består af en cocktail af psykedeliske svampe, der bedst lader sig finde i den særegne natur i eksklusionszonen omkring Tjernobylværket i Ukraine. Anført af stalkeren Boris drager Herzog sammen med en mindre ekspedition ind i zonen og afslører dag for dag nye aspekter af en autonom økologi og et desperat menneskes forvandling. Det bliver en meditativ rejse ind i zonens liv og Herzogs deroute. Herzogs sidste dage er første del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’.

Kunne Danmark lovligt fortsætte med at udnytte dyr, hvis de blev anerkendt som juridiske individer? Og hvis udnyttelsen fortsatte, ville det så ikke betyde, at Danmark var en moderne form for slavenation for så vidt, at alle dens slaver var ikke-menneskelige væsener?Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen gør i sin grundlovstale status på Grundlovsændringen i 2049, der gav ikke-menneskelige væsener juridisk status.Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977), billedkunstner og skribent bosat på Ærø, hvor han driver et regenerativt jord­brug. Har deltaget i udstillinger i ind- og udland og er repræ­senteret på større danske museer. Havde i 2048 en retrospek­tiv udstilling på Kunsten i Aalborg. Fik sit store gennembrud med projektet The Temple Project i 2032, der skabte debat omkring husdyrhold i Danmark. Af hans mest kendte pub­likationer kan nævnes de kulturteoretiske værker: Objekt og Tyranni – om det danske indkøbscenter (2037), Den ny kontrakt (2041), samt romanerne: En Færdig Mand (2031) og Niemand (2039). Modtog i 2052 Kunstfondens livsvarige hædersydelse.Teksten har været holdt som Grundlovstale d. 5. juni 2024 på Kunsthøjskolen på Ærø.

Kort er ikke længere kartografiens privilegerede genstand. Kunstnere, forskere, arkitekter, filminstruktører, journalister og andre aktører fremstiller kort og anvender kortlægning som en praksis til at præsentere erfaringer, sansninger, fantasier, utopier, magtforhold og uudforskede egne af virkeligheden. Fra at være en teknisk praksis er kortlægning nu en betegnelse for aktiviteter til at udvælge, systematisere og eksponere et givent materiale i et særligt lys. Kortlægning som praksis er optaget af det uopdagede og det uudforskede. I Kortlægning som praksis til at skabe en anden verden skitseres nutidens arbejde med at skabe nye kort af den aktuelle verden. Kortlægningens praksis eksemplificeres undervejs med nye kort af Danmark, der har humoristiske, kritiske og utopiske dimensioner.

Speciesisme betegner vores hierarkiske opdeling af ikke-menneskelige arter i forhold til vores interesser. Dette hierarki er synligt, når vi ser, hvordan vi opfatter og behandler dyr i forhold til vores interesser og behov. Vi tildeler vores kæledyr bestemte rettigheder og giver dem særlige privilegier, men ikke vores opdrættede dyr, selvom nogen af disse har kognitive færdigheder, der er højere end vores katte og hunde. Der ingen tvivl om, at Danmark i dag er en speciesistisk nation. Danmark har intensiveret speciesisme til det maksimale – vi er verdensførende, hvad angår antallet af dyr, der lever og dør i Danmark, set i forhold til vores lands areal og befolkningsstørrelse. Ingen andre steder i verdenen er speciesisme så fremherskende. At udfordre speciesismen, og hvordan den manifesterer sig selv i Danmark, er at stille radikale spørgsmål til vores egen magtposition her i verdenen – en udfordring, som hvis den vandt, ville betyde at vi mennesker ville være nødsaget til at opgive de privilegier vi har ved at udnytte dyr som vi gør i dag. Danish Speciesism kortlægger speciesismens historiske betydning, og hvordan den viser sig i dag, og giver et indblik i, hvordan livet og døden opleves for de dyr, der lever under speciesismens åg. Til sidst giver bogen et bud på, hvordan vi kunne få et andet forhold til dyrene, hvis vi gav slip på vores kontrol over naturen – og i stedet lod den være sig selv: Vild natur. Bogen er på engelsk.

Udgivelsen fokuserer på udviklingen af Asmund Havsteen-Mikkelsen kunstneriske praksis og hvordan den de seneste år har udviklet sig som reaktion på klimakrisen. Om det er igennem maleri, skulptur, installation eller kunst i det offentlige rum finder vi et forsøg på at optegne et nyt territorium for samtidskunsten, hvor det bliver muligt at italesætte hvordan arkitekturen indrammer vores liv og den omgivende natur. Et spørgsmål, som igennem Asmund Havsteen-Mikkelsens kunst åbner imod en ny relation til det ikke-menneskelige. Asmund Havsteen-Mikkelsen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi med studier på HfbK Hamburg og CCA Kitakyushu i Japan, og boede i Berlin i perioden 2007-2015. I 2018 gik hans projekt 'Flooded Modernity', en kopi af Le Corbusier's Villa Savoye, viralt i internationale medier. Hans værker er repræsenteret i private og offentlige samlinger i både Danmark, Europa, USA og Sydkorea. Monografien er udgivet med støtte fra: Grosserer L.F. Foghts Fond Ny Carlsbergfondet Augustinus Fonden

Terra Nova er en dokumentarisk beretning om aktivisme, kul og planetens overlevelse. To journalister tager til Hambach i Nordrhein-Westfalen i Tyskland for at lave en reportage fra en af klimakrisens mest højspændte frontlinjer lige nu. De vil portrættere livet omkring Europas største kulmine, interviewe Greta Thunberg og deltage i en stor demonstration for at stoppe rydningen af Hambachskoven. Men tingene tager en uventet drejning, da de møder den engelske forsker James Lovelock og hvirvles ind i en malstrøm af begivenheder på liv og død. Lovelock viser dem en helt ny side af Gaia og gradvist indvies de i hemmelighederne bag klodens økologi, som i sidste ende sætter deres væren på spil. Terra Nova er anden del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’. Første del Herzogs sidste dage udkom i 2021 og fulgte den tyske filminstruktør Werner Herzog til katastrofeområdet omkring Tjernobylværket i Ukraine. Karsten Wind Meyhoff er skribent og forlægger.Asmund Havsteen-Mikkelsen er billedkunstner og skribent.

Den amerikanske arkitekt Louis Kahn (1901-74) har aldrig bygget noget i Danmark. Alligevel er spor af hans arkitektur at finde mange steder i dansk byggeri. Den danske kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen satte sig for at dokumentere Kahns indflydelse i dansk arkitektur på sin Instagram-profil. Det er nu blevet til bogen Louis Kahn i Danmark, der i tekst og foto dokumenterer inspirationen fra Kahn, ligesom bogen også indeholder en kritik af tidens arkitektur. Kahns betydning som arkitekt skyldes det brud, han indvarslede med den Internationale Stil, der dominerede fra 1930’erne og frem til midten af 1950’erne. Et brud, der er karakteriseret ved Kahns forsøg på at give moderne arkitektur et nyt sprog for monumentalitet. ”Vi har brug for et nyt sprog til at tænke og formgive monumenter, der rummer de institutioner, som kan udtrykke vores kollektive drømme, længsler og håb. Monumenter der kan give os en tro på, at social retfærdighed er mulig – om det så gælder boligbyggeri, skoler, universiteter eller sundhedsklinikker. Monumenter der kan inspirere os til at leve og tænke i en fælles verden,” siger Havsteen-Mikkelsen.