Bøger af Bente Jensen

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle. I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne – dem, der var unge i 1970’erne – og nutidens børn – dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst. Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og – med reference til den internationale litteratur – også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.

Læbe-ganespalte handler om, hvad der sker, når et barn fødes med læbe- og/eller ganespalte - en misdannelse som rammer to af de vigtigste kommunikationsmidler - talen og udseendet. For familien kan problemerne virke overvældende, men heldigvis er behandlingsmulighederne gode, selv om det betyder mange operationer, der strækker sig over flere år. Hvad behandlingen indebærer fremstilles ærligt og sobert af det tværfaglige team, som barnet stifter bekendtskab med undervejs. Med fotografier og tegninger vises, hvor gode resultater det er muligt at nå i dag. Bogen henvender sig først og fremmest til familien, men også sundhedspersonale og pædagoger kan have udbytte af den saglige fremstilling af hele problemkomplekset.

Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle.I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne - dem, der var unge i 1970'erne - og nutidens børn - dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst.Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og - med reference til den internationale litteratur - også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder.Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.

Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Sundhed og trivsel danner grobund for børn og unges læring og psykosociale udvikling, og samtidig spiller uddannelse, læring og erhvervelse af kompetencer en vigtig rolle for sundhed og velvære gennem hele livet. Børn og unges sundhed og trivsel i hverdagen - og dermed også deres mulighed for at udvikle sig og lære - påvirkes af mange forskellige dimensioner, heriblandt samvær med andre børn og unge og med for eksempel pædagoger og lærere, sociale relationer og venskaber, leg og undervisning, succes og nederlag, de fysiske rammer og atmosfæren i institutionen og deraf udløste følelser. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på børn og unges sundhed og trivsel fra en tidlig alder for at skabe de bedste muligheder for sundhed og livskvalitet livet igennem.Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole er en forskningsbaseret grundbog om sundhedspædagogiske teorier, begreber og metoder samt disses anvendelse i det sundhedsfremmende arbejde med børn og unge i dagtilbud og skoler. Bogen tilbyder en teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik, og en handlingsorienteret viden, hvor der via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Bogen bygger på forskning fra primært danske sammenhænge, men også udenlandske betragtninger inddrages.

Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske.I "Social ulighed set gennem uddannelse" belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet.På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.

Forskning i social arv har grundlæggende bevæget sig i to retninger; en såkaldt ‘individretning' og ‘strukturretning', der fokuserer på henholdsvis det enkelte udsatte barn og de samfundsmæssige og institutionelle risikofaktorer for udsathed. I HPA-projektet kombineres de to retninger med det mål at fastsætte interventioner, der tager højde for både individuelle problemer og de sociale og positionelle problemstillinger, som negativ social arv drejer sig om.

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner giver daginstitutionernes pædagoger mulighed for systematisk at planlægge og reflektere over egen praksis ud fra målrettede læringstemaer. Loven om Pædagogiske Læreplaner blev vedtaget i juni 2004, og det er som sådan stadig nyt at få læreplanerne implementeret ude i institutionerne. Under de rette betingelser kan arbejdet med læreplanerne imidlertid blive et konstruktivt bidrag til at støtte udsatte børns udvikling af handlekompetencer. I dette arbejds­materiale lægges der vægt på at se på mulighederne i de pædagogiske læreplaner i tilknytning til HPA-projektets ideer og metoder.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Gennemførelse i uddannelsessystemet - hvilke barrierer er der? Af Niels Egelund.- Parat til uddannelse? Af Bjarne Lundager Jensen og Line Gry Knudsen.- Fokus på nye former for kvalitet på daginstitutionsområdet. Af Bente Jensen og Sven Bremberg.- Relasjonsorienteret praksis og stabile læringsfellesskap - kontekstuelle og relasjonelle forhold i klasserom på skoler med lite atferdsproblemer. Af Anne Kostøl og Sølvi Mausethagen.- Inkludering för ökad måluppfyllelse ur elevperspektiv. Af Elisabeth Persson og Bengt Persson.- Kommentar: Fra didaktik til yrkesdidaktik. Af Bjørn Magne AakreTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Indsatser for at bedre livschancerne for udsatte børn og unge er ofte kommet til kort. På trods af stigende udgifter til disse indsatser, har det ikke været muligt at opnå den ønskede effekt - tværtimod ser det ud til, at udgifter og udbytte er omvendt proportionale. De udsatte børn og unge risikerer at gentage de negative mønstre, de er vokset op med.Det er ikke let at påvise én årsag til problemet. International forskning peger på mulighederne i tidlige indsatser i daginstitutionerne, mens nyere dansk forskning peger på, at spændinger og konfliktsituationer præger området både på system- og institutionsniveau. Sådanne konfliktsituationer kan bremse udviklingsarbejdet med de udsatte børn og unge, men også fremprovokere forandringer.Forskningsprojektet tager afsæt her - i en teoretisk nytænkning og rekonstruktion af forskningsområdet med henblik på at identificere nye udviklingsmuligheder.Bogen er en sammenfatning af resultater fra forskningsprojektets analyser af kvantitative og kvalitative data og beskriver tillige HPA-interventionens teoretiske og empiriske baggrund samt dens implementering. Forskningsprojektets effekt- og resultatanalyser gør det muligt at opstille nye hypoteser om 'best practice'. De præsenterede resultater er dermed et bidrag til debatten om samfundets indsats for udsatte børn og unge.

Dagplejere og dagplejepædagoger møder socialt udsatte børn allerede ved begyndelsen af deres livsforløb og har derfor enestående chancer for at give disse børn indgående støtte emotionelt, socialt og intellektuelt. Denne bog belyser gennem både kvantitative og kvalitative analyser dagplejens muligheder for at hjælpe de udsatte børn bedre på vej videre i livet, ind i børnehaven, skolen og videre frem.Undersøgelsen har sit udspring i en serie af forskningsprojekt om udsatte børn i dagtilbud og er den første af sin art, som fokuserer på dagplejeinstitutionen som del af samfundets samlede satsning i forsøget på at modvirke negativ social arv.Ved hjælp af spørgeskemaer og interview kortlægges dagplejernes syn på udsathed, generelle mål og pædagogiske principper samt arbejdet med læring og læreplaner. Samtidig spørges der til dagplejernes egne opfattelser af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats. Derved synliggør bogen en central, men ofte overset faggruppes egne visioner og ideer til forbedringer inden for arbejdet med socialt udsatte børn.

Sundheden er til debat. I Danmark og det øvrige Norden forskes der inden for flere felter i at afdække de fysiske og mentale sundheds- og risikofaktorer. Denne nye antologi præsenterer i det lys forskellige professionelle perspektiver på børn og unges sundhed.Med hvad er sundhed i det hele taget? Og hvordan kan sundhed forstås i et nutidigt lys? Fra officiel side fokuseres der meget på det fysiske aktivitetsniveau som det bedste middel til at bevare eller forbedre sundhedstilstanden. Samtidig forskes der også en hel del i bevægelsens betydning for læring, der ellers traditionelt er blevet anset som et kognitivt anliggende i skolernes praksis.Det er redaktørernes håb, at bogen kan inspirere til ændring og udvikling af praksis - bl.a. institutionel praksis, læringspraksis og praksis i fritidssektoren.Bogens forfattere repræsenterer tilsammen forskningsområdet, professionsområderne og praksisfeltet omkring børn og unge.Bidragsyderne er ikke udvalgt ud fra en overordnet fælles teoretisk enighed mellem dem, men ud fra, at de hver især har en specifik faglig forståelse, der er væsentlig for helheden. Potentialet ved de forskellige faglige forståelser er, at de tilsammen udvider grundlaget for helhedsorienterede og koordinerede overvejelser og praksistiltag - på tværs af institutionelle grænser.Bogen henvender sig til alle med interesse for børn og unges sundhed.

Skal pædagoger kunne minimere eksklusion og i stedet integrere udsatte børn i institutionens hverdagsliv, er det nødvendigt med viden om det daglige arbejdes ubevidste, ulighedsskabende mekanismer. En række konkrete case-eksempler fra daginstitutionsundersøgelsen "Kan daginstitutioner gør en forskel?" (Jensen, 2005) illustrerer, hvordan det pædagogiske arbejde enten kan virke ekskluderende eller inkluderende på baggrund af pædagogernes adfærd og forventninger til børnene.

HPA-projektet bygger på et deltagerstyret udviklingsperspektiv, hvilket indebærer en grundantagelse om, at viden som formidles via en mappe, et kursusforløb mv., kun kan forventes omsat i en konkret implementering, hvis aktørerne, dvs. det pædagogiske personale, opnår en følelse af ejerskab af projektet, dets bagvedliggende ideologi, vidensgrundlag og teser. Dette arbejdsmateriale beskæftiger sig således med spørgsmålet om, hvorledes medarbejderne kan omsætte den tilegnede viden til vidensbaserede handlinger i det praktiske arbejde med udsatte børn og unge.

Forskning i social arv har grundlæggende bevæget sig i to retninger; en såkaldt ‘individretning' og ‘strukturretning', der fokuserer på henholdsvis det enkelte udsatte barn og de samfundsmæssige og institutionelle risikofaktorer for udsathed. I HPA-projektet kombineres de to retninger med det mål at fastsætte interventioner, der tager højde for både individuelle problemer og de sociale og positionelle problemstillinger, som negativ social arv drejer sig om.

I arbejdsmaterialet skitseres en række overvejelser over de muligheder, der er for at evaluere en pædagogisk praksis i HPA-projektets samlede perspektiv. Først belyses det grundlæggende spørgsmål: Hvad er evaluering? Dernæst skitseres forskellige typer af evaluering, og det drøftes, om der skal vælges mellem forskellige typer evaluering, eller om det er mere relevant at bruge evalueringstyper i kombination. For det tredje fremsættes nogle mere konkrete skitser til modeller og metoder, som kan tages op og videreudvikles i tilknytning til HPA-projektet. Afslutningsvis opsummeres artiklen med en overvejelse over, hvordan virkningsevaluering kan danne forbindelse mellem HPA-projektets udviklingsdel og evalueringer knyttet til projektets forskningsdel.

Social ulighed sætter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at børns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhænger af forældrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte børn har målbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gøre en forskel. Spørgsmålet er, hvad der virker på dansk grund.I denne bog fremlægges den første danske undersøgelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative mønstre, som er forbundet med ulighed. Med særlig fokus på lærings- og kompetenceperspektivet undersøges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn' (HPA-projektet), som er udviklet og afprøvet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemføre et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnår man viden om, hvorvidt denne pædagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har størst betydning for et positivt resultat.

Når man taler om børnehavens og skolens mulighed for at medvirke til, at alle børn får lige betingelser i deres liv, rettes opmærksomheden især mod den såkaldt sociale arv og de ringere livschancer, som børn fra belastede familier undertiden har fra starten. Det kræver en særlig indsats fra institutionernes side, hvis negativ social arv skal modvirkes. Det kan bl.a. ske via børnenes læring, og daginstitutionerne har dermed fået en ny funktion som en del af en større samfundsmæssig læringsstrategi. I Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner belyses tre grundlæggende spørgsmål: Hvem er de udsatte børn? Hvad har de brug for? Hvordan kan vi som samfund fremme deres livschancer gennem tidlig forebyggende indsats i daginstitutionerne? I bogen fremlægges teoretiske indfaldsvinkler til social arv-problematikken, og spørgsmålet om børns livschancer sættes i et lærings- og kompetenceperspektiv. Desuden gennemgås den empiriske forskning, der findes om resultaterne af indsatser i forhold til udsatte børn. Endelig gives en række anbefalinger til, hvordan arbejdet med disse børn kan gribes an i institutionerne. Bogen henvender sig til praktikere, konsulenter og politiske beslutningstagere, der har med udsatte børn og familier at gøre i deres daglige arbejde, og til studerende og forskere på det socialpædagogiske område. Bente Jensen er lektor ved Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitets-skole, Århus Universitet. Hun har en omfattende forskning og flere publikationer bag sig. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udgivet Kompetence og pædagogisk design og Sundhed og sårbarhed .