Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ny bog giver dybde og perspektiv til debatten om kultur og danskhed gennem 12 interviews med kulturpersonligheder.I en tid hvor de fælles udfordringer og forandringerne i verden synes endeløse, er mangen en nation optaget af at forhandle og definere egen identitet og ståsted. Herhjemme udspiller vi vores egen lokale version af samme projekt, og samfundsdebatten spinder stadigt hurtigere og mere hidsigt om nogle helt grundlæggende spørgsmål – hvem er vi? Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Tonen er skarp, og tempoet er højt. Så højt, at nuancer og værdifuld indsigt ofte går tabt i hurtige udmeldinger og positioneringer.Med bogen ”Midt i en paniktid” har de to forfattere Benny Pedersen og Thomas Hovaldt besluttet at gøre op med de hurtige aftrækkere. ”Med de få sekunder radio og TV tilbyder i dag til at komme med udtalelser om en given ting, bliver resultatet ofte overskriftsagtigt og uden egentlig dybde. Vi har haft et ønske om at give mennesker med indflydelse og erfaring fra et langt liv fuld taletid, et ønske om at skabe mere plads til at tanker og pointer kan udfolde sig helt og fuldt. Samtidig vil vi gerne bidrage til den igangværende debat om danskhed og vores kulturelle identitet. Derudover vil vi gerne sætte gang i en debat om vækst. Vækst, som ikke nødvendigvis er pengevækst”, forklarer Thomas Hovaldt. Til det formål har de to forfattere inviteret 12 markante og kendte personligheder til samtaler om, hvad det er at være dansk og om deres holdninger til dansk kultur.Med udgangspunkt i Oscar Hansens sang, ”Danmark for folket” får Mogens Lykketoft, Per Stig Møller, Bertel Haarder, Gorm Greisen (Etisk Råd) Naser Khader, Carl Christian Ebbesen, Tage Baumann (DR), Leif Sylvester, Mogens Jensen, Michael Christiansen (DR), Uffe Elbæk og Vincent Hendricks (Københavns Universitet) lov til at tale fyldigt og udtømmende i de 12 dvælende og personlige interviews, der udgør bogen. Det er blandt andet den dvælende tilgang, der er bogens force – netop det at give tid. Som Mette Sillesen siger i forordet: ”‘Midt i en Paniktid’ sætter bestemt noget i gang i modtageren. Den er den nye luksus: Tid – til fordybelse, eftertænksomhed og tilbageblik.”
Benny Pedersen skrev sine første digte i 1970, og i mange år derefter betragtede han sig selv som undergrundsdigter. Han udsendte en del hæfter og bøger på Legionærens Forlag, som han drev i længere årrække. En del af disse var i duplikeret form, datidens billigste mulighed for mangfoldiggørelse. I 1990-erne var han primus motor i Forlaget Østby Mejeri.Siden 2008 har Benny Pedersen udsendt en god håndfuld digtsamlinger på Forlaget Ravnerock.I forbindelse med hans 70 års fødselsdag den 7. september udkommer "Kustode i eget liv", der indeholder 70 udvalgte digte fra alle årene.
Benny Pedersen har skrevet digte siden 1970, som oftest uden den store bevågenhed fra anmelderne, da han med egne ord er "Danmarks kedeligste digter". Der er med andre ord ikke nogen spektakulær historie om forfatteren som person. Benny Pedersen har udsendt en lang række digtsamlinger på eget forlag og siden 2008 en håndfuld på Forlaget Ravnerock. Nu har han udvalgt 25 kærlighedsdigte, skrevet til hustruen gennem lige så mange år. "I landet JA" er en livsbekræftende lille bog, hvor "den varige kærlighed skrives ind i hverdagen".
At træde ind i "Et mellemspil" er som at gå ind i en mareridtsagtig drøm, hvor krig, forurening og følgerne af klimaforandringer udfoldes for læseren.Benny Pedersens 42 digte udkommer nu i en gennemillustreret udgave på dansk, lettisk og tysk. De tre sprog understreger, at digtene ikke er bundet til Danmark, men kunne være opstået på andre sprog, det være sig det lille lettiske eller det langt større tyske. Stine Reintoft har illustreret, Guna Grimberga oversat til lettisk og Ulla Conrad til tysk.
Der er nu gået 20 år, siden Dansk Forfatterforenings Haikugruppe/netværk opstod. Denne antologi med 28 haikudigtere skal ses som en markering af dette jubilæum.Haiku er en ældgammel japansk digtform, klassisk og traditionsrig. Den er også en kultur i sig selv, en del af et dannelsesmønster, som samuraierne og de høje klasser skulle tilegne sig. Det betyder i praksis, at den er svær at omplante til andre kulturområder. Det gælder naturligvis også Danmark. Selve genren haiku har været udsat for utallige definitionsforsøg gennem tiderne, nogle mere vellykkede end andre. De strammeste definitioner stiller relativt hårde krav til både form og indhold, mens de løseste nøjes med at forlange, at stavelsestallet som hovedregel overholdes. Almindeligvis opfattes haiku som ”en japansk digtform uden rim bestående af sytten stavelser, der er organiseret i tre linier med hhv. fem, syv og fem stavelser. Formen skal udtrykke eller antyde så meget som muligt – fx en ide eller følelse – med så få ord som muligt ….” (Gads Litteratur-leksikon). Et godt klassisk haiku bør være beskrivende og vil oftest være en fastfrysning af et flygtigt øjeblik – det fungerer altså omtrent som en slags litterært foto. Man kan tale om, at det er et følelsesmæssigt nu, der forbinder den indre natur (den menneskelige) med den ydre (naturen). Et godt eksempel på denne flygtighed ville være ringe i vandet, der både rammer den konkrete flygtige situation og uvilkårligt leder tanken hen på vores egne vilkår i et liv, der begyndte i går og kan slutte i morgen. Men i praksis er det klassiske ”japanske” haiku i Danmark kun én undergenre blandt andre til overbegrebet haiku. Danske haiku behandler i praksis alle mulige emner, og de indeholder ofte både rim, metaforer og andre poetiske virkemidler. I redaktionen har vi valgt at holde os til en bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku? Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet.
Benny Pedersen deltog i oktober 2010 i et venskabsbytræf i Grabow, Mecklenburg-Vorpommern i forbindelse med 20-årsdagen for den tyske genforening i 1990. Ved mærkedagens festaften læste Benny Pedersen en række af sine digte op, oversat af Esther Gamborg. Esther Gamborg har efterfølgende oversat flere af Benny Pedersens digte, hvilket muliggør udgivelsen af denne digtsamling Zwischen Ländern / mellem lande, der indeholder Benny Pedersens digte på både dansk og tysk. Værket rækker således ud til både dansk og tysktalende læsere og udvisker en sproglig barriere. Udover udfordring af en sproglig og fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland, søger Benny Pedersen også at overskride tiden grænser i sine mangfoldige digte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.