Bøger af Bente-Ingrid Bruun

Dagligt fristes vi af store annoncer om trådløse produkter. Med mobile bredbånd kan der surfes på nettet med smartphones og en bærbar computer, og de unge føler sig usårlige.Døgnet rundt udsættes vi for trådløs forurening. Er trådløse markeder vigtigere end sundhed og miljø? Vi misinformeres om sikre grænseværdier, som ikke findes. Vi fodres med forskningsskabte myter, fakta frasorteres og lægelige advarsler ignoreres.Det er på høje tid med forebyggelse. Børn kan ikke beskytte sig selv imod en usynlig og ukendt fare.

Trådløse signaler med modulerede og pulserende radioogmikrobølger er en ny form for luftforurening, og strålernerammer os døgnet rundt fra alskens sendere. Vi deltageralle i et globalt trådløst eksperiment!Stråler kan ikke ses, høres eller mærkes af de fleste, mende er en helbredstrussel for sårbare grupper som gravide,børn og el-overfølsomme mennesker.Det kan være nødvendigt med afskærmning mod stråler.Det må være ansvarspådragende, når WHO og Sundhedsstyrelsenfrasorterer dokumentation fra biofysisk forskningom biologiske skadevirkninger og accepterer ”no risk”propaganda ud fra manipuleret kræftmobilforskning.Sundhedsstyrelsen svigter befolkningen og især sårbare grupper,når der undlades forebyggelse af skadevirkninger vedbestråling. Der skal forebygges Nu!Det trådløse marked udbygges og styres af EU direktiverog forordninger, og lige nu gælder det mobile bredbåndssenderesom WiFi og Wlan, der giver internet adgang.Vi borgere kan ikke indhente oplysninger om, hvor dissesendere sættes op i kommunen, men selvfølgelig skal vivide, hvilke bestrålinger vi udsættes for, og hvor vi bestrålesfra.Børn skal ikke bestråles med mikrobølger i hverken skoler,daginstitutioner, tog eller busser.Der findes allerede el-overfølsomme miljøflygtninge!

Skal mennesker med multisystem- og overfølsomhedssygdomme som fibromyalgi og eloverfølsomhed, EHS, psykiatriseres hos praktiserende læger, og skal deres gener ikke længere udredes hos speciallæger? Skal syge mennesker behandles ud fra anbefalinger i en liaisonpsykiatrisk TERMmodel, selvom den bygger på en forældet bio-psyko-social sygdomsmodel, hvor årsager, sygdomsmekanismer og belastende miljøfaktorer er frasorteret? Skal tidens syge placeres i en fælles diagnosekasse Bodily Distress Syndroms (BDS) ud fra simpel symptomtælling, og skal WHO's ICD-10 diagnoser konverteres til funktionelle syndromer, som ønsket af professor Per Fink i den århusianske liaisonpsykiatri, der støttes af TrygFonden og nogle sundhedspsykologer? Skal miljøsyge mennesker usynliggøres i registre som psykisk syge, så de passer ind i tidens besparelses- og reformprojekter? Skal det kamufleres, at politisk/finansielle EU beslutninger allerede har negative helbreds- og miljømæssige konsekvenser? Et høringsudkast fra Dansk Selskab for Almen Medicin til "Klinisk vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser" har synliggjort en magtfuld mørk diskriminerende sundhedspolitik, og flere høringssvar er offentliggjort i bogen.Forhåbentlig bliver høringsudkastet ikke udgivet som en klinisk vejledning, for det er hverken i overensstemmelse med lægeløftet eller god lægeetik. Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!Bente-Ingrid Bruun har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Debattør og forfatter. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.